Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2951 - 2960 af 3177

Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 1 - 20 af 55, 3.6.2026, Offentligt overskud i 2025, I 2025 var der et overskud på 90,9 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2024 var overskuddet på 123,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 85,0 mia. kr., Periode: 2023-2025 juni-version, , 25.3.2026, Overskud på de offentlige finanser i 2025, I 2025 var der et overskud på 88,5 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 130,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 84,6 mia. kr., Periode: 2025 marts-versionen, , 3.6.2025, Stort offentligt overskud i 2024, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr., Periode: 2022-2024 juni-version, , 24.3.2025, Stort overskud på de offentlige finanser, I 2024 var der et overskud på 133,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 92,7 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 62,2 mia. kr. til 1.375,7 ..., Periode: 2024 marts-version, , 6.6.2024, Stort offentligt overskud i 2023, I 2023 var der et overskud på 92,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er lidt lavere end året før, hvor overskuddet var på 97,9 mia. kr., Periode: 2021-2023 juni-version, , 22.3.2024, Stort overskud igen på de offentlige finanser, I 2023 var der et overskud på 87,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 94,6 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne fra pensionsafkastskatten ..., Periode: 2023 marts-version, , 5.6.2023, Stort offentligt overskud, I 2022 var der et overskud på 97,4 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er lidt lavere end året før, hvor overskuddet var på 103,5 mia. kr. Overskuddet i 2022 er stort ..., Periode: 2020-2022 juni-version, , 24.3.2023, Fortsat stort overskud på de offentlige finanser, I 2022 var der et overskud på 93,0 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er på samme niveau som året før, hvor overskuddet var på 91,0 mia. kr., Periode: 2022 marts-version, , 3.6.2022, Stort offentligt overskud, I 2021 var der et overskud på 65,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et overskud på 5,0 mia. kr., Periode: 2019-2021 juni-version, , 25.3.2022, Stort overskud på de offentlige finanser, I 2021 var der et overskud på 58,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et underskud på 4,3 mia. kr., Periode: 2021 marts-version, , 3.6.2021, Lille offentligt underskud trods COVID-19, Der var et underskud på 14,0 mia. kr. på de offentlige finanser i 2020. Underskuddet er 12,7 mia. kr. mindre end i vores offentliggørelse 25. marts 2021. Det skyldes bl.a ..., Periode: 2018-2020 juni-version, , 25.3.2021, Underskud på de offentlige finanser, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr., Periode: 2020 marts-version, , 2.6.2020, Solidt overskud på de offentlige finanser, I 2019 var der et overskud på 88 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er stærkt medvirkende til, at den offentlige finansielle nettoformue ved indgangen til 20 ..., Periode: 2019 juni-version, , 25.3.2020, Stort offentligt overskud i 2019, I 2019 var der et overskud på 85 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er det største siden 2007, hvor overskuddet lød på 87 mia. kr. Det store overskud i 2019 skyldes ..., Periode: 2019 marts-version, , 4.11.2019, Hver ottende offentlige krone går til uddannelse, Når det offentlige bruger 100 kr., går de 13 til uddannelsesområdet. Det var derved den fjerde største udgiftspost i 2018. Undervisning på folkeskoleniveau lægger beslag ..., Periode: 2016-2018 (november-version), , 3.6.2019, Offentligt forbrug på 546 mia. kr. i 2018, Det offentlige forbrug var 546,2 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser (dvs. blandt andet ikke korrigeret for inflation) i forhold til året ..., Periode: 2018 (juni-version), , 22.3.2019, Dårligt aktieår reducerer det offentlige overskud, I 2018 var der et overskud på 11,3 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er 20,3 mia. kr. mindre end overskuddet på 31,6 mia. kr. i 2017., Periode: 2018 (marts-version), , 2.11.2018, Skatteindtægterne runder 1 billion kr., 2017 blev året, hvor skatteindtægterne nåede et niveau på 1.000.052.270.000 kr. Det er derved første gang, Danmarks skatte- og afgiftsindtægter overstiger 1 billion kr. I ..., Periode: 2015-2017 (november-version), , 1.6.2018, 437 kr. ud af 1.000 kr. bruges på social beskyttelse, De samlede offentlige udgifter udgjorde 1.115 mia. kr. i 2017. Hvis dette beløb skaleres til 1.000 kr., lagde social beskyttelse beslag på 437 kr. i 2017., Periode: 2017 (juni-version), , 23.3.2018, Stort overskud på de offentlige finanser, I 2017 var der et overskud på 21 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er det første siden finanskrisen, hvis der tages højde for ekstraordinære effekter som fø ..., Periode: 2017 (marts-version), , 1, 2, 3, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386

Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=1

Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Serien har tidligere heddet , Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Viser 21 - 40 af 55, 3.11.2017, Ændret fordeling af arbejdsmarkedsoverførsler, Siden 2012 har de offentlige udgifter til sociale arbejdsmarkedsydelser og subsidier samlet set ligget forholdsvis stabilt på et niveau lidt over 60 mia. kr. pr. år i løb ..., Periode: 2014-2016 (november-version), , 2.6.2017, Det offentlige underskud mere end halveret, I 2016 var der et offentligt underskud på 12,9 mia. kr. Det er et fald på 22,7 mia. kr. sammenlignet med underskuddet i 2015. Det lavere underskud kan især henføres til e ..., Periode: 2016 (juni-version), , 27.3.2017, Det offentlige underskud faldt i 2016, Det offentlige underskud bliver mindre. I 2016 var der et offentligt underskud på 18,6 mia. kr. opgjort i løbende priser. Det er et fald på 8,6 mia. kr. sammenlignet med ..., Periode: 2016 (marts-version), , 3.11.2016, Udgifter til folkepension stiger fortsat, Udgifterne til folkepension steg med 4,7 mia. kr. fra 2014 til 2015. Der var hermed tale om en stigning på 4,0 pct. Ses der på udviklingen over de sidste fem år, er der t ..., Periode: 2015 (november-version), , 2.6.2016, Større offentligt underskud i 2015, I 2015 var der et underskud på den offentlige saldo på 34,3 mia. kr. i løbende priser. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 (omlægningen af kapitalpen ..., Periode: 2015 (juni-version), , 3.11.2015, Overskud på den offentlige saldo, Der var i 2014 et overskud på de offentlige finanser på 28,5 mia. kr. Dette overskud skal ses i lyset af ekstraordinære indtægter som følge af omlægningen af kapitalpensi ..., Periode: 2014 (november-version), , 2.6.2015, Offentligt overskud på 34,6 mia. kr., Det offentlige overskud er opgjort til 34,6 mia. kr. i 2014 i løbende priser. Ses der bort fra ekstraordinære indtægter i 2014, som følge af omlægningen af kapitalpension ..., Periode: 2014 (juni-version), , 3.11.2014, Fortsat underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2013 på 20,0 mia. kr. Til sammenligning var der et underskud i 2011 på 38,0 mia. kr. og et underskud i 2012 på 68,4 mia. kr., Periode: 2013 (november-version), , 4.6.2014, Offentligt underskud på 15,8 mia. kr. i 2013, Det offentlige underskud er for 2013 opgjort til 15,8 mia. kr. i løbende priser. Det er således noget mindre end underskuddet i 2011 og 2012, som var på hhv. 36,6 mia. kr ..., Periode: 2013 (juni-version), , 1.11.2013, Fortsat underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2012 på 71,9 mia. kr. Til sammenligning var underskuddet det foregående år på 36,6 mia. kr. og i 2010 på 47,9 mia. kr. Det re ..., Periode: 2012 (november-version), , 3.6.2013, Offentligt underskud på 77,5 mia. kr. i 2012, Det offentlige underskud er opgjort til 77,5 mia. kr. i løbende priser i 2012. Underskuddet er således større end i 2010, hvor det var på 47,4 mia. kr. og 2011, hvor det ..., Periode: 2012 (juni-version), , 2.11.2012, Fortsat underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2011 på 34,9 mia. kr. Til sammenligning var der et underskud i 2009 på 46,1 mia. kr. og underskud i 2010 på 47,4 mia. kr. , Periode: 2011 (november-version), , 1.6.2012, Mindre offentligt underskud end i foregående år, Det offentlige underskud i 2011 var på 34,5 mia. kr. (i løbende priser) og således mindre end både underskuddet i 2009 på 45,9 mia. kr. og underskuddet i 2010 på 47,4 mia ..., Periode: 2011 (juni-version), , 1.11.2011, Fortsat underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2010 på 47,4 mia. kr. Til sammenligning var der overskud i 2008 på 57,6 mia. kr. og underskud i 2009 på 45,9 mia. kr. , Periode: 2010 (november-version), , 6.6.2011, Offentligt underskud på 48 mia. kr., Det offentlige underskud var på 48 mia. kr. i 2010. Tallet er på niveau med underskuddet året før, som var på 47 mia. kr. I de tre foregående år, 2006-2008, var der derim ..., Periode: 2010 (juni-version), , 2.11.2010, Underskud på den offentlige saldo, Underskuddet på de offentlige finanser var i 2009 på 47 mia. kr. Til sammenligning var der i 2007 et overskud på 81 mia. kr. og i 2008 et overskud på 57 mia. kr. Forværri ..., Periode: 2009 (november-version), , 3.6.2010, Offentligt underskud på 47 mia. kr., Flere års overskud på de offentlige finanser er nu vendt til et underskud i 2009. Således er underskuddet på de offentlige finanser opgjort til 47 mia. kr. i løbende pris ..., Periode: 2009 (juni-versionen), , 3.11.2009, Højere vækst i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug var i 2008 på 463,8 mia. kr. i løbende priser. Det er en stigning på 24,7 mia. kr. eller 5,6 pct. i løbende priser fra niveauet på 439,1 mia. kr. i ..., Periode: 2008 (oktober-versionen), , 3.6.2009, Det offentlige forbrug steg 5,5 pct., Det offentlige forbrug voksede med 5,5 pct. til 463 mia. kr. i 2008, opgjort i løbende priser - dvs. uden at der er taget højde for prisudviklingen. Til sammenligning ste ..., Periode: 2008 (maj-versionen), , 17.10.2008, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var i 2007 på 75,1 mia. kr. Til sammenligning var overskuddet på 81,5 mia. kr. i 2006 og 77,1 mia. kr. i 2005. Vi er således i en si ..., Periode: 2007 (oktober-versionen), , Forrige, 1, 2, 3, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=2

Nyt fra Danmarks Statistik: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Serien har tidligere heddet , Fortsat uddannelse efter gymnasiet, og , Fortsat uddannelse efter grundskole, Viser 1 - 12 af 12, 2.6.2026, 1 ud af 10 læser videre lige efter studentereksamen, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2025, valgte at gå i gang med en ny uddannelse efter sommerferien. Det er et markant fald, hvis man ..., Periode: 2025, , 23.6.2025, Få studenter læser videre lige efter gymnasiet, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse., Periode: 2024, , 27.5.2024, Færre studenter læser videre efter gymnasiet, Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue., Periode: 2023, , 3.8.2023, Rekordfå i uddannelse direkte efter gymnasiet, Blot hver tiende elev, som blev færdig med gymnasiet i 2022, gik direkte videre til en ny uddannelse. Dermed var der ni ud af ti gymnasieelever, som efter tre måneder ikk ..., Periode: 2022, , 17.5.2022, Unge fra Vestegnen går direkte videre på studiet, Der er stor forskel på, om de unge fortsætter direkte med studierne efter endt studentereksamen i de enkelte kommuner, eller om de vælger at holde et eller flere sabbatår ..., Periode: 2021, , 17.5.2021, Flere studenter går videre på EUD i Nordjylland, Der var stor forskel i de unges uddannelsesvalg i 2020 i de enkelte regioner. Jo længere væk fra Hovedstaden, jo større var den andel, der valgte at starte på en erhvervs ..., Periode: 2020, , 13.5.2020, Rekordfå går direkte videre efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at gå i gang med en ny uddannelse straks efter gymnasiet, falder støt., Periode: 2019, , 14.8.2019, Rekordmange tager to sabbatår efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at tage to sabbatår, er steget markant gennem de seneste fem år. Ud af de studenter, der blev færdige i 2017, er 52 pct. endnu ikke påbeg ..., Periode: 2018, , 17.5.2018, Færre studenter går direkte til videregående studier, De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddan ..., Periode: 2017, , 18.5.2017, Storbybørn fravælger erhvervsuddannelserne, Alle de store bykommuner ligger under landsgennemsnittet, når man ser på andelen af unge, der enten har gennemført eller er i gang med en erhvervsuddannelse, fem år efter ..., Periode: 2016, , 19.5.2016, Skift fra gymnasie til erhvervsuddannelse halveret, Blandt dem der tre måneder efter gennemført gymnasial uddannelse skifter til anden uddannelse, skiftede 33 pct. til en erhvervsuddannelse (EUD) i 2001 mod 17 pct. i 2015., Periode: 2015, , 19.5.2015, Unge nord for København uddanner sig mest, Af de elever, som i 2004 afsluttede grundskolen, har 47 pct. enten fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse., Periode: 2014,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1935

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19. , 8. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19., De syv udvalgte fakta er inden for områderne BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid og turisme. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen. , Dansk BNP er over niveauet fra før coronakrisen, Dansk økonomi har klaret sig godt igennem coronakrisen i forhold til EU som helhed, viser de nyeste opgørelser. På trods af et markant fald i 2. kvartal 2020 lå Danmarks BNP i 4. kvartal 2021 3,8 pct. over niveauet i 4. kvartal 2019, som var kvartalet før COVID-19-pandemien begyndte. Udviklingen i dansk økonomi ligner den udvikling, man kan se i den amerikanske. USA blev ramt hårdere i 2. kvartal 2020 end Danmark, men udviklingen fra 4. kvartal 2019 til samme kvartal 2021 ligner den danske. Økonomien i EU-27 dykkede i 2. kvartal 2020 mere end i både Danmark og USA, og her er niveauændring fra sidste kvartal 2019 til sidste kvartal 2021 kun på 0,4 pct., BNP i Danmark, EU og USA, indekseret til før coronakrisen, Anm: BNP er i kædede værdier og er sæsonkorrigeret., Kilde: Danmarks Statistik, EUROSTAT og BEA. Senest opdateret 14. februar 2022, Industriens produktion er over niveauet fra før COVID-19, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark tog et mindre dyk i midten af 2020. Siden da har tendensen været, at indikatoren for industriproduktionen i Danmark er steget, og i december 2021 var på det tredjehøjeste niveau i perioden 2019 til 2021., I forhold til Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig godt igennem COVID-19-pandemien. Således oplevede både EU-27 og USA, store fald i industriproduktionen under pandemien, og både i EU-27 og USA er niveauet for industriproduktionen kun på niveau med tiden op til COVID-19., Når man sammenligner industriproduktionen i Danmark med USA og EU-27, er det værd at bemærke, at dansk industri stort set ikke blev ramt af direkte restriktioner i den undersøgte periode., Her kan du finde de nyeste tal for , dansk industris produktion og omsætning, ., Produktionsindeks, industri, sæsonkorrigeret, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og , www.OECD.org, Lønmodtagerbeskæftigelsen er højere end før COVID-19, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj 2020 med samlet 77.000 personer, hvilket hovedsageligt skyldes den første COVID-19-nedlukning. Derefter steg lønmodtagerbeskæftigelsen frem til den anden nedlukning, der medførte endnu et fald i december 2020 og januar 2021. Efterfølgende er lønmodtagerbeskæftigelsen steget kraftigt og i december 2021 var den på 2.916.000 personer. Det er 116.000 flere personer med lønmodtagerjob end i februar 2020, før den første COVID-19-nedlukning., Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret, Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Beskæftigelsen er steget i mange EU-lande, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. AKU-undersøgelsen på EU-niveau offentliggøres med en vis forsinkelse, så den mest relevante mulige sammenligning er 3. kvt. 2019 og 3. kvt. 2021., Fra 3. kvt. 2019 til 3. kvartal 2021 er beskæftigelsesfrekvensen uændret eller steget i 18 ud af de 27 EU-lande. Den gennemsnitlige stigning i EU i perioden lød på 0,7 procentpoint. Stigningen i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da den lød på 0,5 procentpoint for perioden. Estland (-2,1 procentpoint) og Letland (-1,8 procentpoint) er de to EU-lande, der i perioden har oplevet det største fald i beskæftigelsesfrekvensen. Med en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 3,0 procentpoint er det Polen, der har oplevet den største stigning blandt EU-landene i den undersøgte periode. , Ændring i beskæftigelsesfrekvensen fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2021, Kilde: AKU-undersøgelsen, Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes ved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, Virksomhedernes forventninger til fremtiden dykkede, da COVID-19-pandemien for alvor tog fart i starten af 2020. Dette gjaldt for både Danmark, vores nabolande og EU som en helhed. Dykket skyldtes blandt andet, at flere lande besluttede omfattende nedlukninger på grund af pandemien. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og den nærmeste fremtid. , Siden det markante dyk i starten af 2020 har der dog været en stigende tendens i konjunkturbarometrene. Udviklingen fra starten af 2020 til starten af 2022 er lidt afhængig af, hvilke erhverv man ser på. Generelt gælder det for både industrien og bygge og anlæg, at tendensen for deres konjunkturbarometre har været stigende i hele perioden. I starten af 2022 lå disse erhverv på nogenlunde samme niveau som lige op til COVID-19-pandemien ramte. , For detailhandlen og serviceerhvervene (som også indeholder rejsebranchen), har perioden fra starten af 2020 til nu været mere turbulent, hvilket blandt andet skyldes, at de har været mere ramt af nedlukninger i perioden. Umiddelbart er konjunkturbarometrene for disse to erhverv nu også på nogenlunde samme niveau som før COVID-19. , Sammenlignet med EU og vores nabolande ligger de danske virksomheders forventninger til fremtiden i dag en smule lavere. Sverige er det land i sammenligningen, hvor forventningerne til fremtiden efter COVID-19 umiddelbart er mest positive., Fakta om konjunkturbarometrene: Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Sammensatte konjunkturindikatorer for erhvervene i udvalgte lande, Kilde: DG ECFIN, Coronakrisen ramte generelt forbrugertilliden hårdt , I både Danmark, EU, Tyskland og Sverige kan man se, at coronakrisen påvirkede forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes vurdering af deres og landets nuværende situation og deres tro på fremtiden. I både Danmark, Tyskland og EU som helhed kan man se markante dyk i forbrugertilliden omkring maj 2020. I Sverige gik forbrugertilliden også ned da, men nedgangen var mindre tydelig., Generelt gælder det, at nedgangene blandt andet skyldtes nedlukninger på grund af COVID-19. , Selvom forbrugertilliden faldt i starten af 2. kvartal 2020, steg den igen kort tid efter. I perioden fra det markante dyk i maj 2020 har forbrugertilliden i både Danmark, Sverige, Tyskland og EU svinget end del, men frem til 4. kvartal 2021 var der en stigende tendens. Siden da har forbrugertilliden dog været generelt dalende i de undersøgte lande og EU som helhed. I januar 2022 havde Danmark den højeste forbrugertillid i undersøgelsen, mens det kun var Sverige, hvor forbrugertilliden lå over niveauet før COVID-19-pandemien ramte. , Forbrugertilliden i EU og udvalgte lande , Anm: Der er uoverensstemmelse mellem tallene offentliggjort i Danmarks Statistik og tallene, der offentliggøres i Eurostat. I Danmark beregnes forbrugertillid som en kombination af mikro- og makrotal, hvor forbrugerne besvarer spørgsmål om deres egen økonomi og Danmarks økonomi i dag i forhold til for et år siden og i forhold til om et år. Eurostat beregner primært forbrugertillid baseret på forbrugernes forventninger til deres egen økonomi om et år., Kilde: Eurostat, Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi., COVID-19 påvirkede overnatninger forskelligt, På grund af COVID-19-nedlukninger har hoteller oplevet et drastisk fald i antal overnatninger, når man sammenligner 2020 og 2021 med 2019. Mest dramatisk var faldet fra 2019 til 2020, hvor antallet af overnatninger på hoteller blev halveret. For overnatninger på campingpladser og i feriehuse har udviklingen været mere jævn. Sammenligner man 2019 med 2020 faldt antallet af overnatninger på campingplader og i feriehuse også lidt, men der var tale om en nedgang på ca. 2 pct. for overnatninger på campingpladser og en nedgang på ca. fire pct. for feriehuse. Fra 2020 til 2021 steg antallet af overnatninger for alle de tre overnatningsformer. For camping og feriehuse endte antallet af overnatninger lidt over niveauet for 2019, men overnatninger på hoteller i 2021 fortsat kun lå på trefjerdedele af niveau i 2019. For feriehusene var der endvidere en markant ændring i fordelingen mellem indenlandske og udenlandske (dvs. især tyske) gæster i perioden. , Overnatninger fordelt på overnatningsform, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Jonas Dan Petersen, , JOP@dst.dk, , Industriens produktion: Mathias Bluhme, , MDB@dst.dk, , Lønmodtagerbeskæftigelse: Eva Borg, , EVB@dst.dk, , AKU-beskæftigelse: Nadja Eifler, , NEI@dst.dk, , Konjunkturbarometrene: Simon Bolding Halifax, , SBH@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, , ZBO@dst.dk , Turisme: Paul Lubson, , PAL@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-08-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 121 - 140 af 329, 22.6.2016, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i juni 4,4 mod 3,2 i maj. Niveauet er således stadig uændret. Udviklingen i forbrugernes forventninger og detailhandlens omsætning følges typisk ad, ..., Periode: Juni 2016, , 23.5.2016, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i maj 3,2 mod 5,5 i april. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,5., Periode: Maj 2016, , 21.4.2016, Lille stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i april 5,5 mod 3,6 i marts. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,9., Periode: April 2016, , 21.3.2016, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i marts 3,6 mod 4,0 i februar. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,5. Bag den uændrede udvik ..., Periode: Marts 2016, , 19.2.2016, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i februar 4,0 mod 4,6 i januar. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,7., Periode: Februar 2016, , 21.1.2016, Mindre fald i forbrugertillid, Forbrugertilliden er i januar 4,6 mod 6,1 i december. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 5,6., Periode: Januar 2016, , 21.12.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i december 6,1 mod 5,6 i november. Niveauet er dermed uændret og på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er på 6,4. Årsgennemsni ..., Periode: December 2015, , 20.11.2015, Svagt stigende forbrugertillid, Forbrugertilliden er i november 5,6 mod 3,0 i oktober. Niveauet er dermed svagt stigende, men ligger stadig lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 7,0., Periode: November 2015, , 22.10.2015, Fortsat faldende forbrugertillid, Forbrugertilliden er i oktober 3,0 mod 5,0 i september. Niveauet ligger dermed betydelig lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 8,3. Forbrugertilliden va ..., Periode: Oktober 2015, , 22.9.2015, Fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i september 5,0 mod 9,2 i august. Niveauet ligger dermed noget lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 10,0., Periode: September 2015, , 21.8.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i august 9,2 mod 9,5 i juli. Niveauet ligger lidt lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 11,5. Indikatoren belyser befolkningens syn ..., Periode: August 2015, , 23.7.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i juli 9,5 mod 9,8 i juni. Niveauet ligger lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 11,5. Indikatoren belyser befolkningens syn på den ..., Periode: Juli 2015, , 22.6.2015, Lille fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i juni 9,8 mod 13,0 i maj. Niveauet ligger lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 11,4. Indikatoren belyser befolkningens syn på den ..., Periode: Juni 2015, , 21.5.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i maj 13,0 mod 13,7 i april. Niveauet ligger højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 10,8. Indikatoren belyser befolkningens syn på d ..., Periode: Maj 2015, , 22.4.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i april 13,7 mod 13,9 i marts. Niveauet ligger højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 9,7. Indikatoren belyser befolkningens syn på ..., Periode: April 2015, , 23.3.2015, Stigende forbrugertillid, Forbrugertilliden er i marts 13,9 mod 9,1 i februar. Niveauet ligger højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på 8,8. Indikatoren belyser befolkningens syn på ..., Periode: Marts 2015, , 19.2.2015, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i februar 9,1 mod 9,0 i januar. Niveauet er dermed omtrent uændret. Gennemsnittet for det seneste halve år er 7,6., Periode: Februar 2015, , 22.1.2015, Forbrugernes optimisme stiger svagt, Forbrugertilliden er i januar 9,0 mod 6,0 i december. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,0. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtid ..., Periode: Januar 2015, , 22.12.2014, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i december 6,0 mod 6,3 i november. Niveauet er dermed omtrent uændret. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,3, mens årsgennemsnittet ligger på ..., Periode: December 2014, , 20.11.2014, Lille fald i forbrugertilliden, I november faldt forbrugertilliden til 6,3 efter stigningen i oktober, hvor den lå på 8,2. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,8. Indikatoren belyser befolkningen ..., Periode: November 2014, , Forrige, 1, ..., 6, 7, 8, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=7

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 141 - 160 af 329, 23.10.2014, Svag stigning i forbrugertilliden, I oktober steg forbrugertilliden svagt til 8,2 efter faldet i september, hvor den lå på 7,1. Indikatoren ligger på niveauet fra før sommeren. Gennemsnittet for det senest ..., Periode: Oktober 2014, , 22.9.2014, Fald i forbrugertillid efter et halvt år med stigninger, Indikatoren for forbrugernes tillid er faldet til 7,1 i september mod 11,4 i august. Faldet kommer efter seks måneders uafbrudt stigning. Gennemsnittet for det seneste ha ..., Periode: September 2014, , 21.8.2014, Forbrugertilliden fortsat i positiv udvikling, Indikatoren for forbrugernes tillid fortsætter med at stige og ligger på 11,4 i august mod 10,6 i juli. Gennemsnittet for det seneste halve år er 8,3, og forbrugertillide ..., Periode: August 2014, , 23.7.2014, Forbrugertilliden i stadig positiv udvikling, Indikatoren for forbrugernes tillid har taget endnu et hop opad og ligger på 10,6 i juli mod 9,3 i juni. Dermed fortsætter den positive udvikling i forbrugertilliden, der ..., Periode: Juli 2014, , 20.6.2014, Fortsat positiv udvikling i forbrugertilliden , Indikatoren for forbrugernes tillid har taget et nyt hop opad og ligger på 9,3 i juni mod 7,8 i maj. Indikatoren har ikke været højere siden juni 2007, hvor den også var ..., Periode: Juni 2014, , 21.5.2014, Svagt stigende forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i maj 7,8 mod 5,5 i april. Niveauet er dermed svagt stigende og befinder sig lidt over gennemsnittet for det seneste halve år, der er ..., Periode: Maj 2014, , 22.4.2014, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i april 5,5 mod 5,0 i marts. Niveauet er dermed omtrent uændret og befinder sig fortsat omkring gennemsnittet for det seneste halve å ..., Periode: April 2014, , 21.3.2014, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i marts 5,0 mod 4,2 i februar. Niveauet er dermed omtrent uændret, og befinder sig omkring gennemsnittet for det seneste halve år, de ..., Periode: Marts 2014, , 19.2.2014, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i februar 4,2 mod 6,3 i januar, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den f ..., Periode: Februar 2014, , 23.1.2014, Lille stigning i forbrugertilliden , Indikatoren for forbrugertilliden er i januar 6,3 mod 2,9 i december, og er dermed steget lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øk ..., Periode: Januar 2014, , 20.12.2013, Svagt faldende forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i december 2,9 mod 4,0 i november. Indikatoren har været svagt faldende siden august, hvor den senest toppede med 5,9. Indikatoren be ..., Periode: December 2013, , 21.11.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i november 4,0 mod 4,6 i oktober, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: November 2013, , 23.10.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i oktober 4,6 mod 4,7 i september, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: Oktober 2013, , 20.9.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i september 4,7 mod 5,9 i august, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: September 2013, , 23.8.2013, Forbrugertilliden er positiv, Indikatoren for forbrugertilliden er i august 5,9 mod 3,7 i juli og er dermed steget lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomi ..., Periode: August 2013, , 23.7.2013, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i juli 3,7 mod 3,4 i juni, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremti ..., Periode: Juli 2013, , 20.6.2013, Positiv udvikling i forbrugertilliden, Indikatoren for forbrugertilliden er i juni 3,4 mod minus 2,6 i maj, og niveauet er dermed steget betydeligt. Det er første gang siden juli 2012, at indikatoren er positi ..., Periode: Juni 2013, , 22.5.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i maj minus 2,6 mod minus 2,8 i april, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle o ..., Periode: Maj 2013, , 22.4.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i april minus 2,8 mod minus 2,1 i marts, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle ..., Periode: April 2013, , 20.3.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i marts minus 2,1 mod minus 2,0 i februar, og niveauet er dermed uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: Marts 2013, , Forrige, 1, ..., 7, 8, 9, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=8

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 241 - 260 af 329, 23.6.2006, Laveste forbrugerforventninger i år, Forbrugerforventningerne faldt i juni til det laveste niveau i år. Den samlede indikator for forbrugernes tillid faldt fra 11,7 i maj til 9,3 i juni. Indikatoren og de øv ..., Periode: Juni 2006, , 23.5.2006, Fortsat stigning i forbrugernes forventninger, Forbrugerforventningerne steg for anden måned i træk og er nu oppe på niveau med februar måned. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 11,1 i april til 11,7 i maj ..., Periode: Maj 2006, , 25.4.2006, Lille stigning i forbrugernes forventninger, Efter fald i de seneste to måneder er forbrugernes forventninger igen på vej op. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 10,4 i marts til 11,1 i april. , Periode: April 2006, , 23.3.2006, Forbrugernes forventninger høje trods fald, For anden måned i træk faldt forbrugernes forventninger. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,8 i februar til 10,4 i marts. Selvom forbrugerforventningerne ..., Periode: Marts 2006, , 23.2.2006, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det rekordhøje niveau fra januar. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 15,5 i januar til 11,8 i februar. Niveauet ..., Periode: Februar 2006, , 24.1.2006, Højeste forbrugerforventninger nogensinde, Januar måneds forbrugerforventninger har slået alle tidligere rekorder. Forbrugerforventningerne er de højeste, der er målt, siden undersøgelsen startede i 1974. Den saml ..., Periode: Januar 2006, , 23.12.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det høje niveau i december. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i november til 8,4 i december., Periode: December 2005, , 24.11.2005, Højeste forbrugerforventninger i år, Forbrugerforventningerne fortsætter det høje niveau. Den samlede forbrugertillids-indikator steg fra 11,1 i oktober til 11,2 i november, hvilket er det højeste i år. , Periode: November 2005, , 24.10.2005, Forbrugernes forventninger igen på højt niveau, Efter sidste måneds fald er forbrugerforventningerne tilbage på august måneds høje niveau. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 9,7 i september til 11,1 i oktob ..., Periode: Oktober 2005, , 23.9.2005, Lille fald i forbrugernes forventninger, Efter stigninger to måneder i træk faldt forbrugerforventningerne i denne måned lidt. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,1 i august til 9,7 i september. , Periode: September 2005, , 23.8.2005, Forbrugerforventningerne fortsætter stigningen, For anden måned i træk er forbrugerforventningerne steget. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8,9 i juli til 11,1 i august, svarende til det høje niveau i jan ..., Periode: August 2005, , 25.7.2005, Højeste forbrugerforventninger siden februar, Efter de sidste 2 måneders fald er forbrugerforventningerne igen på vej op. Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 5,6 i juni til 8,9 i juli. , Periode: Juli 2005, , 24.6.2005, Igen fald i forbrugerforventningerne, Ligesom i sidste måned oplevede forbrugertilliden et lille fald i juni. Det skyldes især, at vurderingen af landets fremtidige økonomiske situation er den laveste siden e ..., Periode: Juni 2005, , 24.5.2005, Lille fald i forbrugerforventningerne, Forbrugertilliden kunne ikke fortsætte den store stigning fra sidste måned. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,0 i april til 7,1 i maj. , Periode: Maj 2005, , 25.4.2005, Forbrugerforventningerne stiger igen, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 4,6 i marts til 8,0 i april. Dermed er forbrugertilliden rettet noget op efter 2 måneders fald., Periode: April 2005, , 23.3.2005, Fortsat faldende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,9 i februar til 4,6 i marts. Dermed fortsætter forbrugertilliden med at falde og er nu på det laveste niveau siden marts ..., Periode: Marts 2005, , 23.2.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i januar til 8,9 i februar. Dermed kunne forbrugertilliden ikke holde fast i det høje niveau fra sidste måned. Forbru ..., Periode: Februar 2005, , 24.1.2005, Forbrugernes forventninger de højeste i syv år, Forbrugernes forventninger har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Den samlede Forbrugertillidsindikator er nu 11 ..., Periode: Januar 2005, , 23.12.2004, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Forbrugernes forventninger er steget i december i forhold til november. Den samlede forbrugertillidsindikator er 8. Ser man på gennemsnittet for hele 2004, er den samle-d ..., Periode: December 2004, , 26.11.2004, Stabile forbrugerforventninger, Forbrugernes forventninger er uændrede i november i forhold til de to foregående måneder. Den samlede forbrugertillidsindikator er 7. Forbrugerforventningerne har ligget ..., Periode: November 2004, , Forrige, 1, ..., 12, 13, 14, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=13

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 281 - 300 af 329, 21.2.2003, Kraftigt fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 4 i januar til -2 i februar, og det er det største fald i en enkelt måned siden juli 1998. Samtlige af indikatorerne, der ..., Periode: Februar 2003, , 23.1.2003, Kraftig stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -1 i december til 4 i januar, og dermed er forbrugertillidsindikatoren på det højeste niveau siden april efter 3 måneders k ..., Periode: Januar 2003, , 23.12.2002, Fortsat fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 0 i november til -1 i december, og dermed er fobrugertillidsindikatoren faldet for 3. måned i træk., Periode: December 2002, , 22.11.2002, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 1 i oktober til 0 i november, hvilket skal tolkes som et beskedent fald i forbrugernes forventninger i denne måned. Fa ..., Periode: November 2002, , 23.10.2002, Optimismen på retur, Efter sidste måneds pæne stigninger i forbrugerforventningerne er optimismen på retur. Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 3 i september til 1 i oktober., Periode: Oktober 2002, , 23.9.2002, Optimismen vendt tilbage, Efter sidste måneds fald i forbrugerforventningerne er optimismen vendt tilbage. Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -1 i august til 3 i september., Periode: September 2002, , 26.8.2002, Laveste forbrugerforventninger siden valget, For første gang efter regeringsskiftet i november 2001, er den samlede forbrugertillidsindikator i minus. Det er især vurderingen af familiens nuværende økonomiske situat ..., Periode: August 2002, , 22.7.2002, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er 1 i juli og dermed uændret i forhold til juni. Vurderingen af familiens fremtidige økonomiske situation er steget mest med 3 poin ..., Periode: Juli 2002, , 24.6.2002, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 2 i maj til 1 i juni. Et lille fald i samtlige indikatorer betyder at den samlede forbrugertillidsindikator er faldet ..., Periode: Juni 2002, , 23.5.2002, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 4 i april til 2 i maj. En lille stigning i vurderingerne af familiens nuværende og fremtidige økonomiske situation kun ..., Periode: Maj 2002, , 24.4.2002, Forbrugernes forventninger stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 0 i marts til 4 i april. Kun vurderingen af familiens fremtidige økonomiske situation er faldet. Familiens nuværende ø ..., Periode: April 2002, , 22.3.2002, Fortsat fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 2 i februar til 0 i marts. Både vurderingen af familiens nuværende og fremtidige økonomiske situation er faldet i forh ..., Periode: Marts 2002, , 22.2.2002, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 3 i januar til 2 i februar. Der er ikke de store ændringer i forhold til forrige måned. Vurderingen af landets fremtid ..., Periode: Februar 2002, , 23.1.2002, Forbrugernes forventninger stiger fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 0 i december til 3 i januar. Både familiens og landets fremtidige økonomiske situation vurderes mere positivt end måne ..., Periode: Januar 2002, , 21.12.2001, Forbrugernes forventninger stiger igen, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -2 i november til 0 i december. Det er i denne måned igen landets økonomiske situation, der vurderes mere positivt. I ..., Periode: December 2001, , 23.11.2001, Forbrugernes forventninger på vej op, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -3 i oktober til -2 i november. Efter et stort fald i vurderingen af landets økonomiske situation i oktober er tiltroe ..., Periode: November 2001, , 23.10.2001, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 1 i september til -3 i oktober. Vurderingerne af familiernes egen økonomiske situation er stort set uændret, mens til ..., Periode: Oktober 2001, , 21.9.2001, Forbrugernes forventninger er steget, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -1 i august til 1 i september. Stigningen skyldes især en større tiltro til familiens fremtidige økonomiske situation. ..., Periode: September 2001, , 23.8.2001, Forbrugernes forventninger stort set uændret, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret -1 fra juli til august. Vurderingen af familiens nuværende økonomiske situation steg med 3 point. Denne stigning opvejes ..., Periode: August 2001, , 19.7.2001, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 3 point fra 2 i juni til minus 1 i juli . Faldet skyldes først og fremmest, at langt flere forbrugere i juli end måneden f ..., Periode: Juli 2001, , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=15

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 261 - 280 af 329, 25.10.2004, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er i oktober 7 og dermed uændret i forhold til september. Forbrugerforventningerne har ligget på et højt niveau siden april i år., Periode: Oktober 2004, , 24.9.2004, Aftagende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 10 i august til 7 i september. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet for juni måned., Periode: September 2004, , 26.8.2004, Højeste forbrugerforventninger i over seks år, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8 i juli til 10 i august. Forbrugertilliden er dermed på det højeste niveau siden marts 1998., Periode: August 2004, , 23.7.2004, Lille stigning i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 7 i juni til 8 i juli. Forbrugertilliden fastholder dermed det høje niveau som startede i foråret., Periode: Juli 2004, , 24.6.2004, Lille fald i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet en lille smule efter et optimistisk for-år. Indikatoren er dalet fra 8 i april og maj til 7 i juni. Forbrugertilliden ligg ..., Periode: Juni 2004, , 24.5.2004, Uændret høje forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret fra april til maj. Dermed holder forbrugertillidsindikatoren det høje niveau, som ikke er overgået de sidste seks år., Periode: Maj 2004, , 23.4.2004, Forbrugerne i forårshumør, Regeringens forårspakke ser ud til at have virket efter hensigten: Den samlede for-brugertillidsindikator steg fra 3 i marts til 8 i april. Ikke siden april 1998 har forb ..., Periode: April 2004, , 23.3.2004, Fortsat positive forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 2 i februar til 3 i marts. Dermed rettede forbrugertilliden sig lidt op efter sidste måneds fald på 3 procentpoint., Periode: Marts 2004, , 23.2.2004, Forbrugertilliden faldt tilbage, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 5 i januar til 2 i februar. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet fra før januar., Periode: Februar 2004, , 23.1.2004, Forbrugertilliden stormer frem, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 1 i december til 5 i januar. Det er det højeste niveau siden juni 2000., Periode: Januar 2004, , 23.12.2003, Forbrugertilliden faldt i december, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i november til 1 i december. Den sidste måling i år er dermed på samme niveau som gennemsnittet for hele året., Periode: December 2003, , 25.11.2003, Forbrugerforventningerne uændret, Den samlede forbrugertillidsindikator er 2 i november og dermed uændret i forhold til oktober. Forbrugerforventningerne ligger alt i alt på den positive side af 0-stregen ..., Periode: November 2003, , 23.10.2003, Forbrugerforventningerne steg, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i september til 2 i oktober og fortsætter dermed sin kurs med skiftevis fald og stigning. Vurderingen af familiens nuvære ..., Periode: Oktober 2003, , 25.9.2003, Forbrugerforventningerne faldt, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i august til 0 i september og er dermed tilbage på niveauet for juli. , Periode: September 2003, , 26.8.2003, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i juli til 2 i august og er dermed på sit højeste niveau siden januar i år. Forbrugernes tillid til landets økonomi steg ..., Periode: August 2003, , 23.7.2003, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 1 i juni til 0 i juli. Efter at forbrugerne i tre måneder har haft stigende tiltro til deres egen økonomiske situation, er ..., Periode: Juli 2003, , 24.6.2003, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er 1 i juni og dermed uændret i forhold til maj., Periode: Juni 2003, , 27.5.2003, Forbrugerforventningerne stiger fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -2 i april til 1 i maj, og er dermed positiv for første gang siden januar. , Periode: Maj 2003, , 28.4.2003, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Forbrugerne ser lidt lysere på fremtiden. Den samlede forbrugertillidsindikator steg således fra -3 i marts til -2 i april, og er dermed på niveau med februar 2003, Periode: April 2003, , 21.3.2003, Laveste forbrugerforventninger siden oktober 2001, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra -2 i februar til -3 i marts, og er dermed på det laveste niveau siden oktober 2001. Det er vurderingen af landets økonomis ..., Periode: Marts 2003, , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=14

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation