Danmark havde 58.300 koncerner i 2023
Koncerner i Danmark 2023
I 2023 var der 58.300 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 165.000 firmaer. Af disse firmaer var 146.000 aktive i den generelle firmastatistik i 2023. Koncernerne havde samlet 1.023.000 fuldtidsansatte målt i årsværk, hvilket svarer til 42 pct. af de fuldtidsansatte og 35 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik. Branchegruppen finansiering og forsikring, hvor mange firmaer er holdingselskaber, havde den største andel af firmaer, der indgik i en koncern med 64 pct. Dernæst fulgte ejendomshandel og udlejning med 52 pct. For fuldtidsansatte, var det især inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, at en stor andel af de ansatte var i koncerner - nemlig tre ud af fire.
Organisering i koncerner i Danmark
Koncerner i Danmark er ofte organiseret med et eller flere holdingselskaber blandt firmaerne i koncern og ud af de 146.000 aktive firmaer i koncern, var 50.000 holdingselskaber. Men holdingselskaberne indikerer ikke, hvor koncernens primære aktiviteter finder sted. I koncerner i Danmark med tre eller flere firmaer, hvor holdingselskaber er udeladt, indgik der oftest mindst ét aktivt firma inden for handel og transport mv. i 2023. Dernæst var det kombination af firmaer inden for handel og transport mv. samt ejendomshandel og udlejning. Ejendomshandel og udlejning forekom, alene eller sammen med en anden branchegruppe, i fem ud af ti af de mest hyppige kombinationer. I top ti branchegruppekombinationer fremgår kun op til to branchegrupper. I 2023 var der ligeledes ca. 250 koncerner, som indeholdt branchegrupperne handel og transport mv., ejendomshandel og udlejning samt erhvervsservice.
Små koncerner dominerer fortsat, med relativt få medarbejdere
Ud af de 58.300 koncerner i Danmark i 2023 var 52.000 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 90 pct. af alle koncerner, men kun 17 pct. af koncernbeskæftigelsen. Til gengæld havde de få store koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af antallet af koncerner. Disse andele var tilsvarende i 2022.
Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2022-2023
|
Koncerner |
Fuldtidsansatte |
||
|
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
|
antal |
|||
|
|
|
|
|
I alt |
57006 |
58285 |
1012867 |
1022681 |
Under 2 ansatte |
28165 |
29161 |
16002 |
16478 |
2-9 ansatte |
17692 |
18043 |
84261 |
85274 |
10-19 ansatte |
5019 |
5035 |
70409 |
70605 |
20-49 ansatte |
3560 |
3478 |
109477 |
107550 |
50-99 ansatte |
1243 |
1236 |
86713 |
85327 |
100-999 ansatte |
1200 |
1206 |
313755 |
317354 |
1.000 ansatte og derover |
127 |
126 |
331276 |
339093 |
Flest koncerner består af to firmaer
I 2023 bestod 65 pct. af de 58.300 koncerner i Danmark af blot to firmaer, med et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på seks pr. firma. Endvidere fandtes der 34 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse 34 koncerner omfattede samlet 3.000 firmaer og havde cirka 59.000 fuldtidsansatte. I 2022 var der også 34 koncerner med 50 eller flere firmaer med godt 3.000 firmaer, men i 2022 beskæftigende de kun 50.000 fuldtidsansatte.
Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2022-2023
|
Koncerner |
Fuldtidsansatte |
Firmaer i koncern |
|||
|
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
2022 |
2023 |
|
antal |
|||||
I alt |
57006 |
58285 |
1012867 |
1022681 |
162129 |
165179 |
2 firmaer |
36928 |
38059 |
225868 |
230315 |
73856 |
76118 |
3-5 firmaer |
17326 |
17416 |
328446 |
328124 |
59338 |
59622 |
6-9 firmaer |
1948 |
1983 |
160901 |
134393 |
13603 |
13828 |
10-19 firmaer |
613 |
624 |
151284 |
153085 |
7867 |
7860 |
20-49 firmaer |
157 |
169 |
96333 |
117488 |
4406 |
4774 |
50 firmaer og derover |
34 |
34 |
50034 |
59275 |
3059 |
2977 |
Nyt fra Danmarks Statistik
2. oktober 2025 - Nr. 288
Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. oktober 2026
Kontakt
- Julie Cathrine Krabek Sørensen, tlf. 23 66 46 60
Kilder og metode
Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne.