Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 71 - 80 af 700

    NYT: Økonomisk tilbagegang på 0,5 pct. i 2013

    6. november 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i 2013 efter korrektion for prisudviklingen, viser nye beregninger. På efterspørgselssiden voksede de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct., mens det offentlige forbrug faldt med 0,5 pct., husholdningernes forbrug er uændret i forhold til 2012., Revisioner, Nationalregnskabet har gennemgået en hovedrevision tilbage til 1966 i forbindelse med udgivelsen 15. september 2014, se temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010, . De nye beregninger for årene 2011-2013 har ikke ændret væsentligt ved det overordnede billede af de økonomiske hovedstørrelser. Beregningen af endelige nationalregnskabstal for 2011 viser en BNP-vækst på 1,2 pct., mod tidligere 1,3 pct. For året 2012 er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint til minus 0,7, mens BNP-væksten for 2013 er revideret ned med 0,4 procentpoint til minus 0,5 pct., Uændret forbrug for husholdningerne, Husholdningernes forbrug er næsten uændret i perioden 2011-2013 med vækstrater på hhv. 0,1 pct., 0,4 pct. og 0,0 pct. , Anskaffelsen af køretøjer steg i hele perioden. Forbruget af andre varer faldt i 2011 med 1,5 pct., var uændret i 2012, men steg svagt med 0,2 pct. i 2013., Svagt faldende offentligt forbrug, I 2011 er væksten i det offentlige forbrug revideret op med 0,2 procentpoint til minus 1,4 pct. Det samlede offentlige forbrug korrigeret for prisudviklingen faldt i hele perioden, med vækstrater på hhv. minus 1,4, minus 0,2 og minus 0,5 pct. i perioden 2011-2013. I modsætning hertil voksede det offentlige forbrug i 2009 og 2010 med hhv. 3,1 pct. og 1,3 pct. Fra 2008 beregnes realvæksten i det individuelle offentlige forbrug ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem., Lille fremgang i investeringerne, Væksten i de faste bruttoinvesteringer er i 2011 revideret ned med 1,8 procentpoint til 0,3 pct. I 2012 og 2013 steg de faste bruttoinvesteringer 0,6 pct. og 0,9 pct. Specielt stigende investeringer i maskiner og transportmidler mv. bidrog til stigningen i 2012, mens anlæg og transportmidler bidrog til stigningen i 2013. Investeringerne i forskning og udvikling voksede i 2012 og 2013 med hhv. 1,8 pct. og 0,3 pct., Stigning i udenrigshandelen, Efter en kraftig stigning i samhandelen med udlandet i 2011 og en moderat stigning i 2012, steg importen af varer og tjenester 1,5 pct. i 2013, mens eksporten steg med 0,8 pct. For både importen og eksporten var der i 2013 fremgang i varehandelen og fald tjenestehandelen., Stagnerende beskæftigelse, Efter to år i træk med fald i beskæftigelsen på hhv. minus 3,0 pct. i 2009 og minus 2,3 pct. i 2010 faldt beskæftigelsen marginalt i 2011. Foreløbige beregninger viser, at den stillestående tendens fortsatte alle år frem til 2013, hvor beskæftigelsen var omtrent uændret med et fald på minus 0,3 pct. i 2012 og en stigning på 0,0 pct. i 2013. , Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012* , 2013*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1 797,5, 1 714,2, 1 798,6, 1 833,4, 1 866,8, 1 886,4, Import af varer og tjenester, 909,0, 726,1, 784,3, 868,9, 907,5, 915,5, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 2 706,6, 2 440,4, 2 583,0, 2 702,3, 2 774,3, 2 801,9, Eksport af varer og tjenester, 967,9, 800,8, 894,3, 970,7, 1 007,5, 1 023,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 828,0, 807,6, 833,9, 855,1, 881,4, 890,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 25,6, 27,0, 27,9, 29,2, 29,9, 30,2, Offentlige forbrugsudgifter, 452,2, 481,1, 495,6, 490,6, 502,0, 504,0, Faste bruttoinvesteringer, 413,4, 341,3, 328,4, 335,6, 341,7, 345,7, Lagerforøgelser mv., 19,5, -17,5, 2,8, 21,2, 11,8, 8,1, Endelig anvendelse i alt, 2 706,6, 2 440,4, 2 583,0, 2 702,3, 2 774,3, 2 801,9, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 4 218,8, 4 083,1, 3 960,2, 4 010,4, 3 964,9, 3 948,4, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 2 910,3, 2 823,4, 2 758,4, 2 756,4, 2 748,5, 2 748,8,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1 864,8, 1 769,9, 1 798,6, 1 819,4, 1 807,5, 1 798,7, Import af varer og tjenester, 887,5, 777,2, 784,3, 840,4, 848,1, 861,0, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 2 755,0, 2 546,9, 2 583,0, 2 659,8, 2 655,8, 2 660,3, Eksport af varer og tjenester, 969,4, 877,4, 894,3, 959,3, 960,7, 968,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 858,4, 827,6, 833,9, 834,9, 838,4, 838,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,4, 27,7, 27,9, 29,0, 29,3, 29,0, Offentlige forbrugsudgifter, 474,8, 489,3, 495,6, 488,6, 487,7, 485,4, Faste bruttoinvesteringer, 398,9, 342,0, 328,4, 329,5, 331,6, 334,7,  , real vækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), -0,7, -5,1, 1,6, 1,2, -0,7, -0,5, Import af varer og tjenester, 4,3, -12,4, 0,9, 7,1, 0,9, 1,5, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 0,9, -7,6, 1,4, 3,0, -0,1, 0,2, Eksport af varer og tjenester, 3,2, -9,5, 1,9, 7,3, 0,1, 0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,5, -3,6, 0,8, 0,1, 0,4, 0,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, -0,2, 1,3, 0,8, 3,8, 0,9, -0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 3,2, 3,0, 1,3, -1,4, -0,2, -0,5, Faste bruttoinvesteringer, -3,3, -14,3, -4,0, 0,3, 0,6, 0,9, *Foreløbige tal., 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Nationalregnskab (år) 2013 november-version, 6. november 2014 - Nr. 564, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18731

    NYT: Større økonomisk fremgang end hidtil beregnet

    7. november 2019, Danmark har i årene 2016 til 2018 haft en periode med høj vækst. Tallene for alle tre år er blevet markant revideret siden sidste offentliggørelse på grund af blandt andet nye data om danske virksomheders aktiviteter i udlandet. På baggrund af de nye data og beregninger er BNP-væksten i 2018 opgjort til 2,4 pct. Væksten i 2017 er opgjort til 2,0 pct., mens BNP-væksten i 2016 er endt på 3,2 pct. Den høje vækst afspejles også i bruttoværditilvæksten for de tre år, hvor særligt brancherne industri, videnservice, samt bygge og anlæg noteres for en pæn fremgang i perioden 2016-2018. Samtidigt er antallet af beskæftigede øget med mere end 134.000 i perioden. Læs mere om nationalregnskabet og de omtalte revisioner herunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, ., Markante revisioner i nationalregnskabet, I denne offentliggørelse af nationalregnskabet præsenteres nye tal for 2016-2018, der også medfører revisioner af tidligere offentliggjorte tal. BNP-væksten i 2016 er revideret op med 0,8 procentpoint siden sidste offentliggørelse, og væksten i 2018 er revideret op med 0,9 procentpoint siden seneste offentliggørelse. BNP-væksten i 2017 er revideret ned med 0,3 procentpoint. Revisionerne skyldes i høj grad tilgang af ny information og indarbejdelse af detaljerede kilder. Ny information omfatter bl.a. nye oplysninger om virksomhedernes aktiviteter uden for dansk territorium, som reflekteres i reviderede tal for betalingsbalancens tal for im- og eksport samt ændret periodisering af en patentbetaling. Læs mere om revisionerne i , vores arbejdspapir, og notatet om , særlige forhold, ., Flere investeringer, mere handel med udlandet og større forbrug, Dansk økonomi kunne notere fremgang i centrale størrelser i 2016-2018 - dvs. i investeringer, handlen med udlandet og forbruget. De faste bruttoinvesteringer er i perioden steget med 7,9 pct. i 2016, 3,0 pct. i 2017 og 5,4 pct. i 2018. Bruttoinvesteringerne bidrager dermed betydeligt til væksten i BNP. Væksten i eksporten af varer og tjenester har i 2017 og 2018 været større end BNP-væksten, mens den i 2016 udgjorde 1,6 pct., hvilket var mindre end dette års BNP-vækst. Forbruget i husholdningerne, der udgør en betydelig del af den økonomiske aktivitet, oplevede årlige stigninger på mellem 1,7 og 2,8 pct., Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*, 2018*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 929,7, 1, 981,2, 2, 036,4, 2, 107,8, 2, 175,1, 2, 246,0, Import af varer, 585,3, 595,6, 614,2, 600,1, 648,2, 682,3, Import af tjenester, 345,2, 348,4, 376,1, 385,1, 398,9, 431,6, Forsyning i alt, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 093,1, 3, 222,3, 3, 359,8, Eksport af varer, 656,4, 669,8, 695,2, 698,9, 738,7, 755,0, Eksport af tjenester, 401,6, 412,2, 433,3, 427,2, 460,7, 494,7, Privatforbrug, 920,3, 934,3, 959,4, 983,8, 1, 012,1, 1, 047,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 890,6, 904,5, 929,3, 952,7, 980,7, 1, 017,0, NPISH forbrugsudgifter, 1, 29,8, 29,8, 30,1, 31,1, 31,4, 30,7, Offentlige forbrugsudgifter, 501,9, 510,9, 518,6, 524,2, 535,6, 546,8, Faste bruttoinvesteringer, 367,6, 379,7, 404,2, 443,2, 460,9, 494,7, Lagerforøgelser, 8,6, 15,0, 12,8, 12,8, 11,4, 18,1, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3,7, 3,4, 3,1, 3,0, 2,9, 2,8, Endelig anvendelse i alt, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 093,1, 3, 222,3, 3, 359,8, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 3, 943,9, 3, 945,2, 3, 980,8, 4, 061,7, 4, 106,5, 4, 095,1, Beskæftigelse i alt , 2, (1.000 personer), 2, 766,4, 2, 790,5, 2, 829,0, 2, 876,5, 2, 921,9, 2, 963,3,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 0,9, 1,6, 2,3, 3,2, 2,0, 2,4, Import af varer, 3,4, 3,8, 5,6, 0,8, 6,3, 2,6, Import af tjenester, -1,7, 4,0, 2,8, 8,4, 1,1, 5,1, Forsyning i alt, 1,1, 2,4, 3,1, 3,4, 2,7, 2,8, Eksport af varer, 2,4, 3,3, 4,5, 1,6, 5,5, 1,8, Eksport af tjenester, 0,4, 2,8, 2,1, 8,1, 3,3, 3,3, Privatforbrug, 0,3, 0,9, 2,3, 2,4, 1,6, 2,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,4, 1,0, 2,3, 2,4, 1,7, 2,8, NPISH forbrugsudgifter, -3,6, -1,5, 0,2, 2,4, -1,3, -3,5, Offentlige forbrugsudgifter, -0,1, 1,9, 1,7, 0,2, 1,0, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 2,7, 3,1, 5,5, 7,9, 3,0, 5,4, Lagerforøgelser, 3, 0,1, 0,3, 0,0, 0,0, -0,1, 0,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 1,1, 2,4, 3,1, 3,4, 2,7, 2,8, * Foreløbige tal. , 1, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 2, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , 3, Realvækst i pct. for lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, ., Stor stigning i byerhvervenes produktivitet, Stigningen i byerhvervenes timeproduktivitet er opgjort til 1,6 pct. i 2016, 0,9 pct. i 2017 og 3,8 pct. i 2018. Dermed er væksten i byerhvervenes produktivitet i perioden 2016-2018 større end hidtil beregnet. Opjusteringen er en konsekvens af dagens revision af nationalregnskabet. I perioden 2016-2018 er den gennemsnitlige vækst i byerhvervenes timeproduktivitet blevet opjusteret fra 0,5 pct. pr. år til nu 2,1 pct. pr. år. Det er, resultatet af en gennemsnitlig økonomisk vækst i byerhvervene på 3,8 pct. og en gennemsnitlig stigning i antallet af arbejdstimer på 1,6 pct, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp10, , , www.statistikbanken.dk/nabb10, og , www.statistikbanken.dk/np23, ., Beregningsomfang i denne offentliggørelse, I denne version af nationalregnskabet er 2016 beregnet som et nyt endeligt år. I et endeligt nationalregnskab er detaljeringsniveauet større og metoderne mindre summariske end i de foreløbige regnskaber. Det er især indarbejdelsen af detaljerede regnskabsoplysninger, der sammenstillet med oplysninger fra eksempelvis betalingsbalancen, bidrager til at give et mere fyldestgørende billede af økonomien. Samtidig er 2017 og 2018 beregnet på ny med udgangspunkt i det nye endelige år 2016, ligesom nye kildeoplysninger er indarbejdet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Patentsag løfter produktion og eksport, Der er i denne version, som tidligere annonceret, blevet foretaget en periodisering af en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som hidtil har været placeret i første kvartal 2017. Den nye periodisering er blevet indarbejdet i denne version af det årlige nationalregnskab og vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november 2019. Se mere i notatet om , særlige forhold, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Nationalregnskab (år) 2018 november-version, 7. november 2019 - Nr. 407, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28965

    NYT: Formueindkomst øger nationalindkomsten

    30. september 2021, Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2020 på 2.408 mia. kr. Det er en nedjustering på 2,3 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.330 mia. kr. i 2020 og er 78,6 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 87,3 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 177,9 mia. kr. i 2020, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 90,6 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse. Denne udgave af september-versionen indeholder dog ekstraordinært også en revision af bruttofaktorindkomsten (BFI) i 2020 som følge af reviderede produktionssubsidier. Se mere under , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan2, Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet, Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter fra og til udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2020 var på over 1.500 mia. kr., Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af BNI, I 2020 var nettobidraget til EU på 15,5 mia. kr., hvor de samlede udgifter var på 25,2 mia. kr. Den største udgift, den såkaldte BNI afgift, udgjorde i 2020 83 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 21 mia. kr. De resterende udgifter består bl.a. af toldopkrævninger på vegne af EU, ., For indtægterne er subsidierne den største post. Subsidierne udgør 70 pct. af de samlede indtægter fra EU. De samlede indtægter fra EU var i 2020 på 9,8 mia. kr., Hurtigt og nemt overblik over dansk økonomi, Danmarks Statistik har samlet , et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Fx indgår , den offentlige saldo, den danske udenrigshandel og selvfølgelig BNP i Danmarks Statistiks økonomiske dashboard, som du finder på vores hjemmeside: , Et overblik over dansk økonomi, . , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2019-2020. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat. Ekstraordinært er der i denne opgørelse også indarbejdet nye oplysninger om produktionssubsidier og kapitaloverførsler., Ekstraordinær revision af offentlige finanser, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af offentlige finanser september 2021 (pdf), ., Ekstra usikkerhed i 2020 pga. COVID-19, Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata for 2020 er behæftet med større usikkerhed end normalt. Erhvervsstatistikker er helt centrale kilder til opgørelsen af nationalregnskabet, som fx , firmaernes køb og salg, til de foreløbige opgørelser. Når disse statistikker samt fortolkningen og brugen af dem er udfordret som følge af de særlige omstændigheder, har det en afsmittende effekt på især de første nationalregnskabsopgørelser. Det har derfor også være nødvendigt at bruge et større omfang af supplerende indikatorer end normalt. Det er klart vanskeligere at opstille et robust helhedsbillede af økonomien i 2020 på baggrund af det øgede omfang af forskellige datakilder. Præcisionen af nationalregnskabsopgørelserne for 2020 vurderes derfor at være mindre end ønsket. På denne baggrund har Danmarks Statistik besluttet at offentliggøre 2020 på et mere aggregeret niveau af data for 2020. Der offentliggøres således på nationalregnskabets 19a2-branchegruppering og forbruget offentliggøres på nationalregnskabets 11-gruppering. Læs mere i , arbejdspapiret (pdf), i afsnittet , Revisioner af nationalregnskaberne for 2019 og 2020, ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores notater om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 20. september i statistikbanken. , Nationalregnskab (år) 2019-2020 september-version, 30. september 2021 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35395

    NYT: Solid dansk økonomi ved indgangen til 2020

    30. september 2020, Ændret 30. september 2020 kl. 11:35, Første figur er blevet rettet, da forkert data blev vist for ØMU overskud (hele perioden) samt overskud på betalingsbalancen for 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Væksten i bruttonationalproduktet, BNP, var i perioden 2017-2019 på hhv. 2,8 pct., 2,2 pct. og 2,8 pct. Det viser de endelige beregninger af nationalregnskabet for 2017, samt nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Den danske økonomi stod dermed i en solid position ved indgangen til 2020, hvilket også ses af de senere års overskud på de, offentlige finanser, . Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som i 2019 for første gang nogensinde lå over 200 mia. kr., viser også at Danmark, med store overskud over for udlandet, stod solidt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , off13, , , edp1, og , Eurostat, Danmark har lav gæld og stor formue, Overskuddet på de offentlige finanser de senere år medfører, at den offentlige nettoformue fra 2018 er positiv. Det vil sige, at de finansielle aktiver overstiger passiverne, hvis aktiverne og passiverne opgøres til den gældende markedsværdi. Den danske offentlige nettoformue er betragtelig større end EU-gennemsnittet. Også den offentlige ØMU-gæld, som er en bruttogældsopgørelse opgjort til nominel værdi, er mindre i Danmark end EU-gennemsnittet. Dvs. at de offentlige finanser i Danmark var i en betragtelig bedre situation end gennemsnittet i EU ved indgangen til 2020. , Endelig er Danmarks udlandsformue, set i forhold til BNP, stor sammenlignet med andre EU-lande. En positiv nettoudlandsformue betyder, at Danmark modtager formueindkomster fra udlandet i form af renter og udbyttebetalinger, og en så stor nettoformue, som den danske, bidrager til at styrke kreditværdigheden over for udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , off13, , , edp1, og , Eurostat, Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), Bruttonationalindkomst (BNI), 2, 099, 2, 160, 2, 241, 2, 316, 2, 404, Husholdningernes disponible indkomst, 990, 1, 034, 1, 068, 1, 102, 1, 134, Finansiel opsparing overfor udlandet, 161, 164, 177, 158, 209, Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance, 138, 141, 152, 136, 159, Betalingsbalancens løbende poster i alt, 168, 164, 176, 158, 207,  , løbende priser, (mia.kr., beholdning), Offentlig nettoformue, -95, -96, -26, 23, 145, Offentlig ØMU-gæld, 810, 784, 779, 762, 771,  , antal beskæftigede (1.000 personer), Samlet antal beskæftigede, 2, 829, 2, 876, 2, 920, 2, 966, 3, 003, - ansatte i virksomheder og organisationer, 2, 005, 2, 058, 2, 101, 2, 142, 2, 174, - ansatte i offentlig forvaltning og service, 824, 819, 818, 824, 829,  , produktivitetsudvikling i pct., Hele økonomien, 1,3, 1,1, 2,0, 2,2, 1,7, Markedsmæssig økonomi, 0,9, 1,0, 2,4, 2,9, 1,7, Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel , bb2, . Den offentlige nettoformue svarer til de finansielle aktiver, netto for Offentlig forvaltning og service fra tabellen , off13, . , ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettoformuen viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naho3, , , nas3, , , naho4, , , off13, , , edp1, og , np23, ., Forsyningsbalance,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (procentpoint), Bruttonationalprodukt , 2, 036, 2, 108, 2, 193, 2, 254, 2, 335, 2,3, 3,2, 2,8, 2,2, 2,8, Import af varer, 614, 600, 651, 693, 701, -1,7, -0,2, -1,7, -1,1, -0,5, Import af tjenester, 376, 385, 400, 443, 489, -0,5, -1,6, -0,2, -1,2, -0,8, Eksport af varer, 695, 699, 733, 754, 805, 1,5, 0,6, 1,4, 0,8, 2,3, Eksport af tjenester, 433, 427, 475, 515, 557, 0,4, 1,7, 1,2, 1,0, 0,5, Privatforbrug, 959, 984, 1, 017, 1, 053, 1, 076, 1,1, 1,1, 1,1, 1,3, 0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 519, 524, 535, 547, 557, 0,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 404, 443, 466, 496, 513, 1,1, 1,6, 0,8, 1,0, 0,6, Lagerforøgelser mv., 16, 16, 18, 25, 18, 0,0, 0,0, 0,1, 0,3, -0,3, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, . , Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2017-2019. De endelige beregninger for 2017 har givet anledning til en opjustering af væksten på +0,8 procentpoint, hvoraf en væsentlig del stammer fra den detaljerede indarbejdelse af , Regnskabsstatistik for private byerhverv, . De nye foreløbige udgaver af nationalregnskabet for 2018 og 2019 har givet anledning til revisioner på hhv. minus 0,2 og +0,5 procentpoint. Opjusteringen af væksten i 2019 hænger i høj grad sammen med udenrigshandlens opjustering af primært tjenesteeksporten, se. , Nyt fra Danmarks Statistik, 337:2020, som udkom 8. september 2020. Revisionerne i nationalregnskabet er nærmere beskrevet i , arbejds, papiret, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Nationalregnskabsversionen med reviderede tal for årene 2018-2020 offentliggøres ultimo juni 2021. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Endelige beregninger af 2017 og nye beregninger af 2018 og 2019, I denne version offentliggøres de endelige beregninger for 2017 og nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Her er endelige og detaljerede kildestatistikker for 2017 indarbejdet, mens nye og opdaterede kildestatistikker for 2018 og 2019 er indarbejdet., Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2018-2020 vil blive offentliggjort ultimo juni 2021. Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , I , statistikdokumentationen, for , Nationalregnskabet, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner, af , Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version ses. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, . Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:343, , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2020, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 22. september i Statistikbanken i , www.statistikbanken.dk/off26, . Realvæksten i det individuelle offentlige forbrug er beregnet vha. mængdeindikatorer (output-metoden). Statistikbanktabellen , nof2, indeholder en detaljeret opgørelse af det offentlige forbrug fordelt på formål i løbende og faste priser., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 8. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020, . , Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version, 30. september 2020 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35393

    NYT: Svag opbremsning i dansk økonomi

    14. november 2017, Da Eurostat har offentliggjort tallene for BNP-indikatoren en dag før Danmarks Statistiks planlagte offentliggørelse, udsendes tallene helt ekstraordinært før tid., Vis hele teksten », « Minimer teksten, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på minus 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2017. Det betyder, at tredje kvartal viser en afdæmpning i forhold til en lang periode siden starten af 2016 med solide positive vækstrater. Tilbagegangen er at finde i forskellige dele af økonomien, hvor især industri og handel bidrager til det negative vækstestimat. Væksten i forhold til samme kvartal sidste år blev 1,6 pct. Bemærk dog at de nyligt offentliggjorte reviderede årlige tal for 2014-2016 ikke er indarbejdet. De vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 30. november 2017. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Industriens produktion lægger en dæmper på bruttoværditilvæksten, Buddet på BNP-væksten i tredje kvartal er påvirket af , industriens produktion og omsætning, , der har stor betydning for konjunkturudviklingen i dansk økonomi. Igennem året har produktionsindekset udvist en faldende tendens, hvilket slår igennem på indikatoren. Derudover er der tegn på et mat kvartal i flere af de private servicebrancher, som kan genfindes i , firmaernes køb og salg, . Byggeriets produktion steg svagt i tredje kvartal, hvor , byggebeskæftigelsen, har ligget højt i de seneste kvartaler. Ses der fremad, for eksempel i , konjunkturindikatorerne, , har pilen et positivt fortegn, hvor forventningerne i især bygge & anlæg og detailhandlen skinner igennem. Dog har andelen af virksomheder i bygge & anlæg, hvis produktion har været begrænset af arbejdskraftmangel, været relativt høj i nogle måneder. Det kan ses , www.statistikbanken.dk/KBYG33, ., Fortsat internationalt fremgang, I omverdenen ser det fortsat positivt ud for økonomierne. EU henter en vækst på 0,6 pct. i tredje kvartal og USA på 0,7 pct., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2017, 14. november 2017 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27732

    NYT: BNP-indikatoren vokser med 0,8 pct. i fjerde kvartal

    14. februar 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,8 pct. i fjerde kvartal 2018 sammenlignet med tredje kvartal 2018. Især industri og transport bidrager positivt til væksten. Produktionen i byggeriet vokser stadig, men væksten er dog aftaget en anelse efter solid fremgang i de senere år. Produktionen inden for de private serviceerhverv er omtrent uændret, hvor en pæn fremgang i hoteller og restauranter bliver modsvaret af et fald i erhvervsservice. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Årsvæksten for 2018 fremstår lav pga. tekniske forhold, Med indikatoren kan et tidligt skøn for væksten for hele året 2018 beregnes til 1,1 pct. Det skal dog vurderes med det forbehold, at der endnu ikke er indarbejdet reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler., Derudover er der i øjeblikket flere særlige forhold ved året 2018. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Periodiseringen forventes at reducere BNP i 2017 og dermed indirekte øge væksten i 2018. Den præcise effekt kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vurderes at øge væksten i 2018 med 0,4 procentpoint. For det andet skal en ekstraordinær omsætning i industriproduktionen i december i , Nationalregnskabet, fordeles over hele året 2018. For at få den mest retvisende vækstrate for fjerde kvartal har vi udeladt den ekstraordinære del af omsætningen i medicinalindustrien. Denne vil blive fordelt jævnt ud over året 2018 og derfor løfte produktionen for året samlet uden at påvirke væksten fra tredje til fjerde kvartal. Denne effekt ventes dog at være begrænset. For det tredje bidrog faldet i BNP i midten af 2017 til et meget lavt udgangspunkt for væksten i 2018. Det resulterer i en årsvækst, der ligger noget under den vækst, der har været i løbet af 2018. BNP er således vokset med 2,3 pct. siden fjerde kvartal 2017., Industrien bidrager markant til væksten i fjerde kvartal, Det er især industrien, der bidrager til den pæne vækst, til trods for at der er korrigeret for den ekstraordinære omsætningsstigning, der fremgår af , industriproduktionen, i december. , Selvom , konjunkturbarometrene, ikke indgår direkte i beregningen af BNP-indikatoren, er det værd at bemærke den faldende trend i slutningen af 2018. Især tilliden i industrien og detailhandlen er faldet markant over det seneste halve år, hvor også tilliden i serviceerhverv er aftaget. , Væksten er aftaget i EU i fjerde kvartal, og generelt er forventningerne til væksten i 2019 dæmpet. Med de nuværende oplysninger tyder det endnu ikke på, at det har haft nogen nævneværdig effekt på den danske realøkonomi i fjerde kvartal. I hvilken grad det vil være tilfældet fremadrettet, kan især , Industriens produktion og omsætning, og , Firmaernes køb og salg, give tidlige indikationer om., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 4. kvt. 2018, 14. februar 2019 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27737

