Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 181 - 200 af 329, 22.6.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren var i juni 3,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennems ..., Periode: Juni 2011,  , 18.5.2011, Fortsat stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i maj 2,6 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennemsnit ..., Periode: Maj 2011,  , 20.4.2011, Stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i april 2,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsni ..., Periode: April 2011,  , 23.3.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts -0,8 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsn ..., Periode: Marts 2011,  , 21.2.2011, Fortsat stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i februar -0,5 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste 6 måneder har niveauet svinget mellem -0,7 og 3,6 med et gennemsni ..., Periode: Februar 2011,  , 20.1.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i januar 3,3. Hermed ligger indikatoren fortsat på det svagt stabilt positive niveau, som den lå på i hele 2010. I de sidste seks måneder h ..., Periode: Januar 2011,  , 20.12.2010, Stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i december -0,7. Indikatoren har ligget på et stabilt svagt positivt niveau i hele 2010. I de sidste seks måneder har den svinget mellem -1 ..., Periode: December 2010,  , 22.11.2010, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i november 3,6 mod 0,6 i oktober og er dermed steget. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtid ..., Periode: November 2010,  , 21.10.2010, Forbrugerforventningerne falder lidt, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i oktober 0,6 mod 2,3 i september og er dermed faldet lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den f ..., Periode: Oktober 2010,  , 22.9.2010, Lille fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i september 2,3 mod 4,4 i august og er dermed faldet en smule. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: September 2010,  , 23.8.2010, Uændrede forbrugerforventninger , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i august 4,4 mod 4,1 i juli og er dermed på et næsten uændret niveau. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuell ..., Periode: August 2010,  , 22.7.2010, Stigning i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juli 4,1 mod -1,5 i juni og er dermed steget i niveau efter to måneder med faldende niveau. Indikatoren belyser befolkni ..., Periode: Juli 2010,  , 22.6.2010, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juni -1,5 mod 3,0 i maj og er dermed faldet i niveau. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremt ..., Periode: Juni 2010,  , 20.5.2010, Forbrugernes forventninger falder lidt, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i maj 3,0 mod 4,2 i april, og er dermed faldet en smule, men ligger på et næsten uændret niveau. Indikatoren belyser befol ..., Periode: Maj 2010,  , 22.4.2010, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i april 4,2 mod -1,0 i marts. Dette er den højeste forbrugertillidsindikator siden november 2007. Indikatoren belyser befo ..., Periode: April 2010,  , 22.3.2010, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i marts -1,0 mod 1,8 i februar. Dermed er forbrugertilliden igen faldet lidt efter to måneders stigning. Indikatoren belys ..., Periode: Marts 2010,  , 18.2.2010, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i februar 1,8 mod 1,1 i januar. Forbrugerforventningerne er de højeste siden december 2007. Indikatoren belyser befolkning ..., Periode: Februar 2010,  , 21.1.2010, Højeste forbrugerforventninger i to år , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i januar 1,1 mod -3,6 i december. Forbrugerforventningerne er de højeste siden december 2007. Indikatoren belyser befolkni ..., Periode: Januar 2010,  , 21.12.2009, Forbrugerforventningerne falder fortsat , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i december -3,6 mod -2,4 i november. Dermed er forbrugertilliden på det laveste niveau siden juni 2009. Indikatoren belyse ..., Periode: December 2009,  , 20.11.2009, Lille fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i november -2,4 mod -0,9 i oktober og ligger dermed på et lidt lavere niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens ..., Periode: November 2009,  , Forrige, 1, ..., 9, 10, 11, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=10

31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-24-ukrainere-2022

Bag tallene

Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version.,  , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . ,  Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 41 - 55 af 55, 4.6.2008, Budgetteret offentligt forbrug på 458,7 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 458,7 mia. kr. i 2008 og opgjort til 438,8 mia. kr. i 2007. Der er hermed tale om en stigning på 4,5 pct. i løbende priser fra 2 ..., Periode: 2007 (maj-version),  , 5.11.2007, Store overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2006 på 79,9 mia. kr. Til sammenligning var overskuddet i 2004 og 2005 på henholdsvis 27,3 mia. kr. og 77,4 mia. kr. Vi er sål ..., Periode: 2006 (oktober-version),  , 1.6.2007, Offentligt forbrug på 420 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 420 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 4,5 pct. i løbende priser fra 2005 til 2006 mod en stigning på 3,3 pct. år ..., Periode: 2006 (maj-version),  , 1.11.2006, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de samlede offentlige finanser var i 2005 på 72 mia. kr. Året før var overskuddet på 28 mia. kr. Med et budgetteret overskud i 2006 på 36 mia. kr. er Danma ..., Periode: 2005 (oktober-version),  , 2.6.2006, Offentligt forbrug på 402 mia. kr., Det offentlige forbrug er opgjort til 402 mia. kr. i 2005. Der er tale om en stigning på 3,5 pct. i løbende priser fra 2004 til 2005 mod en stigning på 4,6 pct. året før., Periode: 2005 (maj-version),  , 4.11.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2004 på 24,8 mia. kr., hvilket skal ses i forhold til et lille underskud på 1,0 mia. kr. i 2003. Sammen med et budgetteret ove ..., Periode: 2004 (oktober-version),  , 6.6.2005, Igen overskud på de offentlige finanser , Som følge af nogle principielle ændringer i det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95, er der i det danske nationalregnskab opstået behov for at foretage en tilpasnin ..., Periode: 2004 (maj-version),  , 5.11.2004, Lavere vækst i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug, der bl.a. omfatter aflønning af ansatte og forbrug i produkti-on, er opgjort til 371,8 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 3,7 pct. i f ..., Periode: 2003 (oktober-version),  , 3.6.2004, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2003 opgjort til 16,9 mia. kr. I 2002 var overskuddet på 21,2 mia. kr. Der var hermed tale om et fald i overskuddet på 4,3 mia. ..., Periode: 2003 (maj-version),  , 7.11.2003, Fald i de offentlige investeringer, Efter en årrække med stigninger i de offentlige investeringer faldt investeringerne fra 25,1 mia. kr. i 2001 til 24,2 mia. kr. i 2002. Dette er et fald på 3,8 pct. opgjor ..., Periode: 2002 (oktober-version),  , 6.6.2003, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser er i 2002 opgjort til 27 mia. kr. i løbende priser. Det forholdsvis store overskud er opnået på trods af, at den Særlige Pensionsops ..., Periode: 2002 (maj-version),  , 8.11.2002, Store investeringer på folkeskoleområdet, I 2001 var investeringerne på folkeskoleområdet 4,3 mia. kr., der dækker over udgifter til nybygninger samt større forbedringer af skoler. I 2001 steg udgifterne til diss ..., Periode: 2001 (oktober-version),  , 4.6.2002, Lave aktiekurser påvirkede skatteindtægterne, Statens indtægter fra beskatningen af pensionsafkast var 0,9 mia. kr. i 2001, hvilket er et fald på 8 mia. kr. i forhold til året før. Indtægterne var hermed de laveste s ..., Periode: 2001 (maj-version),  , 9.11.2001, Afdæmpet vækst i det samlede offentlige forbrug, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) udgjorde 325,8 mia. kr. i 2000. Sammenholdt med året før var væksten på 3,8 pct. Korrigeret for den generelle stigning i lønninger ..., Periode: 1996-2000 (oktober-version),  , 12.6.2001, Fortsat vækst i det offentlige konsum, Det offentlige forbrug udgjorde 325,9 mia. kr. i 2000. Væksten i løbende priser var på 4 pct. i forhold til året før. Korrigeres der skønsmæssigt for udviklingen i lønnin ..., Periode: 2000 (maj-version),  , Forrige, 1, 2, 3

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=3

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 ,  , De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud.  , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg.   , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode.  , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter),  , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene

Større tiltro til institutioner end tal

Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfunds­udviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonational­produktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-01-11-borgerundersoegelse

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 241 - 260 af 334, 29.6.2006, Kraftigt fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 8.100 fuldtidspersoner fra april til maj, hvormed ledigheden er nede på 125.000 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejds ..., Periode: Maj 2006,  , 9.6.2006, Ledigheden falder stadig, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.100 fuldtidspersoner fra marts til april. Hermed var ledigheden i april på 132.400 fuldtidspersoner. Faldet var dog ikke stort n ..., Periode: April 2006, Rettet: 9. juni 2006 kl. 11:23,  , 27.4.2006, Nyt stort ledighedsfald, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 4.300 fuldtidsledige fra februar til marts. Hermed var ledigheden i marts 133.500 fuldtidspersoner svarende til 4,8 pct. af arbejd ..., Periode: Marts 2006,  , 30.3.2006, Fortsat faldende ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med knap 1.600 fuldtidsledige, fra januar til februar. Hermed var ledigheden i februar 138.300 fuldtidspersoner eller 5,0 pct. af arbe ..., Periode: Februar 2006, Rettet: 31. marts 2006 kl. 15:13,  , 9.3.2006, Historisk lav ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med knap 1.600 fuldtidsledige, fra december til januar. Hermed var ledigheden i januar 139.600 fuldtidspersoner eller 5,0 pct. af arbe ..., Periode: Januar 2006,  , 26.1.2006, Ledigheden falder fortsat, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 4.200 fuldtidsledige, fra november til december. Hermed var ledigheden 140.600 fuldtidspersoner i december, svarende til 5,1 pct. ..., Periode: December 2005,  , 5.1.2006, Ledigheden falder atter, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 3.300 fuldtidsledige fra oktober til novem-ber. Hermed var ledigheden 145.100 fuldtidspersoner i november, svarende til en ledighe ..., Periode: November 2005,  , 8.12.2005, Ledigheden falder igen, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.000 fuldtidsledige fra september til ok-tober. Hermed var ledigheden i oktober 149.300, svarende til en ledighedsprocent på 5,4 ..., Periode: Oktober 2005,  , 27.10.2005, Fortsat fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 5.300 fuldtidsledige fra august til september. Hermed var ledigheden i september 151.600, svarende til en ledighedsprocent på 5,5 ..., Periode: September 2005,  , 29.9.2005, Lille fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed var på 158.300 fuldtidsledige i august. Hermed faldt ledigheden med 2.300 fra juli, svarende til et fald i ledighedsprocenten fra 5,8 pct. t ..., Periode: August 2005,  , 12.9.2005, Stort set uændret ledighed - rettelse, Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen af arbejdsløsheden for juli opdaget fejl i tabel 1 vedrørende de faktiske tal. Således var den faktiske ledighed i juli 154 ..., Periode: Juli 2005 (rettelse),  , 8.9.2005, Stort set uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 2.200 fuldtidsledige fra juni til juli. Hermed var der 161.600 ledige i juli. Ledighedsprocenten var uændret fra juni til juli med ..., Periode: Juli 2005,  , 28.7.2005, Arbejdsløsheden falder, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.800 fuldtidsledige fra maj til juni. Hermed var der 159.300 ledige i juni. Ledighedsprocenten faldt fra 5,9 pct. af arbejdsstyrk ..., Periode: Juni 2005,  , 7.7.2005, Lille fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 700 fuldtidsledige fra april til maj. Hermed var der 163.000 ledige i maj. Ledighedsprocenten var på 5,9 pct. af arbejdsstyrken, o ..., Periode: Maj 2005,  , 26.5.2005, Uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 100 fuldtidsledige fra marts til april. Hermed var der 163.900 ledige i april. Faldet er så beskedent, at ledigheden reelt må betr ..., Periode: April 2005,  , 2.5.2005, Lille stigning i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 1.800 fuldtidsledige fra februar til marts. Hermed var der 164.200 ledige i marts. På trods af stigningen i ledigheden er ledigheds ..., Periode: Marts 2005,  , 7.4.2005, Faldende ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 5.100 fuldtidsledige fra januar til februar. Hermed var der 162.400 fuldtidsledige i februar. Det betød samtidig, at ledighedsproc ..., Periode: Februar 2005,  , 14.3.2005, Fald i ledigheden - rettelse, Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen af arbejdsløsheden for januar 2005, modtaget reviderede oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om personer i AF-aktivering ..., Periode: Januar 2005 (rettelse),  , 10.3.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.000 fuldtidsledige fra december 2004 til januar 2005. Hermed var der 168.700 fuldtidsledige i januar. Det betød samtidig, at led ..., Periode: Januar 2005,  , 27.1.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.700 fuldtidsledige fra november til december. Hermed var der 171.900 fuldtidsledige i december. Det betød samtidig, at ledigheds ..., Periode: December 2004,  , Forrige, 1, ..., 12, 13, 14, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=13

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 41 - 60 af 334, 2.3.2023, Ledigheden steg med 500 i januar, Fra december til januar steg antallet af ledige med 500 til 81.000 personer, svarende til en stigning fra 2,7 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2023,  , 31.1.2023, Ledigheden steg med 2.700 i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 2.700 til 80.800 personer, svarende til 2,7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Hermed ligger ledigheden på det højes ..., Periode: December 2022,  , 6.1.2023, Ledigheden steg med 1.200 i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer. Ledigheden udgjorde i november 2,6 pct. af den samlede arbejdsstyrke., Periode: November 2022,  , 30.11.2022, Stort set uændret ledighed i oktober, Fra september til oktober faldt antallet af ledige med 200 til 75.200 personer, hvorved ledighedsprocenten lå uændret på 2,6 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2022,  , 31.10.2022, Ledigheden faldt med 1.800 i september, Fra august til september faldt antallet af ledige med 1.800 til 74.500 personer, hvorved ledighedsprocenten faldt fra 2,6 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Hermed faldt led ..., Periode: September 2022,  , 30.9.2022, Ledigheden faldt fra juli til august, I august faldt antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes 1.000 færre ikke-aktivered ..., Periode: August 2022,  , 31.8.2022, Ledigheden steg til 2,7 pct. i juli, I juli steg antallet af ledige med 2.800 til 77.800 personer, så ledigheden udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen skyldes 2.500 flere ikke-aktiverede ledige og ..., Periode: Juli 2022,  , 29.7.2022, Ledigheden steg med 1.900 i juni, Antallet af ledige steg i juni med 1.900 til 73.300 personer. Ledigheden udgjorde dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra maj til juni steg antallet af ikke-aktiverede kon ..., Periode: Juni 2022,  , 30.6.2022, Lille stigning i ledigheden, I maj steg ledigheden med 800 til 71.300 personer, hvorved ledigheden udgør 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra april til maj steg antallet af ikke-aktiverede kontant-hjælpsl ..., Periode: Maj 2022,  , 31.5.2022, Ledigheden faldt til 2,4 pct. i april, Fra marts til april faldt ledigheden med 900 til 70.000 personer. Ledigheden er dermed nede på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent siden j ..., Periode: April 2022,  , 29.4.2022, Lille fald i ledigheden i marts, Fra februar til marts faldt ledigheden med 1.300 til 72.000 personer. Ledigheden er dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken og på det laveste niveau siden juni 2008, umiddelbar ..., Periode: Marts 2022,  , 31.3.2022, Ledigheden faldt i februar, Fra januar til februar faldt ledigheden med 3.400 til 72.800 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,7 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsprocen ..., Periode: Februar 2022,  , 3.3.2022, Ledigheden steg i januar, Fra december til januar steg ledigheden med 5.000 til 76.800 personer. Det svarer til en stigning i ledighedsprocenten fra 2,5 til 2,7 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2022,  , 31.1.2022, Ledigheden faldt yderligere i december, Fra november til december faldt ledigheden med 9.400 til 70.900 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,8 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er d ..., Periode: December 2021,  , 7.1.2022, Ledigheden faldt til 2,8 pct. i november, Fra oktober til november faldt ledigheden med 6.900 til 80.600 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 3,0 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er de ..., Periode: November 2021,  , 30.11.2021, Ledigheden på det laveste niveau siden 2008, Fra september til oktober faldt ledigheden med 6.300 til 87.900 personer, svarende til en ledighedsprocent på 3,1 pct. Dermed ligger ledigheden på det laveste niveau side ..., Periode: Oktober 2021,  , 29.10.2021, Ledigheden er i september faldet til under 100.000, Fra august til september faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.400 til 94.600 personer omregnet til fuld tid, svarende til en ledighedsprocent på 3,3 pct. Det laveste ..., Periode: September 2021,  , 30.9.2021, Ledigheden er faldet til laveste niveau i 12 år, Fra juli til august faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.600 til 101.300, svarende til en ledighedsprocent på 3,6 pct., Periode: August 2021,  , 31.8.2021, Lille fald i ledigheden i juli, Fra juni til juli faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 500 til 108.600, svarende til en uændret ledighedsprocent på 3,8 pct. De 108.600 er det laveste niveau siden feb ..., Periode: Juli 2021,  , 30.7.2021, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.300 til 108.600, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 pct. og et fald på 0,2 procentpoint. Ledigheden er på ..., Periode: Juni 2021,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=3

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 121 - 140 af 334, 30.6.2016, Bruttoledigheden falder igen, Fra april til maj faldt bruttoledigheden med 1.100 fuldtidspersoner til 113.600 i maj. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., hvilket er uændret i forhold ..., Periode: Maj 2016,  , 31.5.2016, Lille stigning i bruttoledigheden, Fra marts til april steg bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner til 114.600 i april. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., hvilket er uændret i forhold ..., Periode: April 2016,  , 29.4.2016, Bruttoledigheden falder fortsat, Fra februar til marts faldt bruttoledigheden med 2.200 fuldtidspersoner til 112.800 i marts. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,2 pct., hvilket er et fald på 0 ..., Periode: Marts 2016,  , 4.4.2016, Bruttoledigheden falder fortsat, Fra januar til februar faldt bruttoledigheden med 1.700 fuldtidspersoner til 114.600 i februar. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., et fald på 0,1 proce ..., Periode: Februar 2016,  , 29.2.2016, Bruttoledigheden falder, Fra december til januar faldt bruttoledigheden med 2.200 fuldtidspersoner til 115.800 i januar. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,4 pct., hvilket er uændret i ..., Periode: Januar 2016,  , 28.1.2016, Bruttoledigheden er uændret, Fra november til december er bruttoledigheden steget med 100 fuldtidspersoner til 119.900 bruttoledige i december. Det svarer til en uændret bruttoledighedsprocent på 4,5 ..., Periode: December 2015,  , 7.1.2016, Fortsat fald i bruttoledigheden, Fra oktober til november er bruttoledigheden faldet med 1.100 fuldtidspersoner til 119.000 bruttoledige i november. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,5 pct. l ..., Periode: November 2015,  , 30.11.2015, Lille fald i bruttoledigheden, Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.100 fuldtidspersoner, eller 0,1 procentpoint. Dermed var der 120.400 bruttoledige i oktober, s ..., Periode: Oktober 2015,  , 29.10.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på 400. Dermed lå bruttoledigheden på 122.000 i september, svarende til en ledighe ..., Periode: September 2015,  , 30.9.2015, Fortsat faldende bruttoledighed, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 2.300. Dermed lå bruttoledigheden på 120.800 i august, svarende til en ledighedsprocent på 4,5 pct. I juli lå ledighedsproc ..., Periode: August 2015,  , 31.8.2015, Lille fald i bruttoledigheden, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 1.400. Dermed lå bruttoledigheden på 123.500 i juli, svarende til en ledighedsprocent på 4,6 pct. I de foregående tre måneder ..., Periode: Juli 2015,  , 30.7.2015, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden var uændret fra maj til juni. Dermed lå bruttoledigheden på 126.000 i juni, svarende til en ledighedsprocent på 4,7 pct. Bruttoledigheden var også uændre ..., Periode: Juni 2015,  , 30.6.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden var 100 fuldtidsledige højere i maj end i april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.700 i maj, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct., Periode: Maj 2015,  , 29.5.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden faldt med 500 fra marts til april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.600 fuldtidsledige i april, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct., Periode: April 2015,  , 30.4.2015, Bruttoledigheden falder lidt, Bruttoledigheden faldt med 1.500 fra februar til marts. Dermed lå bruttoledigheden på 127.100 fuldtidsledige i marts, svarende til en ledighedsprocent på 4,8 pct. mod 4,9 ..., Periode: Marts 2015,  , 31.3.2015, Stort set uændret ledighed, Opgørelsen af bruttoledigheden viser en stigning på 300 fra januar til februar 2015. Dermed ligger ledigheden på 130.000 fuldtidsledige i februar, svarende til en uændret ..., Periode: Februar 2015,  , 2.3.2015, Stort set uændret ledighed, Opgørelsen af bruttoledigheden viser et fald på 300 fra december 2014 til januar 2015. Det skal dog bemærkes, at bruttoledigheden i januar kan være under- eller overvurde ..., Periode: Januar 2015,  , 29.1.2015, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden steg fra november til december 2014 med 400. Dermed var der 132.400 fuldtidsledige i december. Ledighedsprocenten lå uændret på 5,0 pct. for femte måned ..., Periode: December 2014,  , 6.1.2015, Svagt faldende ledighed, Bruttoledigheden faldt svagt fra oktober til november. Der var 131.300 fuldtidsledige i november, hvilket er 800 lavere end måneden før. Ledighedsprocenten var uændret på ..., Periode: November 2014,  , 27.11.2014, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra september til oktober med 100. Dermed var der 133.000 fuldtidsledige i oktober. Ledighedsprocenten var uændret på 5,0 pct. Bruttoledigheden har ..., Periode: Oktober 2014,  , Forrige, 1, ..., 6, 7, 8, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=7

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 161 - 180 af 334, 28.2.2013, Fald i ledigheden i januar, Bruttoledigheden faldt fra december til januar med 3.100 personer og ligger nu på 160.200. Ledighedsprocenten for januar er faldet med 0,1 procentpoint i forhold til dece ..., Periode: Januar 2013,  , 31.1.2013, Ledigheden faldt lidt i december, Den registrerede bruttoledighed faldt fra november til december med 400 og er nu på 163.500 personer. Ledighedsprocenten for december er faldet med 0,1 procentpoint i for ..., Periode: December 2012,  , 4.1.2013, Stort set uændret ledighed, Den registrerede bruttoledighed steg fra oktober til november med 200 og er nu på 164.600 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledighede ..., Periode: November 2012,  , 29.11.2012, Stort set uændret ledighed, Den registrerede bruttoledighed steg fra september til oktober med 900 og er nu på 165.500 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledighed ..., Periode: Oktober 2012,  , 1.11.2012, Ledigheden steg i september, Den registrerede bruttoledighed steg fra august til september med 1.700 og er nu på 165.200 personer. Ledighedsprocenten er steget fra 6,2 pct. af arbejdsstyrken i august ..., Periode: September 2012,  , 27.9.2012, Ledigheden faldt i august, Den registrerede bruttoledighed faldt fra juli til august med 2.400 og er nu på 162.700 personer. Ledighedsprocenten for august er faldet med 0,1 procentpoint i forhold t ..., Periode: August 2012,  , 30.8.2012, Ledigheden er fortsat stigende, Bruttoledigheden steg fra juni til juli med 1.500 personer og nåede dermed op på 165.700 personer. Ledighedsprocenten for juli ligger ligesom i juni på 6,3 pct. af arbejd ..., Periode: Juli 2012,  , 31.7.2012, Ledigheden steg i juni, Bruttoledigheden steg fra maj til juni med 1.500 personer og var således på 164.200 personer. Ledighedsprocenten for juni er nu på 6,3 pct. af arbejdsstyrken mod 6,2 pct. ..., Periode: Juni 2012, Rettet: 31. juli 2012 kl. 10:20,  , 28.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden steg fra april til maj med 900 og var således på 162.500 personer. Ledighedsprocenten ligger for fjerde måned i træk på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den r ..., Periode: Maj 2012,  , 1.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra marts til april med 100 til 161.700, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har ligg ..., Periode: April 2012,  , 26.4.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra februar til marts med 600 til 161.800, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har li ..., Periode: Marts 2012,  , 29.3.2012, Flere ledige, Bruttoledigheden steg i februar med 3.000 til 164.200, og ledighedsprocenten for februar lå på 6,2 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Det skal be ..., Periode: Februar 2012,  , 1.3.2012, Ledigheden er fortsat svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i januar med 900 til 160.000, og ledighedsprocenten for januar ligger på 6,0 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Hermed for ..., Periode: Januar 2012,  , 26.1.2012, Ledigheden er svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i december med 1.100 til 160.500. Det bør bemærkes, at den sæsonkorrigerede ledighed for de seneste måneder samtidig er blevet nedjusteret. Hermed ..., Periode: December 2011,  , 6.1.2012, Uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt i november med 600 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer, som i de seneste fire måneder, til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. ..., Periode: November 2011,  , 1.12.2011, Uændret ledighed, Bruttoledigheden steg i oktober med 500 til 164.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli, august og september til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. De ..., Periode: Oktober 2011,  , 27.10.2011, Ledigheden faldt lidt, Bruttoledigheden faldt i september med 1.400 til 163.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli og august til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den sæso ..., Periode: September 2011,  , 29.9.2011, Ledigheden stiger fortsat svagt, Bruttoledigheden steg i august med 1.000 til 165.200. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i måneden før til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Juli måneds led ..., Periode: August 2011,  , 1.9.2011, Ledigheden steg svagt i juli, Bruttoledigheden steg i juli svagt med 1.000 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer fortsat til 6,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er 0,3 procen ..., Periode: Juli 2011,  , 28.7.2011, Ledigheden stiger svagt, Bruttoledigheden steg i juni med 900 til 162.300. Andelen er imidlertid uændret og svarer fortsat til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 0,3 procentpoint lavere end i jul ..., Periode: Juni 2011,  , Forrige, 1, ..., 8, 9, 10, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=9