Husholdningerne sparede lidt mere op i 1. kvartal
30. juni 2026
I første kvartal 2026 sparede husholdningerne 9,5 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dermed sparede husholdninger lidt mere op end i fjerde kvartal 2025, hvor opsparingsandelen var 9,3 pct. Stigningen i opsparingsandelen skyldes, at de disponible indkomster steg med 0,6 mia. kr. mere end det private forbrug. Hvor disponibel indkomst steg med 1,2 mia. kr., svarende til 0,3 pct., steg privatforbruget med 0,6 mia. kr., svarende til 0,2 pct.
Stigning i disponibel indkomst drevet af løn og sociale overførsler
I faktiske tal er disponibel indkomst i første kvartal 2026 steget med 6,7 mia. kr. sammenlignet med første kvartal 2025. Denne udvikling svarer til en stigning på 1,6 pct. Udviklingen er drevet af en stigning i lønindtægter og udbetalte sociale ydelser, som er steget med henholdsvis 10,7 og 8,6 mia. kr. Stigningen i udbetalte sociale ydelser er især drevet af en stigning i udbetalte folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner.
Husholdningernes indkomst, faktiske tal
|
|
2023 |
2024* |
2025* |
2025* |
2026* |
Udvikling |
|
|
år |
1.kvt. |
|
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
mia. kr. |
pct. |
||||
1 |
Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst |
|
|
|
|
|
|
2 |
Aflønning af ansatte |
1415,8 |
1489,5 |
1554,5 |
379,6 |
390,3 |
2,8 |
3 |
Modtaget formueindkomst |
216,8 |
230,2 |
231,0 |
103,1 |
95,6 |
-7,3 |
4 |
Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier |
|
|
|
|
|
|
5 |
Andre løbende overførsler, modtaget |
|
|
|
|
|
|
6 |
Indtægter i alt (1+2+3+4+5) |
2416,0 |
2530,1 |
2638,8 |
697,8 |
712,1 |
2,0 |
7 |
Betalt formueindkomst |
58,8 |
70,9 |
62,5 |
15,7 |
16,6 |
5,4 |
8 |
Løbende indkomst- og formueskatter mv. |
|
|
|
|
|
|
9 |
Nettobidrag til sociale ordninger |
199,3 |
186,5 |
204,6 |
49,9 |
56,2 |
12,4 |
10 |
Andre løbende overførsler, betalt |
78,0 |
74,5 |
75,1 |
18,8 |
18,7 |
-0,4 |
11 |
Udgifter i alt (7+8+9+10) |
1047,6 |
1110,6 |
1147,6 |
274,6 |
282,3 |
2,8 |
12 |
Disponibel bruttoindkomst |
|
|
|
|
|
|
Foreløbige tal.
Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger.
Kilde: www.statistikbanken.dk/naso2
Husholdningernes finansielle nettoformue faldt i første kvartal
De danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 150 mia. kr. i første kvartal 2026. Faldet i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives omvurderinger af husholdningernes aktie- og pensionsformuer, der begge trak i negativ retning. Omvendt var husholdningernes opsparing med til at mindske faldet. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.492 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2026.
Revisioner af tidligere offentliggjorte tal i det sektorfordelte nationalregnskab
I denne offentliggørelse af det sektorfordelte nationalregnskab er tallene for både 2023, 2024 og 2025 blevet genberegnet som følge af opdateret kildegrundlag. Revisionsnotat for sektorfordelt nationalregnskab beskriver de væsentligste ændringer med fokus på husholdningernes indkomster og opsparing på år.
Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2026
30. juni 2026 - Nr. 178
Næste udgivelse: 30. september 2026
Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab
Kontakt
- Ulla Ryder Jørgensen, tlf. 51 49 92 62
- Stefan Koch Olsen, tlf. 51 23 92 17
Kilder og metode
Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på www.dst.dk/nationalregnskab.