Statistisk behandling

Kilder

De vigtigste kilder til udarbejdelse af tilgangs- og anvendelsestabeller i løbende priser er følgende:

• Regnskabsstatistik for den private sektor uden for landbruget
• Salg fordelt på fremstillingsindustrier (Varestatistikken)
• Generel virksomhedsstatistik
• Producenters køb af varer og tjenester
• Regnskaber for offentlige virksomheder
• Økonomiske regnskaber for landbrug
• Offentlig finansstatistik
• Finansielle erhverv og FISIM udarbejdet på nationalregnskabs-basis
• Regnskabsstatistik for nonprofit-organisationer, der betjener husholdninger (NPISH)
• Energiregnskaber
• Betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik
• Forbrugsundersøgelsen

De vigtigste kilder til udarbejdelse af udbuds- og anvendelsestabeller i foregående års priser er:

• Producentprisindeks for varer og tjenester
• Producentprisindeks for byggeri
• Byggeomkostningsindeks
• Forbrugerprisindeks og nettoprisindeks (forbrugerprisindeks eksklusive skatter)
• Prisindeks for salg af landbrugsvarer
• Lønindeks
• Enhedsprisindeks fra import- og eksportstatistik
• Mængdeindikatorer: Energiproduktion og -forbrug, transport, endelige individuelle forbrugsudgifter for den offentlige sektor

Input-output tabellen er næsten udelukkende baseret på tilgangs- og anvendelsestabellerne. Den eneste undtagelse udgøres af Bruttoværditilvæksten, som kan opdeles i komponenterne Lønninger, Andre produktionsskatter, netto samt Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst, med alle komponenter fordelt på brancher. Disse tre datasæt udarbejdes også i nationalregnskabet.

Indsamlingshyppighed

Tilgangs- og anvendelsestabellerne spiller en central rolle i beregningen af ​​Nationalregnskabets hovedstørrelser. Tilgangs- og anvendelsestabellerne udarbejdes derfor hvert år på fuldt niveau, ligesom hvert år er et benchmarkår. Dette indebærer, at kildedata indsamles og behandles hvert år på "niveau", ikke ved hjælp af ekstrapolationer. De danske tilgangs- og anvendelsestabeller udgives med en forsinkelse på 2,5 år, dvs. år t-3.

Foreløbige årlige tilgangs- og anvendelsestabeller beregnes hvert år for år t-2 på et lavere detaljeringsniveau og i vid udstrækning baseret på ekstrapolationer og strukturer fra det sidste års SUT.

Input-output tabellerne udarbejdes én gang årligt og bliver dissemineret samtidig det endelige årlige nationalregnskab, og data til denne proces indsamles så snart tilgangs- og anvendelsestabellerne foreligger i en endelig version.

Indsamlingsmetode

Der er ikke nogen specifik dataindsamling af primære data til at opbygge tilgangs- og anvendelsestabellerne. Data er indsamlet i andre dele af Danmarks Statistik og leveret til nationalregnskabet i datasæt som allerede er fejlsøgt og klargjort.

Data til input-output tabeller leveres også som færdige datasæt.

Datavalidering

Den indledende datavalidering er formelle kontroller, herunder filernes format, dataenes interne konsistens og kontrol af eventuelle ændringer i dataindholdet i forhold til seneste leverance. Derefter følger datavalideringsprocessen, som kan opdeles i følgende trin:

• Når mål (på brancheniveau) for samlet output, input, bruttoinvesteringer osv. udarbejdes, afsløres en række problemer, som undersøges yderligere og korrigeres om nødvendigt.

• Når den første version af den – ubalancerede – tilgangs- og anvendelsestabel udarbejdes, er det nødvendigt at sammenligne de indledende estimater af udbuddet for bestemte produktgrupper med det estimerede forbrug. En nærmere undersøgelse afslører ofte fejl i primærstatistikken eller i den interne udarbejdelsesproces.

• Problemerne vil normalt blive løst i samarbejde med de relevante statistiske kildeområder. Undersøgelserne er af afgørende betydning for kvaliteten af ​​tilgangs- og anvendelsestabellerne, input-outputtabellerne og dermed også nationalregnskabets hovedstørrelser.

• I de senere år har mange af de problemer, der er dukket op, været relateret til globalisering. En særlig i enhed i Danmarks Statistik (LCU), som blev oprettet i 2015, overvåger de store multinationale selskaber og deres komplekse forretningsmodeller (profilering) og konfronterer data rapporteret af disse enheder, før de indgår i nationalregnskabet.

Generelt kan man sige om balancering af tilgangs- og anvendelsestabeller som et middel til datavalidering, at det i det detaljerede produktbalancesystem indebærer en systematisk konfrontation af data. En af de stærkeste krydstjek er at sammenligne information om udbud og efterspørgsel på produktniveau (eller grupper af produkter).

Input-output tabellernes fuldstændige integration med det endelige nationalregnskab betyder, at datavalideringen af input-output tabellerne først og fremmest består i at sikre, at alle data, som findes i begge statistikker, er ens.

Ved modtagelsen af Danske såvel tilgangs- og anvendelsestabeller som input-output tabeller foretager Eurostat endnu en lang række af validitets- konsistenstjeks. De fejlmeldinger og advarsler, der kommer tilbage fra Eurostat, kan opdeles i tre kategorier:

• Forklarlige afvigelser i danske data fra Eurostats normaler. Det kan fx være negative værdier i visse investeringskategorier. Det forekommer i danske data, når fx investeringsgoder (transportmidler) eller større forbrugsgoder (sejlskibe) sælges (disinvesteres). Disse afvigelser forklares overfor Eurostat og indføres på en liste over gentagne afvigelser i de Danske data således at Eurostat ikke behøver at bemærke det igen året efter.

• Fejl opstået i forbindelse med transformationen af danske data til det format, som data skal indberettes i, herunder påhæftning af alle nødvendige metadata. Disse fejl rettes så snart der modtages information om dem, og data gensendes til Eurostat.

• Egentlige fejl i tilgangs- og anvendelsestabeller og/eller input-output tabeller. Disse fejl er uhyre sjældne, for de vil normalt være blevet opdaget allerede i Danmarks Statistiks arbejde med at opstille og offentliggøre disse tabeller. De få fejl, der har været, har været ganske små, og har været kendte allerede. I det danske nationalregnskab rettes kun fejl i allerede offentliggjorte tal i forbindelse med de 5-årlige hovedrevisioner, og det er derfor normalt ikke muligt at opfylde Eurostats ønske om at rette sådanne fejl før næste hovedrevision.

Databehandling

Antallet af brancher, der er anvendt i udarbejdelsen af tilgangs- og anvendelsestabellerne, er 117, og antallet af produkter er cirka 2.350 for det sidste år (t-3). Antallet af grupper af husholdningernes forbrug er 83. Der er 10 forskellige COICOP-baserede kategorier af NPISH-forbrug og 32 COICOP-baserede grupper af individuelt offentligt forbrug. De 10 grupper af offentligt kollektivt forbrug er baseret på COFOG. (Se også S.3.2). Endelig er investeringer opdelt i 13 forskellige kategorier, såsom bygninger, maskiner, forskning og udvikling osv. For det første indledende år (t-2) udarbejdes en mere aggregeret SUT-tabel med 81 brancher, 72 forbrugsgrupper og omkring 350 produkter.

Løbende priser For det sidste år udarbejdes indledende og uafhængige estimater for BNP fra produktionssiden (BNP(P)) og efterspørgselssiden (BNP(E)) på niveau med måltotaler som beskrevet nedenfor:

• BNP(P): Efter en indledende bearbejdning af de forskellige primære statistikker (regnskabsstatistik) overføres data til en fælles regnskabsplan, og nationalregnskabsbrancherne registreres i det såkaldte mellemsystem. Derefter foretages relevante konceptuelle justeringer for at nå frem til nationalregnskabsbegreber for produktion og forbrug i produktionen.

• BNP(E): Den største andel af det udgiftsbaserede BNP beregnes ved hjælp af et direkte estimat for de forskellige udgiftskomponenter. De vigtigste undtagelser er husholdningernes endelige forbrugsudgifter, for eksempel hotel- og restauranttjenester og boligtjenester.

Derefter udarbejdes tilgangs- og anvendelsestabellerne i følgende trin:

1. Vi indsamler måltotaler og værdier på produktniveau, der kan indtastes direkte i systemet som forudbestemt. Forudbestemte værdier er fx al aktivitet relateret til produktion og forbrug af energi. Energidelen af tilgangs- og anvendelsestabellerne udarbejdes i et uafhængigt system af energiregnskaber.

2. En indledende version af SUT udarbejdes i tre trin:

3. For det første etableres tilgangsmatricen med tilgang af produkter fordelt på leverende branche. Denne matrix fastholdes normalt fra dette punkt og berøres ikke yderligere i udarbejdelsen af tilgangs- og anvendelsestabellen.

4. For det andet udarbejdes en indledende version af anvendelsestabellen. Den opstilles som anvendelsestabellen fra det foregående år inflateret til det aktuelle års prisniveau. Derefter bruges de nye branchefordelte måltotaler for forbrug i produktionen, samt måltotaler for endelig anvendelse fordelt på COICOP/COFOG-grupper og investeringskategorier, til at opdatere den indledende anvendelsesmatrice ved hjælp af en "vertikal" proportional fordeling.

5. For det tredje foretages en "horisontal fordeling". Anvendelsen af produkter som input i produktionen og til endelig anvendelse opdateres gennem en proportional horisontal fordeling af den samlede udbud fordelt på produkter. Det giver balance mellem tilgang og anvendelse af produkter. Efter dette trin vil summen af kolonner normalt afvige fra målene på anvendelsessiden. Samlede handels- og transportavancer og samlet moms kan også afvige fra deres respektive mål.

6. Derefter følger et trin, hvor denne initiale version af SUT justeres manuelt. De uløste problemer undersøges nøje. I mange tilfælde afslører problemerne fejl i beregningerne og i de primære data. Justeringer og rettelser af de indledende saldi indtastes i systemet for at oprette en ny - men endnu ikke endelig - version. Dette trin kaldes "Manuel afstemning".

7. I det sidste trin fjernes forskellene mellem totaler og mål, undtagen hvor sådanne forskelle anses for acceptable. I dette trin justeres handels- og transportavancer og moms endeligt til deres mål. Dette trin kaldes "Endelig afstemning" og er mere eller mindre en automatiseret proces.

Som et sidste trin opdeles eksporten på produktniveau i, hvad der er indenlandsk produceret, og hvad der er importeret (re-eksport). Opdelingen er baseret på, hvordan opdelingen blev foretaget året før. Den oprindelige opdeling, der går et antal år tilbage i tiden, var baseret på undersøgelser udført af medarbejderne i nationalregnskabet. For nylig blev størrelsen og fordelingen af reeksport sammenlignet med data for reeksport indsamlet af afdelingen for udenrigshandelsstatistik hos Danmarks Statistik. Konklusionen var, at tallene var overraskende tæt på hinanden.

Foregående års priser

Alle produkter i den aktuelle tilgangs- og anvendelsestabel i løbende priser indgår i deflationsprocessen, og hvert produkt tildeles et prisindeks til basispriser (f.eks. produktion, import, eksport, forbrug). Prisindeks fra udbudssiden, dvs. fra produktion og import, er den primære kilde. Der findes et par undtagelser, herunder energi, hvor mængdeindikatorer anvendes direkte.

Indenlandsk forbrug i basispriser deflateres med det implicitte prisindeks for residualet mellem det samlede udbud og eksporten, hvilket sikrer, at hvert produkt er afstemt i basispriser. Offentlige individuelle forbrugsudgifter deflateres fra outputsiden ved hjælp af volumenindikatorer.

Output og input deflateres uafhængigt, så der er ikke behov for særlige indeks for BVT – det beregnes i denne dobbelte deflationsprocedure.

Input-output tabeller

De danske input-output-tabeller er næsten udelukkende baseret på tilgangs- og anvendelsestabeller. Opgørelsen følger i store træk retningslinjerne i manualerne fra Eurostat og FN

Transformationen af tilgangs- og anvendelsestabeller til input-output-tabeller kræver et par ret stærke antagelser om, hvordan produkterne flyder i økonomien. Så et af de vigtigste aspekter for opstillingsarbejdet er valget af metode til denne transformation. Der er generelt fire forskellige metoder beskrevet i de nævnte manualer, der dækker forskellige antagelser. Danmarks Statistik producerer input-output-tabeller baseret på metode D. Denne metode bygger på antagelsen om, at "hvert produkt har sin egen faste salgsstruktur, uanset hvilken branche der producerer det". Det betyder, at hvis branche 1 producerer 80 procent af et produkt, og branche 2 producerer de resterende 20 procent, så vil alle brugere af dette produkt få 80 procent af produktet fra branche 1 og 20 procent fra branche 2. Dette gælder naturligvis ikke for alle produkter hele tiden i virkeligheden, men vi anser det for at være den metode, der vrider mindst i tilgangs- og anvendelsesdataene. Metode D fører til en branche gange branche input-output-tabel.

1. Første trin er at opdele tilgangstabellen i basispriser i en indenlandsk produceret del og en importeret del. Danmarks Statistik udarbejder ikke egentlige empiriske importtabeller, som viser fx enkelte branchers import fordelt på produkter. Det vi har, er en vektor af import fordelt på produkter (ca. 1.950 produkter) og en lignende vektor af told på de importerede produkter. Så for at opstille matricer af import, hvor de importerede produkter er fordelt på forbrugende brancher er vi nødt til først at opstille en vektor af importkoefficienter, der fortæller os, hvor stor en andel af tilgangen af hvert produkt, der importeres. Fordi eksporten allerede er opdelt i hvad der er indenlandsk produceret og hvad der er importeret, behøver vi kun at betragte import til input i produktionen og til endelig indenlandsk anvendelse. Formlen ser således ud som følger:

importkoefficienter = (import – reeksport) / ((dansk produktion-eksport) + (import – reeksport))

I en matrixformulering skal anvendelsesmatricen eksklusive eksport premultipliceres med denne vektor placeret på diagonalen i en matrix af nuller for at få importmatricen. Den indenlandsk producerede del udgøres naturligvis af den resterende del af den oprindelige anvendelsesmatrix.

1. Andet trin er transformationen af de to nye anvendelsestabeller fra en produktanvendelseskategori til en brancheanvendelseskategoritabel ved hjælp af metode D. For at gøre det skal vi beregne en markedsandelsmatrix baseret på tilgangsmatricen. En sådan produkt*branche markedsandelsmatrix angiver for hvert produkt den andel, der blev produceret i hver af de 117 brancher. For alle de produkter, vi ikke producerer i Danmark, har matricen i starten kun nuller i rækkerne. For at håndtere dette vedligeholder vi en liste over alle produkterne i systemet og deres "karakteristiske branche". Det betyder den branche, hvor produktet højst sandsynligt ville være blevet produceret, hvis det havde været produceret i Danmark. På listen er fx bananer, som vi ikke producerer i Danmark, og dens karakteristiske branche er landbrug. Ved hjælp af markedsandelsmatricen transformerer vi den indenlandske anvendelsestabel samt den importerede anvendelsestabel fra produkt til brancher. For de importerede produkter, som vi også producerer i Danmark, antager vi på denne måde, at de er produceret af udenlandske brancher på samme relative måde, som de produceres i Danmark. Det betyder, at hvis branche 1 i Danmark producerer 80 procent af et produkt, og branche 2 i Danmark producerer de resterende 20 procent, så antager vi, at 80 procent af vores import af dette produkt kommer fra den udenlandske branche 1 og 20 procent fra den udenlandske branche 2. Hvis vi ikke også producerer et importeret produkt i Danmark, antager vi, at det er importeret udelukkende fra dets karakteristiske branche.

2. For det tredje skal vi implementere de andre prislag mellem basis- og køberpriser i tabellen. Kolonnesummerne i en input-output-tabel er i køberpriser, så ud over alle cellerne i basispriserne skal vi også tilføje information om anvendte avancer og skatter. I det danske tilgangs- og anvendelsestabelsystem er der for hvert produkt information om basispriser, engros- og detailavancer, produktafgifter, moms og køberpriser. Der er ingen eksplicitte transportavancer. Vi betragtede transportavancer som en del af engroshandelsavancerne. Derfor refererer denne tekst fremover kun til engros- og detailhandelsavancer. Vi opstiller derefter matricer af avancer, produktafgifter og moms på mere eller mindre samme måde som vi opstiller basisprismatricerne.

Matricen over handelsavancer summeres og placeres i disse tre brancher:

• G45 (450000) producerer engros- og detailhandelsavancer ved salg af biler og relaterede varer
• G46 (460000) producerer engroshandelsavancer
• G47 (470000) producerer detailhandelsavancer

Engroshandelsavancer produceres naturligvis i branchen 460000, og detailhandelsavancer i 470000. Vi bestemmer den del af avancerne, der produceres i 450000, i en beregning. Den tager nogle avancer fra 460000 og nogle fra 470000 og placerer dem i 450000 på grundlag af nogle undersøgelser, der blev foretaget for år tilbage af, hvilke produkter der rent faktisk helt eller delvist sælges af virksomheder, der er placeret i branche 450000.

Matricerne for produktafgifter, netto og moms summeres også og placeres nederst i input-output-tabellen.

For at producere input-output-tabeller i foregående års priser udføres nøjagtig den samme procedure baseret på udbuds- og anvendelsestabellerne i tidligere års priser.

Som et eksempel på brugen af input-output-tabeller, offentliggør Danmarks Statistik beregninger af importkorrigerede vækstbidrag ved hjælp af input-output-metoden. I denne metode bruges input-output-tabeller og input-output-modellen til at beregne, hvor meget import de enkelte komponenter i den endelige efterspørgsel har givet anledning til, både direkte og indirekte. Denne import fratrækkes derefter de enkelte komponenter i den endelige anvendelse, så der netop er den danskproducerede del af den endelige efterspørgsel tilbage. På grundlag af disse komponenter, der tilsammen udgør dansk BNP, kan det endeligt beregnes hvor stort et bidrag til væksten i BNP, som kommer fra hver enkelt komponent af den endelige efterspørgsel.

Korrektion

Alle relevante justeringer er beskrevet i afsnittene ovenfor.