Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Lidt lavere investeringer i jordbruget

16. oktober 2026

Jordbrugets investeringer var 7,7 mia. kr. i 2025 målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Investeringsniveauet var lavere end i 2024, men lidt højere end tiårsgennemsnittet 2015-2024.

Jordbrugets bruttoinvesteringer i faste priser (2020-priser)
Kilde: www.statistikbanken.dk/jb4

Større investeringer i kvægstalde

I 2025 blev der investeret for 3,4 mia. kr. i driftsbygninger, hvilket var 0,1 mia. kr. mere end året før i løbende priser. Fremgangen i kvægsektorens økonomi har påvirket investeringer i Kvægstalde, der med 1,2 mia. kr. var næsten det dobbelte af tiårsgennemsnittet 2015-2024, se Stor fremgang for økologiske bedrifter i 2025 (Nyt fra Danmarks Statistik 265: 2026). Investeringer i Svinestalde var med 0,6 mia. kr. på niveau med tiårsgennemsnittet 2015-2024, mens flest bygningsinvesteringer var Andre driftsbygninger, der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin, fx til fjerkræ. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2025 til 1,7 mia. kr., hvilket var på niveau med året før og 0,3 mia. kr. mere end tiårsgennemsnittet 2015-2024.

Jordbrugets bruttoinvesteringer

 

Tiårs-
gennemsnit
2015-2024

2023
 

2024
 

2025
 

 

mio. kr. i løbende priser

Bruttoinvesteringer i alt

7918

7823

9657

9415

Driftsbygninger i alt

2603

2431

3323

3438

Kvægstalde

613

744

833

1195

Svinestalde

616

378

781

584

Andre driftsbygninger

1374

1309

1709

1659

Maskiner og inventar

5117

5242

6075

5768

Plantager og grundforbedringer

198

151

259

208

 

mio. kr. i 2020-priser

Bruttoinvesteringer i alt

7547

6640

8070

7739

Driftsbygninger i alt

2488

2096

2853

2922

Kvægstalde

580

641

715

1015

Svinestalde

594

326

670

497

Andre driftsbygninger

1314

1129

1468

1410

Maskiner og inventar

4868

4424

4980

4633

Plantager og grundforbedringer

191

121

237

185

Kilde: www.statistikbanken.dk/jb4

Lavere investeringer i maskiner og inventar

Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,8 mia. kr. i 2025, hvilket var 0,3 mia. kr. mindre end i 2024.

Positive nettoinvesteringer

Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2025 positive med 0,7 mia. kr. Afskrivninger er et udtryk for slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides, mens positive nettoinvesteringer modsat udtrykker en forøgelse. I 2024 og 2025 var nettoinvesteringerne i jordbruget positive efter en årrække med primært negative nettoinvesteringer.

Jordbrugets nettoinvesteringer

 

Tiårs-
gennemsnit
2015-2024

2023
 

2024
 

2025
 

 

mio. kr. i løbende priser

Bruttoinvesteringer

7918

7823

9657

9415

Afskrivninger

9324

8534

8588

8710

Nettoinvesteringer

-1406

-710

1069

705

Kilde: www.statistikbanken.dk/jb2

Jordbrugets investeringer 2025

16. oktober 2026 - Nr. 268

Hent som PDF

Næste udgivelse: 14. oktober 2027

Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på emnesiden Jordbrugets investeringer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation