Søgeresultat

Ø-kommuner har de højeste udgifter pr. indbygger

Landets ø- og landkommuner havde i 2022 flest udgifter pr. indbygger, mens Frederiksberg Kommune havde færrest. Udgifter til senior- og førtidspension pr. indbygger er højere i landkommunerne end i resten af landet., 15. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Læsø, Lolland, Samsø og Langeland Kommune. Det er de fire kommuner i landet, som havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2022. Læsø Kommune havde den højeste med 95.048 kr. pr. indbygger. I den anden ende finder vi Frederiksberg Kommune, hvor udgiften var 56.161 kr. pr indbygger efterfulgt af Skanderborg Kommune og Vejle Kommune. , ”De store forskelle på kommunernes udgifter pr. indbygger i landets kommuner er ikke nødvendigvis et billede af kommuner med et større eller mindre serviceniveau eller bedre administration. Det er nok mere et udtryk for kommunernes forskellighed ift. befolkningssammensætning og geografi,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Nettodriftsudgifter pr. indbygger, 2022.,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK11, Landkommuner havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger, Hvis vi inddeler landets 98 kommuner i kategorierne hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner, så viser tallene, at landkommuner havde de højeste udgifter i 2022 på 71.622 kr. pr. indbygger. Storbykommuner havde de laveste udgifter på 62.597 kr. pr. indbygger. En landkommune er defineret som en kommune, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og antallet af tilgængelige arbejdspladser er mindre end 40.000. , De andre tre kommunegrupper, hovedstadskommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner havde alle udgifter for mellem 64.400-64.800 kr. pr. indbygger. I gennemsnit havde landets kommuner udgifter for 65.740 kr. pr. indbygger., Dykker vi ned i de forskellige udgiftsposter, så har landkommuner de højeste udgifter til ældre pr. indbygger, hvorimod hovedstadskommuner har de højeste udgifter til dagtilbud til børn og unge. Derudover er landkommunernes udgifter til senior- og førtidspension højere pr. indbygger i forhold til resten af landet. Her brugte landkommunerne 7.300 kr. pr. indbygger sidste år mod gennemsnittet for hele landet på 5.500 kr. Udgifterne var lavest i hovedstadskommunerne med en nettodriftsudgift pr. indbygger på 3.800 kr. , ”I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes bl.a., at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , I landkommunerne steg udgifterne pr. indbygger samlet set med 6.708 kr. fra 2019-2022. Til sammenligning steg udgifterne med mellem 4.600-5.400 kr. pr. indbygger for de andre kommunegrupper i perioden., Nettodriftsudgifter pr. indbygger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Kommunerne havde samlet set nettodriftsudgifter for 388,6 mia. kr. i 2022, hvilket er 9,3 mia. kr. mere end i 2021 svarende til en stigning på 2,5 pct. , Faktaboks: , De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. , Kommunegrupper: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Se nettodriftsudgifter pr. kommune , her. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-15-oe-kommuner-har-de-hoejeste-udgifter

Bag tallene

Lidt lavere andel af danskerne dør af kræft

Flest døde af kræft er i aldersgruppen 60-79 år samt 80+ år, og den hyppigste dødelige kræfttype er kræft i strube, lunge, luftrør og bronkier. , 29. oktober 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996. , Det viser tal fra Danmarks Statistik., Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996. Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag., ”Antallet af personer, der dør af kræft, har været svagt faldende i løbet af de sidste 23 år på trods af, at vi er blevet flere mennesker i den danske befolkning. Hvor andelen af døde af kræft er faldet lidt over perioden, er andelen af døde af hjertesygdomme derimod faldet markant,” siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik. , I absolutte tal døde 16.094 personer af kræft i 2019, hvor det i 1996 var 15.649., Døde ud af 100.000 personer efter de fem hyppigste dødsårsager i Danmark. 1996-2019, Kilde., www.statistikbanken.dk/dod1,  , Vi er blevet flere mennesker, Når vi ser på det samlede antal personer, der er døde af kræft, hører det også med til historien, at udover at vi er blevet flere mennesker, så er befolkningen også blevet ældre i perioden. , ”Sammensætningen af befolkningen har ændret sig i retning af flere ældre og færre yngre mennesker. Endelig hører det med i billedet, at middellevetiden har været stigende i perioden både for mænd og kvinder. De forhold er væsentlige faktorer i forståelse af tallene, og de faktorer har vi ikke taget højde for i figuren,” siger Dorthe Larsen., Om folketal, aldersfordeling og middellevetid, Pr. 1. januar 1996 var folketallet i Danmark 5,25 mio. mennesker. I 2021 var tallet pr. 1. januar 5,84 mio. mennesker. Det svarer til en stigning på 11 pct. fra 1996-2021., På samme måde udgjorde personer på 60 år og derover 20 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 1996. I 2021 var andelen steget til 26 pct., Middellevetiden var for perioden 1995/1996 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I perioden 2019/2020 var middellevetiden for mænd 79,5 år, mens den for kvinder var 83,6 år., Faldende andel dør af hjertesygdomme, Hvor kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark er den næsthyppigste årsag hjertesygdomme. , Andelen af personer, der dør af hjertesygdomme, har været markant faldende de senere år, fra 278 ud af 100.000 i 1996 til 106 ud af 100.000 i 2019. , Efter kræft og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager bronkitis og astma, mentale lidelser og karsygdomme i hjernen. , Andelen af personer, som dør af bronkitis, har været stabil siden 1996, og andelen af personer, der dør af karsygdomme i hjernen har været faldende. Omvendt har andelen af personer, der dør af mentale lidelser, været svagt stigende siden 1996. Mentale lidelser dækker bl.a. over demenssygdomme som fx Alzheimers. , Find flere tal om dødsårsager i Danmark her: , www.statistikbanken.dk/dod1, . , Flest døde af kræft er 60+ år, I 2019 var 55,0 pct. af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år. , Andel døde af kræft (pct.) fordelt på aldersgrupper. 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD1, Hyppigste dødelige kræfttype er i, strube, lunge, luftrør og bronkier, I 2019 døde 3.587 mennesker af kræft i , strube, lunge, luftrør og bronkier, , som dermed er den hyppigste dødelige kræftform. Den næsthyppigste dødelige kræfttype er kræft i , tarme ekskl. endetarm, , som 1.362 personer døde af i 2019. , ”, Ca. lige mange mænd og kvinder dør af kræft. Udelukkende kvinder dør af kræft i livmoderhals, livmoder i øvrigt og brystkræft, mens udelukkende mænd dør af kræft i blærehalskirtel, der også er kendt som prostatakræft,” siger Dorthe Larsen. , Antal døde af kræft fordelt på typer af kræft. 2019, Find flere tal om kræft hos Kræftens Bekæmpelse her, ., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du stille dem til Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på dla@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-10-29-lidt-lavere-andel-af-danskerne-doer-af-kraeft

Bag tallene

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid.  Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000.,  , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

Bag tallene

To ud af tre unge bliver konfirmeret

Efter et par år med fald i andelen af konfirmander blandt de unge har tallet ligget stabilt de seneste to år. I 2022 blev ca. 66 pct. af en "konfirmationsårgang" konfirmeret i kirken – med stor variation på danmarkskortet. Nordjylland har den højeste andel konfirmander, mens hovedstadsområdet har den laveste., 4. maj 2023 kl. 13:00 ,  , Højsæsonen for konfirmationer er i fuld gang. I 2022 blev ca. 45.700 unge konfirmeret, svarende til ca. 66 pct. af de 14-15-årige. Året før var andelen af konfirmationsårgangen nogenlunde den samme, imens antallet af konfirmander var 45.000 unge., Andelen af unge, der bliver konfirmeret, har dermed ligget stabilt de seneste to år efter et par år med synligt fald. Konfirmationsprocenten faldt i 2019, og kurven fortsatte videre nedad i 2020. Her medførte udbruddet af COVID-19 i det tidlige forår en ny virkelighed med udskudte konfirmationer, konfirmandundervisning på zoom og aflyste eller amputerede fester. , Konfirmationsprocent, , 2006-2022 (hele landet), Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, FAKTA / Konfirmationsprocent, Konfirmationsprocenten er beregnet ved at sammenholde antallet af konfirmationer et givent år med det gennemsnitlige antal af unge i de to årgange af 14-årige og 15-årige i befolkningen., Antallet af konfirmationer er baseret på data fra Kirkeministeriet, som ikke rummer data på individniveau om bl.a. alder. Dermed er konfirmander under 14 år også omfattet i det samlede antal konfirmationer., Største fald i Helsingør Stift, Det nuværende niveau på 66 pct. er noget lavere, end det var for 10 år siden. Dengang blev 71 pct. af de 14-15-årige konfirmeret. , Udviklingen ses tydeligst på Sjælland, hvor Helsingør Stift med 9 procentpoint har haft det største fald i løbet af ti år, .,   , Konfirmationsprocent, pr. stift, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, I forvejen har Københavns og Helsingør Stifter den laveste andel unge, der bliver konfirmeret – i 2022 var det 39 pct. i København og 53 pct. i Helsingør., Fyns Stift har som det eneste haft en stigning i andelen af konfirmationer fra 2012-2022., Unge med dansk oprindelse, bliver hyppigst konfirmeret, Når unge i det østlige Sjælland fravælger konfirmationen i særlig høj grad, skal det bl.a. ses på baggrund af befolkningssammensætningen i dette område. Det pointerer afdelingsleder hos Danmarks Statistik, Dorthe Larsen., ”Der er mange grunde til, at unge fravælger konfirmationen. Blandt andet spiller det en rolle, at mange kommuner i provstierne med en lav konfirmationsprocent har en særlig høj andel af borgere med ikke-vestlig baggrund,” siger Dorthe Larsen., I Helsingør Stift finder man således kommuner med en langt højere andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end landsgennemsnittet på knap 10 pct. Fx Høje Taastrup med en andel på 26 pct., Rødovre og Glostrup med 19 pct. samt Gladsaxe og Herlev, med en andel på 18 pct. , I København er andelen på ca. 16 pct.,  , Konfirmationsprocent, fordelt på provstier, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarkskortets kirkelige inddeling, Landet er inddelt i ti stifter.  Hvert stift er inddelt i provstier (102 i alt). Hvert provsti er inddelt i sogne (2.129 i alt).

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-04-to-ud-af-tre-konfirmeret

Bag tallene

Fald i produktionen af økologisk mælk

Både produktionen af økologisk mælk samt mængden af økologisk oksekød, der bliver solgt i forretningerne, er faldet efter at have været stigende i flere år., 11. april 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Produktionen af økologisk mælk er faldet. Der blev i 2023 produceret 691 mio. kg mælk, mens dette tal i 2022 lød på 728 mio. kg. Det er et fald på 5 pct. for økologisk mælk, mens produktionen af mælk generelt er uændret. Faldet er fortsat ind i den første måned af 2024. Noget af mælken går selvfølgelig til skummet-, mini-, let-, eller sødmælk til kaffen og skolemælken, men en del bruges også til produktion af fx ost, smør og yoghurt. Den økologiske mælk udgør ca. 12 pct. af den samlede mælkeproduktion i Danmark., ”I lang tid har produktionen af økologisk mælk været stigende. Nu er den faldet lidt igen. Det kan skyldes, at inflationen i en periode fik folk til at spare ved at omlægge forbruget til billigere varer, når de handler i supermarkedet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Køerne, der leverer økologiske mælk, er blandt dem, der snart kommer på græs. Mange landmænd markerer dagen på søndag, d. 14. april. , Indvejet økologisk mælk på de danske mejerier, januar 2010-januar 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Hver tiende slagtede ko er økologisk, Siden 2010 er det samlede antal af slagtet kvæg, hvilket er den samlede betegnelse for dyrene uafhængigt af køn og omfatter blandt andet kalve og køer, faldet 11 pct. fra 495.000 stk. i 2010 til 440.000 stk. i 2023. I samme periode er antallet af slagtet økologisk kvæg samlet set steget 52 pct. fra 20.600 i 2010 til 31.400 i 2023. Ser man alene på de økologiske køer, altså hunkvæg som har født, er antallet af slagtninger dog faldet lidt det seneste år., Økologisk kvæg udgør 7 pct. af alle slagtninger, og økologiske køer udgør 11 pct. af de køer, der bliver slagtet., I Danmark anvendes kvæg primært til at producere mælk, mens det sekundært anvendes til kød. De fleste kviekalve (hunkalve) skal anvendes til mælkeproduktion og bliver til køer. Det hyppigst slagtede kvæg i Danmark er køer, der ikke anvendes som malkekøer mere. Derfor er den bedste indikation på kvægbestanden at se udviklingen i antallet af køer – både levende og slagtede., Danmarks Statistik har endnu ikke tal for den økologiske kvægbestand i 2023, men i 2022 var der 215.300 økologiske kvæg. , ”Vi har endnu ikke opgjort den økologiske kvægbestand for 2023, men produktionen af mælk og slagtninger af køer taget i betragtning, forventer vi at se et fald i den økologiske bestand. I sidste ende afhænger udbuddet af efterspørgslen, og den lader til at være faldet på de økologiske kvægprodukter,” forklarer Mona Larsen., Slagtninger af økologisk kvæg , Kilde: Særkørsel, Indtil 2022 var både antallet af økologisk kvæg og deres andel af den samlede bestand steget siden 2010. Økologiske kvæg udgjorde i 2022 15 pct. af den danske kvægbestand på 1,5 mio. i 2022, mens den andel var 9 pct. i 2010., Andelen af økologiske kvæg af den samlede kvægbestand , Anm.: 2021 og 2022 er baseret på stikprøver, hvorfor der er en vis statistisk usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyroeko, Der handles mindre økologisk okse- og kalvekød i butikkerne, Efterspørgslen på økologisk oksekød til bolognesen eller kalvekød til frikadellerne har været faldende siden 2020. Indtil da var salget af den type økologisk kød i detailhandlen næsten uafbrudt steget siden 2010, hvor salget endte på 1,4 mio. kg., Detailomsætningen af økologisk okse- og kalvekød er faldet fra 3,8 mio. kg. i 2020 til 2,8 mio. kg. i 2022. I gennemsnit blev økologiske fødevarer 6 pct. dyrere fra 2021 til 2022, mens fødevarer generelt steg 12 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-04-11-fald-i-produktionen-af-oekologisk-maelk

Bag tallene

De fleste børn har søskende at fejre jul med

I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 261 - 280 af 326, 23.7.2004, Lille stigning i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 7 i juni til 8 i juli. Forbrugertilliden fastholder dermed det høje niveau som startede i foråret., Periode: Juli 2004,  , 24.6.2004, Lille fald i forbrugernes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet en lille smule efter et optimistisk for-år. Indikatoren er dalet fra 8 i april og maj til 7 i juni. Forbrugertilliden ligg ..., Periode: Juni 2004,  , 24.5.2004, Uændret høje forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret fra april til maj. Dermed holder forbrugertillidsindikatoren det høje niveau, som ikke er overgået de sidste seks år., Periode: Maj 2004,  , 23.4.2004, Forbrugerne i forårshumør, Regeringens forårspakke ser ud til at have virket efter hensigten: Den samlede for-brugertillidsindikator steg fra 3 i marts til 8 i april. Ikke siden april 1998 har forb ..., Periode: April 2004,  , 23.3.2004, Fortsat positive forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 2 i februar til 3 i marts. Dermed rettede forbrugertilliden sig lidt op efter sidste måneds fald på 3 procentpoint., Periode: Marts 2004,  , 23.2.2004, Forbrugertilliden faldt tilbage, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 5 i januar til 2 i februar. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet fra før januar., Periode: Februar 2004,  , 23.1.2004, Forbrugertilliden stormer frem, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 1 i december til 5 i januar. Det er det højeste niveau siden juni 2000., Periode: Januar 2004,  , 23.12.2003, Forbrugertilliden faldt i december, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i november til 1 i december. Den sidste måling i år er dermed på samme niveau som gennemsnittet for hele året., Periode: December 2003,  , 25.11.2003, Forbrugerforventningerne uændret, Den samlede forbrugertillidsindikator er 2 i november og dermed uændret i forhold til oktober. Forbrugerforventningerne ligger alt i alt på den positive side af 0-stregen ..., Periode: November 2003,  , 23.10.2003, Forbrugerforventningerne steg, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i september til 2 i oktober og fortsætter dermed sin kurs med skiftevis fald og stigning. Vurderingen af familiens nuvære ..., Periode: Oktober 2003,  , 25.9.2003, Forbrugerforventningerne faldt, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 2 i august til 0 i september og er dermed tilbage på niveauet for juli. , Periode: September 2003,  , 26.8.2003, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 0 i juli til 2 i august og er dermed på sit højeste niveau siden januar i år. Forbrugernes tillid til landets økonomi steg ..., Periode: August 2003,  , 23.7.2003, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 1 i juni til 0 i juli. Efter at forbrugerne i tre måneder har haft stigende tiltro til deres egen økonomiske situation, er ..., Periode: Juli 2003,  , 24.6.2003, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er 1 i juni og dermed uændret i forhold til maj., Periode: Juni 2003,  , 27.5.2003, Forbrugerforventningerne stiger fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -2 i april til 1 i maj, og er dermed positiv for første gang siden januar. , Periode: Maj 2003,  , 28.4.2003, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Forbrugerne ser lidt lysere på fremtiden. Den samlede forbrugertillidsindikator steg således fra -3 i marts til -2 i april, og er dermed på niveau med februar 2003, Periode: April 2003,  , 21.3.2003, Laveste forbrugerforventninger siden oktober 2001, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra -2 i februar til -3 i marts, og er dermed på det laveste niveau siden oktober 2001. Det er vurderingen af landets økonomis ..., Periode: Marts 2003,  , 21.2.2003, Kraftigt fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 4 i januar til -2 i februar, og det er det største fald i en enkelt måned siden juli 1998. Samtlige af indikatorerne, der ..., Periode: Februar 2003,  , 23.1.2003, Kraftig stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra -1 i december til 4 i januar, og dermed er forbrugertillidsindikatoren på det højeste niveau siden april efter 3 måneders k ..., Periode: Januar 2003,  , 23.12.2002, Fortsat fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 0 i november til -1 i december, og dermed er fobrugertillidsindikatoren faldet for 3. måned i træk., Periode: December 2002,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=14

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 241 - 260 af 326, 23.3.2006, Forbrugernes forventninger høje trods fald, For anden måned i træk faldt forbrugernes forventninger. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,8 i februar til 10,4 i marts. Selvom forbrugerforventningerne ..., Periode: Marts 2006,  , 23.2.2006, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det rekordhøje niveau fra januar. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 15,5 i januar til 11,8 i februar. Niveauet ..., Periode: Februar 2006,  , 24.1.2006, Højeste forbrugerforventninger nogensinde, Januar måneds forbrugerforventninger har slået alle tidligere rekorder. Forbrugerforventningerne er de højeste, der er målt, siden undersøgelsen startede i 1974. Den saml ..., Periode: Januar 2006,  , 23.12.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Forbrugerforventningerne kunne ikke fastholde det høje niveau i december. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i november til 8,4 i december., Periode: December 2005,  , 24.11.2005, Højeste forbrugerforventninger i år, Forbrugerforventningerne fortsætter det høje niveau. Den samlede forbrugertillids-indikator steg fra 11,1 i oktober til 11,2 i november, hvilket er det højeste i år. , Periode: November 2005,  , 24.10.2005, Forbrugernes forventninger igen på højt niveau, Efter sidste måneds fald er forbrugerforventningerne tilbage på august måneds høje niveau. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 9,7 i september til 11,1 i oktob ..., Periode: Oktober 2005,  , 23.9.2005, Lille fald i forbrugernes forventninger, Efter stigninger to måneder i træk faldt forbrugerforventningerne i denne måned lidt. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,1 i august til 9,7 i september. , Periode: September 2005,  , 23.8.2005, Forbrugerforventningerne fortsætter stigningen, For anden måned i træk er forbrugerforventningerne steget. Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8,9 i juli til 11,1 i august, svarende til det høje niveau i jan ..., Periode: August 2005,  , 25.7.2005, Højeste forbrugerforventninger siden februar, Efter de sidste 2 måneders fald er forbrugerforventningerne igen på vej op. Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 5,6 i juni til 8,9 i juli. , Periode: Juli 2005,  , 24.6.2005, Igen fald i forbrugerforventningerne, Ligesom i sidste måned oplevede forbrugertilliden et lille fald i juni. Det skyldes især, at vurderingen af landets fremtidige økonomiske situation er den laveste siden e ..., Periode: Juni 2005,  , 24.5.2005, Lille fald i forbrugerforventningerne, Forbrugertilliden kunne ikke fortsætte den store stigning fra sidste måned. Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,0 i april til 7,1 i maj. , Periode: Maj 2005,  , 25.4.2005, Forbrugerforventningerne stiger igen, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 4,6 i marts til 8,0 i april. Dermed er forbrugertilliden rettet noget op efter 2 måneders fald., Periode: April 2005,  , 23.3.2005, Fortsat faldende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8,9 i februar til 4,6 i marts. Dermed fortsætter forbrugertilliden med at falde og er nu på det laveste niveau siden marts ..., Periode: Marts 2005,  , 23.2.2005, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 11,2 i januar til 8,9 i februar. Dermed kunne forbrugertilliden ikke holde fast i det høje niveau fra sidste måned. Forbru ..., Periode: Februar 2005,  , 24.1.2005, Forbrugernes forventninger de højeste i syv år, Forbrugernes forventninger har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Den samlede Forbrugertillidsindikator er nu 11 ..., Periode: Januar 2005,  , 23.12.2004, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Forbrugernes forventninger er steget i december i forhold til november. Den samlede forbrugertillidsindikator er 8. Ser man på gennemsnittet for hele 2004, er den samle-d ..., Periode: December 2004,  , 26.11.2004, Stabile forbrugerforventninger, Forbrugernes forventninger er uændrede i november i forhold til de to foregående måneder. Den samlede forbrugertillidsindikator er 7. Forbrugerforventningerne har ligget ..., Periode: November 2004,  , 25.10.2004, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er i oktober 7 og dermed uændret i forhold til september. Forbrugerforventningerne har ligget på et højt niveau siden april i år., Periode: Oktober 2004,  , 24.9.2004, Aftagende forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 10 i august til 7 i september. Dermed er forbrugertilliden tilbage på niveauet for juni måned., Periode: September 2004,  , 26.8.2004, Højeste forbrugerforventninger i over seks år, Den samlede forbrugertillidsindikator steg fra 8 i juli til 10 i august. Forbrugertilliden er dermed på det højeste niveau siden marts 1998., Periode: August 2004,  , Forrige, 1, ..., 12, 13, 14, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=13

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 301 - 320 af 331, 12.6.2001, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 151.000 mod 151.200 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. ..., Periode: April 2001,  , 3.5.2001, Ledighedsprocenten uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 151.300 mod 151.200 (revideret) i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocen ..., Periode: Marts 2001,  , 29.3.2001, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 151.100 mod 148.900 (revideret) i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om en ledig ..., Periode: Februar 2001,  , 8.3.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar var 147.800 mod 149.500 (revideret) i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed er der tale om et fald på 0,1 ..., Periode: Januar 2001,  , 25.1.2001, Fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var 149.700 (eller 5,4 pct.) mod 152.600 (eller 5,5 pct.) (revideret) i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. ..., Periode: December 2000,  , 8.1.2001, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 154.900 mod 154.100 (revideret) i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en stigning på 0,1 ..., Periode: November 2000,  , 7.12.2000, Uændret arbejdsløshedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober er opgjort til 153.700 mod 152.500 (revideret) i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer for begge må ..., Periode: Oktober 2000,  , 26.10.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september er opgjort til 152.000 mod 149.800 (revideret) i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en sti ..., Periode: September 2000,  , 28.9.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 146.000 mod 148.800 (revideret) i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til et fald på 0,1 pro-cent ..., Periode: August 2000,  , 7.9.2000, Mindre stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli 2000 er opgjort til 151.000 mod 150.300 (reviderede tal) i juni 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. af a ..., Periode: Juli 2000,  , 3.8.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for juni 2000 er opgjort til 150.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 148.400 eller 5,3 pct. (reviderede tal) for maj, når der ko ..., Periode: Juni 2000,  , 29.6.2000, Mindre stigning i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for maj 2000 er opgjort til 146.700 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 146.000 eller 5,2 pct. (reviderede tal) for april, når der k ..., Periode: Maj 2000,  , 13.6.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for april 2000 er opgjort til 144.400 eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken mod 146.900 (revideret tal) eller 5,3 pct. for marts, når der ..., Periode: April 2000,  , 3.5.2000, Fortsat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for marts 2000 er opgjort til 147.800 mod 148.400 (revideret) i februar 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,3 pct. af ..., Periode: Marts 2000,  , 30.3.2000, Fortsat moderat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for februar 2000 er opgjort til 148.000 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 149.000 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i j ..., Periode: Februar 2000,  , 9.3.2000, Mindre fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for januar 2000 er opgjort til 148.800 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 150.200 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i de ..., Periode: Januar 2000,  , 27.1.2000, Ingen ændring i arbejdsløshedsprocenten, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for december 1999 er opgjort til 150.100 mod 150.900 for november 1999, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken for begge måned ..., Periode: December 1999,  , 10.1.2000, Fortsat fald i ledigheden, Det gennemsnitlige antal registrerede ledige for november 1999 er opgjort til 151.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 152.500 eller 5,5 pct. for måneden før, når der ..., Periode: November 1999,  , 9.12.1999, Arbejdsløsheden (md.) oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 28.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) september 1999, Periode: September 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=16