Kurser og seminarer
Bliv bedre til at finde og bruge statistiske data
Vil du styrke din faglighed inden for statistik? Danmarks Statistik afholder kurser, hvor du kan få kompetencer i at finde og bruge statistiske data. Kurserne er både for private og virksomheder og afholdes året rundt. Ud over vores faste kurser er det muligt at få skræddersyet et kursus, der matcher dine behov, se eksempler nedenfor.
Kurserne afholdes som udgangspunkt hos Danmarks Statistik på Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, men enkelte findes også i en online-version
Klik på et kursus for mere information og tilmelding.
Statistikbanken
Grundkursus i Statistikbanken er en introduktion til, hvordan du kan bruge Statistikbanken. Du får basal viden om Statistikbanken gennem oplæg og opgaver.
- Online Grundkursus i Statistikbanken d. 23. september 2025
- Grundkursus i Statistikbanken d. 4. november 2025
Til dig, der er allerede har arbejdet med Statistikbanken, men ønsker at gøre brug af alle funktionerne, tilbyder vi et udvidet kursus i Statistikbanken.
- Udvidet kursus i Statistikbanken d. 9. september 2025
- Udvidet kursus i Statistikbanken d. 11. november 2025
Har du særlige behov?
Ønsker I et kursus, oplæg eller fagligt arrangement tilpasset netop til jeres behov? Vi har stor erfaring med at skræddersy undervisningsforløb af forskellig art og hører gerne fra jer.
Eksempler på tidligere kurser
Arbejdsmarkedsstatistik
Kurset er til jer, som gerne vil vide mere om, hvordan I kan forstå både strukturen og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem statistikker fra Danmarks Statistik. I får præsenteret de vigtigste begreber i arbejdsmarkedsstatistikken og nogle overordnede resultater fra statistikkerne.
Erhvervsstatistik
Erhvervsstatistik kan være komplekst at arbejde med. Hvad er fx forskellen på konjunkturstatistik og strukturstatistik, og hvordan fungerer brancheinddelingen? I lærer om begreber, metoder og faldgruber, man skal være opmærksom på og bliver fortrolige med at benytte statistikker om virksomheder i Danmark.
Løn, indkomster og formue
Kurset præsenterer statistikkerne om løn, indkomster og formuer. Lønforskelle og indkomstulighed debatteres ofte, men hvordan kan man tolke de mange forskellige indikatorer? Kom ind i vores "maskinrum" og bliv klogere på de mange data på området.
Offentlige finanser
Kurset er til jer, der gerne vil vide mere om, hvordan statistik om de offentlige finanser kan bruges til at beskrive strukturen og udviklingen i den offentlige økonomi. I lærer om statistikkens vigtigste begreber og hovedstørrelser - fx det offentlige underskud samt hvad der egentlig indgår i den offentlige sektor.
Introduktion til Danmarks Statistiks forskerordning
En times oplæg om forskningsservice, regler, registre og Danmarks Datavindue. Der vil efterfølgende være mulighed for spørgsmål.
Oplægget kan tilpasses efter jeres ønske og kan også afholdes på engelsk.
Kontakt os for at høre mere om muligheder og priser på forskningsservice@dst.dk
Har du behov for andet?
Fandt du ikke det du søgte, eller vil du gerne blande indhold fra flere kurser? Kontakt os og hør mere om mulighederne eller få et uforpligtende tilbud.
Priserne på kurserne dækker udgifter til udvikling og afholdelse samt eventuelle udgifter til transport, forplejning og overnatning for underviserne.