Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2531 - 2540 af 3178

    Lidt flere unge har et fritidsjob

    35,7 pct. af unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022 mod 34,9 pct. i 2021. Der er flest unge vestjyder, som har et fritidsarbejde, og færrest i kommuner i hovedstadsområdet. , 7. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Lidt flere unge vælger at bruge noget af deres fritid på at arbejde. Nye tal viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år, som har et fritidsarbejde, er steget fra 34,9 pct. i 2021 til 35,7 pct. i 2022. Den største stigning ses hos drengene, hvor andelen er steget fra 33,1 pct. i 2021 til 34,5 pct. i 2022. Der er med 36,8 pct. dog stadig flest piger i aldersgruppen, som har et fritidsjob. , ”Beskæftigelsesfrekvensen for den ældste gruppe blandt de unge, dvs. de 17-årige, er på hele 61,8 pct. Blandt de 17-årige arbejder 64,0 pct. af pigerne og 59,7 pct. af drengene. Til sammenligning arbejder 22,7 pct. af de 17-årige i vores naboland Sverige. I Sverige er forskellen på piger og drenges fritidsarbejde også større end i Danmark, idet 27,8 pct. af pigerne arbejder, mens kun 17,9 pct. af drengene arbejder,” siger Pernille Stender, chefkonsulent hos Danmarks Statistik., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2021-2022, Kilde: Særtræk fra Danmarks Statistik., Fire ud af ti 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarkeder og varehuse, I 2022 var 38,5 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftigede i supermarkeder og varehuse. Dernæst følger 14,3 pct. af gruppen, som får deres lønseddel fra en restaurant. Hos de 13-14-årige med fritidsjob er der flest ansat i post- og kurertjeneste med 25,2 pct. efterfulgt af restauranter med 10,0 pct. , Flest i Ringkøbing-Skjern Kommune og færrest i Gentofte Kommune, Fordeler vi andelen af unge med et fritidsarbejde i aldersgruppen mellem 13 og 17 år i 2022 efter bopælskommuner, finder vi den højeste beskæftigelsesprocent i Ringkøbing-Skjern Kommune med 47,0 pct. I Varde og Lemvig Kommuner er hhv. 45,7 og 44,9 pct. i beskæftigelse. , Den laveste beskæftigelsesprocent finder vi blandt flere kommuner i hovedstadsområdet, hvor den laveste andel er i Gentofte Kommune med 28,3 pct. Dernæst følger Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med hhv. 28,8, 29,3 og 29,7 pct. , Faktaboks: Ny tabel for unge og fritidsjobs, Danmarks Statistik har oprettet en ny tabel i Statistikbanken, hvor der kan trækkes tal for antal personer, der har et fritidsjob. Her kan man trække tal på et-års-interval mellem 13 og 70 år for perioden 2008 til 2022. Man kan også se tallene pr. kommune og efter køn. Tabellen kan findes her: , www.statistikbanken.dk/RAS210, Faktaboks om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-07-Lidt-flere-unge-har-et-fritidsjob

    Bag tallene

    Stor stigning i andel af 15-årige med et fritidsjob

    Flere 15-årige kommer ud på arbejdsmarkedet, og andelen af 15-årige med et fritidsjob er steget 4,5 pct. point fra 2019 til 2023. Tre jyske kommuner topper listen over andelen af unge 13-17-årige med et fritidsjob de seneste fem år., 4. marts 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Nye tal viser, at andelen af 15-årige, som har et fritidsarbejde, er steget fra 32,8 pct. i 2019 til 37,4 pct. i 2023. For de 16-årige gik udviklingen i den modsatte retning, idet deres beskæftigelsesfrekvens faldt en smule fra 42,7 pct. i 2019 til 42,5 pct. i 2023. , ”Siden 2019 er der sket en markant udvikling for de 15-årige på arbejdsmarkedet, hvor både drenge og piger i langt højere grad end i 2019 tager et fritidsjob. Dog er det fortsat de 17-årige, som topper beskæftigelsesfrekvensen,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigelsesfrekvensen for 13-17-årige er set over ét steget fra 33,1 pct. i 2019 til 35,6 pct. i 2023. Det svarer til, at 123.000 personer i aldersgruppen modtog en lønseddel i 2023 mod 112.000 personer i 2019. , Det er især pigerne blandt de 13-17-årige, som bruger en del af deres fritid på at arbejde. 36,7 pct. af pigerne arbejder i deres fritid, mens fritidsjob er lidt mindre udbredt blandt drengene, hvor 34,6 pct. arbejder i deres fritid. Det svarer til en forskel på 2,1 procentpoint i pigernes favør i 2023., I 2019 var forskellen dog større. Her var beskæftigelsesfrekvensen for pigerne på 34,6 pct., mens den for drengene var på 31,6 pct., hvilket svarer til en forskel på 3,1 procentpoint. Det er især blandt de 17-årige drenge, at andelen med fritidsjob er steget. I 2019 havde 54,6 pct. af drengene et fritidsjob, mens 59,3 pct. af drengene havde et fritidsjob i 2023. For pigernes vedkommende havde 62,0 pct. et fritidsjob i 2019 og 62,9 pct. i 2023., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2019 og 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/RAS210, Over halvdelen af 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarked, varehus eller restauranter, I 2023 var 53,4 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftiget i supermarkeder, varehuse eller restauranter, heraf arbejdede 38,7 pct. i supermarkeder og varehuse, mens 14,7 pct. var ansat i restauranter. De 13-14-årige med fritidsjob var oftest ansat i post- og kurertjeneste med en andel på 24,3 pct., efterfulgt af restauranter med 9,3 pct., De unge på Læsø topper listen, Næsten halvdelen af de 13-17-årige på Læsø og Fanø arbejder i deres fritid, hvor hhv. 49,3 pct. og 47,8 pct. havde et fritidsjob i 2023. Der bor dog relativt få unge på disse to øer, og derfor svinger beskæftigelsesfrekvensen en del fra år til år. Blandt de større kommuner er der flest unge, der arbejder i Varde Kommune med 47,7 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune og Tønder Kommune med hhv. 46,2 pct. og 44,1 pct. Den laveste beskæftigelsesprocent findes i Frederiksberg Kommune med 28,8 pct. og dernæst i de to københavnske omegnskommuner Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune med 29,2 pct. og 29,5 pct.  , ”Set over de seneste fem år så er det i Varde, Ringkøbing-Skjern og Tønder Kommuner, hvor flest unge har haft fritidsjob,” siger Pernille Stender., Faktaboks om unges beskæftigelse:, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man tælles som beskæftiget, når man arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. , Tallene i artiklen er afrundet til en decimal.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-03-04-stor-stigning-i-andel-af-15-aarige-med-et-fritidsjob

    Bag tallene

    32.100 ukrainske statsborgere har opholdstilladelse efter særloven

    Den 1. oktober 2024 havde 32.100 ukrainske statsborgere opholdstilladelse i Danmark efter særloven. 27 pct. er under 18 år, og der bor flest i landets fire største byer. , 24. februar 2025 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, og , Lisbeth Harbo, I dag er det tre år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Vi har set nærmere på de personer, som har fået ophold i Danmark efter særloven for fordrevne fra Ukraine. , Den 1. oktober 2024 udgjorde antallet af ukrainske statsborgere med ophold efter særloven 32.100 personer. Blandt disse var 27 pct. børn og unge under 18 år, dvs. 8.500 personer. Kønsfordelingen blandt personer over 18 år var henholdsvis 65 pct. kvinder og 35 pct. mænd. 89 pct. af de voksne var i alderen 18-64 år. , I krigens første år var der en relativ stor indvandring af ukrainske statsborgere i månederne marts-juni 2022, men også i de efterfølgende år er der løbende indvandret ukrainske statsborgere, som har fået ophold efter særloven., ”Hvor de ukrainske statsborgere, som indvandrede i krigens første måneder, i høj grad var kvinder og børn, er gruppen efterfølgende lidt mere jævnt fordelt. Der er dog stadig en stor andel børn og kvinder blandt de indvandrede ukrainske statsborgere, hvilket er anderledes end for indvandrergruppen som helhed,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ukrainske statsborgere efter særloven i Danmark efter køn og alder, pr. 1. oktober 2024, Kilde: Særkørsel. , Flest ukrainske statsborgere i de store byer , Ikke overraskende boede der antalsmæssigt flest ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i de fire kommuner København, Aarhus, Odense og Aalborg, svarende til i alt 7.500 personer. Andelene i forhold til kommunernes samlede befolkning i disse fire kommuner var 0,5-0,6 pct.  , I Lemvig Kommune var der den 1. oktober 2024 bosat 200 ukrainske statsborgere med ophold efter særloven, svarende til 1,1 pct. af kommunens befolkning. Dermed er Lemvig Kommune den kommune i landet, hvor ukrainske statsborgere med ophold efter særloven udgør den største andel af kommunens befolkning den 1. oktober 2024. I alle øvrige kommuner udgør andelen under 1,0 pct., Ukrainske statsborgere efter særloven er især ansat inden for områder som rengøring, hoteller og restauranter, Af de 32.100 ukrainske statsborgere, som er omfattet efter særloven, var 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i 3. kvartal 2024. , Zoomer vi ind på de 18-64-årige, så var der 12.100 personer i beskæftigelse, hvilket svarer til 58 pct. af de 20.900 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven., "I 3. kvartal 2024 var 58 pct. af de 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i lønmodtagerbeskæftigelse - i 3. kvartal 2022 var det omkring en tredjedel,” siger Lars Peter Christensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Ser vi på branchefordelingen for de ovennævnte 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse, så var det især inden for de brancher, som omfatter rengøring og vikarbureauer samt hoteller og restauranter, at gruppen havde fundet beskæftigelse. , I 3. kvartal 2024 havde omkring 2.200 ansættelse i hoteller og restauranter, og der var ligeledes 2.200 i den branche, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Desuden havde 1.700 ansættelse inden for branchen handel, 1.600 inden for industri, og 1.500 i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri, som hovedsageligt omfatter landbrug for de ukrainske statsborgeres vedkommende., Antal lønmodtagere, ukrainske statsborgere efter særloven, 3. kvt. 2024, Kilde: Særkørsel., Faktaboks: , Alle tal i artiklen er baseret på særkørsel med anvendelse af Danmarks Statistiks befolkningsstatistik kombineret med statistikken 'beskæftigelse for lønmodtagere'. , Særloven: , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine., Ukrainske statsborgere kan også opholde sig i Danmark på et andet opholdsgrundlag end efter særloven, hvorfor det totale antal ukrainske statsborgere i Danmark den 1. oktober 2024 var 46.025 personer, heraf 42 pct. mænd og 58 pct. kvinder. Se tabel , www.statistikbanken.dk/FOLK1B, ., Danmarks Statistik opgør også befolkningen efter personernes oprindelsesland i , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, , og 1. oktober 2024 var der 48.255 med oprindelse i Ukraine, heraf var 91 pct. indvandrere og 9 pct. efterkommere., Derudover opgør Danmarks Statistik antal indvandrere med lønmodtagerjob i , www.statistikbanken.dk/LBESK46, . Denne tabel er underopdelt efter udvalgte oprindelseslande, herunder Ukraine. I 3. kvartal 2024 var der i alt 22.220 indvandrere med lønmodtagerjob med Ukraine som oprindelsesland. Disse tal er også fordelt efter køn og branchegrupper.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-02-24-Ukrainske-statsborgere

    Bag tallene

    Ukrainere i Danmark

    Ved årsskiftet boede der lidt over 16.000 personer med ukrainsk oprindelse i Danmark. Halvdelen er på arbejdsmarkedet og arbejder inden for især svine- og kvægproduktion. , 18. marts 2022 kl. 7:30 - Opdateret 21. marts 2022 kl. 13:50 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi har opdaget en fejl i tallet for offentligt forsørgede i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., 16.422. Så mange ukrainere boede der i Danmark den 1. januar 2022. Det er mere end en tredobling siden 2008. Ukrainerne i Danmark fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder, og 13.363 er indvandrere, mens 3.059 er efterkommere. 2.186 har et dansk statsborgerskab., Personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark over tid, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Region Midtjylland er den landsdel, der huser flest med ukrainsk oprindelse og dernæst følger Region Syddanmark. Der bor færrest i Region Sjælland., De bosatte i Danmark med ukrainsk oprindelse er forholdsvist unge, og her bor flest, der har kunnet fejre deres 30-års fødselsdag inden for det seneste år., ”Størstedelen af personer med ukrainsk oprindelse i Danmark er i 20’erne og 30’erne, og meget få er over 50 år. Der er også en stor andel af helt små børn, hvilket formodentlig skyldes, at dem i 30’erne har fået børn inden for de seneste år,” siger statistikansvarlig Dorthe Larsen., Aldersgruppefordeling af personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, ”De personer med ukrainsk baggrund, der kommer til Danmark i de kommende måneder, vil formentlig have en anden køns- og alderssammensætning end den ukrainske befolkning, der allerede bor i Danmark. Det vil for eksempel sandsynligvis primært være kvinder og børn, der kommer hertil,” understreger Dorthe Larsen., Tilknytning til arbejdsmarkedet, I slutningen af november 2020 var der 8.694 lønmodtagere med ukrainsk oprindelse på det danske arbejdsmarked. Her tæller både indvandrere og efterkommere med. Over halvdelen, 4.808, arbejdede inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, og dernæst var en del ansat inden for handel og transport samt i industrien., Det er især i svine- og kvægbranchen, der findes mange lønmodtagere med ukrainsk oprindelse. I svinebranchen var der 2.016 beskæftigede, mens der var 1.593 i kvægbranchen. , ”Hver fjerde af de beskæftigede lønmodtagere i den danske svineproduktion kom i 2020 fra Ukraine. I kvægbranchen var det hver femte. Det er ikke ualmindeligt, at beskæftigede fra et land fylder meget i en branche på denne måde. Det kan skyldes, at beskæftigede i én branche tiltrækker arbejdskraft fra sit eget land til samme branche,” forklarer Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigede med ukrainsk oprindelse, 2020-tal , Kilde: Særkørsel på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ,  , Mod slutningen af 2019 var 247 personer med ukrainsk oprindelse arbejdsløse, mens , 238 var på offentlig forsørgelse eksklusiv SU, . Derudover var 5.279 ukrainere i andre grupper uden for arbejdsstyrken, herunder var 1.597 under uddannelse, og 1.813 var børn og unge., ”Meget få var arbejdsløse eller offentligt forsørgede. Det skyldes højst sandsynligt, at de fleste med ukrainsk oprindelse, som er i den normalt erhvervsaktive alder, er kommet til Danmark for at arbejde,” siger Pernille Stender., Ved spørgsmål angående befolkningstal er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på , dla@dst.dk, eller tlf. 3917 3307, Ved spørgsmål angående beskæftigelsestal er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller tlf. 3917 3404

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-18-ukrainere-i-danmark

    Bag tallene

    Mænd og kvinder har forskellige tilgange til investeringer i aktier

    Foruden pensionsopsparingerne er det lidt mere end hver femte person i Danmark, som ejede aktier i 2019. Generelt er andelen af mænd som har aktier lidt højere, end det er tilfældet for kvinder. Det er især personer over 40 år, der ejer aktier, og de store aktieformuer er koncentreret hos få personer., 18. marts 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Nogle mennesker sætter alle deres ekstra penge ind på en konto i banken, mens andre vælger at investere dem. Én af de måder, man kan investere sine penge på, er ved at købe aktier. Enten ved at købe aktier i enkelte virksomheder eller ved at købe ejerandele i investeringsforeninger. Danmarks Statistiks nyeste data om aktieejerskab stammer fra formuestatistikken, der senest er opgjort pr. 31. december 2019. En særkørsel af disse data viser, at da havde 21 procent af den danske befolkning aktier.  Andelen af mænd, der har aktier, er på 23 procent, og det er en smule mere, end det er tilfældet for kvinder, hvor andelen er 20 procent. Hvis man ser på, hvordan mænd og kvinder har deres aktier, gælder det, at lige under 10 procent af både mænd og kvinder har aktier igennem en investeringsforening. Når det kommer til ejerskab af individuelle aktier, er der en større forskel mellem kønnene. Lige under 18 procent af mændene har aktier på denne vis, mens det er tilfældet for 14 procent af kvinderne i 2019.,  , Faktaboks om opgørelsen af aktieejerskab, I denne opgørelse er der kun set på personernes private og direkte ejerskab af børsnoterede aktier i depot, enten som individuelle aktier i specifikke virksomheder eller igennem investeringsforeninger. Aktieejerskab igennem for eksempel pensionsopsparinger indgår således ikke. Danmarks Statistik har ikke data om, hvordan de enkelte pensionsformuer er investeret., De private pensionsformuer, hvoraf en del også er investeret i aktier, er mere end 10 gange større end aktieformuerne. Mænd har gennemsnitligt også større pensionsformuer end kvinder, om end , forskellene mellem kønnene her er lidt mindre, , end de er på aktieformuerne. , Herudover har mange selvstændige og ejere af familievirksomheder unoterede aktier. Disse handles ikke på børserne, så værdien af de enkelte aktiebesiddelser er således ukendt, og indgår derfor heller ikke i denne opgørelse., ”Generelt er der større risikospredning, når man har aktier igennem en investeringsforening. Da andelen af mænd, der har enkeltstående aktier i deres private aktieinvesteringer, er større end andelen af kvinder med enkeltstående aktier, antyder data, at mænd overordnet er lidt mere risikovillige i deres investeringer, end det er tilfældet for kvinder,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Opgørelsen viser dog også, at der ikke er stor forskel mellem kønnene, når man ser på andelene, der ejer enkeltstående aktier og/eller aktier igennem en investeringsforening. Mænd har dog generelt flere penge stående i aktier, end det er tilfældet for kvinder”., I , formuestatistikken, kan man se, at 24 pct. af mænds og 18 pct. af kvinders finansielle formue er investeret i individuelle aktier. Dette skyldes, at mænd også gennemsnitligt investerer større beløb i individuelle aktier end kvinder., Mænd har større aktieformuer, Selvom der kun er nogle få procentpoint til forskel på andelene af mænd og kvinder, der har private aktieinvesteringer, er der generelt væsentlige kønsforskelle på den gennemsnitlige aktieformue. Målt i kroner og ører stiger forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitlige aktieformuer med alderen. Det sker nogenlunde i takt med, at aktieformuerne bliver større. Ser man på fordelingen i procent, udgør kvindernes gennemsnitlige aktieformue i alle aldersgrupper over 30 år mellem 60 og 70 procent af mændenes. , Befolkningsdata, viser, at der er flere ældre kvinder end mænd i befolkningen, og denne forskel bliver kun større med alderen. Det er relevant, fordi det er de ældste aldersgrupper, som har de højeste aktieformuer. Den større andel af kvinder i disse aldersgrupper trækker kvinders generelle gennemsnitlige aktie formue op, således, at kvindernes aktieformue gennemsnitligt udgør 74 procent af mændenes, hvilket gør de samlede kønsforskelle mindre. , ”Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om gennemsnit. Der er meget stor variation inden for grupperne. Overordnet set kan vi dog konstatere, at kvinderne har en markant mindre gennemsnitlig aktieformue, end det er tilfældet for mændene,” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter: , ”Ser man på totalen, ser forskellen ikke så stor ud, men det skyldes, at der er relativt mange kvinder i de ældre aldersgrupper, når man sammenligner med mændene. Deres formuer tilføjer meget til kvindernes total og er med til at udligne forskellen”.  , Få personer trækker den gennemsnitlige aktieformue op, Når man betragter den gennemsnitlige aktieformue i 2019 på tværs af kønnene, kan det give en fornemmelse af, at der er mange danskere med relativt store formuer i privatinvesterede aktier. Dette er ikke tilfældet og viser, at gennemsnit nogle gange skal tolkes med forsigtighed. Gennemsnitsbeløb kan nemlig afvige betydeligt fra det typiske beløb, når relativt få personer trækker et gennemsnit meget op eller ned. Dette kan illustreres ved at bruge den såkaldte median, som er den midterste værdi, når formuerne er sorteret fra mindst til størst. Eller med andre ord den værdi, hvor halvdelen af populationen har en formue, der er mindre og den anden halvdel har mere., Kigger man nærmere på de danske aktieformuer fordelt på aldersgrupper, viser det sig, at der er stor forskel på de gennemsnitlige aktieformuer og medianen, ”Når man har sådanne forskelle, skyldes det oftest, at der er meget store aktieformuer, der trækker voldsomt i gennemsnitsværdierne. Da man kan se, at de gennemsnitlige aktieformuer ligger meget højere end medianværdierne, vil det sige, at der er et færre antal personer med meget store aktieformuer, der trækker gennemsnittene op.” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Det er ikke sådan, at der er en masse personer mellem 70 og 74 år med aktieformuer på mere end 930.000 kr. som er gennemsnittet. Faktisk har halvdelen af alle aktieejere i gruppen en aktieformue på under 128.000 kr.”, Folk begynder først sent at lave private aktieinvesteringer  , Aktier er generelt en investering for de midaldrende og ældre danskere. Selvom der er børn og unge, der har private aktieinvesteringer, så er det først for alvor fra 40 år og frem, at der sker en stigning i andelen, der har private aktieinvesteringer – ud over de pensionsmidler, som er investeret i aktier. Andelen af personer, som ejer aktier, er 15 pct. for 35-39-årige og stiger jævnt til over 40 pct., når man betragter de 75-årige., ”Man må antage, at børn og helt unge med private aktieinvesteringer nok i vid udstrækning har dem, fordi deres familie har investeret i deres navn. En stor del af aktieinvesteringerne i disse grupper er altså ikke nødvendigvis bevidste for ejeren af aktierne.”, ”For grupperne mellem 15 og 40 år er andelene meget ens (henholdsvis 13 og 19 procent), hvilket indikerer, at få investerer i aktier i etableringsårene mellem 20 og 40 år. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at ekstra penge i denne del af livet i stedet bliver investeret i andre goder fx hus og bil,” siger chefkonsulent Jarl Quitzau., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Jarl Quitzau og praktikant Christian Schmidt Röttig, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39 17 35 94.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-03-18-Maend-og-kvinder-har-forskellige-tilgange-til-investering-i-aktier

    Bag tallene

    Fakta om indkomster og formue

    Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark., 13. juni 2022 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Den gennemsnitlige indkomst før skat steg fra 339.600 kr. i 2019 til 353.700 kr. i 2020, når man har korrigeret for prisudvikling. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct. Størstedelen af denne stigning kan dog tilskrives den førtidige udbetaling af feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev givet til modtagere af overførselsindkomster. Ses der bort fra feriemidler og engangstilskud var indkomstfremgangen på 1,3 pct. målt i faste priser. 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden. Når indkomsten alligevel steg afspejler det blandt andet, at statslige hjælpepakker har bidraget til indkomstudviklingen. , I perioden 2010-2019 er den gennemsnitlige indkomst før skat generelt steget. Den største stigning i denne periode var en stigning på 2,9 pct. i 2019 – undtagelsen var i kølvandet på finanskrisen i 2011, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt 1,5 pct. , Udvikling i personlig indkomst før skat (2020-priser),  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Fremgang i disponibel indkomst for alle aldersgrupper undtagen unge under 25 år , Fra 2000 til 2020 har danskerne overordnet set fået flere penge mellem hænderne. For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2020 er 15-24-åriges gennemsnitlige disponible indkomst, opgjort i faste priser, faldet med lidt over 3.000 kroner i gennemsnit. En af årsagerne hertil er, at unge bruger længere tid på uddannelserne og derved kommer senere i gang på arbejdsmarkedet., På de 20 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst for alle personer over 14 år, steget med 68.700 kroner - fra 185.800 kroner til 254.500 kroner i faste priser. Det er en stigning, der svarer til 37 pct. , Hvis befolkningen opdeles på femårs-aldersgrupper har der været en real indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have større købekraft end generationen før dem., Den gennemsnitlige disponible årsindkomst i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er over 20-årsperioden steget med mere end 100.000 kroner i gennemsnit. Det er i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 120.400 kr. højere end den tilsvarende aldersgruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. , Læs mere om disponibel indkomst her., Opgørelsen af disponibel indkomst i denne artikel er i faste 2020-priser, hvilket betyder at indkomsterne fra årene op til 2020 er justeret, så man kan se, hvad indkomsterne svarede til, hvis prisniveauet var som i 2020. Opgørelsen er således korrigeret for inflation, så man bedre kan sammenligne både købekraft og økonomiske levevilkår over tid., Gennemsnitlig disponibel indkomst* fordelt på aldersgrupper. 2020-priser,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201 , COVID-19 tilskrives ansvar for hver tredje indkomstnedgang, I Levevilkårsundersøgelsen 2021 svarede lidt over en tredjedel af befolkningen, at de havde oplevet en ændring i husstandens samlede indkomst i løbet af de 12 foregående måneder. Mens omkring 21 pct. havde oplevet en stigning i indkomsten, havde 16 pct. oplevet et fald. Af dem, der har oplevet en stigning, er det én ud af 11, der svarer, at det skyldes COVID-19. Hver tredje i gruppen med indkomstfald svarede, at ændringen skyldes COVID-19., Andel af befolkningen, der har oplevet indkomstændring de seneste 12 måneder*, fordelt på årsag.,  ,  *Anm.: Data i figuren er baseret på svar, der blev indleveret mellem februar og maj 2021. , Kilde: Særkørsel af Levevilkårsundersøgelsen, Typen af opholdsgrundlag er afgørende for indkomstniveauet , I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012 sammenholdt med personer af dansk oprindelse. Da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragtes kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., I 2019 havde befolkningsgruppen af 20-59 årige i gennemsnit en samlet årlig indkomst på 403.400 kr. før skat, mens den gennemsnitlige indkomst for udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS-lande med bopæl i Danmark hele året lå på 348.900 kr. før skat og på 360.700 kr. før skat for indvandrere fra andre lande. Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2019 udgjorde erhvervsindkomsten 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Her lå den gennemsnitlige indkomst før skat på 184.300 kr. i 2019, og i gennemsnit stammede 38 pct. af gruppens samlede indkomst før skat fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Jo længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten. Det skyldes, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2021., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, ., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret mellem 2012 og 2018. Populationen er personer der har boet i Danmark hele året mellem 20 og 59 år. , Indkomst-forskellene i Danmark er vokset, Ved måling af indkomstulighed benyttes oftest den , ækvivalerede disponible indkomst, . Her betragtes familiernes samlede indkomst, og der korrigeres for de stordriftsfordele, de større familier har ved at bo flere sammen. Stordriftsfordelene består blandt andet i, at man i større familier er flere om at dele nogle af de faste udgifter så som bolig og bil. Den disponible indkomst deles herefter ud på alle familiens medlemmer, som derved alle indgår i opgørelserne., Grænsen for at tilhøre de 10 procent af befolkningen i Danmark med lavest indkomst efter skat er vokset med lidt over 6 pct. fra 2010 til 2020 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelser. Grænsen er på 139.448 kr. i 2020, hvilket svarer til 11.600 kr. om måneden for en enlig. De 10 procent med lavere ækvivaleret disponibel indkomst består i 2020 , primært, af) studerende, personer på reducerede kontanthjælpsydelser herunder bl.a. uddannelseshjælp samt ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og personer uden indkomst (fx fordi de er forsørgede af andre eller på sabbatår). , De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har alle en ækvivaleret disponibel indkomst over 466.135 kr. i 2020. Grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst er vokset med 20 procent fra 2010 til 2020. Bemærk, at personer ikke er låst til en decilgruppe igennem de undersøgte perioder, men at personer godt kan skifte indkomstgrupper. Dette kunne fx være en studerende, som typisk starter 1. decil og bevæger sig op i indkomstfordelingen, efter personen er kommet i arbejde., Også i perioden fra 2000 til 2010 var tendensen, at indkomststigningerne var højest i toppen af indkomstfordelingen. Når indkomsterne vokser procentvist hurtigere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, så stiger indkomstuligheden. , Den stigende indkomstulighed kan også aflæses på gini-koefficienten, , som er vokset fra 24,38 til 29,72 mellem 2000 og 2020, . , Gini-koefficienten, er 0, hvis alle har samme indkomst og 100, hvis en person har hele indkomsten i samfundet., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2020-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, og , www.statistikbanken.dk/pris8, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst, og opgørelsen dækker alle personer i familier med mindst én person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., Formuen topper blandt 65-69-årige, Nettoformuen, hvilket er summen af de positive personhenførbare formuekomponenter, som indbefatter værdien af bil og bolig, bankindeståender, aktier og pensionsformuer fratrukket gæld, er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af 20’erne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og har fået et arbejde. Herefter stiger formuen nogenlunde jævnt med alderen indtil de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person. Herefter starter for mange en gradvis nedsparring af formuerne gennem pensionstilværelsen. Læs mere formueudvikling her: , Kraftig vækst i familiernes finansielle formue, ., Netto formue efter alder. 2020, Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister, Færre lever i relativ fattigdom, Antallet af personer i , relativ fattigdom, er vokset fra 2015 til 2020. Denne udvikling kan dog alene tilskrives udviklingen fra 2015 til 2017. Væksten i denne periode kan blandt andet tilskrives flere asylmodtagere i 2015 og 2016 kombineret med reduktionen af kontanthjælpsydelser for indvandrere samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. Særligt andelen af indvandrere og efterkommere, der lever i relativ fattigdom , voksede fra 2015 til 2017, (, Indvandrere i Danmark 2021, , afsnit 4.6)., Definition af relativ fattigdom, En person eller en familie betragtes som relativt fattig, såfremt de både har:,  En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året,  En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start,  Personen med højest indkomst i familien ikke er studerende,  Personen ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året fra en ikke-fattig familie., Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. , Efter at have ligget uændret de seneste par år faldt antallet af relativt fattige i Danmark med ca. 8.000 personer i 2020. Faldet i relativ fattigdom er sket til trods for den ekstraordinære udbetaling af feriepenge i forbindelse med COVID-19, som ellers hæver medianindkomsten og dermed lavindkomstgrænsen. Det er især i de yngre aldersgrupper, der er sket et fald i antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, hvilket blandt andet kan tilskrives indførelsen af det midlertidige børnetilskud, samt at flere kom i arbejde i løbet af 2020. Læs mere om udviklingen her: , 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019, Antal personer i relativ fattigdom efter alder  , www.statistikbanken.dk/IFOR51, Om indikatoren for relativ fattigdom, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikator for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af ringe økonomiske muligheder., Den danske indikator, for relativ fattigdom er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . Almindeligvis måles relativ fattigdom internationalt som antallet af personer med under enten 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. I , den danske indikator, , som er udarbejdet af Danmarks Statistik, anvendes 50 pct.-grænsen. Udeboende studerende og personer med formue betegnes ikke som relativt fattige. Dermed opererer Danmark internationalt set med en ganske snæver definition af relativ fattigdom. Indikatoren er inspireret af den fattigdomsgrænse, som blev anbefalet af , Ekspertudvalget om fattigdom, . Af hensyn til målets aktualitet måles fattigdom dog inden for en etårig periode, hvor ekspertudvalgets grænse kun talte personer som fattige, hvis de havde været under grænsen tre år i træk. I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (, se afsnit 6.1.4 i En dansk fattigdomsgrænse, ). Minimumsbudgetterne viser, hvad det koster at leve med kun få penge tilovers til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

    Bag tallene

    Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

    Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

    Bag tallene

    Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene

    Antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekrav, er faldet med en tredjedel på et år. Det er især i de store byer, hvor miljøzonerne ligger, at der har været markante fald., 6. februar 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I oktober 2023 blev miljøzonekrav i kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg udvidet til også at gælde dieselpersonbiler. Miljøzonerne betyder, at der et maksimum på, hvor mange kvælstoffer din bil må udlede. Knap et år efter udvidelsen af kravene var antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet med 34 pct. Så mens der på landsplan kørte 63.000 personbiler, der ikke levede op til kravene, rundt på diesel i august 2023, kørte der 41.300 i september 2024. Faldet er del af en generel nedadgående udvikling i antallet af dieselbiler uanset udledning., ”Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020, men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg,” siger Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik., Udviklingen i antallet af dieselbiler, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Faldet i antallet af disse dieselbiler skal ses i lyset af, at antallet af biler på de danske veje har været stigende. Især elbiler har gjort deres indtog i den danske bilpark. I perioden august 2023 til september i 2024 er antallet af personbiler steget med 34.700 til knap 2,9 mio. Bag denne udvikling gemmer sig fald i antallet af benzin- og dieselbiler på henholdsvis 46.800 og 68.200 og en stigning i antallet af elbiler og pluginhybrider på henholdsvis 139.600 og 10.000., Bestanden af biler opdelt på drivmiddel, , august 2023-september 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, Om Euronorm, miljøzoner og miljøzonekrav, Alle benzin- og dieselbiler er typegodkendt efter Euronorm 1-6. Euronormen er fastsat af EU og angiver, hvor mange skadelige stoffer bilen må udlede. Reglerne bliver løbende skærpet, hvorfor der er flere Euronormer (fra 1-6 i øjeblikket)., Pr. 1. oktober 2023 skal private dieselbiler have monteret et partikelfilter eller være minimum Euronorm 5 for at køre i de største danske byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Har man en bil af Euronorm 4 eller derunder, kan man eftermontere et partikelfilter, så man kan køre i miljøzonerne. Det ændrer dog ikke ved Euronormen., Dieselbiler af Euronorm 5 og 6 har ikke nødvendigvis et partikelfilter, men de er bygget til ikke at udlede flere kvælstoffer (NOx) end fastsat af EU., Kilde: FDM, Faldet er størst i de store byer, Faldet i antal dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, kan især ses i de store byer, hvor disse biler ikke må køre på vejene. I kommunerne København og Frederiksberg er antallet faldet med henholdsvis 71 og 72 pct., mens faldet i Odense, Aarhus og Aalborg er henholdsvis 61, 52 og 48 pct. , Generelt er antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet i alle landets kommuner. Faldet er mindst i Jylland, på Bornholm og på Lolland, og kommunen med den mindste tilbagegang på 19 pct. er Fanø Kommune., ”Det giver god mening, at faldet er størst i de kommuner, hvor man ikke længere må køre i sin bil i byen. Men vi ser altså et fald i alle kommuner. Også i de kommuner, der ligger langt fra byer med miljøzoner,” siger Søren Dalbro., Faldet i antallet af dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Lidt over halvdelen af alle dieselbiler hører hjemme i Region Midtjylland og Syddanmark. , De fleste dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, er fra 2007, Langt hovedparten af de 41.300 dieselbiler, der i september 2024 var euronorm 1-4 og ikke havde et partikelfilter, er registreret første gang i 2001-2010. Heraf er næsten 15.000 af bilerne registreret i 2007 eller 2008., ”Fra d. 1. januar 2011 blev Euronorm 5 indført for dieselbiler, og biler registreret herefter lever derfor i høj grad op til miljøzonekravene,” forklarer Søren Dalbro., Lidt over 300 dieselbiler uden partikelfilter og med Euronorm 4 eller derunder er registreret siden 2011. De er sandsynligvis importeret som brugte. Der findes stadig 1.870 dieselbiler fra før 1994 og uden partikelfilter i landet., Indregistreringsår for dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, Kilde: Særkørsel, Dieselbiler er den mindst populære biltype blandt nyanskaffede biler, I alt havde 2,1 mio. familier mindst én bil d. 30. juni 2024. Af disse familier anskaffede 110.700 sig en nyregistreret bil i perioden fra august 2023 til september 2024. 23.200 af disse havde i forvejen en dieselbil, men kun 1.100 af dem valgte en dieselbil igen. Det svarer til, at lige knap 5 pct. af familier med en dieselbil købte en ny dieselbil, mens 65 pct. fik en elbil og 25 pct. en benzinbil., Til sammenligning anskaffede 82 pct. af de familier med elbil, der fik en ny bil, sig en ny elbil. For familierne med benzinbil, der anskaffede sig en ny bil, valgte 44 pct. en ny benzinbil og 50 pct. en elbil. Blandt dem med en pluginhybrid, der anskaffede sig en ny bil, valgte 70 pct. en elbil, 19 pct. en fossil bil og 11 pct. en pluginhybrid., Ud over de familier, der havde bil i forvejen ved anskaffelsen af den nye bil, var der 12.700 familier uden bil i forvejen, der anskaffede sig en ny bil fra august 2023 til september 2024. 51 pct. af disse familier anskaffede sig en benzinbil, mens 44 pct. anskaffede sig en elbil., Dieselbilen var klart det mindst populære valg blandt alle bilkøbende familier, uanset hvilken type bil man havde i forvejen. Elbilen var mest populær og valgt af 56 pct. af de købende familier, mens 37 pct. valgte en benzinbil.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-02-06-faerre-dieselbiler-miljoezonekrav

    Bag tallene

    Fakta om arbejdsmarked

    Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 24. juni 2022 kl. 11:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Flere lønmodtagere end nogensinde , I 1. kvartal 2022 havde i alt , 2.932.154,  personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde., Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 1. kvartal 2022, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Omregnet til fuldtidsbeskæftigede, var der , 2.447.269,  lønmodtagere., De seneste månedstal for lønmodtagere kan findes på , emnesiden for lønmodtagere, ., Næsten 3 mio. beskæftigede i alt i november 2020, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.906.044 personer i november 2020, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse, fra Danmarks Statistik., Beskæftigede og lønmodtagere (1.000 personer), Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2020., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om Danmarks Statistiks , beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,5 pct. i november 2020, hvor den seneste opgørelse er fra. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,3 pct. i 2020, mens den var 72,8 pct. for kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i , denne tabel i Statistikbanken, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år var beskæftigelsesfrekvensen 77,0 pct. i 2020. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 58,1 pct., mens den var 69,1 pct. for vestlige indvandrere i 2020, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Flere ældre i arbejde, Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 25,8 pct. i 2020 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,6 pct. fra 2008 til 2020. , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af de europæiske lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 76,5 pct. i 4. kvartal 2021. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, overgået af Island, Nederlandene, Schweiz og Norge, viser sæsonkorrigeret data fra Eurostat. Italien havde med 59,3 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 4. kvartal 2021., Arbejdsløshed, Arbejdsløsheden opgjort ud fra antal registrerede ledige lå i april 2022 på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, , hvilket svarer til 70.042 personer omregnet til fuldtid. Tallene er sæsonkorrigerede., En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ifølge den var ledigheden 131.000 personer i 1. kvartal 2022, hvilket svarer til 4,4 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden skyldes blandt andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens arbejdsløsheden er omregnet til fuldtidspersoner. Se mere i faktaboksen nedenfor., Registrerede ledige og AKU-ledige, Anm.: *Registrerede ledige t.o.m. april 2022; AKU-ledige t.o.m. 1. kvt. 2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/aus07, og , www.statistikbanken.dk/aku100K, To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede ledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-64-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.  Den registerbaserede opgørelse består af de 16-65-årige (omregnet til fuldtidsmodtagere), som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. Opgørelsen laves normalt og som i figuren brutto, hvilket indikerer, at aktiverede ledige er talt med, mens de aktiverede ledige ikke indgår i nettoledigheden. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Næsten 18.000 af de registrerede ledige personer er samtidig langtidsledige , I november 2021 var der 17.868 langtidsledige personer, svarende til lige over 18 pct. af alle de personer, der har været ledige i løbet af november 2021. , Størstedelen var på dagpenge, mens 3.711 modtog kontanthjælp. Man er langtidsledig, når man har været ledig i mindst 52 uger. Der er for langtidsledighed ikke korrigeret for sæsonudsving., Langtidsledige, personer i pct. af ledighedsberørte,  , Anm.: *T.o.m. november 2021. Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/AULK09, Antallet af offentligt forsørgede er faldet svagt, I 2021 var der 750.560 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere. Det er et fald på knap 6.000 siden 2020. , Offentligt forsørgede, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AUKS01, Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Antallet af ledige stillinger har generelt været højt i 2021, hvilket bl.a. kan ses i , denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Andelen af virksomheder, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, slog rekord i 2021 og har indtil videre været fortsat høj i 2022 – , se denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken.,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, ., Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, ., Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Wendy Tacaks Jensen, afdelingsleder, 39 17 34 02, , wta@dst.dk, ., Registerbaseret arbejdsløshed og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, ., Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, ., Ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, ., Mangel på arbejdskraft: Simon Bolding Halifax, specialkonsulent, 39 17 30 88, , sbh@dst.dk, .,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarkedet, Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), sæsonkorrigeret, 2.932.154, 1. kvartal 2022, Lønmodtagere (omregnet til fuldtid), sæsonkorrigeret, 2.447.269, 1. kvartal 2022, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.906.044, November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,5 pct., November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU, 76,6 pct., 1. kvartal 2022, Registerbaseret ledighed, sæsonkorrigeret, 70.042, April 2022, Ledighedsprocent (registerbaseret), sæsonkorrigeret, 2,4 pct., April 2022, AKU-ledigheden, 131.000, 1. kvartal 2022, AKU-ledighedsprocent, 4,4 pct., 1. kvartal 2022, Langtidsledige, 17.868, November 2021, Offentligt forsørgede (uden SU-modtagere), 750.560, 2021, Andel ledige stillinger, sæsonkorrigeret, 3,7 pct., 1. kvartal 2022

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-24-fakta-arbejdsmarked

    Bag tallene

    Syv procent af danske familier har sommerhus

    De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob., 15. april 2025 kl. 7:30 ,  , Når sommerhussæsonen for alvor går i gang her til påske, vil ca. 224.000 ud af landets i alt ca. 3 mio. familier have mulighed for at trille afsted og sætte nøglen i egen sommerhusdør. Det svarer til, at 7,1 pct. af alle familier har ejerskab til et eller flere sommerhuse i Danmark., Om familien triller ud af egen landsdel for at nå frem til sit sommerhus, er der stor geografisk forskel på. Sommerhusejerne i Nordjylland holder sig i udpræget grad til det nordjyske: 93 pct. af dem har fritidshus i egen landsdel. Det samme gælder for 90,5 pct. af sommerhusejerne i Vest- og Sydsjælland., I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse. Her har hhv. 99,5 og 99,6 pct. af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus , uden for , den landsdel, hvor de bor., Andel af sommerhusejere med sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY, Et kig på Danmarkskortet viser også en vis forskel mellem landsdelene, når det gælder hvor stor en andel af familierne, der har sommerhus. Nordsjælland er den landsdel, hvor den største andel af familierne har sommerhus, nemlig 10,5 pct. Den laveste andel på 5,2 pct. ses på Fyn., De geografiske forskelle afspejler bl.a. de indkomstforskelle, der er på tværs af landets kommuner og landsdele., Andelen af sommerhusejere stiger med stigende indkomst, Sommerhusfamilierne skiller sig ud fra den gennemsnitlige danske familie på en række områder, som har en vis sammenhæng med hinanden, bl.a. en indkomst over gennemsnittet og lang uddannelse., ”Opdeler man alle familier i Danmark ud fra forskellige demografiske data – fx indkomst, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet – er det generelle billede, at andelen af sommerhusejere stiger, jo ’højere’ vi er på skalaen inden for en bestemt parameter, som fx indkomst”, siger konsulent hos Danmarks Statistik, Søren Dalbro., Hvis alle familier i befolkningen opdeles i 10 lige store grupper efter stigende indkomst , (se faktaboks), , er andelen af familier med sommerhus således størst i den højeste indkomstgruppe, hvor 22,8 pct. af familierne i 2022 havde sommerhus. , I de tre laveste af disse indkomstgrupper var det omvendt kun 1-2 pct. af familierne, der havde sommerhus., Andel af familier med ejerandel i sommerhus fordelt på indkomstgrupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY55, Hvis man i stedet ser på, hvordan de 224.000 sommerhusejere fordeler sig blandt befolkningen, ser det sådan ud: 32 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 10 pct. af familierne, der udgør den højeste indkomstgruppe. Knap 7 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 30 pct. af befolkningen, som tilsammen udgør de tre nederste indkomstgrupper., Topledere og selvstændige har ofte ejerandel i et sommerhus, I grupperne med høje indkomster, hvor også en høj andel har sommerhus, ses ofte, at personen i familien med den højeste indkomst er topleder eller selvstændig.  , I familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, har hele 20 pct. sommerhus. Det samme gælder 15 pct. i familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig. Til sammenligning har færre end 3 pct. af de arbejdsløse og førtidspensionisterne sommerhus., Andelen af familier med ejerandel, fordelt på socioøkonomiske grupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY53, An, m, . , a ) I figuren er kun medtaget et udvalg af i alt 21 socioøkonomiske grupper, fx er grupperne ’under uddannelse’ og ’kontanthjælpsmodtagere’ udeladt. b) Lønmodtagernes inddeling i de tre grupper ’høj, mellem og grundniveau’ handler om færdighedsniveau, (se faktaboks nederst om socioøkonomiske grupper)., Den største gruppe af sommerhusejere udgøres af familier, hvor personen med den højeste indkomst er pensionist. Denne gruppe udgør 33 pct. af sommerhusejerne – en andel, der ligger tæt på gruppens andel af befolkningen samlet set, nemlig 28 pct., Lejere har sjældent sommerhus, Ser man på fordelingen mellem boligejere og lejere, viser det sig, at 13 pct. af alle familier med ejerbolig som helårsbolig også er sommerhusejere – det samme gælder kun knap 3 pct. af lejerne., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, tilhører 76 pct. af dem boligejere og 24 pct. tilhører lejere. Til sammenligning fordeler hele befolkningen sig mere ligeligt med overvægt af lejere, nemlig hhv. 43 pct. ejere og 57 pct. lejere., Lang uddannelse overrepræsenteret, Også når det gælder uddannelse, ses en forskel mellem sommerhusejerne og befolkningen generelt. Blandt de familier, hvor personen med den højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, har 13 pct. sommerhus. Blandt familier, hvor personen med højeste fuldførte uddannelse er grundskole eller gymnasium, har færre end 3 pct. sommerhus., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, er lange uddannelser klart overrepræsenteret: 23 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør kun 13 pct. af alle familier. 27 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør 16 pct. af alle familier., Den største gruppe af sommerhusejerne udgøres imidlertid af de familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Deres andel på 30 pct. af sommerhusejerne svarer helt til deres andel i den samlede befolkning, hvor de udgør 30 pct. af familierne., Overvægt af par, Par er overrepræsenterede blandt sommerhusejere: Mens par udgør 44 pct. af alle familier, udgør de hele 74 pct. af sommerhusejere., Uden bil – intet sommerhus, Bil og sommerhus hører sammen for et stort flertal af sommerhusejerne. Hele 93 pct. af dem råder over bil – , mod 62 pct. af de familier, der ikke har sommerhus., I byen København er andelen af bilejere blandt sommerhusejerne dog en smule lavere: 82 pct., dvs. at her ejer knap hver femte sommerhusejer ikke en bil. Blandt familier i København, der ikke har sommerhus, har kun 32 pct. bil. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den generelt lave bilrådighed i København på kun 35 pct., mens den blandt alle familier i hele landet er på 64 pct., Læs mere om bl.a. afstanden til sommerhuse: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, 2018), Læs mere om bl.a. sommerhuse ift. beboelseshuse samlet set: , Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus, (Bag Tallene 2024), FAKTA, Et sommerhus kan have flere ejere - antallet af ejerandele er derfor en smule højere end antallet af sommerhuse; der er ca. 224.000 ejere og 220.000 sommerhuse. Da de to tal er så tæt på hinanden, omtales sommerhusandelene i denne artikel gennemgående som , sommerhusejere, ., Sådan udregnes en families indkomst, Når man vil sammenligne familiers disponible indkomst uafhængigt af de forskellige familier størrelse og alderssammensætning, udregner man vha. en såkaldt , ækvivalensfaktor., Hermed får man en familieindkomst, hvor der er taget højde, at en familie med mange medlemmer skal have en højere indkomst end familien med få medlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder. Ligesom der er taget højde for, at den store familie har stordriftsfordele, som betyder, at man ikke behøver den samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme velstandsniveau. Familien på seks personer behøver fx ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer. Det er derfor ikke retvisende at sammenligne den samlede indkomst for en enlig med den samlede indkomst for en familie på seks personer. , Læs mere om , ækvivalensberegnet indkomst, Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for en person – eller for familier: personen med den højeste indkomst i familien., Der er i alt 21 kategorier, i denne artikel er udvalgt følgende kategorier:, Topledere:,  Personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. , Selvstændige:, Selvstændige erhvervsdrivende , Lønmodtagere højeste niveau:, Personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:,  Personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau, : Personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Lønmodtagere uden stillingsangivelse:, Lønmodtagere, for hvem der ikke foreligger en såkaldt DISCO-08 kode i Danmark Statistiks registre, hvorfor deres konkrete arbejdsfunktion i deres lønmodtagerjob ikke er kendt. Private virksomheder har kun indberetningspligt for virksomheder, hvis de har mindst 10 beskæftigede. Det betyder, at DST ikke har de konkrete oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere i mindre virksomheder. , Andre lønmodtagere:, Lønmodtagere med arbejde der ikke kræver formelle kvalifikationer (m.a.o.. ufaglærte, inden for fx rengøring, byggeri, gartneri og lagerarbejde), Arbejdsløse:, Personer der er arbejdsløse mindst halvdelen af året, Land og by-temaet, Data til denne artikel er blevet indhentet i samarbejde med , Dronning Marys Center,  ved Københavns Universitet og støttet af , Realdania, – ligesom en lang række andre data, der ligger til grund for , temaet om Land og by, på Danmarks Statistiks hjemmeside.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-04-15-syv-pct-har-sommerhus

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation