Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1321 - 1330 af 1696

NYT: Fortsat stigning i indvandringen

11. november 2014, I det seneste år fra fjerde kvartal 2013 til og med tredje kvartal 2014 indvandrede 62.644 udenlandske statsborgere til Danmark. Det er endnu en gang det højeste antal nogensinde på tolv måneder. To ud af tre af de indvandrede udenlandske statsborgere har statsborgerskab i et vestligt land., Flest indvandrede rumænske statsborgere, I det seneste år tegnede rumænske statsborgere sig for flest indvandringer med 5.163. Umiddelbart herefter fulgte 4.566 polakker. Igennem længere tid har der været en stigende indvandring af rumænske statsborgere, mens indvandringen af polske statsborgere efter en stagnerende periode igen er i stigning. Den største stigning i antallet af indvandringer er sket blandt syriske statsborgere, der nu er den tredjestørste indvandringsgruppe., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 32.642 personer til Danmark i tredje kvartal. Af dem var 7.994 danske statsborgere og 24.648 udenlandske statsborgere., Ind- og udvandringer*, , Indvandring, Udvandring, , Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, 4. kvt. 2007 - 3. kvt. 2008, 21, 963, 30, 474, 15, 922, 68, 359, 21, 470, 13, 754, 4, 626, 39, 850, 1. kvt. 2008 - 4. kvt. 2008, 22, 151, 32, 339, 15, 972, 70, 462, 20, 957, 14, 742, 4, 905, 40, 604, 2. kvt. 2008 - 1. kvt. 2009, 22, 104, 32, 678, 15, 935, 70, 717, 20, 509, 14, 971, 5, 147, 40, 627, 3. kvt. 2008 - 2. kvt. 2009, 22, 082, 31, 528, 15, 658, 69, 268, 20, 170, 15, 908, 5, 251, 41, 329, 4. kvt. 2008 - 3. kvt. 2009, 21, 901, 30, 157, 15, 405, 67, 463, 19, 433, 16, 399, 5, 461, 41, 293, 1. kvt. 2009 - 4. kvt. 2009, 21, 793, 28, 622, 15, 254, 65, 669, 19, 071, 16, 638, 5, 719, 41, 428, 2. kvt. 2009 - 1. kvt. 2010, 21, 621, 28, 126, 15, 078, 64, 825, 18, 988, 16, 436, 5, 871, 41, 295, 3. kvt. 2009 - 2. kvt. 2010, 21, 240, 28, 121, 15, 368, 64, 729, 18, 955, 16, 177, 6, 105, 41, 237, 4. kvt. 2009 - 3. kvt. 2010, 21, 052, 29, 175, 15, 786, 66, 013, 19, 197, 16, 297, 6, 363, 41, 857, 1. kvt. 2010 - 4. kvt. 2010, 20, 913, 29, 346, 16, 393, 66, 652, 19, 459, 16, 321, 6, 471, 42, 251, 2. kvt. 2010 - 1. kvt. 2011, 20, 691, 29, 967, 16, 953, 67, 611, 19, 694, 16, 570, 6, 751, 43, 015, 3. kvt. 2010 - 2. kvt. 2011, 20, 720, 29, 990, 16, 854, 67, 564, 19, 802, 16, 686, 6, 930, 43, 418, 4. kvt. 2010 - 3. kvt. 2011, 20, 560, 30, 296, 16, 324, 67, 180, 20, 267, 16, 651, 6, 723, 43, 641, 1. kvt. 2011 - 4. kvt. 2011, 20, 634, 30, 759, 16, 101, 67, 494, 20, 155, 15, 881, 6, 675, 42, 711, 2. kvt. 2011 - 1. kvt. 2012, 21, 079, 31, 348, 15, 601, 68, 028, 20, 231, 16, 687, 6, 424, 43, 342, 3. kvt. 2011 - 2. kvt. 2012, 21, 009, 31, 999, 15, 233, 68, 241, 19, 956, 16, 797, 6, 190, 42, 943, 4. kvt. 2011 - 3. kvt. 2012, 21, 220, 32, 863, 15, 374, 69, 457, 19, 816, 17, 064, 6, 262, 43, 142, 1. kvt. 2012 - 4. kvt. 2012, 21, 271, 33, 011, 15, 751, 70, 033, 19, 696, 18, 052, 6, 172, 43, 920, 2. kvt. 2012 - 1. kvt. 2013, 21, 249, 32, 985, 16, 276, 70, 510, 19, 471, 17, 302, 6, 136, 42, 909, 3. kvt. 2012 - 2. kvt. 2013, 21, 397, 33, 378, 17, 553, 72, 328, 19, 608, 17, 694, 6, 160, 43, 462, 4. kvt. 2012 - 3. kvt. 2013, 21, 665, 34, 542, 18, 887, 75, 094, 19, 710, 17, 838, 6, 158, 43, 706, 1. kvt. 2013 - 4. kvt. 2013, 21, 571, 35, 245, 19, 972, 76, 788, 19, 698, 18, 114, 6, 065, 43, 877, 2. kvt. 2013 - 1. kvt. 2014, 21, 401, 36, 665, 20, 988, 79, 054, 19, 497, 18, 022, 5, 941, 43, 460, 3. kvt. 2013 - 2. kvt. 2014, 21, 441, 37, 723, 21, 551, 80, 715, 19, 174, 17, 935, 5, 909, 43, 018, 4. kvt. 2013 - 3. kvt. 2014, 21, 324, 39, 511, 23, 133, 83, 968, 19, 117, 18, 406, 5, 998, 43, 521, 3. kvt. 2014, 7, 994, 16, 734, 7, 914, 32, 642, 7, 995, 5, 335, 1, 827, 15, 157, *Foreløbige tal., Ind- og udvandringer 3. kvt. 2014, 11. november 2014 - Nr. 577, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18546

NYT: Største biografbilletsalg siden 2009

17. marts 2016, Ændret 01. april 2016 kl. 11:26, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Tallene for premierefilm i anden tabel var angivet til 253, hvor det skulle have været 257 - to fra USA, en fra Storbritanien og en fra Østrig. De korrigerede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2015 blev der solgt 13,8 mio. biografbilletter, hvilket er en stigning på 16 pct. i forhold til 2014. Det er det højeste antal solgte billetter siden 2009. Siden 1980 er der kun fem gange tidligere solgt flere biografbilletter end i 2015 - og tre af disse var tilbage i begyndelsen af 1980'erne. Danske film solgte 4,1 mio. biografbilletter, hvilket er en stigning på 26 pct. siden 2014 og er det højeste antal solgte billetter siden 2008, hvor billetsalget for dansk film toppede med 4,3 mio. billetter. Den mest populære danske film var , Klovn Forever, , som en halv mio. danskere købte billet til. I alt havde 35 danske film premiere i 2015., Næsten hver tredje billet sælges til dansk film, Danske film dækkede 30 pct. af markedet i 2015. I 1990'erne lå markedsandelen for dansk film i gennemsnit på 18 pct. I 00'erne var markedsandelen steget til 26 pct. og siden 2010 har gennemsnitlig 28 pct. af de solgte biografbilletter været til danske film., Amerikanske film har den største markedsandel, Lige under 7 mio. billetter, svarende til halvdelen af alle solgte biografbilletter, var til amerikanske film. De seneste 15 år har 50-70 pct. af de solgte biografbilletter været til amerikanske film. Amerikansk films markedsandel var endnu større i 1990'erne, hvor næsten tre fjerdedele af de solgte biografbilletter var til amerikanske film. , Lille stigning i biografsale, I 2015 var der 161 biografer i Danmark med i alt 432 sale, hvilket er en stigning på 12 sale i forhold til 2014. Siden 2010 har antallet af biografer ligget stabilt på omkring 160. Siden år 2000 er antallet af biografsæder steget med 5.000., De ti mest sete biograffilm. 2015, , Nationalitet, Solgte billetter, , , antal, Spectre, Storbritannien, 884, 209, Star wars: The force awakens, USA, 521, 070, Klovn forever, Danmark, 499, 645, Inderst inde, USA, 483, 426, Jurassic world, USA, 458, 283, Minions, USA, 444, 289, Fifty shades of grey, USA, 378, 358, Fast & furious 7, USA, 361, 870, Mænd & høns, Danmark, 351, 629, Min søsters børn og guldgraverne, Danmark, 317, 484, Bond solgte flest billetter, Danske biografer solgte næsten dobbelt så mange biografbilletter til europæiske film i 2015 som i 2014, hvilket i høj grad skyldes James Bond filmen , Spectre, , som ikke kun endte som den mest sete film i 2015 med 884.000 solgte billetter, men samtidig er den mest sete James Bond film siden 1976. Kun , Casino Royale, fra 2006 solgte næsten det samme som , Spectre, med 879.600 solgte billetter. , Efter Spectre var den mest sete film i 2015 , Star Wars: The force awakens, med 521.000 solgte billetter. Filmen havde Danmarkspremiere 16. december 2015 og har altså solgt over en halv mio. billetter på 15 dage. Alene på premieredagen blev der solgt knapt 50.000 billetter til filmen. Blandt de ti mest populære film i 2015 er der tre børnefilm: , Inderst inde, Minions, og , Min søsters børn og guldgraverne, ., Solgte biografbilletter fordelt på udvalgte lande, , Spillefilm, Premierefilm, Solgte billetter, , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, , antal, 1.000 stk., Alle lande, 457, 487, 237, 257, 11, 916, 13, 789, Danmark, 70, 80, 31, 35, 3, 261, 4, 112, Udlandet i alt, 387, 407, 206, 222, 8, 656, 9, 677, Udvalgte lande, , , , , , , USA, 195, 186, 105, 105, 6, 937, 6, 957, Storbritannien, 32, 45, 18, 27, 507, 1, 923, Frankrig, 38, 46, 22, 27, 315, 354, Australien/New Zealand, 6, 9, 4, 5, 248, 110, Sverige, 14, 16, 8, 5, 309, 73, Tyskland, 17, 15, 8, 7, 64, 56, Canada, 7, 8, 4, 6, 27, 43, Polen, 2, 4, 2, 2, 24, 22, Norge, 11, 12, 4, 4, 49, 14, Argentina, 1, 3, 1, 2, 1, 20, Belgien, 8, 6, 2, 3, 25, 16, Biografer og film 2015, 17. marts 2016 - Nr. 127, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21898

NYT: Ældre handler på nettet som aldrig før

11. september 2018, På ti år er andelen af ældre, der handler på internettet tredoblet. I 2018 svarer over halvdelen af danskerne mellem 60 og 74 år (55 pct.), at de har købt varer over internettet inden for de seneste tre måneder. I 2008 var det knap hver femte i samme aldersgruppe (18 pct.). Danskerne mellem 60 og 74 år handler dog fortsat sjældnere online end de øvrige aldersgrupper. Især er forskellen mellem de ældste og personer mellem 16-39 år blevet væsentlig mindre de seneste ti år. I 2008 var de 20-39-årige den aldersgruppe, hvor flest havde taget e-handel til sig. Her svarede 65 pct., at de havde e-handlet inden for de seneste tre måneder. I 2018 handler de tre yngste aldersgrupper næsten lige meget på nettet, nemlig mellem 78 og 82 pct., 18 pct. af internethandlende bruger over 7.500 om måneden på nettet, Hver femte e-handlende gennemfører mindst ti køb på nettet på tre måneder. De fleste internetkøbere (35 pct.) handler mellem tre til fem gange på nettet. 23 pct. klikker sig til indkøb mellem seks og ti gange. Hver femte af dem, der handler online, køber i gennemsnit for kr. 3.750-7.500 på tre måneder. En tilsvarende andel bruger mere end kr. 7.500 på varer og tjenester på internettet., Intensiteten af internetkøb (hyppighed og volumen) i de seneste tre måneder. 2018, , Hyppighed af køb, , Størrelsen af køb, , 1-2 , gange, 3-5 , gange, 6-10 , gange, 10+ , gange, , < kr. 750, , kr. 750, -kr.3.750 , kr. 3.750, - kr. 7.500, kr. 7.500 <, , Pct. af e-handlende, 20, 35, 23, 20, , 18, 41, 18, 18, Pct. af befolkningen, 15, 26, 17, 14, , 13, 30, 13, 13, Flest mænd handler over grænsen, Over halvdelen af de danske mænd, der handler på internettet, køber varer i udenlandske netbutikker inden for EU's grænser (56 pct.). Hver tredje mand handler i netbutikker uden for EU (31 pct.). Blandt kvinderne er andelen hhv. 43 og 19 pct. Størstedelen af dem, der handler uden for EU er mellem 16 og 44 år. E-handel på tværs af grænser er mest populær blandt de yngre e-handlende, mens ældre internetkøbere foretrækker at handle i danske netbutikker. , Bemærk at estimater vedr. internetkøb over grænsen er behæftet med større usikkerhed, da det kan være vanskeligt at fastslå en netbutiks oprindelse og ejerforhold. Usikkerheden bekræftes af, at 10 pct. svarer 'ved ikke' til spørgsmålet om internetforhandlernes oprindelse eller nationalitet., Masser af mad i den digitale indkøbskurv, Andelen af danskere, der køber , daglig- og madvarer,, er steget 156 pct. på ti år, mens stigningen er på 167 pct. for andelen, der køber møbler og husholdningsartikler på nettet. Vi handler også mere kultur på nettet end i 2008. Fx køber 68 pct. af danskere , billetter til teater, koncerter mv, . i 2018 mod 48 pct. for ti år siden., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 e-handel, 11. september 2018 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31386

NYT: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år

28. november 2018, Flere end hver fjerde beskæftigede har inden for de seneste 12 måneder fået nye eller ændrede arbejdsopgaver som følge af indførelse af ny software eller nyt it-udstyr. Flest oplever forandringer i hverdagen på jobbet i dataintensive brancher som , information, kommunikation, forsikring og finansiering, . Her meldte 39 pct. af de beskæftigede om ændrede arbejdsopgaver på grund af nyt software eller it-udstyr. Den næststørste andel var blandt offentlige ansatte, hvor tallet var 34 pct., Halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære nyt om it i 2018, 52 pct. af de beskæftigede måtte lære at anvende ny software eller nyt it-udstyr i 2018. Andelen er højst i brancherne , information, kommunikation, forsikring og finansiering, (74 pct.) og , offentlig administration, undervisning og sundhed, (59 pct.). Behovet for at lære nyt software eller it-udstyr at kende er lavest i branchen , bygge og anlæg, med 44 pct. Det er også den branche, hvor den laveste andel (17 pct.) oplever ændring af de primære arbejdsopgaver som følge af digitalisering, hvilket passer med undersøgelsen om brug af avancerede teknologi i danske virksomheder i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:322, fra 3. september, . , Læs mere om digitaliseringens betydning for udvalgte arbejdsforhold i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:448, fra 28. november, ., En fjerdedel har uudnyttede it-kundskaber, 23 pct. af de beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver. Omvendt oplyser 11 pct., at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. Andelen der mener, at deres it-færdigheder er uudnyttede i de daglige arbejdsopgaver, er højest i datatunge brancher som , information og kommunikation, forsikring og finansiering, (41 pct.), mens andelen af dem, der føler sig overkvalificerede, er lavest i det offentlige (15 pct.). , Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor der er bedst match mellem selvvurderede it-færdigheder og jobopgaver., Ni ud af ti danske beskæftigede anvender it på arbejdet, It-anvendelse er udbredt på de danske arbejdspladser i 2018, hvor i alt ni ud af ti beskæftigede bruger it. I branchen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, anvender alle it, mens 24 pct. af de beskæftigede i byggeriet klarer arbejdsdagen uden nogen form for it-anvendelse. , Udvalgte indikatorer om it-anvendelse og digitaliseringens effekt på arbejdet. 2018, , Alle (inkl., uoplyst , og øvrige , brancher), , Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, , Bygge , og, anlæg, , Handel , og , transport,, mv., , Information , og kommuni-, kation, , forsikring og, finansiering, Erhvervs-, service, , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed, , , pct. af ansatte, 16-64år, Brug af pc'ere, smartphones, tablets, , , , , , , , eller andre mobile enheder, 88, 83, 73, 87, 100, 87, 95, Brug af computer styrede systemer, , , , , , , , eller maskiner, 31, 48, 24, 41, 20, 26, 25, Intet brug af it, 10, 11, 24, 11, 0, 12, 5, Ændrede arbejdsopgaver som, , , , , , , , følge af indførelse af ny it, 27, 23, 17, 23, 39, 26, 34, Behov for at lære at bruge, , , , , , , , ny software eller nyt it-udstyr, 52, 53, 44, 46, 74, 53, 59, Selv-vurderede it-færdigheder, , , , , , , , Jeg har brug for mere uddannelse eller, , , , , , , , oplæring for at klare mine opgaver godt, 11, 12, 9, 10, 10, 10, 14, Jeg har færdigheder til at klare, , , , , , , , mere krævende opgaver, 23, 23, 19, 26, 41, 27, 15, Mine færdigheder svarer godt, , , , , , , , til mine opgaver, 55, 54, 48, 52, 49, 51, 66, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitalisering på arbejdspladsen, 28. november 2018 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31446

NYT: Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet

19. september 2018, I 2017 havde 14 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden købt privat indlogering via online platforme, hvor andelen i Region Nord- og Midtjylland samt Region Syddanmark var på 10 pct. I Region Sjælland var der 8 pct. af befolkningen, som havde købt privat indlogering på internettet. Indlogeringen blev købt via hjemmesider, apps eller sociale netværk med indlogeringstjenester udbudt af privatpersoner (fx AirBnB). Tilsvarende havde 13 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden anvendt online platforme til privat indlogering af deres medarbejdere, fx i forbindelse med forretningsrejser. Andelen af virksomheder, der i 2017 købte privat indlogering på nettet, var 10 pct. i Region Midtjylland, 8 pct. i Region Nordjylland samt 7 pct. i Region Syddanmark og Sjælland., 20-39-årige var de flittigste brugere af private indlogeringstjenester, I undersøgelsen var personer i alderen 20-39 år de flittigste brugere af indlogerings-tjenester udbudt af private. I Region Hovedstaden havde hver femte person (20 pct.) i alderen 20-39 år købt privat indlogering via online platforme, mens det gjaldt for hver syvende (14-15 pct.) i Region Nord- og Midtjylland. I de øvrige regioner udgjorde andelen 11-13 pct. for denne aldersklasse. Til sammenligning anvendte 15 pct. af de 40-59-årige i Region Hovedstaden de private indlogeringstjenester på nettet, mens andelen var 7-11 pct. for de 40-59-årige i de øvrige regioner. , Stor forskel på branchernes brug af indlogeringstjenester udbudt af private, Hver tiende virksomhed havde i 2017 købt indlogering hos private via digitale platforme, men der var stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, anvendte 22 pct. af virksomhederne private indlogeringstjenester i 2017, og andelen var 15 pct. inden for , erhvervsservice, . Især i Region Hovedstaden var virksomhederne i disse to brancher flittige brugere, da andelen her var 26 pct. for virksomheder inden for , information og kommunikation, og 17 pct. af virksomheder inden for , erhvervsservice, . Andelen af virksomheder, der anvendte private indlogeringstjenester, var 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., , mens andelen kun var 3 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, . , 7 pct. af befolkningen arrangerede private kørselstjenester via nettet, Anvendelsen af digitale private kørselstjenester er mere udbredt blandt befolkningen end blandt virksomheder. I 2017 havde 7 pct. af befolkningen (16-74 år) og 4 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt digitalt formidlede kørselstjenester leveret af privatpersoner. Kørselstjenester på digitale platforme kan være samkørsel, delebiler eller privat biludlejning (fx GoMore eller Facebook). , Samkørsel, delebiler og privat biludlejning er et storbyfænomen, Befolkningens anvendelse af private kørselstjenester var fordelt med den største andel på 9 pct. i Region Midtjylland og Hovedstaden, og den mindste andel på 4 pct. i Region Sjælland. Andelen af virksomheder, der anvendte private kørselstjenester, var højest i Region Hovedstaden med 6 pct., mens andelen af virksomheder i de øvrige regioner lå mellem 1 og 4 pct., Personer i alderen 20-39 år brugte mest kørselstjenester udbudt af private, Personer mellem 20-39 år var med en andel på 13 pct. de største brugere af kørselstjenester udbudt af private i 2017, men der var geografiske forskelle i anvendelsen. I Region Nord- og Midtjylland havde hver sjette person (16-17 pct.) i alderen 20-39 år købt private kørselstjenester, og i Region Hovedstaden var det hver syvende (14 pct.). I Region Syddanmark lå andelen på 11 pct., og i Region Sjælland var den 8 pct., Stor forskel mellem brancher for brugen af private kørselstjenester, 15 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte private kørselstjenester i 2017, mens andelen for de øvrige brancher lå mellem 2-6 pct. I Region Hovedstaden anvendte hver femte virksomhed inden for , information og kommunikation, private kørselstjenester. , It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2018, 19. september 2018 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31390

NYT: Færre beskæftigede har bijob

3. december 2015, Ændret 03. december 2015 kl. 09:44, Der manglede desværre et tal i tabellen ved offentliggørelsen. Det er blevet sat ind og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af beskæftigede i alderen 15 til 64 år, der har bijob, er faldet fra 230.000 til 198.000 fra tredje kvartal 2010 til tredje kvartal 2015. Opgøres udviklingen i forhold til, hvor stor en andel af samtlige beskæftigede, der har bijob, er der i denne periode sket et fald fra 9 pct. til 7 pct. Der var 2.669.000 beskæftigede i tredje kvartal 2010 og 2.689.000 i tredje kvartal 2015. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Lidt højere andel af beskæftigede mænd end kvinder har bijob, Det er lidt oftere mænd der har mere end et job. I tredje kvartal 2015 havde 107.000 af de beskæftigede mænd bijob, mens det for kvinders vedkommende drejede sig om 91.000. Det svarer til 8 pct. af de beskæftigede mænd og 7 pct. af de beskæftigede kvinder., Selvstændige erhvervsdrivende har oftere bijob end lønmodtagere, Selvstændige erhvervsdrivende har til sammenligning med lønmodtagere oftere bijob. I tredje kvartal 2015 havde 19.000 af samtlige 213.000 selvstændige erhvervsdrivende mere end et job, hvilket svarer til en andel på 9 pct. Blandt landets 2.468.000 lønmodtagere havde 179.000 bijob, hvilket svarer til en andel på 7 pct. , Dem med den laveste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedjobbet har oftest bijob. Blandt de lønmodtagere, der i tredje kvartal 2015 havde en normal ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer i hovedjobbet, havde 13 pct. bijob. , Hver fjerde med bijob er selvstændig erhvervsdrivende ved siden af, Blandt landets 179.000 lønmodtagere, der havde bijob, arbejdede 49.000 som selvstændige i deres bijob i tredje kvartal 2015. Dette svarer til en andel på 27 pct., Beskæftigede 15-64-årige fordelt på bijob, beskæftigelsesstatus, køn og arbejdstid, i 2010 og 2015. 3.kvt., , Beskæftigede, , Beskæftigede , med bijob, Andel med bijob, , , 2010, 2015, 2010, 2015, 2010, 2015, , 1.000 personer, pct., Beskæftigede, 1, 2, 669, 2, 689, 230, 198, 9, 7, Selvstændige erhvervsdrivende:, 227, 213, 19, 19, 8, 9, Lønmodtagere:, 2, 437, 2, 468, 211, 179, 9, 7, Mænd, 1, 221, 1, 267, 105, 93, 9, 7, Kvinder, 1, 216, 1, 200, 106, 85, 9, 7, Normale ugentlig arbejdstimer i, , , , , , , hovedjob for lønmodtagere, 2, , , , , , , 1-29 timer, 446, 479, 62, 62, 14, 13, 30-39 timer, 1, 457, 1, 463, 109, 81, 7, 6, 40+ timer, 531, 519, 39, 35, 7, 7, 1, Omfatter også øvrige beskæftigede., 2, Tallene summer ikke til det totale antal lønmodtagere på grund af manglende arbejdstidsoplysninger for nogle lønmodtagere. , Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2015, 3. december 2015 - Nr. 579, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19965

NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

23. marts 2015, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre, , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015, , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge, , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014, , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Børn, der har mistet forældre 2014, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børn, der har mistet forældre, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19196

NYT: Færre og færre ønsker anden arbejdstid

5. marts 2015, Fra 2007 til 2014 er antallet af beskæftigede i alderen 15-64 år, der enten ønsker at arbejde flere eller færre timer om ugen, faldet kraftigt. Antallet, der ønsker anden arbejdstid, er faldet fra 703.000 til 337.000, hvilket svarer til et fald i andelen af de beskæftigede fra 25 pct. til 13 pct. Beskæftigede, der ønsker kortere arbejdstid, har haft det kraftigste fald fra 19 pct. til 8 pct., mens andelen af beskæftigede, der ønsker længere arbejdstid, kun er faldet fra 7 pct. til 5 pct. Antallet af beskæftigede 15-64-årige udgjorde 2.761.000 i 2007 og 2.641.000 i 2014. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Flere kvinder end mænd ønsker anden arbejdstid, I 2007 ønskede 28 pct. af de beskæftigede kvinder og 23 pct. af de beskæftigede mænd en anden arbejdstid end, hvad de aktuelt havde. I 2014 var kvindernes andel faldet til 15 pct. og mændenes til 11 pct. Blandt dem, der ønsker ændret arbejdstid, har dét, at arbejde færre timer om ugen i hele perioden, været det dominerende arbejdstidsønske. I 2007 havde 20 pct. af kvinderne dette ønske, mens andelen i 2014 udgjorde 9 pct. For mændenes vedkommende udgjorde andelen 17 pct. i 2007 og 7 pct. i 2014. Blandt dem, der ønskede at arbejde flere timer om ugen, ses kun et lille fald fra 2007 til 2014. Kvindernes andel faldt fra 8 pct. til 6 pct., og mændenes andel faldt fra 6 pct. til 4 pct. , Størst ønske om mindre arbejde blandt selvstændige, Selvstændige erhvervsdrivende har i forhold til lønmodtagerne i hele perioden haft en højere andel, der ønsker at arbejde færre timer om ugen. Blandt selvstændige erhvervsdrivende havde 31 pct. dette ønske i 2007. Denne andel er faldet kraftigt til 13 pct. i 2014. Den tilsvarende andel for lønmodtagere er faldet fra 18 pct. i 2007 til 7 pct. i 2014. Andelen af såvel selvstændige erhvervsdrivende som lønmodtagere, der ønsker at arbejde flere timer om ugen, er derimod faldet lidt. Blandt de selvstændige erhvervsdrivende er andelen faldet fra 4 pct. til 3 pct., mens lønmodtagerne har haft et fald fra 7 pct. til 5 pct. , Beskæftigede med flest arbejdstimer ønsker mest at gå ned i arbejdstid, Beskæftigede, der arbejder flest timer om ugen, har - ikke overraskende - den højeste andel, der ønsker at reducere deres ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en arbejdsuge på mindst 40 timer var denne andel 27 pct. i 2007, mens den faldt kraftigt til 14 pct. i 2014. , Modsvarende har beskæftigede, der arbejder færrest timer om ugen, den højeste andel, der ønsker at øge den ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer var denne andel 20 pct. 2007, mens den var faldet knap så kraftigt til 15 pct. i 2014. , Ugentlige arbejdstidsønsker fordelt på køn, alder og arbejdstid i 2007 og 2014, , 15-64-årige, , I alt, Mænd, Kvinder, , 2007, 2014, 2007, 2014, 2007, 2014, , pct., Ønsker færre ugentlige timer, 19, 8, 17, 7, 20, 9, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 18, 7, 15, 6, 20, 6, Selvstændige, 31, 13, 32, 13, 28, 1, 13, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 5, 5, 1, 5, 2, 5, 2, 30-39, 18, 7, 15, 5, 22, 9, 40+, 27, 14, 24, 12, 34, 18, Ønsker flere ugentlige timer, 7, 5, 6, 4, 8, 6, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 7, 5, 7, 4, 8, 6, Selvstændige, 4, 2, 3, 2, 5, 1, 4, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 20, 15, 20, 15, 20, 15, 30-39, 5, 3, 5, 3, 5, 4, 40+, 3, 1, 3, 1, 2, 1, .., 1, Tallene er usikre og skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2014, 5. marts 2015 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18572

NYT: Indvandringen sætter igen rekord

10. februar 2015, I 2014 indvandrede 64.874 udenlandske statsborgere til Danmark. Det er det højeste antal nogensinde for ét år. I forhold til indvandringstallet i 2013, som var det hidtil højeste, drejer det sig om 8.598 flere indvandringer. Det er en stigning på 15 pct. Seks ud af ti af de indvandrede udenlandske statsborgere havde statsborgerskab i et vestligt land., Flest med syrisk statsborgerskab, I det seneste år tegnede syriske statsborgere sig for det største antal indvandringer med 5.377. Umiddelbart herefter fulgte rumænske statsborgere med 5.281 indvandringer. Indvandringen af syriske statsborgere er steget kraftigt i løbet af det seneste år. I 2014 indvandrede der 3,5 gange flere syriske statsborgere end i 2013., Stor indvandring i fjerde kvartal, I alt indvandrede 17.205 personer til Danmark i fjerde kvartal. Af dem var 3.916 danske statsborgere og 13.289 udenlandske statsborgere. Samlet set er det det højeste antal indvandringer i fjerde kvartal siden 1995., Ind- og udvandringer, , Indvandring, Udvandring, , Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, Danmark, Vestlige, lande, Ikke-vestlige lande, I alt, 1984, 15, 742, 8, 700, 4, 593, 29, 035, 16, 890, 6, 539, 1, 624, 25, 053, 1985, 16, 012, 9, 727, 10, 474, 36, 213, 17, 662, 7, 176, 1, 877, 26, 715, 1986, 16, 389, 10, 136, 12, 407, 38, 932, 18, 666, 7, 314, 1, 948, 27, 928, 1987, 16, 239, 9, 581, 10, 476, 36, 296, 19, 981, 7, 992, 2, 150, 30, 123, 1988, 16, 605, 9, 075, 9, 371, 35, 051, 23, 893, 8, 053, 2, 598, 34, 544, 1989, 19, 180, 8, 911, 10, 300, 38, 391, 25, 447, 7, 160, 2, 342, 34, 949, 1990, 21, 000, 9, 558, 10, 157, 40, 715, 23, 528, 6, 609, 2, 246, 32, 383, 1991, 21, 445, 9, 923, 12, 199, 43, 567, 22, 167, 7, 724, 2, 738, 32, 629, 1992, 21, 893, 9, 751, 11, 733, 43, 377, 22, 557, 6, 900, 2, 458, 31, 915, 1993, 22, 921, 10, 679, 9, 800, 43, 400, 22, 350, 7, 368, 2, 626, 32, 344, 1994, 23, 984, 12, 217, 8, 760, 44, 961, 23, 819, 8, 230, 2, 661, 34, 710, 1995, 24, 041, 12, 877, 26, 268, 63, 186, 23, 521, 8, 264, 2, 845, 34, 630, 1996, 22, 918, 14, 373, 17, 154, 54, 445, 24, 355, 9, 379, 3, 578, 37, 312, 1997, 22, 694, 14, 544, 12, 867, 50, 105, 24, 336, 10, 334, 3, 723, 38, 393, 1998, 22, 542, 15, 174, 13, 656, 51, 372, 24, 693, 11, 664, 3, 983, 40, 340, 1999, 22, 353, 14, 632, 13, 251, 50, 236, 25, 098, 12, 410, 3, 832, 41, 340, 2000, 22, 105, 14, 996, 15, 814, 52, 915, 26, 887, 12, 554, 3, 976, 43, 417, 2001, 22, 330, 15, 515, 18, 139, 55, 984, 26, 688, 12, 870, 4, 422, 43, 980, 2002, 22, 181, 15, 588, 15, 009, 52, 778, 25, 731, 12, 971, 4, 779, 43, 481, 2003, 22, 062, 15, 480, 12, 212, 49, 754, 25, 272, 12, 814, 5, 380, 43, 466, 2004, 21, 990, 17, 039, 10, 831, 49, 860, 25, 936, 13, 601, 5, 480, 45, 017, 2005, 22, 469, 19, 227, 10, 762, 52, 458, 26, 249, 14, 021, 5, 599, 45, 869, 2006, 22, 469, 23, 171, 11, 110, 56, 750, 26, 339, 14, 520, 5, 927, 46, 786, 2007, 22, 033, 27, 934, 14, 689, 64, 656, 23, 771, 13, 417, 4, 378, 41, 566, 2008, 22, 553, 33, 764, 16, 432, 72, 749, 21, 959, 15, 947, 5, 584, 43, 490, 2009, 22, 184, 29, 318, 15, 659, 67, 161, 20, 085, 18, 325, 6, 464, 44, 874, 2010, 21, 319, 30, 133, 16, 830, 68, 282, 20, 468, 17, 960, 7, 454, 45, 882, 2011, 21, 047, 31, 801, 16, 450, 69, 298, 21, 273, 17, 713, 7, 698, 46, 684, 2012, 21, 675, 33, 869, 16, 195, 71, 739, 20, 865, 19, 951, 7, 172, 47, 988, 2013, 21, 983, 35, 911, 20, 365, 78, 259, 20, 838, 20, 404, 7, 152, 48, 394, 2014, 21, 809, 40, 059, 24, 815, 86, 683, 20, 123, 21, 817, 7, 278, 49, 218, 1. kvt. 2014*, 4, 486, 9, 573, 5, 533, 19, 592, 4, 374, 3, 483, 1, 286, 9, 143, 2. kvt. 2014*, 5, 068, 6, 182, 4, 600, 15, 850, 3, 095, 4, 990, 1, 437, 9, 522, 3. kvt. 2014*, 7, 994, 16, 734, 7, 914, 32, 642, 7, 995, 5, 335, 1, 827, 15, 157, 4. kvt. 2014*, 3, 916, 6, 851, 6, 438, 17, 205, 3, 436, 5, 017, 1, 569, 10, 022, *Foreløbige tal. De summer ikke op til årstallet., Ind- og udvandringer 4. kvt. 2014, 10. februar 2015 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18819

NYT: Mænd arbejder mere sort end kvinder

4. september 2014, I andet kvartal tilkendegav 6 pct. af mændene og 3 pct. af kvinderne i alderen 15-64 år, at de havde udført sort arbejde inden for det seneste år. Det svarer til 108.000 mænd og 51.000 kvinder. Det er også sådan, at mændene i løbet af dette år havde udført sort arbejde i flere timer end kvinderne - 49 timer for mænds vedkommende mod 39 timer for kvinders. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., 5 pct. af de beskæftigede arbejder sort, Af de personer, der havde arbejdet sort, var 126.000 i beskæftigelse, mens 34.000 var ledige eller uden for arbejdsstyrken. Det svarer til, at 5 pct. af de beskæftigede og 3 pct. af de ikke-beskæftigede i alderen 15-64 år havde udført sort arbejde inden for det seneste år., Beskæftigede kvinder arbejder mindst sort, Blandt de personer, der har udført sort arbejde inden for det seneste år, har de beskæftigede gjort det i færrest timer. Det laveste gennemsnit havde beskæftigede kvinder med 28 timer, mens beskæftigede mænd havde et gennemsnit på 46 timer. Blandt de ikke-beskæftigede havde kvinderne derimod et gennemsnit på 67 timer, mens det var 63 timer for mændene., Blandt de ikke-beskæftigede, der har arbejdet sort, tilkendegav 29 pct. af kvinderne og 28 pct. af mændene at have gjort det i over 50 timer inden for det seneste år. Blandt de beskæftigede drejer det sig derimod om 12 pct. af kvinderne og 18 pct. af mændene., Blandt de beskæftigede, der havde arbejdet sort, havde 52 pct. af kvinderne og 46 pct. af mændene kun gjort det i op til 15 timer inden for det seneste år. Blandt de ikke-beskæftigede udgjorde de tilsvarende andele 36 pct. for kvindernes vedkommende og 41 pct. for mændene., Omfanget af sort arbejde det seneste år blandt de, der har angivet at have arbejdet , sort. 2. kvt. 2014, , Mænd, Kvinder, I alt, , pct., Beskæftigede, 100, 100, 100, 1-15 timer, 46, 52, 48, 16-50 timer, 36, 35, 36, Over 50 timer, 18, 12, 16, , , , , Ikke-beskæftigede , 100, 100, 100, 1-15 timer, 41, 36, 39, 16-50 timer, 32, 35, 33, Over 50 timer, 28, 29, 28, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2014, 4. september 2014 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2014, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18212

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation