I løbet af Første Verdenskrig steg priserne i Danmark til mere end det dobbelte. Samtidig blev både brød, sukker, smør og kød rationeret. Lønningerne steg dog endnu mere i samme periode., 9. november 2018 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Selvom Danmark ikke var med i 1. Verdenskrig påvirkede krigen alligevel økonomien herhjemme, viser en række historiske tal fra Danmarks Statistik., I årene omkring 1. verdenskrig var inflationen med over 17 pct. om året i gennemsnit fra 1916 til 1921 rekordhøj, viser , Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris8, Inflationen blev fulgt op af lønstigninger for arbejderne. Så mens priserne steg med 150 pct. fra 1914 til 1920, steg timelønnen for en arbejder med over 250 pct., viser , Statistiks Årbog 1920, . Udviklingen i timelønnen løb dog primært fra priserne i årene 1919-1920 efter 1. verdenskrigs afslutning. , Stigningen i timelønnen kan hænge sammen med en voksende faglig kamp fra slutningen af 1. Verdenskrig og frem. I hvert fald steg antallet af tabte arbejdsdage som følge af strejker og lockout fra godt 200.000 i 1916-1918 til 1,3 mio. i 1920 og 1921, viser , denne udgave af Statistiske Meddelelser, ., Kilde: , Statistiks Årbog 1920, Kap. 5 Socialstatistik, og , www.statistikbanken.dk/pris8, , Høj arbejdsløshed ved krigens afslutning, Den højere timeløn kom dog ikke alle til gode, idet arbejdsløsheden blandt organiserede arbejdere steg i krigsårene og toppede i 1918 med 18,1 pct. Fra krigens afslutning faldt arbejdsløsheden igen til niveauet før 1. verdenskrigs udbrud i 1914 på 7-10 pct., Kilde: Statistiske Efterretninger, ’Arbejdsmarked 1996:28’., En uges kødration svarede til det daglige forbrug i dag, Under 1. Verdenskrig blev en del fødevarer underlagt rationering - bl.a. sukker, rugbrød, franskbrød, ris, kaffe, smør, margarine og svine- og oksekød, viser Statistiks Årbog 1922. I november 1918 var rationeringen af særligt kaffe og kød stram. Således havde en person lov til at købe til sammen 120 g svine- og oksekød om ugen pr. individ, hvilket er noget mindre end de i alt 179 g okse- og svinekød danskerne i gennemsnit havde til rådighed om dagen i 2010, hvor , Danmarks Statistiks seneste tal, er fra. Kafferationen var 50 g pr. person om måneden. Danmarks Statistik har ikke aktuelle tal for kaffeforbrug., Smør og margarine var rationeret i 1918 til henholdsvis 250 g og 150 g om ugen i november. Dermed var rationeringen på smør faktisk markant højere end gennemsnitsforbruget pr. uge i Danmark i 2010, som lå på 38 g, mens margarineforbruget i 2010 var 144 g., Rationeringen på sukker tillod hvert individ at købe to kg sukker om måneden i 1918, hvilket er noget under det samlede forbrug pr. måned i 2006 (de seneste tal) på omkring 3,1 kg. Forbruget i 2006 omfatter i modsætning til rationen i 1918 også tilsat sukker i fx slik, kager og marmelade, men ikke sukkerindhold i naturlige næringsmidler., I november 1918 var rationeringen på rugbrød 8 kg pr. måned pr. person, hvilket rundt regnet svarer til over fem skiver om dagen., 1. Verdenskrig, 1. Verdenskrig begyndte 28. juli 1914, da Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. I forlængelse heraf erklærede en række europæiske stormagter hinanden krig i løbet af nogle uger. Krigen sluttede med våbenhvilen 11. november 1918. Over 9 mio. soldater mistede livet på slagmarken og 22 mio. var blevet såret og invalideret for livstid., Danmark var neutral under hele krigen. Som resultat af krigen blev Sønderjylland i 1920 genforenet med Danmark., Kilde: , Den Store Danske, Spørgsmål vedrørende denne artikel kan stilles til Magnus Nørtoft, journalist, Danmarks Statistik, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-11-09-foerste-verdenskrig-betoed-stigende-priser

Bag tallene

Dyrere spisekartofler op til kartoffelferien

Landmændenes salgspris på danske spisekartofler til engrosvirksomhederne ligger på et højt niveau og er steget 70 pct. fra juni 2023 til juni 2024. Helt samme prisstigning kan ikke ses ude i supermarkederne, hvor Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks viser en stigning på 28,7 pct. på kartofler i samme periode., 8. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Når de danske landmænd sælger deres spisekartofler til engrosvirksomhederne, er tallet på deres prisskilt blevet 70 pct. højere, hvis vi ser på de nyeste tal fra juni 2024 ift. juni 2023. I juni måned lå prisen pr. 100 kg spisekartofler på 716 kr. mod 589 kr. pr. 100 kg måneden før. Hvis vi går et år tilbage, kostede samme mængde spisekartofler 421 kr. , Kigger vi på tallene på kartofler i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks fra juni 2023 til juni 2024 er stigningen på 28,7 pct. i landets supermarkeder. Kartofler i forbrugerprisindekset kan både være danske og udenlandske kartofler. , ”Hvert år stiger landmænds priser på kartofler om sommeren - typisk fra maj måned, hvilket skyldes de relativt dyre, nye kartofler. Efter sommeren plejer priserne at vende tilbage til et niveau under 200 kr. pr. 100 kg, men efter en prisstigning i foråret 2022 ligger kartoffelprisen fortsat over 200 kr. I år har det våde forår betydet en mindre produktion og dermed færre danske kartofler, og det har måske været en medvirkende faktor til prisstigningen på kartoflerne,” siger Simone Thun, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at en husstand i løbende priser i gennemsnit brugte 603 kr. på kartofler og kartoffelprodukter og 634 kr. på chips mv. i 2022. , Landmænds salgspriser på spisekartofler, kr. pr. 100 kg, løbende priser, jan. 2015-juni 2024, Anm.: Den røde prikkede linje skyldes manglende data for perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Halvdelen af bedrifter med spisekartofler er forsvundet siden 2009, Den runde rodknold har været en del af danskernes aftensmad igennem mange år, men i løbet af de seneste 15 år er der blevet dobbelt så langt imellem de danske landbrugsbedrifter, der dyrker spisekartofler. I 2024 er der 776 bedrifter med spisekartofler på i alt 5.648 hektar mod 1.527 bedrifter på i alt 15.787 hektar i 2009, svarende til et fald i antal af bedrifter på 49 pct. Antallet af små bedrifter under 10 hektar er faldet støt siden 1988, mens der er blevet flere store bedrifter på mindst 200 hektar, dvs. en strukturudvikling, som vi kender fra det øvrige landbrug., Anderledes står det til med industrikartoflerne, som bl.a. bruges til at lave kartoffelmel, chips og pommes frites. Arealet med industrikartofler er nemlig steget med hele 183 pct. fra 2009 til 2024 og udgør 50.154 hektar i 2024. Samtidig er antallet af bedrifter med industrikartofler uændret fra 2009 til 2024. I dag er der 745 bedrifter, mens der var 742 i 2009. , Det er ikke kun industrikartoflerne, som der i dag dyrkes flere af end tidligere. Det gælder også for læggekartoflerne. I 2024 er der 9.645 hektar med læggekartofler mod 4.551 i 2009, hvilket svarer til en fremgang på 112 pct. Antallet af bedrifter med læggekartofler er derimod faldet fra 621 i 2009 til 503 i 2024. , Bedrifter med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Anm.: Bedrifter, som dyrker både spise- og industrikartofler, tæller med i begge afgrøder og registreres derfor både under spisekartofler og industrikartofler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Hektar med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Flest dyrkede hektar med spisekartofler i Region Syddanmark, Fra 2009 til 2021 havde Region Midtjylland flest hektar med spisekartofler i jorden, men fra 2022 dyrkes der flest spisekartofler i Region Syddanmark. Der er sket et fald i arealet med spisekartofler i alle regioner siden 2009, men faldet er størst i Region Midtjylland. I løbet af de seneste 15 år er der 79 pct. færre hektar med spisekartofler i Region Midtjylland, et fald fra 6.169 hektar i 2009 til 1.297 hektar i 2024. , Hektar med spisekartofler, alle regioner, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-08-dyrere-kartofler

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 , , De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud. , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode. , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter), , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene

Stor forskel på prisstigninger for energi til opvarmning

Prisen på de fleste energiformer er steget markant over det seneste år og endnu mere, hvis man kigger 10 år tilbage. Gas er klart steget mest, mens fjernvarme er steget mindst og faktisk er billigere end i 2012., 16. september 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har allerede mærket den stigende inflations effekt på el- og varmeregningen i løbet af 2022. Hvor meget regningen er vokset afhænger dog af, hvilken energiform man opvarmer sin bolig med., Samlet set er forbrugerens pris, den pris husholdningerne betaler for en vare eller en tjeneste inkl. afgifter mv., på elektricitet, gas og andet brændsel steget med 46,8 pct. fra august 2021 til august 2022. I denne priskategori finder vi både elektricitet, gas, flydende samt fast brændsel og fjernvarme., Gas er steget mest, Opvarmer du din bolig med gas, kan der være god grund til at finde hjemmeskoene og sweatrene frem, i takt med at temperaturen uden for daler. Prisen på gas, hvilket omfatter både natur- og by- samt flaskegas, er nemlig steget 142,6 pct. det seneste år. Det er klart den største årlige stigning inden for de forskellige typer af energi., ”Stigningen er båret af natur- og bygas, som i august havde en årsstigning på 150,1 pct., mens prisen på flaskegas trækker den samlede stigning på gas lidt ned til 142,6 pct. Det er den næsthøjeste årsstigning nogensinde målt. I april lød årsstigningen på 153,4 pct.,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Opvarmer du boligen med flydende brændsel såsom olie, lyder årsstigningen på 39,7 pct. Har du fx brændeovn eller -kedel, er din faste brændsel steget 58,4 pct., mens fjernvarmekunder kan glæde sig over, at denne energiform kun er steget 5,9 pct., Årlig procentvis stigning på energi, august 2021 til august 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Elektricitet er også steget i pris, Selvom dine radiatorer ikke er elektriske, bruger du højst sandsynligt en del strøm i løbet af dagen, når du fx tænder for vaskemaskinen, tv’et eller lyset i dit hjem. Også her vil stigende priser kunne ses på regningen. Det seneste år er prisen på elektricitet steget 54 pct., ”Prisen på elektricitet begyndte allerede at stige ca. halvvejs igennem 2021, og årsstigningen endte på over 30 pct. inden jul. Så snart vi havde taget hul på 2022 fordobledes årsstigningen til over 60 pct. og er siden da ikke nået under 44 pct. i årlig stigning, når der i den enkelte måned måles i forhold til samme måned året før,” siger Martin Birger Larsen., Energipriserne på 10 år, Prisstigningerne over de seneste 10 år er omtrent de samme, som over det seneste år. Det hænger sammen med, at priserne på energi stort set var uændrede fra 2012 til 2021, mens de store prisstigninger først fandt sted fra 2021., Samlet set lyder stigningen på energi i alt på 47,4 pct. siden august 2012, mens fjernvarme er blevet 7,4 pct. billigere i denne periode., ”Prisen på fjernvarme har ligget rimeligt stabilt de seneste 10 år, og selvom vi ser en årlig stigning i prisen på 5,9 pct. nu, er prisen faktisk lavere end for 10 år siden,” siger Martin Birger Larsen., Alle andre energiformer er steget i pris i løbet af de seneste 10 år. Elektricitet er steget 67 pct., flydende og fast brændsel henholdsvis 47 og 56 pct., mens gas er steget 153 pct., Flydende brændsel er den energiform, der har haft de største udsving i løbet af de seneste 10 år, og det var også den første energiform til at begynde en opadgående kurve ultimo 2020. Omkring juni sidste år blev årsstigningen i prisen på flydende brændsel overhalet af gas, der nu ligger øverst på listen for årlig procentvis stigning., Energipriser, august 2012 t.o.m. august 2022, indeks august 2012=100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-09-16-stigende-energipriser

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 , , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation