Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2921 - 2930 af 3197

Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9, procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8, procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelsesniveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D., , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

Bag tallene

Københavnerne bruger flest penge

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj. , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken, kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-12-15-forbrug-regionalt

Bag tallene

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet., 12. marts 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Danskernes uddannelsesniveau stiger, Uddannelsesniveauet blandt personer i den erhvervsaktive alder i Danmark er stigende, og stadigt flere har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således var fx andelen med grundskolen som deres højeste uddannelse i de ældre aldersgrupper væsentligt højere end i de yngre aldersgrupper i 2018. Samtidig var andelen, der havde en lang videregående uddannelse, langt højere i de yngre aldersgrupper end i de ældre i 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik., Dertil kommer, at andelen med en lang videregående uddannelse var højere i alle aldersgrupper i 2018 end i 2006. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10, , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Færre med erhvervsuddannelser, Fra 2006 til 2018 faldt andelen af 25-69-årige med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 38 til 35 pct. Faldet skyldes især et fald i de yngre aldersgrupper på 25-44 år, mens andelen blandt 45-64-årige var nogenlunde ens i de to år. Faldet var med 10 procentpoint størst blandt de 25-29-årige., Udviklingen med færre med en erhvervsuddannelse er sket samtidig med, at stadig flere tager en gymnasial uddannelse. Så samlet var andelen af 25-årige, der havde gennemført en ungdomsuddannelse på sit højeste i 2017, hvor 71 pct. af de 25-årige havde afsluttet en ungdomsuddannelse, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10, , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Næsten 40 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne er faldet fra efter fem år, Frafaldet var fem år efter påbegyndt uddannelse størst på erhvervsuddannelserne, hvor 39 pct. af årgang 2012 var faldet fra i 2017. Derefter fulgte frafaldet på de korte videregående uddannelser med 31 pct. og på bacheloruddannelserne med 24 pct. Samlet var frafaldet fem år efter påbegyndt uddannelse på 24 pct. for alle studerende, der begyndte i 2012. , Fra årgang 2008 til årgang 2012 steg frafaldet på næsten alle uddannelser. På erhvervsuddannelserne steg frafaldet fra 32 pct. til 39 pct., viser tal fra Danmarks Statistik., Læs mere i , NYT fra Danmarks Statistik , eller i , statistikbanken, , hvor frafaldet også kan opgøres på indvandrere eller efterkommere., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har også tal for, hvor mange der , falder fra inden for det første studieår, . , Frafaldsstatistikken omfatter ikke personer, som aldrig møder op på uddannelsen. Danmarks Statistik har tidligere opgjort, at , 20 pct. af alle nye tilmeldte på erhvervsskolerne i perioden 2011-2016 aldrig mødte op, . , Udenlandske studerende, De fleste udenlandske studerende er fortsat i Danmark 21 måneder efter sidste eksamen, Af de i alt 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var 3.900 udenlandske studerende, idet de havde haft ”studie” som opholdsgrundlag i Danmark, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , En del af disse udenlandske dimittender forlod Danmark relativt hurtigt. Efter tre måneder var 20 pct. ikke længere i befolkningen, og efter 21 måneder var andelen 31 pct., viser , NYT fra Danmarks Statistik, . , Andelen, der var rejst ud, var størst blandt studerende på lange videregående uddannelser, hvor 38 pct. havde forladt landet 21 måneder efter fuldført uddannelse. Blandt udlændinge på mellemlange videregående uddannelser var andelen 33 pct., mens 21 pct. af dem med en kort videregående uddannelse og 17 pct. med en bachelorgrad var rejst ud af landet 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Det viser ikke tidligere offentliggjorte beregninger på baggrund af denne , tabel i Statistikbanken, ., Flere ledige udlændinge, Blandt personer, der fortsat var i befolkningen 21 måneder efter endt videregående uddannelse, var 17 pct. af de udenlandske dimittender fra 2014 ledige, mens det gjaldt 5 pct. af andre dimittender. Omvendt var beskæftigelsesgraden for dimittender 21 måneder efter endt uddannelse 37 pct. for udenlandske dimittender og 54 pct. for andre dimittender. , Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Anm.: ”Øvrige studerende” er studerende med dansk statsborgerskab samt udenlandske studerende, der har haft et andet opholdsgrundlag end studie. Der kan være personer i kategorien ”Ikke i arbejdsstyrken”, som er udvandret, da Danmarks Statistik i nogle tilfælde først modtager oplysninger om udvandring flere år efter udvandringen., Næsten halvdelen af de kandidatstuderende læser på engelsk, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 var 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregik på engelsk. Dette svarer til 43 pct., skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . På de korte videregående uddannelser læste 16 pct. af de studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, mens det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser var hhv. 8 og 7 pct. af de studerende. Særligt DTU og CBS havde en stor andel engelsksprogede uddannelser., Ulighed i uddannelse, Forældrenes uddannelse afgørende for om de unge gennemfører uddannelse , Mens vi som befolkning bliver stadig højere uddannet, og andelen, som får en uddannelse, bliver stadig større, har forældrenes uddannelse fortsat stor betydning for, om børnene får en uddannelse, viser disse tal fra Danmarks Statistik. I 2017 havde 57 pct. af de 25-årige med forældre uden anden uddannelse end grundskolen fuldført en ungdomsuddannelse. For børn af forældre med videregående uddannelser var andelen over 84 pct., For de 30-årige, der havde fuldført en videregående uddannelse var situationen den samme: Jo længere uddannelse forældrene havde, jo større andel havde fuldført en videregående uddannelse. 20 pct. af 30-årige med forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde selv en videregående uddannelse. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse var andelen 78 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/Status12, og , www.statistikbanken.dk/Status42, Anm.: Gymnasiale uddannelser dækker her over både gymnasiale uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb., Uddannelse afgørende for arbejde, 35-39-årige, som ikke har anden uddannelse end grundskole, er mindre i beskæftigelse end andre i samme aldersgruppe. 79 pct. af alle de 35-39-årige var i beskæftigelse i 2017, mens det blot gjaldt for 52 pct. af dem med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, som ikke havde anden uddannelse end grundskole, var i højere grad end hele aldersgruppen uden for arbejdsstyrken i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD15, Dimittender med korte videregående uddannelser er i mindre grad i beskæftigelse, Ser man på personer, der fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2014, som ikke var en bacheloruddannelse, var beskæftigelsesfrekvensen 21 måneder efter fuldført uddannelse lavest blandt personer, der fuldførte en kort videregående uddannelse (52 pct.), mens den var højest for ph.d.-uddannede (74 pct.). Det viser denne tabel fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen for de andre uddannelsesgrupper var mellem 70 og 73 pct., En del af den lave beskæftigelsesfrekvens blandt personer med korte videregående uddannelser hænger sammen med, at en større andel af dimittenderne i denne gruppe er under uddannelse 21 måneder efter endt uddannelse end i de andre uddannelsesgrupper. , Uddannelsesstøtte, 324.400 SU-modtagere får til sammen ca. 20 mia. kr. i støtte om året, Ca. 324.400 fuldtidspersoner modtog SU i 2017, hvilket er en stigning i forhold til de 203.400 fuldtidsmodtagere, der var i 2008, viser , tal fra Danmarks Statistik, . I alle årene siden 2008 har flere kvinder end mænd modtaget SU., Det offentlige udbetalte 20,6 mia. kr. i SU i 2017, viser , Danmarks Statistiks tal, . Det svarer til 14,6 pct. af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Både beløbet og andelen af udgifterne til uddannelse er højere nu end i 2008., Grundskolen, Flere vælger privatskole, Andelen af eleverne i grundskolen, der går på fri- eller privatskole, er steget hvert år siden 2007, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til. Dengang var andelen 13 pct. – i 2018 var den steget til over 17 pct. Også andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler er steget. Tallene dækker over store geografiske forskelle, som du kan læse mere om i denne , artikel fra Danmarks Statistik, ., Se grundskoleelever fordelt på skoletyper i denne , tabel i statistikbanken, ., Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent, Susanne Mainz, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, . Hvis det handler om SU-modtagere, kan du kontakte chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43. , mzi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-11-fakta-om-uddannelser-studerende-og-dimittender

Bag tallene

Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet

Her kan du få et overblik over blandt andet, hvordan det står til med importen og eksporten, den danske produktion uden for landets grænser og hvor meget den offentlige sektor betaler til udlandet, 13. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Værdien af den danske eksport af varer og tjenester er steget med cirka 22 pct. fra 2008 til 2017. I 2008 lå eksporten på 976 mia. kr. I 2017 var den steget til 1.188 mia. kr. Stigningen i eksporten har været størst inden for handlen med varer, men handlen med tjenester følger tæt efter. , Importen af varer og tjenester steg fra 912 mia. kr. i 2008 til 1.033 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. For importen var stigningen størst for tjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, , Stigningen i værdien af såvel importen som eksporten har i de seneste år nogenlunde svaret til stigningen i værdien af BNP, og deres andel af BNP har derfor været relativt konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, og , www.statistikbanken.dk/nahl2, Fem lande modtager næsten halvdelen af vores eksport , Når det drejer sig om eksport af varer og tjenester er Tyskland det land, vi eksporterer mest til. Vi eksporterer næstmest til USA, og så følger Sverige. Det er dog ganske lidt, som adskiller anden- og tredjepladsen. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og Norge kommer ind på femtepladsen. Eksporten af varer omfatter også de dansk ejede varer, der ikke krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Også når det drejer sig om import af varer og tjenester, er Tyskland det land, vi importerer mest fra. Vi importerer næstmest fra Sverige, og så følger Storbritannien, Nederlandene og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Import og eksport skal ikke nødvendigvis ses uafhængigt af hinanden. Øget globalisering og større udbredelse af globale værdikæder betyder, at halvfabrikata i stigende grad handles mellem lande. Virksomheder specialiserer sig således i højere grad, fx i at producere en bestemt komponent i , en værdikæde, . For Danmark har udviklingen betydet, at , importindholdet i eksporten, i dag er omkring 50 pct., Eksport af dansk produktion skaber 750.000 jobs, Omkring en fjerdedel af den samlede danske beskæftigelse er knyttet til eksporten. I 2017 svarede det til ca. 750.000 jobs. Både personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, og personer, hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder, er talt med. , Med næsten 75 pct. af de ansatte, er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Råstofindvinding de brancher med den højeste andel af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. For Landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det, at under halvdelen heraf beskæftiger sig med branchens egen eksport mens flertallet beskæftiger sig med at lave produkter, som efter videre forarbejdning eksporteres fra virksomheder i fødevareindustrien. , Fremstillingsindustrien er den branche, hvor den højeste andel af de ansatte beskæftiger sig med branchen egen eksport. Således er mere end hver anden ansatte i industriens virksomheder beskæftiget med at fremstille produkter, som eksporteres direkte. I branchen Erhvervsservice er næsten 40 pct. af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. Omkring to tredjedele heraf er service, som leveres til eksporterende danske virksomheder, og dermed bliver til indirekte eksportbeskæftigelse., Kilde: Særkørsel. Modelberegninger baseret på input-output tabeller. Læs evt. mere om input-output tabellerne , input-output tabellerne her, . Der er taget højde for effekter på beskæftigelsen som følge af produktion i udlandet og salg til turister. , Stor andel af dansk varehandel krydser ikke grænsen, Overskud fra handlen med varer og tjenester bidrager til Danmarks betalingsbalanceoverskud. For varehandlen bliver overskuddet i stigende grad skabt ved salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Dette hænger sammen med, at produktion og forarbejdning af danske produkter i stigende grad foregår uden for landets grænser. Nogle varer sendes fra Danmark til udlandet for at blive forarbejdet og andre varer produceres helt og holdent i udlandet. Denne type forretningsmodel ses selvfølgelig også hos udenlandske virksomheder. Det indebærer, at dele af produktion og salg i Danmark er dansk import fra udenlandske virksomheder i Danmark. Størrelsesmæssigt er der dog tale om en mindre del end det er tilfældet for eksporten. I 2017 udgjorde overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse, 41 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 72 milliarder kroner. Læs mere om denne type , vareeksport, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, og , www.statistikbanken.dk/bb3, Store fremstillingsvirksomheder organiserer sig globalt, Fremstillingsvirksomhedernes salg i udlandet af varer, der er forarbejdet i udlandet, er steget markant de seneste ti år. I perioden fra 2008 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 11 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer (handelsvarer der købes og direkte videresælges i udlandet), er vokset fra 35 mia. kr. i 2008 til 69 mia. kr. i 2017. Læs mere om industrikoncernernes globale organisering, og den betydning valg af organisering har for , dansk produktion og indkomst, . , Kilde: , statistikbanken.dk\glob, Udflytning af arbejdspladser til udlandet falder, Danske virksomheders stigende internationale organisering angår både produktion, men også egne hjælpetjenester, såsom regnskab og support. Danske virksomheder outsourcede i perioden 2014-2016 8.500 jobs til udlandet. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 jobs blev outsourcet. , Det faldende antal jobs, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke nødvendigvis en mindre aktivitet i udlandet. Udviklingen kan for eksempel også skyldes, at mange virksomheder allerede har flyttet jobs, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet. Derudover er det også muligt, at virksomhederne vælger at ekspandere ved at etablere nye jobs i udlandet, som ikke indebærer en udflytning af eksisterende arbejdspladser fra Danmark. Ser man på antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet, steg dette tal med mere end 85.000 personer i fra 2013 til 2016, og i 2016 beskæftigede danske datterselskaber i udlandet 1,4 mio. personer. , Læs mere om Udflytning af arbejdspladser:, Nyt: , Udflytning af job til udlandet falder, 2017, Nyt: , Dansk industri vokser både ude og hjemme, 2018, Analyse: , Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, 2018, Omfattende investeringer ind og ud af Danmark, Danskere har store investeringer i udlandet i form af udenlandske aktier, obligationer, ejerskab af udenlandske virksomheder mv. Udenlandske investorer har på tilsvarende vis investeringer i Danmark. De danske investeringer i udlandet er dog betydeligt større end udlandets investeringer i Danmark., Indkomster fra disse internationale investeringer i form af renter, udbytter og reinvesteret indtjening indgår i betalingsbalancens løbende poster som formueindkomst. Siden 2005 har indtægterne fra formueindkomsten været større end udgifterne. I 2017 var indtægterne samlet set 56,5 mia. kr. større end udgifterne., De store danske nettoindtægter fra internationale investeringer hænger især sammen med, at danskere har investeret betydeligt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark og Danmark har således en betydelig nettoformue over for udlandet. Sammensætningen af de internationale investeringer spiller også en væsentlig rolle. Udlandet investerer ofte i sikre danske obligationer, mens danskere oftere investerer i mere risikable aktiver såsom noterede og unoterede aktier. Det betyder, at forrentningen af danske investeringer i udlandet i gennemsnit er højere end forrentningen af udenlandske investeringer i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Store pengestrømme mellem Danmark og EU, Hvert år har Danmark en række udgifter til EU. Tallene for 2017 viser, at Danmarks udgifter til EU lå på næsten 18 mia. kr., hvoraf omkring 80 pct. af betalingerne gik til EU i form af BNI-afgift. Danmark har dog også indtægter fra EU. I hele perioden 2008 til 2017 er det danske landbrug, der har modtaget flest penge fra EU. I 2017 lå de samlede indtægter fra EU på næsten ti mia. kr., og ca. to tredjedele i disse indtægter modtog Danmark i form af subsidier til for eksempel landbrug. De indirekte effekter ved at være medlem af EU er ikke belyst af denne statistik. Nettobetalingen til EU udgjorde i 2017 0,4 pct. af BNP. , Bloktilskud, bistand til ulande og andre internationale betalinger, Danmarks offentlige betalinger til udlandet, som ikke er relateret til EU, kan bredt opdeles i bloktilskud, bistand til ulande og øvrige betalinger. Øvrige betalinger dækker ud over bidrag til internationale organisationer, såsom NATO og FN-organisationer, også ydelser til danskere i udlandet, fx dansk skolevæsen i Sydslesvig og freds-bevarende arbejde i udlandet. Bistand til ulande udgør den største post i oversigten. De foreløbige tal for 2017 viser, at den direkte bistand, som ikke går via danske nødhjælpsorganisationer, udgør halvdelen af de samlede betalinger. De danske bloktilskud til Færøerne og Grønland udgjorde ca. en fjerdedel af betalingerne. Ud over de betalinger til udlandet, der udføres af den danske stat, foretages der også overførsler i privat regi, fx når privatpersoner overfører penge til familie og venner i udlandet. Omfanget af denne aktivitet vurderes at have et begrænset omfang., For en opgørelse af Danmark officielle ulandsbistand henvises der til , OECDs opgørelser, ., Se evt. mere om den statistiske håndtering af , udbyttesagen, . , Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vedrørende:, Import og eksport: Agnes Nansen Urup, anu@dst.dk, 3917 3183, Beskæftigelse i forbindelse med eksporten: Peter Rørmose, prj@dst.dk, 3917 3862., Forarbejdning af varer i udlandet og merchanting: Caroline Bo, cbo@dst.dk, 3917 3214, Investeringer og indkomst: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Betalinger til udlandet: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Udflytning af arbejdspladser til udlandet: Jelle van der Kamp, jlk@dst.dk, 3917 3118,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-13-fakta-om-DKs-oekonomiske-aktiviteter-med-udlandet

Bag tallene

Vareeksporten udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig

Mens vareeksporten udgjorde 64 pct. af den samlede danske eksport, udgjorde vareeksporten 79 pct. af eksporten til Frankrig., 20. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks eksport til Frankrig var i 2016 på 33,3 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 26,2 mia. kr. eller 79 pct. af den samlede eksport til Frankrig, mens eksporten af tjenester beløb sig til 7,1 mia. kr. eller 21 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, . , Til sammenligning udgjorde vareeksporten i 2016 kun 64 pct. af den , samlede danske eksport , på 1.098 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 700 mia. kr., mens tjenesterne stod for 398 mia. kr. , Den største varegruppe i eksporten til Frankrig i 2016 var maskiner, undtaget transportmidler, som udgjorde 5,6 mia. kr. af eksporten. Færdigvarer og andre varer udgjorde 4,7 mia. kr. af eksporten og var dermed den næststørste varegruppe. (se tabel 1 sidst i artiklen), Blandt tjenesterne var søtransport den største gruppe i 2016 med 2,5 mia. kr. , Import, I forhold til eksporten fyldte tjenester mere i importen fra Frankrig i 2016. Den samlede import fra Frankrig var 29,3 mia. kr. i 2016. Vareimporten udgjorde 18,0 mia. kr. eller 62 pct., mens tjenesteimporten var 11,2 mia. kr. eller 38 pct., Denne fordeling ligner fordelingen i , den samlede import, , der i 2016 var 61 pct. vareimport og 39 pct. tjenesteimport., Ligesom med eksporten var den største varegruppe i importen maskiner, undtaget transportmidler, der beløb sig til 4,1 mia. kr., mens kemikalier og kemiske produkter med sine 3,7 mia. kr. var den næststørste varegruppe., Tjenester fra Frankrig udgjorde 11,2 mia. kr. i 2016. Den største tjenestegruppe var rejser, som dækker over danskeres forbrug under rejser i Frankrig. Denne tjenestegruppe udgjorde 2,8 mia. kr. i 2016., Stigende samhandel, Ser man på samhandlen med Frankrig de seneste ti år, faldt den lidt over 20 pct. fra 2008 til 2009 for derefter at stige fra 2009 til 2016. I løbende priser steg eksporten fra 29,0 mia. kr. i 2009 til 33,3 mia. kr. i 2016. I samme periode er importen steget fra 24,3 mia. kr. til 29,3 mia. kr. , Men selvom samhandlen med Frankrig er steget siden 2009, er andelen af den samlede import og eksport, der går til Frankrig, faldet fra 2009 til 2016. Eksporten til Frankrig er faldet fra 3,6 pct. til 3,0 pct. af den samlede danske eksport, mens importen er faldet fra 3,3 pct. til 3,1 pct. fra 2009 til 2016., Anm: Figuren er i løbende priser. Kilde: , Danmarks Statistik, . , Over 50.000 ansat i danske selskaber i Frankrig, I 2015 beskæftigede de 427 danskejede datterselskaber i Frankrig 54.400 medarbejdere. Det er 2.900 flere end året før, men 14 pct. færre end de 63.300, der arbejdede for danskejede datterselskaber i Frankrig i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik., På de danskejede datterselskaber i Frankrig arbejdede 52 pct. indenfor erhvervsservice, 22 pct. var beskæftiget med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og 15 pct. var ansat i branchegruppen handel og transport, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., Næsten 200 franske firmaer i Danmark, Franskejede firmaer i Danmark havde med 12.100 ansatte i 2014 noget færre beskæftigede end danskejede datterselskaber i Frankrig. De 195 franskejede firmaer omsatte for 31,1 mia. kr. i 2014, hvor de nyeste tal er fra., Målt på ansatte var handel og transport mv. med 43 pct. af de ansatte den største branchegruppe for franskejede firmaer i Danmark i 2014. Derefter fulgte industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 28 pct. og erhvervsservice med 16 pct., viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. , Ligesom antallet af beskæftigede i danske datterselskaber i Frankrig er antallet af beskæftigede i franske firmaer i Danmark faldet. Fra 2008 til 2014 er antallet af ansatte i franskejede firmaer faldet med 24 pct. fra 15.000 til 12.100., For spørgsmål til tallene, Samhandel mellem Danmark og Frankrig:, Katja Overgaard, , kao@dst.dk, , 39 17 31 67, Danskejede datterselskaber i Frankrig:, Niels Jon Mortensen, , jmo@dst.dk, , 39 17 31 07, Franskejede firmaer i Danmark:, Charlotte Hansen, , chh@dst.dk, , 39 17 31 77, Tabel 1: Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og Frankrig i 2016, , Import, Eksport, Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 29,3, 100,0, 33,3, 100,0, Varer i alt, 18,0, 61,6, 26,2, 78,7, Varer i alt som krydser grænsen, 18,2, 62,2, 21,5, 64,6, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 3,0, 10,4, 3,5, 10,6, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 0,4, 1,3, 0,6, 1,8, Kemikalier og kemiske produkter, 3,7, 12,6, 4,2, 12,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,9, 6,4, 2,1, 6,4, Maskiner, undt. transportmidler, 4,1, 14,0, 5,6, 17,0, Transportmidler, 2,6, 8,7, 0,5, 1,6, Færdigvarer og andre varer, 2,2, 7,4, 4,7, 14,0, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 0,1, 0,3, 0,1, 0,4, Skibe, fly mv., 0,3, 1,0, 0,0, 0,0, Aktiviteter i udlandet og korrektioner, 1, -0,2, -0,6, 4,8, 14,4, Bunkring og proviantering, 0,2, 0,6, .., .., Andre korrektioner, -0,3, -1,1, 0,3, 0,9, Merchanting, .., .., 4,5, 13,4, - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -9,3, -27,9, - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 13,7, 41,3, , , , , , Tjenester i alt, 11,2, 38,4, 7,1, 21,3, Forarbejdningstjenester mv., 1,7, 6,0, 0,1, 0,3, Søtransport, 2,1, 7,2, 2,5, 7,4, - Person, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, - Gods, 0,9, 2,9, 2,4, 7,1, - Hjælpevirksomhed, 1,2, 4,3, 0,1, 0,3, Lufttransport, 0,6, 1,9, 0,2, 0,5, Øvrig transport, 0,8, 2,9, 0,8, 2,5, Rejser, 2,8, 9,6, 1,1, 3,3, Bygge- og anlægstjenester, 0,1, 0,4, 0,3, 0,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,2, 0,8, 0,2, 0,5, Royalties og licenser, 0,2, 0,7, 0,5, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 0,5, 1,7, 0,5, 1,6, Andre forretningstjenester, 1,9, 6,6, 0,9, 2,7, Øvrige tjenester, 0,2, 0,6, 0,1, 0,3, Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. Frankrig inkluderer Monaco og de franske oversøiske departementer., 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/BB2, og særkørsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-20-Vareeksporten-udgoer-naesten-fire-femtedele-af-den-samlede-eksport-til-Frankrig

Bag tallene

Stor forskel på andel med -sen-efternavn kommunerne imellem (Rettet 16. januar 2018)

Knap halvdelen af befolkningen i Danmark har et efternavn, der ender på –sen, men der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der hedder –sen til efternavn i landets kommuner., 16. januar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Rettet den 16. januar 2018 kl. 9:21: Der har desværre været fejl i andelene af personer med -sen-efternavne i kommunerne. Artiklen er nu rettet og de ændrede tal er markeret med rødt i brødteksten. Desuden er landkortet rettet, og i tabellen i bunden er alle tallene rettet., 47 pct. af befolkningen havde 1. januar 2018 et efternavn, der endte på –sen, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, på baggrund af navnestatistikken, som netop er udkommet. Men mens næsten totredjedele (, 64 pct., ) af indbyggerne i Læsø Kommune hed –sen til efternavn, var det kun tilfældet for under en tredjedel af beboerne i Ishøj Kommune (, 29 pct., )., Overordnet var andelen af indbyggere med -sen-efternavne lavest i kommunerne omkring København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne langs Øresund nord for København og flere vestegnskommuner., ”At vestegnskommunerne har en lav andel skyldes formentlig, at de har en stor andel indvandrere og efterkommere, der for en stor dels vedkommende ikke har et efternavn, der ender på –sen”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Udover Læsø Kommune var -sen-efternavne mest udbredt i Brønderslev (, 62 pct., ) og , Lolland (60 pct.), kommuner. Blandt kommunerne med relativt få personer, der hed -sen til efternavn, fulgte Gentofte (30 pct.) og København (, 33 pct., ) efter Ishøj., Anm.: Se andelen med -sen-efternavn i de forskellige kommuner i tabellen nederst i artiklen. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., I Ishøj Kommune var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Ahmed. I Gentofte og Københavns kommuner var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Møller., ”-Sen-navnene er dog langt mere brugte end både Ahmed og Møller. Faktisk er et –sen-navn det mest benyttede i alle landets kommuner. Og selv i kommunerne med lavest andel med -sen-efternavne sidder -sen-navnene på de 13-17 første pladser”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Det mest benyttede efternavn i hele landet var Nielsen. , Knap, 250.000 personer bar dette efternavn. Herefter fulgte Jensen og Hansen, der begge også var over 200.000 personers efternavn. Blandt ikke-sen-efternavne var Møller i top med , knap, 30.000 personer. Herefter kom Lund, Holm og Schmidt, der alle tre havde over 15.000 personer., -Sen mest udbredt blandt de ældre, -Sen-efternavnene er mest brugt i den ældre del af befolkningen. Blandt de ældre over 80 år hed omkring to tredjedele af befolkningen noget med -sen til efternavn, mens det gjaldt for under halvdelen af personerne under 50 år. Blandt børn under fire år var det kun en ud af tre, der havde et -sen-efternavn., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Generelt har andelen af personer med et efternavn, der ender på -sen, været faldende. Siden 1993 er andelen faldet fra 62 pct. til 47 pct., ”En del af faldet kan tilskrives en øget andel indvandrere og efterkommere i Danmark. En anden del af faldet skyldes en ændring af navneloven tilbage i 2006, hvor det blev nemmere at skifte navn”, siger Dorthe Larsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Stadig flest der hedder Peter og Anne, Til fornavn var Peter og Anne i begyndelsen af 2018 fortsat de mest udbredte navne. Men der er både geografiske og aldersmæssige forskelle., I regionerne Sjælland og Nordjylland var Kirsten mere udbredt end Anne, mens Peter kun var mest brugt i Region Hovedstaden. I Midt- og Nordjylland hed mændene i højere grad Jens, mens de i Region Syddanmark hed Lars, og Michael var mest brugt i Region Sjælland., Mens Peter og Anne er mest brugt i hele befolkningen, er der forskelle generationerne imellem. Fx var der 1. januar 2018 flest under 10 år, der hed William og Emma., "I andre ti-år er navne som Mikkel, Rasmus og Martin udbredt for mændene og Camilla, Mette og Kirsten populære for kvinderne. Men hverken Peter eller Anne ser ud til at have været modenavne til nyfødte de seneste mange år", siger Dorthe Larsen., Se de mest populære for- og efternavne og de populæreste fornavne fordelt på alder og regioner eller landsdele her., Spørgsmål rettes til: Dorthe Larsen, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Andelen af befolkningen med et efternavn, der ender på -sen. 1. januar 2018, Kommune, Pct., Ishøj, 28,9, Gentofte, 29,9, København, 33,2, Brøndby, 33,4, Albertslund, 34,3, Frederiksberg, 34,3, Rudersdal, 34,8, Hørsholm, 35,0, Lyngby-Taarbæk, 35,4, Vallensbæk, 35,6, Fredensborg, 35,9, Gladsaxe, 36,2, Furesø, 36,4, Høje-Taastrup, 36,9, Herlev, 38,2, Rødovre, 38,9, Hvidovre, 39,4, Dragør, 39,6, Glostrup, 40,3, Greve, 40,7, Ballerup, 40,9, Helsingør, 41,1, Allerød, 41,5, Aarhus, 42,1, Tårnby, 42,3, Egedal, 42,9, Hillerød, 43,0, Solrød, 44,7, Roskilde, 45,7, Haderslev, 46,8, Kolding, 46,9, Odense, 46,9, Fanø, 47,1, Køge, 48,2, Sønderborg, 48,5, Gribskov, 48,6, Frederikssund, 49,0, Vejle, 49,3, Struer, 49,6, Lemvig, 49,7, Skanderborg, 49,9, Silkeborg, 50,0, Holstebro, 50,2, Aabenraa, 50,2, Samsø, 50,4, Horsens, 50,6, Halsnæs, 50,7, Fredericia, 50,7, Lejre, 50,9, Odder, 51,1, Ringsted, 51,1, Herning, 51,3, Bornholm, 51,5, Syddjurs, 51,8, Aalborg, 52,1, Viborg, 52,1, Favrskov, 52,2, Holbæk, 52,3, Esbjerg, 52,3, Randers, 52,4, Tønder, 52,8, Vejen, 52,9, Svendborg, 53,4, Thisted, 53,5, Ikast-Brande, 53,7, Slagelse, 54,2, Ringkøbing-Skjern, 54,6, Morsø, 54,8, Næstved, 55,0, Faxe, 55,2, Stevns, 55,3, Sorø, 55,4, Rebild, 55,5, Skive, 55,6, Norddjurs, 55,8, Billund, 55,9, Middelfart, 56,0, Nyborg, 56,4, Vordingborg, 56,7, Hedensted, 56,8, Guldborgsund, 56,9, Kerteminde, 57,2, Faaborg-Midtfyn, 57,5, Mariagerfjord, 57,6, Assens, 58,1, Vesthimmerlands, 58,4, Varde, 58,8, Ærø, 58,9, Odsherred, 58,9, Kalundborg, 58,9, Frederikshavn, 59,1, Nordfyns, 59,8, Hjørring, 59,8, Langeland, 60,0, Jammerbugt, 60,1, Lolland, 60,1, Brønderslev, 60,9, Læsø, 64,0

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-16-stor-forskel-paa-andel-med-sen-efternavn-kommunerne-imellem

Bag tallene

Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010. I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018, , Import fra USA, Eksport til USA, , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7, , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2, , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3, , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0, , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5, , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1, , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7, , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6, , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2, , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0, , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4, , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., .., , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. , , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, .., , Merchanting, .., .., 8,3, .., , - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, .., , - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, .., , , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8, , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4, , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3, , - Person, .., .., 0,0, 0,0, , - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1, , - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2, , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5, , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4, , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2, , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., .., , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2, , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8, , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4, , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4, , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., .., , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

Bag tallene

Hver tredje beskæftigede under 18 år er ansat i et supermarked

Med 32 pct. er supermarkeder suverænt den branche, flest i alderen 13-17 år arbejdede i i 2021. Ser man udelukkende på de 13-15-årige har flest et arbejde som avis- eller reklamebud., 2. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Er du under 18 år og har et fritidsjob, er der god sandsynlighed for, at din lønseddel kommer fra et supermarked eller et varehus. Hver tredje lønmodtager mellem 13 og 17 år, svarende til 38.000, arbejdede nemlig i denne branche i 2021. Det gør det til den mest populære blandt de unge medarbejdere. Restauranter var den næstmest populære branche., Det er især de 16-17-årige, der fylder op på hylderne og scanner varer i kassen, for ser man udelukkende på de 13-15-årige ligger supermarkeder på andenpladsen. Den yngre aldersgruppes arbejdsliv består hovedsageligt i at gå med aviser eller reklameblade. Med 15,6 pct. af de beskæftigede var post- og kurertjeneste den branche, hvor flest i denne aldersgruppe arbejdede i 2021., ”Fordelingen på typer af brancher, hvor de unge har et arbejde, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske fritidsjob blandt børn og unge,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på gruppen af 13-17-årige og deres beskæftigelse., Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen. , Der findes ingen international definition af et ”fritidsjob”, men ofte forbindes et fritidsjob med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse, samtidig med at de har et fritidsjob. Blandt de 13-15-årige, der havde et fritidsjob i 2020, var 99,5 pct. under uddannelse. Blandt de 16-17 årige drejede det sig om 93,9 pct. Nogle af de unge i aldersgruppen 16-17 år (6,0 pct.) var desuden i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, og deres ”fritidsjob” kan derfor være et job som elev eller lærling. Disse tal refererer til situationen ultimo november 2020, idet uddannelsesoplysningerne ultimo november 2021 endnu ikke forefindes., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har et arbejde, varierer meget kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af beskæftigede børn og unge høj, mens den er lavest i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med et arbejde var i 2021 højest i kommunerne Varde (46,3 pct.), Ringkøbing-Skjern (45,5 pct.) og Ærø (43,9 pct.). I 12 kommuner var andelen af børn og unge med et arbejde over 40 pct. Ingen af disse 12 kommuner ligger på Sjælland. Ser man på de 20 kommuner med højest beskæftigelsesfrekvens for børn og unge i 2021, er kun én af kommunerne, Solrød (39 pct.), på Sjælland., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2021, var lavest i kommunerne Gentofte (26,4 pct.), Frederiksberg (28,0 pct.), og København (28,8 pct.). Alle 20 kommuner med den laveste andel af børn og unge i arbejde i 2021 ligger på Sjælland. Aarhus Kommune havde, når der ses bort fra kommuner på Sjælland, med 32,5 pct. den laveste andel af beskæftigede børn og unge., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med et arbejde er. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern, hvor andelen er størst, er det lidt under hver anden af de unge, der har et arbejde, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er lidt over hver fjerde,” fortæller Pernille Stender., Andel beskæftigede 13-17 årige 2021, , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde en , tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Flere børn og unge havde et fritidsjob i 2021, I 2021 havde 34,9 pct. af børn og unge fra 13 til 17 år et arbejde. Det svarer til 119.500 af alle i aldersgruppen, hvilket er ca. 10.000 flere end i 2020. Af dem var 47.200 i alderen 13-15 år, mens 72.300 var 16-17 år. , ”For de 13-17 årige steg beskæftigelsesfrekvensen 2,7 procentpoint i 2021 sammenlignet med 2020. Det afspejler meget godt udviklingen i beskæftigelsen generelt. For befolkningen i alderen 16-65-årige steg beskæftigelsesfrekvensen med 2,6 procentpoint,” siger Pernille Stender., Selvom beskæftigelsesfrekvensen er steget, er den dog lavere end i 2008, hvor 38,2 pct. af de 13-17-årige havde et arbejde., Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen af unge med et arbejde ganske markant, men den har derefter været stigende med undtagelse af et lille dyk under COVID-19 i 2020., ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom den kom lidt senere for børn og unge,” siger Pernille Stender., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har et arbejde. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 36,7 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 33,1 pct. for drenge. Det er en stigning siden 2020 for begge køn., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2008-2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, Der er regler for, hvor mange timer en arbejdsuge må bestå af, når man stadig går i skole, men i forhold til 2008 arbejdede beskæftigede børn og unge i gennemsnit kortere tid i 2021. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2021 arbejdede 1,9 timer mindre om ugen end i 2008. Det er dog samtidig 0,3 timer mere end i 2020., De 17-årige var dem, der arbejdede flest timer i både 2008 og 2021., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen. Blandt dem med fritidsjob i 2021 arbejdede de 17-årige med 10,3 timer i gennemsnit næsten dobbelt så mange timer som de 15-årige, der i gennemsnit brugte 5,5 timer på arbejde om ugen, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2021, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2021”., 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-02-beskaeftigede-boern-og-unge

Bag tallene

Flere tager til landskamp på stadion

Flere trækker i fodboldtrøjen og tager på stadion for at se landsholdet spille kamp. Den stigende interesse for fodbold mærkes også i landets idrætsforeninger, hvor det samlede medlemstal er steget det seneste år. , 30. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, VM i fodbold 2022 er sparket i gang, og fodbold som aktivitet er generelt af stigende interesse på og uden for banen. Både det danske herre- og kvindelandshold trækker i langt højere grad tilskuere ind på stadion, når der spilles landskampe på dansk jord. , I sæsonen 2021/2022 var der i gennemsnit 35.300 tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold. Tilskuerniveauet er langt højere end ved tidligere år. I sæsonen 2006/2007 støttede lidt færre end 27.000 fodboldglade fans i gennemsnit herrelandsholdet fra hjemmetribunerne. I 2020/2021-sæsonen lød dette tal på 6.900 tilskuere pr. kamp, hvilket til dels kan tilskrives COVID-19., ”Det gennemsnitlige antal tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe har indtil seneste sæson ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Tidligere afspejlede udsving typisk de år, hvor der var vigtige kvalifikationskampe til EM og VM. I sæsonen 2021/2022 har der været større efterspørgsel på herrelandsholdets hjemmekampe. Denne tendens kan blandt andet skyldes den flotte EM-slutrunde, som blev afholdt sommeren 2021,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Han tilføjer, at generelt har interessen for sport, heriblandt fodbold, været stigende i 2021, hvilket også kunne ses uden for stadion, hvor 67 pct. af de adspurgte danskere i kulturvaneundersøgelsen så sportsbegivenheder på TV., I sæsonen 2021/2022 overværede i alt 247.200 tilskuere herrelandsholdets syv hjemmekampe., Flere heppede også med til kvindelandsholdets hjemmekampe, hvor i alt 40.200 tilskuere overværede holdets seks kampe i løbet af sæsonen 2021/2022. Dette betød at 6.700 i gennemsnit overværede kvindelandsholdets hjemmekampe fra tribunen. De 40.200 tilskuere for kvindelandsholdet på et enkelt år er rekordhøjt, men skal også ses i lyset af antallet af hjemmekampe, der var det højeste antal i en længere årrække., Tilskuergennemsnit pr. kamp til kvinde- og herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold efter sæson, Anm.: Tilskuere opgøres pr. sæson, som løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRTIL01, Flere danskere spiller fodbold i landets idrætsforeninger, Udover flere tilskuere, er der også flere danskere der selv kridter støvlerne og løber ud på grønsværen, hvor fodbold har opnået større popularitet i landets idrætsforeninger., Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at de danske idrætsorganisationer havde omkring 368.000 medlemmer, der gik til fodbold i 2021, hvilket er det højeste antal siden 2015. Heraf var 296.200 mænd, mens 71.800 var kvinder på tværs af alle aldersgrupper., Det høje medlemstal gør fodbold til den mest populære sport inden for foreningsidrætten, hvor en ud af fem mandlige medlemmer spillede fodbold som aktivitet. Blandt kvinderne var denne andel 7 pct., hvilket placerer fodbold på en fjerdeplads over de mest populære idrætsgrene. I 2021 var gymnastik den mest populære aktivtiet blandt kvinder med 191.700 medlemmer., Top 4 medlemskaber af idrætsorganisationerne efter aktivitet og køn, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, , Ses der på idrætsgrenenes popularitet blandt kommunernes medlemmer af foreningsidrætten topper fodbold på Frederiksberg, hvor mere end hvert fjerde medlem af en idrætsforening gik til fodbold. Samsø var den kommune, hvor den laveste andel af medlemmer gik til fodbold med knap 2 pct. , Om idrætsforeningernes tal, Aktivitets-, forenings- og medlemsoplysninger er baseret på Det Centrale Foreningsregister -, www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal, . Medlemstal er her angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening. En person, som er medlem i to foreninger, vil således tælle dobbelt i opgørelsen., Flere kvinder i fodboldtøjet, På trods af at fodbold lå nummer fire blandt kvinders mest populære sportsgrene inden for foreningsidrætten, var der en markant tilstrømning af kvindelige medlemmer i 2021. I 2020 havde fodboldforeningerne 62.000 kvindelige medlemmer, hvilket var steget til 71.800 i 2021, svarende til en vækst på 16 pct., De 71.800 kvindelige medlemmer af fodboldforeningerne i 2021 var rekordhøjt, hvis der sammenlignes med årene før COVID-19. Også flere mænd gik i 2021 til fodbold, når der sammenlignes med årene før og under COVID-19. At 296.200 var medlem af en fodboldforening i 2021 er dog 11.200 færre, når der sammenlignes med 2014, hvor der var 307.400 medlemmer., ”Under COVID-19 så vi inden for fodbold et fald i medlemstilslutningen for begge køn i de danske foreninger. Nu er tilslutningen dog atter stigende og tilbage på niveau fra før COVID-19 inden for de fleste aldersgrupper og for begge køn,” siger Søren Østerballe., Udvikling i antallet af medlemmer inden for fodbold efter køn i procent, 2014=100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, , Færre spiller fodbold efter eget udsagn, I en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut spørges der ind til, hvilken slags sport eller motion, man har gået til fast eller dyrket meget det seneste år. I modsætning til idrætsforeningernes registrerede medlemstal, er der her tale om en stikprøveundersøgelse. I denne undersøgelse svarede 31 pct. af de unge under 15 år i 2020, at de havde spillet fodbold. Dette er et fald, når der sammenlignes med 2011, hvor 46 pct. i en tilsvarende undersøgelse svarede, at de havde spillet fodbold., For drengene under 15 år var fodbold i 2020 den mest populære sportsgren med 45 pct. Dette var ikke tilfældet for pigerne, hvor 17 pct. af de adspurgte i undersøgelsen havde spillet fodbold. Svømning var med 36 pct. den mest populære sport blandt pigerne, mens fodbold lå på en 9. plads., I 2020 svarede 9 pct. af befolkningen over 16 år, at de havde dyrket fodbold det seneste år, hvilket også var niveauet i 2011., Flest fodboldfaciliteter i Jylland, Facilitetsdatabasen viser, at vi i alt har 1.859 fodboldanlæg i Danmark i 2022, hvilket har været samme niveau de seneste fem år. Med 72 anlæg, ligger der flest i Aarhus Kommune, som har fået antallet af fodboldanlæg øget med fem siden 2017. På andenpladsen ligger Aalborg kommune, hvor 60 fodboldanlæg er placeret. Generelt ligger der flest anlæg i Jylland, som stod for 1.128 ud af de 1.859 anlæg. , Antal indbyggere pr. fodboldanlæg i de danske kommuner, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og egne beregninger, Ser man på, hvor mange indbyggere der må deles om et anlæg i de danske kommuner, er historien dog noget anderledes. Her er der ét fodboldanlæg pr. 5.000 indbyggere i Aarhus og pr. 3.700 indbyggere i Aalborg. På Læsø er der kun to anlæg, men til gengæld er der ikke flere end 900 indbyggere pr. anlæg, hvilket gør det til den kommune, med færrest indbyggere pr. anlæg. Frederiksberg tager topscoren med 26.200 indbyggere til hvert af kommunens fire anlæg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-11-30-fodbold-i-danmark

Bag tallene

Fra ældrebyrde til ældrestyrke?

Den voksende andel af ældre medborgere lægger pres på velfærdssamfund over hele Europa. For at sætte fokus på problemstillingen har EU udnævnt 2012 til året for aktiv aldring. Men hvilke vilkår lever gruppen af ældre egentlig under i Danmark, og er de ældre overhovedet så dyre, som mange går og tror?, 23. januar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Direktør for SFI Jørgen Søndergaard kommenterer på, hvad de ældres øgede økonomiske bidrag til samfundet betyder på sigt., Det kommer næppe bag på mange, at pensionerede hr. Jensen på 72 år koster samfundet mere end bankfunktionæren hr. Nielsen på 48 år. , Generelt set vokser både indkomstoverførslerne fra det offentlige og trækket på de offentlige velfærdsydelser, når man bliver ældre. Samtidig har pensionister en lavere indkomst end de erhvervsaktive, og det betyder, de betaler mindre i skat og forbruger mindre. Sådan har det vist altid været. Problemet er bare, at der er blevet langt flere i hr. Jensens kategori end i hr. Nielsens de senere år, og at den udvikling vil fortsætte i de kommende årtier. , 2012 – året for aktiv aldring , Udviklingen gælder ikke blot for Danmark, men for hele Europa. For at sætte fokus på det pres, som den stadig ældre befolkning lægger på velfærdssamfundet, har EU valgt at udnævne 2012 til ”Europæisk år for aktiv aldring”. Det sker ud fra den betragtning, at sunde og aktive ældre koster mindre og bidrager mere til samfundet end syge og passive ældre. , Zoomer vi ind på Danmark, ser det imidlertid ud til, at udviklingen allerede er godt på vej i den ønskede retning. Godt nok udgør ældre over 65 år også herhjemme en stadig stigende andel af befolkningen, men deres økonomiske levevilkår nærmer sig de yngre generationers, og deres forbrug afspejler faktisk en stadig mere aktiv livsform. , De ældre har flere penge til rådighed , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse viser, at alle husstande har fået et større beløb til rådighed til forbrug de senere år, men især i husstande med en hovedperson mellem 65 og 74 år er rådighedsbeløbet vokset mere end i de andre aldersgrupper – stigningen har fra 2000 til 2008 været på 73 pct., mens den for de 15-64-årige var 42 pct. , Den kraftige stigning i de 65-74-åriges rådighedsbeløb betyder, at forskellen på, hvor mange penge den aldersgruppe og personer i den erhvervsaktive alder har til rådighed, er blevet udlignet. I 2000 var forskellen mellem de erhvervsaktives og de 65-74-åriges rådighedsbeløb på 38 pct. I 2008 var den 24 pct. , Det er dog vigtigt at fastslå, at undersøgelsen kun omfatter private husstande, og det betyder, at personer på institutioner som fx plejehjem eller sygehuse ikke er med i undersøgelsen. Men da grundlaget er det samme for både 2000 og 2008, må der alligevel siges at være tale om en reel udjævning. , Fakta: , Fra 2001 til 2011 voksede befolkningen over 65 år med 142.000 personer. Andelen af personer på 65 år og derover steg fra 14,8 pct. til 16,8 pct. , Befolkningsfremskrivningen forudsiger, at i 2040 vil andelen af befolkningen, som er 65 år og derover, udgøre lidt under en fjerdedel af den samlede danske befolkning. , Andelen af det samlede forbrug på medicin og sundhedsudgifter er faldet fra 5 til 4 pct. fra 2000 til 2008 blandt de 65-74-årige. For gruppen over 75 år er det derimod steget fra 3 til 6 pct. af det samlede forbrug. , I 2008 boede 74 pct. af de ældre mellem 65 og 74 år i parcelhus. I 2000 61 pct. De 65 -74-årige er i dag dem, der har flest kvadratmeter til rådighed., Pensionsopsparinger forsøder livet , Forklaringen på den store stigning i rådighedsbeløbet for de 65-74-årige skal primært findes i, at mange ældre i den aldersgruppe har haft mulighed for at spare op i løbet af deres liv, og derfor har private pensionsopsparinger. Samtidig har de en betydelig mindre gæld end den yngre del af befolkningen. Især pensionister med egen bolig har fået en stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig ikke i samme grad har fået forbedret deres økonomi. , Formueindkomster og private pensionsopsparinger betyder, at indkomstoverførsler fra det offentlige i form af pension og lignende udgør en stadig mindre del af indkomsten for de 65-74-årige. , Ældre bidrager mere til statskassen , På den otteårige periode, hvor de 65-74-åriges indkomster er vokset markant, er der i takt hermed ligeledes sket et bemærkelsesværdigt skred i forhold til deres skattebetalinger, som også er blevet udlignet i forhold til de erhvervsaktive. , De 65-74-åriges indkomstskatter steg fra et gennemsnit på 65.000 kr. pr. husstand i 2000 til 104.000 kr. i 2008. En stigning på 60 pct. De 15-64-åriges indkomstskatter steg med 35 pct. i samme periode. Så mens de yngre ældre i 2000 betalte omkring 56 pct. mindre i skat end de erhvervsaktive pr. husstand, så var det i 2008 kun 48 pct. , Samme udvikling har der været i forhold til moms og afgifter. I 2000 betalte de 31 pct. mindre end de erhvervsaktive, i 2008 var det reduceret til 22 pct. Altså betaler de ældre en større andel af de samlede skatteindbetalinger til det offentlige som en naturlig følge af, at de indkomstmæssigt har fået det bedre. , For flere ældre går regnestykket op , De 65-74-åriges øgede bidrag til statskassen betyder, at de rent faktisk er gået fra at være nettomodtagere af individuelle offentlige ydelser til stort set at være i balance. I 2000 modtog 65-74-årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra det offentlige. Det var i 2008 vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct. De ældre over 75 fik reduceret deres offentlige nettooverførsel pr. husstand fra 48 pct. i 2000 til 25 pct. i 2008. , Der er dog en række forhold at tage hensyn til. Ikke alle ydelser er medregnet (fx tilskud til medicin, udgifter til offentlig administration, militær, politi osv.). Igen gør det sig gældende, at der er tale om en opgørelse, der baserer sig på private husstande, hvilket betyder, at personer på plejehjem mv. ikke er medregnet. , Tallene skal altså tolkes med en vis forsigtighed, men da de samme forhold gjorde sig gældende i 2000 som i 2008, må udviklingen igen siges at være reel. , Uligheden blandt de ældre er vokset , Den udvikling, der er sket i de 65-74-åriges økonomi, gør sig ikke i samme grad gældende for den ældste del af befolkningen, som er over 74 år. Deres indkomster og rådighedsbeløb er ikke vokset i samme grad som den yngre del af de ældres – primært fordi de ikke i samme grad har private pensionsopsparinger. , Det betyder, at hvor de ældre tidligere var en forholdsvis økonomisk homogen gruppe, så er der over de senere år blevet en større ulighed blandt de ældre. Også internt i gruppen af 65 – 74-årige er der en større ulighed end tidligere. Den opstår, fordi der er forskel på, hvor meget de enkelte har haft mulighed for at spare op, mens de arbejdede. Derfor videreføres den skævhed i indkomst, der var, mens gruppen var erhvervsaktive, til pensionsårene. , Indkomstfordeling 2000 og 2008 fordelt på aldersgrupper, Danske ældre skruer op for aktiviteterne , Faktum er dog stadig, at de ældre generelt har flere penge til rådighed end tidligere, og at deres forbrug nærmer sig de erhvervsaktives. Og deres forbrug vidner om, at deres livsstil har taget netop den drejning, som EU lægger op til med udnævnelsen af 2012 til året for aktiv aldring. , Hele den danske befolkning har de senere år brugt flere penge på fritidsaktiviteter og ferie, men særligt de ældre bruger flere penge på denne type forbrug. Og mens andelen af forbrug, der går til ferie og fritid, er vokset, er andelen af forbrug på medicin og sundhedsudgifter faldet blandt de 65-74-årige. , Kilde: , Statistisk Tiårsoversigt 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-01-23-aktiv-aldring

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation