Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Det er ikke muligt at give et kvantitativt estimat for, hvor præcise tilgangs- og anvendelsestabellerne samt input-output tabellerne er. Tilgangs- og anvendelsestabellerne samler en lang række primære data som alle er blevet fejlsøgt og kontrolleret på forhånd. Når data samles på denne måde, er der muligheder for at konfrontere data fra forskellige kilder og undersøge deres indbyrdes konsistens, og i de tilfælde hvor der er inkonsistens, rettes tallene til. Det bidrager til en præcision, som er mindst så god som i de primære statistikker. Præcisionen af nationalregnskabstallene søges løbende opretholdt ved at foretage afstemningen af nationalregnskabet på et meget detaljeret niveau, ligesom den centrale variabel BNP søges opgjort fra såvel produktions-, anvendelses- som indkomstsiden.

De foreløbige tilgangs- og anvendelsestabeller som udarbejdes for året (t-2), er behæftet med større usikkerhed end de endelige årlige tabeller (t-3). Det skyldes, at der her er et mere ufuldstændigt datagrundlag til rådighed, og at tallene derfor til dels bygger på en fremskrivning af strukturer fra det seneste endelige år. Det samme gælder for de foreløbige input-output tabeller, som udarbejdes for årene t-2 og t-1.

Ved de 5 årlige datarevisioner gennemgås data for eventuelle større fejl, som efterfølgende bliver rettet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Én central antagelse (metode D) er nødvendig for at komme fra produktbalancer til input-output tabeller. Det er antagelsen om, at uanset hvilken endelig anvendelse et produkt leveres til, vil det blive leveret i samme relative forhold mellem branchefordelt dansk produktion og import. Ved at indføre denne ene, men nødvendige antagelse, bevæger beregningen sig væk fra egentlig statistik, som kan observeres i den virkelige økonomi. Antagelsen vil uundgåeligt resultere i, at visse celler i tabellerne overvurderes og visse celler undervurderes i forhold til, hvad de ville være, hvis det var muligt at måle de økonomiske transaktioner, som cellerne repræsenterer, direkte.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Tilgangs- og anvendelsestabellerne er højst relevante fordi de er grundlaget for beregning af BNP, som er den mest udbredte og vigtigste nationalregnskabsstørrelse, samt en lang række andre variabler fra nationalregnskabet. Tabellerne er også yderst relevante som kildegrundlag for opstillingen af input-output tabeller. Den fuldstændige konsistens mellem tilgangs- og anvendelsestabeller og input-output tabeller er en stor fordel for brugerne. Input-output tabellerne er centrale i forbindelse med opstillingen af de store økonomiske modeller som bruges i den økonomisk politiske planlægning, og til en lang række analyseformål.

Tilgangs- og anvendelsestabellerne er fuldt konsistente med data fra Offentlige Finanser og Udenrigsøkonomi, hvilket også afspejles i input-output tabellerne, som er helt konsistente med tilgangs- og anvendelsestabellerne. For Danmarks Statistik er sammenligneligheden over tid prioriteret højt. Således ændres kun det nyeste år i de endelige udgaver af tabellerne. Der er en høj grad af sammenlignelighed med tilsvarende data fra andre EU lande fordi regnskaberne udarbejdes efter de samme retningslinjer.

De konkrete metoder og beregningsgange, der ligger bag opstillingen af tilgangs- og anvendelsestabellerne, overvåges nøje af Eurostat. Opgørelsen af BNP og BNI er underlagt BNI-lovningen, The Gross National Income Regulation (EU) 2019/516 (2019/516). Hvert år indberetter Danmarks Statistik data til EU under denne forordning, og indberetningerne indgår i de 5 årige kontrol runder.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der gennemføres kun revisioner af tallene i forbindelse med de 5 årlige hovedrevisioner, hvor vi så til gengæld sørger for at rette tallene tilbage i tiden, hvis det er nødvendigt for at bevare tidsserierne konsistente. Brugere kan således stole på, at tallene i allerede offentliggjorte år forbliver de samme i perioderne mellem hovedrevisionerne. Hovedrevisionerne kan indeholde revisioner af data, revisioner af metoder og revisioner af klassifikationer.

De foreløbige tilgangs- og anvendelsestabeller samt input-output tabeller bliver naturligvis erstattet af de endelige versioner af samme, når de foreligger, fordi et mere righoldigt udbud af kildedata nu muliggør en statistik af højere kvalitet.