Indhold

Indholdsbeskrivelse

Tilgangs-, anvendelses- og input-outputtabeller giver et detaljeret billede af, hvordan varer og tjenester importeres, produceres og anvendes i dansk økonomi eller eksporteres. Tilgangs- og anvendelsestabeller er de grundlæggende byggesten i opstillingen af det danske nationalregnskab. De opstilles ved at inddrage en lang række kilder, som siger hvordan varer og tjenester kommer ind i økonomien, og hvordan de anvendes. Organiseringen af de mange detaljerede data i et tilgangs- og anvendelsessystem, sikrer en høj datakvalitet og ikke mindst en konsistens i tallene. Tabellerne giver mulighed for at balancere tilgang og anvendelse mod hinanden, og for at sikre, at estimater af Bruttonationalproduktet (BNP) er ens uanset om de beregnes fra produktions- eller anvendelsessiden.

Tilgang-anvendelses systemet bygger på disse fundamentale sammenhænge

• Total tilgang = produktion + import
• Total anvendelse = input i produktionen + husholdningernes forbrug + NPISH forbrug + offentligt forbrug + bruttoinvesteringer + eksport

For alle produkter gælder det efter afstemning, at tilgang = anvendelse. I det danske nationalregnskab arbejdes der med balancer for ca. 2.350 varer og tjenester, som med en samlet betegnelse kaldes for produkter. Antallet af produkter kan variere lidt fra år til år, idet nogle produkter udgår, og nye kommer til. Ved opstillingen af tilgangs- og anvendelsestabeller arbejdes der med 117 brancher.

Tilgangstabellen viser i rækkerne, hvilke produkter, der produceres i økonomien, og i kolonnerne hvilke brancher, som producerer dem. Som en søjle i tabellen vises også hvor meget der importeres af de enkelte produkter. Den told som ligger på importen, kan enten tælles med som en del af tilgangen, eller holdes separat. Både produktionen og importen opgøres i basispriser. Det betyder, at de avancer, afgifter og subsidier samt moms, som kan blive lagt på produkterne, når de registreres som anvendelse, holdes udenfor tilgangstabellen. Rækketotalerne i tilgangstabellen er den samlede tilgang af hvert produkt i basispriser. Som det er tilfældet i transmissionen af tilgangs tabellen til Eurostat, kan man vælge at føje ekstra kolonner til tilgangstabellen, som indeholder kolonner for de avancer, afgifter minus subsidier samt moms, som ligger på de enkelte produkter. Dermed konverteres tabellens rækketotaler i basispriser til køberpriser.

Anvendelsestabellen viser i rækkerne de samme produkter som tilgangstabellen, men her repræsenterer kolonnerne de anvendelser, der er af produkterne. Den første del af anvendelsestabellen har brancher i kolonnerne og viser det input af varer og tjenester, som er nødvendigt for at brancherne kan producere. Den anden halvdel af anvendelsestabellen viser hvor meget af hvert produkt, der går til endelige anvendelser, som omfatter de produkter, som er færdigforarbejdede, og som kan opfylde behov hos forbrugere eller akkumuleres som investeringer til opbygning eller vedligeholdelse af kapitalapparatet. Endelige anvendelse omfatter forbrugsudgifter, investeringer og eksport. Forbrugsudgifterne udgøres af købet af produkter af husholdninger, den offentlige sektor eller NPISH (Non Profit Institutions Serving Households). Investeringer er køb af produkter, som kan bruges gentagne gange i produktionen og holder i mere end ét år plus lagerændringer. Eksport er salg af produkter fra dansk økonomi til resten af verden.

Ved opstillingen af de danske tilgangs- og anvendelsestabeller arbejdes der med en betydelig disaggregering af de kategorier af endelig anvendelse, som er nævnt ovenfor. Således opdeles husholdningernes forbrug i 83 COICOP kategorier. Den individuelle del af det offentlige forbrug er opdelt i det, der er markedsmæssigt og det, der er ikke-markedsmæssigt og begge dele er yderligere opdelt efter COICOP klassifikationen. Det kollektive forbrug er opdelt i 10 kategorier efter COFOG klassifikationen. Endelig arbejdes der med investeringer opdelt i 13 forskellige typer, herunder fx Bygninger, Maskiner eller F&U.

Under anvendelsestabellen er der ekstra rækker, som viser hvordan bruttoværditilvæksten opgøres. Her gælder følgende definitioner, som skal give det samme resultat, ESA-koderne er vist i parentes

• Bruttoværditilvækst (B.1g) = produktion (P1) - forbrug i produktionen (P2)
• Bruttoværditilvækst (B.1g) = aflønning af ansatte (D1) + andre produktionsskatter, netto (D29-D39) + bruttooverskud af produktion og blandet indkomst (B.2g)+(B.3g)

Den første definition af bruttoværditilvæksten fra produktionssiden (P1-P2) kan beregnes ud fra tilgangs- og anvendelsestabellerne, mens data til bruttoværditilvæksten fra indkomstsiden, kommer fra andre dele af nationalregnskabet.

Danmarks Statistik offentliggør på nuværende tidspunkt kun makro totaler og nogle totaler på branche niveau fra de danske tilgangs- og anvendelsestabeller i Statistikbanken. De detaljerede sammenhænge mellem tilgang og anvendelse på produktniveauet offentliggøres på grund af hensyn til fortrolige data, ikke. Brugere, som ønsker at arbejde med de mest detaljerede tabeller kan søge adgang gennem Forskningsservice. Der er planer om at offentliggøre materialet i en mere aggregeret form. Danmarks Statistik transmitterer årligt tilgangs- og anvendelsestabeller til Eurostat. Fra og med transmissionen som dækker 2022, transmitteres på frivillig basis i A88 klassifikationen, hvilket betyder, at der er 88 produkter og 88 brancher. Følgende tabeller transmitteres alle årligt i såvel løbende som foregående års priser

• T1500 Tilgangstabel i basispriser, inklusiv en transformation til køberpriser
• T1600 Anvendelsestabel i køberpriser
• T1610 Anvendelsestabel i basispriser
• T1611 Anvendelsestabel i basispriser, kun dansk produktion
• T1612 Anvendelsestabel i basispriser, kun import
• T1620 Anvendelsestabel af handelsavancer
• T1630 Anvendelsestabel af produktskatter minus subsidier, herunder moms og importrelaterede skatter
• T1631 Anvendelsestabel af produktskatter minus subsidier, herunder importrelaterede skatter, eksklusive moms
• T1632 Anvendelsestabel af moms

Input-output tabeller Under visse antagelser at det muligt at kombinere tilgangs- og anvendelsestabeller til en input-output tabel. Mens tilgangs- og anvendelsestabeller kan betragtes som et statistisk produkt, betegnes input-output tabeller i højere grad som et analyseredskab. De danske input-output tabeller giver et detaljeret, symmetrisk billede af den danske økonomi, som gør det muligt at analysere direkte og indirekte sammenhænge mellem produktion, udenrigshandel og forbrug på et detaljeret niveau. I input-output tabellen skal input og output være klassificeret symmetrisk, enten som produkter eller brancher. Det er en fordel i mange analytiske sammenhænge, herunder i økonomiske modeller. De danske input-output tabeller udgør en integreret del af nationalregnskabet og er konsistent hermed såvel i enkelte år som over tid.

I manualerne fra Eurostat og FN, som beskæftiger sig med opstilling af input-output tabeller, angives generelt 4 metoder til at omregne tilgangs- og anvendelsestabeller til input-output tabeller, A, B, C og D. De to første resulterer i produktprodukt tabeller mens de to sidste resulterer i branchebranche input-output tabeller. Danmarks statistik producerer input-output tabeller alene ud fra metoden D. Her antages det, at "hvert produkt har sin egen faste salgsstruktur, uanset hvilken branche, der producerer det". Det antages altså, at hvis branche 1 producerer 80 pct. af tilgangen af et produkt, og branche 2 producerer de sidste 20 pct., vil alle brugere af dette produkt få 80 pct. af deres forbrug fra branche 1 og 20 pct. fra branche 2. Med udgangspunkt i denne antagelse omklassificeres tilgangen af produkter til at være en tilgang fra brancher. Præcis den samme rutine til omklassificering anvendes på de importerede produkter. Det betyder, at det, der starter med at være en import af tomater, laves om til at være en import fra den udenlandske landbrugsbranche.

Når input-output tabellen indtager en særstilling i forhold til de øvrige nationalregnskabsdata, skyldes det deres umiddelbare anvendelighed som grundlag for en bestemt type økonomisk model, den såkaldte input-output model. Modellen er af natur helt lineær og derfor enkel at anvende. Ved at tage højde for de indbyrdes afhængigheder mellem brancherne i økonomien kan modellen fortælle hvor store virkninger der er på alle branchernes produktion af en ændring i efterspørgslen i en enkelt branche. Det er de såkaldt indirekte effekter. Input-output tabellernes analytiske muligheder bliver væsentligt forøget, når de fx via en input-output model kan kombineres med supplerende data, der er konsistente med tabellernes opbygning. Danmarks Statistiks input-output tabeller har branche dimensionen til fælles med en rækker statistikker. Det gælder fx statistik for beskæftigelse og timer, som udarbejdes i Nationalregnskabet, og det gælder det Grønne Nationalregnskab, hvor fx energiforbrug, luftemissioner, affald og vandforbrug er opgjort på samme brancher som input-output tabellerne. Det muliggør en bred vifte af miljø-økonomiske analyser, hvor miljøstatistikker i fysiske mængder kobles sammen med den monetære del af økonomien ved hjælp af input-output tabellerne.

Input-output tabellerne udarbejdes i såvel løbende priser som foregående års priser hvert år, og dækker hele perioden fra 1966 til t-3. Danmarks Statistik udarbejder også nyere, men mere aggregerede input-output tabeller, som opstilles ved at opdatere den seneste endelige input-output tabel med nyere data for totalerne i tabellen, og derefter opdatere indholdet i tabellen ved hjælp af den matematiske metode GRAS. Disse tabeller er på grund af det mere spinkle datagrundlag, hvor der ikke ligger tilgangs- og anvendelsestabeller bag, ikke lige så pålidelige som de endelige udgaver i fuld dimension.

Som et eksempel på anvendelse af input-output tabeller udgives tabellen NAIOVB Den indeholder importkorrigerede vækstbidrag, som er beregnet med en input-output model baseret på input-output tabellerne. Input-output tabellerne offentliggøres i 117117 branche dimensionen i Statikbanken og som download af færdige tabeller i forskellige filformater. Input-output tabellerne transmitteres også til Eurostat i A88 dimensionen og branchebranche formatet. Hvert år transmitteres i løbende og i foregående års priser tabellerne

• T1750 Symmetrisk input-output tabel i basispriser (branche*branche), dansk produktion og import lagt sammen
• T1850 Symmetrisk input-output tabel i basispriser (branche*branche), dansk produktion, import i én række
• T1950 Symmetrisk input-output tabel i basispriser (branche*branche), kun import

Grupperinger og klassifikationer

Danske tilgangs- og anvendelsestabeller og input-output tabellerne er så tæt integrerede at klassifikationer og grupperinger er de samme begge steder. Brancherne er klassificeret efter Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4. DB07 indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingerne. Det endelige nationalregnskabs 117-branchegruppering svarer - med få afvigelser - til 127-standardgrupperingen og nationalregnskabets 117 brancher kan aggregeres til de øvrige standardgrupperinger. De få afvigelser er byggebrancherne, hvor nationalregnskabet har en mere aktivitetsbaseret opdeling med fx opdeling mellem nybyggeri og reparation, og handelsbrancherne hvor nationalregnskabet kun opererer med Engroshandel og Detailhandel, som begge kun producerer avancer (salg minus køb af handelsvarer). Den anden afvigelse er nationalregnskabets særlige beregning af lejeværdi af egen bolig, som ikke er en specifik branche i DB07. Endelig opdeler nationalregnskabet en håndfuld brancher i markedsmæssig og ikke-markedsmæssig. I forbindelse med transmission af data til Eurostat aggregeres brancherne til A64 eller A88.

Husholdningernes forbrug såvel som den individuelle del af det offentlige forbrug findes i input-output tabellerne opdelt efter COICOP klassifikationen, mens den kollektive del af det offentlige forbrug er opdelt efter COFOG klassifikationen.

De danske tilgangs- og anvendelsestabeller arbejder med en klassifikation af de ca. 2.350 produkter som for varernes vedkommende er Harmonised System (HS), mens tjenesterne er kodet efter CPA. Som en del af transmissionen af tilgangs- og anvendelsesdata til Eurostat aggregeres produkterne til de krævede 88 CPA-koder.

Sektordækning

Alle sektorer i nationalregnskabet er dækket (S.11 ikke-finansielle selskaber, S.12 finansielle selskaber, S.13 offentlig forvaltning og service, S.14 NPISH, S.15 husholdninger).

Begreber og definitioner

Nationalregnskabets udarbejdes i overensstemmelse med definitionerne i EU's "Det Europæiske Nationalregnskabssystem - ENS2010", der er en europæisk udgave af FN's "A System og National Accounts 2008". Kapitel 9 i ENS manualen udstikker rammerne for opstilling af supply / use tabeller og hvordan disse bruges som grundlag for opstilling af input-output tabeller.

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. I nogle tilfælde (fx byggeri og handel) anvendes den homogene produktionsenhed.

Population

Det danske nationalregnskab er udtømmende. Hver årlig beregning foretages på "niveau". Primærstatistikken er baseret på den statistiske population i erhvervsregisteret, som dækker alle danske virksomheder.

Geografisk dækning

Referenceområdet er Kongeriget Danmark eksklusive Færøerne og Grønland

Tidsperiode

De danske tilgangs- og anvendelsestabeller findes i en konsistent tidsserie fra 2014 til t-3 i løbende priser. Tabeller i foregående års priser findes for perioden 2015 til t-3. Der udarbejdes foreløbige tilgangs- og anvendelsestabeller for t-2 på et mere aggregeret niveau. Input-output tabellerne findes for alle år siden 1966 og frem til t-3. Tabellerne følger udgivelsen af det endelige nationalregnskab, og det seneste år er således på nuværende tidspunkt t-3. Som nævnt tidligere, udarbejdes også nogle foreløbige input-output tabeller for årene t-2 og t-1, dog kun for 69 brancher.

Basisperiode

Hvert endelige år (t-3) er et basisår. Det udarbejdes i "niveau" og ikke ved forlængelse eller ekstrapolering.

Måleenhed

Tilgangs- og anvendelsestabellerne udarbejdes ligesom input-output tabellerne i 1000 kr. Der opstilles tabeller i såvel løbende priser som foregående års priser. I transmissionen til Eurostat er enheden mio. kr., dog med 3 decimaler.

Referencetid

Tilgangs- og anvendelsestabellerne og input-output tabellerne refererer til kalenderår. Strømstørrelserne i tabellerne dækker transaktioner, der har fundet sted i løbet af året. Beskæftigelsesoplysningerne svarer til årsgennemsnit.

Hyppighed

Tilgangs- og anvendelsestabeller offentliggøres på nuværende tidpunkt ikke i deres helhed i Danmark. Forskellige totaler og afledte størrelser som fx BNP offentliggøres årligt som en del af den generelle offentliggørelse af nationalregnskabet. Input-output tabeller offentliggøres én gang årligt sammen med nationalregnskabets hovedstørrelser.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik §§ 6 og 8 - 12.

Europa-Parlamentes og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte indberetningsbyrde forbundet med opstillingen af tilgangs- og anvendelsestabeller samt input-output tabeller. Tilgangs- og anvendelsestabellerne er baseret på mikrodata som samles ind alligevel i andre dele af Danmarks Statistik. Input-output tabeller afledes af det endelige nationalregnskab.

Øvrige oplysninger

Hjemmesiden for Nationalregnskabet

Hjemmesiden for Input-output tabeller

En introduktion til såvel nationalregnskab som input-output tabeller findes i lærebogsform i Bent Thage & Annette Thomsen: "Nationalregnskabet", Serien Erhverv og samfund, Handelshøjskolen Forlag, 2004 og i Christen Sørensen: "Nationalregnskab, betalingsbalance og udenrigshandel" Serie:Økonomisk samfundsbeskrivelse, Forlaget Systime Academic, 2003.