Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Jordbrugets bytteforhold gik frem i 2025

17. april 2026

Jordbrugets bytteforhold udviste fremgang i 2025 med en stigning på 5 pct. i forhold til 2024. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem de priser, som landmændene opnår for deres produkter (salgspriser), og de priser, som de betaler for varer til brug i deres produktion (købspriser). Forbedringen i 2025 skyldes, at priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 6 pct., mens priserne på forbruget i produktionen kun steg med 1 pct.

Indeks for jordbrugets bytteforhold (forholdet mellem jordbrugets løbende salgs- og købspriser)
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris28

Animalske salgspriser steg bredt i 2025

Stigningen i jordbrugets salgsprodukter var primært drevet af højere priser på de animalske produkter. Mælkeprisen steg 11 pct. i 2025, men faldt markant mod årets slutning til under niveauet ved årets begyndelse. En tilsvarende udvikling gjaldt for svin, hvor en årlig stigning på 4 pct. afspejlede stigende salgspriser for smågrise og slagtesvin frem til sommeren og faldende priser resten af året. Salgsprisen på fjerkræ gik frem med 8 pct. i forhold til 2024. Den største prisstigning i 2025 sås for kvæg, hvor salgsprisen steg 43 pct., som følge af højere priser på både oksekød og levekvæg (se www.statistikbanken.dk/lpris10).

Lavere priser på korn og spisekartofler

I 2025 faldt de vegetabilske salgsprodukter samlet med 1 pct., herunder kornpriserne, som faldt med 8 pct. Prisfaldet omfattede alle kornafgrøder og fortsatte den nedadgående udvikling siden 2022. Værst gik det ud over salgsprisen på havre, som faldt 21 pct., efterfulgt af byg, der faldt 9 pct. Salgsprisen på spisekartofler faldt 32 pct. fra 2024 til 2025 til 254 kr. pr. 100 kg. Til gengæld var prisen steget markant fra 2023 til 2024, hvor producenterne solgte deres spisekartofler til 369 kr. pr. 100 kg. (se www.statistikbanken.dk/lpris32).

Prisindeks på udvalgte salgsprodukter (løbende priser)
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris28

Positiv prisudvikling for gartneriprodukter og juletræer

Salgspriserne på grøntsager, frugt og bær samt juletræer er steget år for år siden basisåret 2020. I 2025 steg priserne på grøntsager med 11 pct., og frugt og bær steg med 10 pct. Udviklingen skyldes i høj grad højere salgspriser på frilandsgrøntsager, som steg 29 pct. fra 2024 til 2025, herunder særligt gulerødder. Salgsprisen på de konventionelle gulerødder steg med 40 pct., mens de økologiske gulerødder steg med 89 pct.

Fald i foderpriser, men højere priser på gødning og energi

Købspriserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion steg som nævnt med 1 pct. fra 2024. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og købsprisen faldt 2 pct. fra 2024 til 2025. Både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder blev billigere for landmændene at købe. Faldet i købspriserne på enkeltfoderstoffer hænger især sammen med de lavere kornpriser. Købsprisen på gødningsstoffer steg derimod 3 pct. fra 2024 til 2025, mens energipriserne steg 11 pct.

Prisindeks på energi, pesticider, gødning og foder (løbende priser)
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris28

Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser)

 

Prisindeks

Ændringer

 

Vægt-fordeling

2022

2023

2024*

2025*

2024-2025

 

promille

indeks 2020 = 100

Pct.

Bytteforholdet

92

96

96

100

4,9

Jordbrugetssalgsprodukter

1.000

123

125

119

126

6,1

Vegetabilskesalgsprodukter

310

137

137

124

122

-1,3

Heraf:

 

 

 

 

 

 

Korn

122

171

157

135

124

-8,4

Raps

22

153

144

122

125

2,8

Grøntsager og prydplanter

76

112

122

124

137

10,5

Frugt og bær

7

105

111

119

131

9,9

Spisekartofler

6

145

180

219

148

-32,4

Juletræer og pyntegrønt

11

117

123

139

155

12,0

Animalske salgsprodukter

690

117

120

116

127

9,6

Heraf

 

 

 

 

 

 

Kvæg

40

162

148

142

203

43,1

Svin

383

92

109

98

102

4,0

Fjerkræ

28

127

137

136

147

7,8

Mælk

224

150

130

139

154

10,8

Forbrug og investeringer

1.000

134

131

124

125

1,2

Forbrug i produktionen

852

138

133

124

126

1,0

Heraf

 

 

 

 

 

 

Udsæd

47

123

125

126

124

-1,6

Energi

51

219

174

163

181

11,4

Gødningsstoffer

44

251

169

145

149

2,6

Plantebeskyttelsesmidler

36

103

109

111

113

1,4

Enkeltfoderstoffer

164

151

146

130

127

-2,4

Blandingsfoderstoffer

186

142

143

126

124

-1,3

Vedligeholdelse og
reparation

101

111

115

119

123

3,3

Tjenesteydelser

197

106

112

111

112

1,7

Investeringsgoder

148

112

119

121

124

2,2

Anm: * Foreløbige tal. Endelige tal for 2024 kommer april 2027.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris28

Jordbrugets prisforhold (år) 2025

17. april 2026 - Nr. 94

Hent som PDF

Næste udgivelse: 16. april 2027

Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år)

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation