Det danske befolkningsnetværk

Relationer i Befolkningsnetværket

Danmarks Statistik producerer en række statistikker med udgangspunkt i personer og deres karakteristika. Fx hvor de bor, om de har levende forældre, og hvor de studerer eller arbejder. Som noget nyt har Danmarks Statistik udviklet en samling af datasæt med mulige relationer mellem personer. Altså hvem der arbejder eller går i skole sammen, bor sammen eller er i familie med hinanden. Vi betegner forbindelserne som mulige relationer, da en forbindelse i data ikke nødvendigvis er en forbindelse i virkeligheden. I denne analyse kalder vi disse data over mulige relationer for Det danske befolkningsnetværk eller blot befolkningsnetværket.

Befolkningsnetværket er struktureret som relationer imellem to personer i stedet for som én persons karakteristika. Relationerne er en-vejs, så relationen mellem to personer vil fremgå to gange i befolkningsnetværket. Det gør det muligt at have forskellige relationstyper mellem de samme personer, fx mellem mor og datter. Befolkningsnetværket bygger på oplysninger, som allerede findes i Danmarks Statistiks registre, men opbygningen af befolkningsnetværket gør det lettere at arbejde med relationer mellem mennesker. Især hvis man ønsker at kombinere mulige forbindelser fra forskellige lag med hinanden, jf. boks 1.

Det danske befolkningsnetværk dækker perioden 1981-2023 og indeholder relationer i husholdningen, i familien, i skolen, til kollegaer og til naboer. At to personer har en eller flere relationer til hinanden i befolkningsnetværket betyder ikke nødvendigvis, at de kender hinanden i virkeligheden. Fx kan man bo tæt på hinanden - og dermed være naboer i befolkningsnetværket - uden at kende hinanden i virkeligheden. På samme måde kan man dele arbejdsplads og dermed have en kollegarelation i data uden, at man kender hinanden i virkeligheden. Relationerne i befolkningsnetværket må derfor betragtes som mulige eller potentielle relationer i virkeligheden. Desuden dækker befolkningsnetværket langt fra alle relationer. Fx er venskaber ikke en del af Danmarks Statistiks registeroplysninger. De forskellige typer af relationer i befolkningsnetværket er organiseret i forskellige lag, som er uddybet i boks 1.

Det gennemsnitlige antal mulige relationer i befolkningsnetværket var 85 i 2023, men antallet af relationer varierer mellem de fem netværkslag. En gennemsnitlig person havde med 42 relationer i data flest mulige relationer i skolelaget i 2023, mens det gennemsnitlige antal relationer i husholdningslaget var 1,6 relationer, hvilket er færrest. Det gennemsnitlige antal relationer var 27 i kollegalaget, 14 relationer i nabolaget og 11 i familielaget.^{[note 1]} Ligesom det gennemsnitlige antal relationer er forskelligt i de fem netværkslag, kan relationerne også være stærkere eller svagere. Selvom befolkningsnetværket ikke angiver relationsstyrke, antages det i analysen, at de få, tæt definerede relationer i husholdningslaget er tolkningsmæssigt stærkere end de flere relationer i nabolaget, skolelaget eller kollegalaget.

Figur 1 viser personer fordelt på antal relationer i de fem netværkslag. Overordnet ses, at mange har få relationer i husholdningslaget, antallet af relationer er spredt i familie- og nabolaget, mens relativ mange af dem, som har mindst én relation i enten kollega- eller skolelaget, har mindst 50 relationer i relationslaget.

Langt de fleste i husholdningslaget har 1-4 relationer. 31 pct. havde 1 relation i 2023, mens 19 pct. havde 3 relationer. 72 pct. af befolkningen havde 1-4 relationer og 27 pct. eller 1,58 mio. personer havde ikke husholdningsrelationer i 2023. Dette antal skal ses i lyset af, at husholdningsrelationer er afgrænset med Danmarks Statistiks familiebegreb. Det er derfor muligt at være sin egen husholdning og samtidig bo sammen med andre. Fx bliver unge over 24 år, der bor med deres forældre, betragtet som deres egen husholdning.^{[note 2]}

I familielaget varierer antallet af relationer. De fleste havde 5-24 relationer i 2023 (75 pct.), mens 2,6 pct. af befolkningen havde 30 eller flere relationer 2023. Samtidig havde 5,6 pct. ingen familiære relationer i Danmark. En relativt stor del af disse personer er indvandrere.

I nabolaget havde de fleste 10-19 relationer i 2023 (59 pct.). Det skal ses i lyset af den metodiske afgrænsning, hvor alene de ti nærmeste husholdninger er medtaget i nabolaget. Afgrænsningen er lavet for at afspejle et realistisk antal relationer i nabolaget. Afgrænsningen betyder, at relativt få vil have flere end 30 relationer i nabolaget (1,5 pct. i 2023).

Skolelaget er kendetegnet ved, at relativt få har relationer via deres uddannelse, mens disse personer til gengæld ofte har relativt mange relationer. Fx havde næsten tre ud af fire personer ingen relationer i skolelaget i 2023, da disse personer ikke er under uddannelse. Omvendt havde 20 pct. af befolkningen 50 eller flere relationer i 2023 - det svarer til 78 pct. af dem, som har mindst én relation i skolelaget.

Kollegalaget er det lag, hvor flest har relativt mange relationer. Det er her vigtigt at bemærke, at kollegalaget er begrænset til maksimalt 100 kollegaer i et år, selv på store arbejdspladser, for at afspejle et realistisk antal relationer, jf. boks 1. Inden for denne afgrænsning havde 24 pct. af befolkningen 50 eller flere relationer i 2023 og 17 pct. havde 100 eller flere relationer. Det svarer til 1,03 mio. personer. Samtidig havde en stort del af befolkningen ingen mulige relationer i kollegalaget - ofte fordi de ikke var i arbejde. I 2023 drejede det sig om 53 pct. af befolkningen.

Alder og mulige relationer

Antallet af relationer varierer på forskellige alderstrin og afspejler aldersgruppernes livssituation. Fx har børn og unge i skolealderen flest relationer i skolelaget, mens voksne over 30 år og frem til pensionsalderen har flest relationer i kollegalaget. Figur 2 viser det gennemsnitlige antal relationer på forskellige alderstrin i de forskellige lag i 2023. Personer uden relationer i et netværk er medregnet i det gennemsnitlige antal relationer. I den højre del af figur 2 er skolelaget udeladt, så variationerne i de andre netværkslag træder tydeligere frem.

Relationerne i skolelaget topper blandt de ældste teenagere i årene, hvor mange går på gymnasiet. Det skyldes, at alle på samme årgang på samme skole har relation til hinanden i skolelaget. På videregående uddannelser har personerne relation til dem, som er startet på samme uddannelse samme sted det samme år.

I familielaget er antallet af relationer nogenlunde det samme livet igennem. Familielaget er dog præget af CPR's levetid, så personer født før 1951 og tildels i årene frem til 1970'erne ikke har relationer i data til deres mor og far^{[note 3]}. Det giver nogle manglende relationer mellem bedsteforældre, forældre og børn, som kan ses i den højre del af figur 2 omkring 70-års-alderen. Det giver ligeledes en række manglende relationer til fætre, kusiner, moster og onkler i de næste generation. Dette er i høj grad med til at forklare faldet i antal gennemsnitlige relationer fra omkring 40-års-alderen.

I husholdningslaget er antallet af relationer lavere end i de andre lag. Særligt blandt personer i 20'erne og personer i ældre aldersgrupper, hvor børnene kan være flyttet hjemmefra. Det skyldes, at disse aldersgrupper i højere grad bor alene og kun sjældent har børn og derfor også sjældent bor mere end to i husholdningen.

Antallet af relationer varierer mindre i nabolaget mellem forskellige aldersgrupper end i de øvrige relationslag. I nabolaget varierer antallet af relationer med, hvor i landet man bor, hvilket er berørt i bilag 2.

Antallet af relationer i de fem netværkslag stiger, hvis relationer fra flere forskellige år inkluderes. Figur 3 viser antallet af unikke relationer i gennemsnit i netværkslagene i hele befolkningen i 2023 fordelt på henholdsvis relationer i 1 år, 5 år og 40 år. Så en person i 2023 kan have relationer, der ligger op til 40 år tilbage i tid. Familielaget indgår ikke i figuren.^{[note 4]}

Figuren viser, at antallet af mulige relationer med udgangspunkt i husholdningslaget er mere stabile end antallet af relationer i skole- eller kollegalaget, idet netop det gennemsnitlige antal skole- og kollegarelationer stiger kraftigst, når tidligere års relationer tages i betragtning.

I skolelaget skyldes de flere akkumulerede relationer, når man betragter relationer over en længere periode, at relationer i ungdommen, hvor de fleste går i skole, tæller med for en større del af befolkningen i 2023. I netværket for et enkelt år er antallet af relationer i skolelaget relativt få, da de fleste af os primært er under uddannelse som børn og unge. Til gengæld er antallet af relationer relativt mange, når vi betragter relationer igennem 40 år, da de fleste af os har gået i skole på et tidspunkt. Samtidig vil både relationer fra grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse tælle med i opgørelsen for mange personer.

I kollegalaget skyldes de flere relationer i 5-års-perioden og 40-års-perioden blandt andet tidligere arbejdspladser, så personer kan have relationer på flere arbejdspladser. Samtidig vil fx en gruppe pensionister have relationer fra deres arbejdsliv, når mere end et enkelt år betragtes. På arbejdspladser med mere end 100 medarbejdere, er der udtrukket 100 tilfældige relationer hvert år. Dette vil medføre flere unikke relationer for personer på disse arbejdspladser, når flere år betragtes sammen.

Antallet af personer med relationer stiger også i husholdningslaget, når flere år tages i betragtning. Det skyldes, at personer, der bor alene i et år, kan have boet sammen med andre i tidligere år. Når husholdningsrelationer igennem 40 år betragtes samlet, vil mange forældre have en husholdningsrelation til deres voksne børn, fordi børnenes barndom vil indgå i opgørelsen.

I nabolaget stiger antallet af relationer også. De fleste har under 20 relationer, når man betragter et enkelt år - her 2023. Hvis perioden udvides til 5 år, har de fleste mindst 20 kontakter, og når relationer i en 40-årige periode betragtes, vil næsten 2 mio. i den danske befolkning bo eller have boet i nabolag med tilsammen mere end 100 mennesker. Det skyldes, at vores nabolags-relationer ofte udskiftes, når vi flytter.

Indholdet i netværkslagene ændrer sig tilbage i tid, hvilket har betydning for antallet af mulige relationer mellem personer i de forskellige netværkslag. Relationerne tilbage i tid er beskrevet nærmere i Bilag 1. Samtidig er der truffet en række valg, i forbindelse med dannelsen af netværkslagene. Bilag 2 viser eksempler på konsekvenser af alternative afgrænsninger.

Indtil nu har vi set på alle relationer i forskellige netværkslag. Som et eksempel på, hvad Det danske befolkningsnetværk kan bruges til, undersøges i det følgende, hvem der har relationer til en læge. Eksemplet viser også, at befolkningsnetværket kan kombineres med oplysninger fra andre registre.

Andel med relation til en læge i forskellige netværkslag

Langt størstedelen af befolkningen er i kontakt med en læge i løbet af et år. Fx var 5,1 mio. personer (ca. 87 pct. af befolkningen) til konsultation hos en alment praktiserende læge i 2023. Væsentligt færre har imidlertid en læge i deres personlige netværk. Således havde 17 pct. en mulig relation til en læge i et eller flere af de fem netværkslag i 2023. I de enkelte netværkslag er andelen med mulig relation til en læge størst i nabolaget, familielaget og kollegalaget, jf. figur 4. Den lave andel i skolelaget skal ses i sammenhæng med, at de færreste, som er uddannet læge, er under uddannelse. Figuren viser andelen med relation til en læge i 2023 og samlet i de fem år fra 2019-2023.

Mulige relationer for førtidspensionister

Det er muligt, at det er en fordel at have en relation til en læge fx i forhold til omfanget af ens kontakt med sundhedsvæsenet. I det følgende har vi fokus på førtidspensionister, da denne gruppe er kendetegnet ved, at myndighederne har vurderet, at de har udfordringer som fx dårligt helbred, der gør, at de ikke er i stand til at arbejde. Denne gruppe kan derfor forventeligt alt andet lige have større behov for at konsultere en læge end andre grupper. Vi ser på personer på 30 år eller derover, som er alderen, hvor de fleste vil have færdiggjort en uddannelse. Afsnittet siger ikke noget om, hvorfor nogle grupper i højere grad end andre har relation til en læge.

Figur 5 viser førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og beskæftigede på 30 år eller derover samt folkepensionister over 67 år og disse fire gruppers mulige relationer til en læge. Figuren viser relationer i 2023 i nabolaget, i familielaget (inkl. husholdningsrelationer)^{[note 5]} samt i familielaget i 2. forbindelsesled (dvs. relationerne i familielagets relationer - fx kusiners øvrige bedsteforældre).^{[note 6]} Kollegalaget og skolelaget er udeladt i figuren, da førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister kun sjældent er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. I både familielaget, husholdningslaget og nabolaget er andelen, som har en mulig relation til en læge, større blandt beskæftigede end blandt de øvrige grupper.

Andelen, som har mindst en mulig relation til en læge, er større blandt beskæftigede end blandt førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere uanset alder. Figur 6 viser, at beskæftigede oftere har relation til en læge i familielaget (inkl. husholdningslaget) end førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere uanset aldre. Det samme gør sig gældende med nabolaget og med familielaget i 2. forbindelsesled, som ikke er vist i figuren. Det ses også, at beskæftigede ældre end folkepensionsalderen i højere grad end jævnaldrene folkepensionister har familierelation til en læge. Faldet i andel med relation til en læge omkring 70-års-alderen skal ses i sammenhæng med CPR's levetid.

Familie- og husholdningslaget antages at være udtryk for stærkere relationer end de øvrige netværkslag, hvorfor vi fokuserer på netop familierelationer (inkl. husholdningsrelationer) i det følgende.

Indvandrere (30 år eller derover) har færre familierelationer end andre i befolkningsnetværket. Det skyldes, at kun relationer til personer med bopæl i Danmark er med i befolkningsnetværket. Andelen af indvandrere, som har en familie- eller husholdningsrelation til en læge, er derfor lavere end andelen af efterkommere og andelen af personer med dansk oprindelse. Dette er vist i figur 7.

Der er imidlertid mindre forskel på andelen med lægerelationer blandt indvandrere hhv. på førtidspension og i beskæftigelse end på personer med dansk oprindelse i de samme grupper. Andelen med familierelation (inkl. husholdning) til en læge blandt indvandrere på førtidspension og i beskæftigelse er nogenlunde den samme, mens den for personer med dansk oprindelse og for efterkommere er markant højere for beskæftigede end for førtidspensionister, jf. figur 7^{[note 7]}.

Psykofarmaka og relation til læge

I dette afsnit ses på psykisk sygdom og relation til en læge. Blandt alle på mindst 30 år havde 16,7 pct. indløst en recept på psykofarmaka i 2023. Andelen var væsentligt højere blandt førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere end blandt beskæftigede.

Figur 8 viser andelen af personer på mindst 30 år, der har indløst en recept på psykofarmaka, fordelt på hvorvidt de har en familie-/husholdningsrelation til en læge eller ej. I alle fire grupper i figuren (førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager, beskæftiget og folkepensionist) er psykofarmaka lidt mere udbredt blandt dem, som har relation til en læge. Brug af psykofarmaka er både udtryk for, at man har det psykisk dårligt, men også at man er i behandling for sin sygdom. Tolkning af forskellene mellem andelen, der bruger psykofarmaka i figur 8, er derfor ikke entydig.

Appendix

Notes

---