Gå til sidens indhold

Relevans

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik
Peter Rørmose Jensen
40 13 51 26

PRJ@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse

Tilgangs‑ og anvendelsestabeller bruges primært i Danmarks Statistik til beregning af BNP og andre centrale nøgletal og som grundlag for input‑output‑tabeller. Få eksterne brugere får adgang via Forskningsservice, men detaljerede tabeller offentliggøres ikke af hensyn til fortrolighed. Input‑output‑tabellerne anvendes bredt til analyser af økonomiens strukturer, politiske tiltag og miljø‑økonomiske effekter og indgår i modeller som ADAM, MAKRO og Grøn Reform. Tabellerne er i overensstemmelse med ESA2010.

Brugerbehov

Den primære brug af tilgangs- og anvendelsestabellerne er i Danmarks Statistik. Her fungerer tabellerne først og fremmest som kilde til beregning af BNP og en lang række andre variabler, som offentliggøres i Statistikbanken og transmitteres til Eurostat. Nogle brugere uden for Danmarks Statistik modtager de fulde tilgangs- og anvendelsestabeller gennem deres konto i Danmarks Statistiks Forskningsservice. Den anden vigtige anvendelse er som input til opstillingen af input-output tabellerne. Forskellige opstillinger af tilgangs- og anvendelsestabellerne transmitteres som tidligere nævnt til Eurostat, hvor tallene offentliggøres på deres hjemmeside.

Input-output tabeller kan betragtes som et datamateriale, der er særligt velegnet til at analysere de detaljerede strukturer i økonomien, herunder såvel produktionsstrukturer som forbrugsstrukturer. Det muliggør en overordnet vurdering af fx politiske tiltag, anlægsprojekter, branchers betydning for økonomien, samspillet mellem forskellige erhverv eller mellem endelige efterspørgsler og primære inputs. Ofte analyseres virkninger på beskæftigelse eller input af energi, og heraf afledte CO2-udslip, som forskellige typer efterspørgsel (privat forbrug, eksport mv.) har givet anledning til. Det kan være relevant for Centraladministrationen, brancheorganisationer, konsulentfirmaer og andre at foretage sådanne analyser.

Ligeledes er input-output tabeller indbygget som en kerne i de fleste større makroøkonomiske og generelle ligevægtsmodeller, som anvendes til økonomisk planlægning mv. Det gælder først og fremmest modellerne ADAM, MAKRO og Grøn Reform, som er store brugere input-output data.

Brugertilfredshed

De interne brugere i Danmarks Statistik af tilgangs- og anvendelsestabellerne er meget tilfredse med produktet. Det er ukendt, hvor tilfredse de få eksterne brugere i tabellerne er.

Fuldstændighed af data

Nationalregnskab og input-output tabeller lever op til følgende forordninger:

Europa-Parlamentes og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).

De danske tilgangs- og anvendelsestabeller transmitteres til Eurostat i en aggregeret form, hvor der ikke er nogen former for diskretionering. Men de offentliggøres på nuværende tidspunkt ikke i Danmark. Vi kan af fortrolighedshensyn ikke offentliggøre de mest detaljerede tabeller, men der er planer om, at offentliggøre på et niveau, som er mere detaljeret end det, som transmitteres til Eurostat.