    NYT: BNP-vækst dæmpes lidt i tredje kvartal

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, 14. november 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2019. Samtidig viser beskæftigelsesindikatoren en vækst i den samlede beskæftigelse på 0,2 pct. Bemærk, at de nyligt , offentliggjorte, reviderede årlige, tal for 2016-2018 ikke er indarbejdet på kvartaler endnu, og det må forventes at øge usikkerheden på indikatorerne. Blandt andet vil den ekstraordinære betaling placeret i første kvartal 2017 blive fordelt over en længere periode - læs mere i notatet om , særlige forhold, . Tallene vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 29. november 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, fremskrevet med BNP-indikatoren og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Vækst i industri og private serviceerhverv driver den økonomiske vækst, Kvartalets BNP-fremgang er især understøttet af medvind i , industriens produktion, , trods fald i august, og en bredt funderet fremgang i private serviceerhverv. Fremgangen gælder også de finansielle brancher. Nedgang i råstofindvinding og en svag udvikling i byggeriet og det offentlige lægger omvendt en dæmper på den økonomiske vækst. Den samlede , tillidsindikator for erhvervene, har peget på tilbagegang i et stykke tid, men det har endnu ikke for alvor vist sig i statistikkerne. , Dansk BNP-vækst er på niveau med den europæiske, I tredje kvartal ligger den danske BNP-vækst på niveau med den første offentliggørelse af BNP-væksten for EU. Sidstnævnte bliver opdateret i dag kl. 11. BNP-væksten i USA lå en anelse over på 0,5 pct. Beskæftigelsesindikatoren for EU offentliggøres også i dag kl. 11., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , BNP-indikator, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2019, 14. november 2019 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29188

    NYT: Fortsat afdæmpet BNP-vækst

    14. august 2018, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i andet kvartal 2018 sammenlignet med første kvartal 2018. Den afdæmpede fremgang fra første kvartal ser dermed ud til at fortsætte. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Tilbagegang i landbrug, energi og råstofindvinding, Den usædvanligt varme sommer har sat sine spor på forskellige områder af økonomien. Således opleves der nedgang i landbrugserhvervet, mens energiforsyningen er taget af og har medført tilbagegang i forsyningsvirksomhed., Råstofindvinding bidrager også negativt til BNP-væksten og fortsætter dermed den nedadgående tendens. , På den positive side bidrager handel, indenlandske tjenester, samt i mindre grad , Industriens produktion, til BNP-væksten. Beskæftigelsen målt på , antal lønmodtagere, har fortsat sin fremgang i årets fem første måneder, hvilket ligeledes afspejles i en , faldende, ledighed, . , Konjunkturbarometrene, indgår ikke direkte i konstruktionen af BNP-indikatoren, men den samlede barometer-indikator peger, ligesom det er tilfældet i en række andre lande, på en vis svækkelse af erhvervstilliden i andet kvartal, som dog forbliver positiv. Ses der lidt fremad kan der i Danmarks tilfælde spores en vis forbedring af den samlede , barometer-indikator, ., Høj BNP-vækst i USA, I forhold til første kvartal 2018 voksede BNP med 0,4 pct. i EU, hvilket er en anelse højere end i Danmark. I samme periode var BNP-væksten 1,0 pct. i USA., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 2. kvt. 2018, 14. august 2018 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27735

    NYT: BNP voksede med 0,8 pct. i andet kvartal 2019

    14. august 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,8 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2019. En ny beskæftigelsesindikator viser en vækst i den samlede beskæftigelse på 0,2 pct. i samme periode. Fremgangen i BNP ses bredt i økonomien, hvor industri og transport bidrager særligt til den markante vækst. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,0 pct. i forhold til første halvår 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, fremskrevet med BNP-indikatoren og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Ny beskæftigelsesindikator viser vækst på 0,2 pct., Danmarks Statistik offentliggør i dag en ny indikator for væksten i det samlede antal beskæftigede personer. Indikatoren vil fremover blive offentliggjort sammen med BNP-indikatoren. Beskæftigelsesindikatoren giver et estimat på den kvartalsvise vækst allerede 45 dage efter et kvartals udløb mod tidligere 60 dage. Den nye indikator peger på en vækst på 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Læs mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., Vækst i industri og udenrigshandel trækker BNP-væksten op, Væksten i BNP-indikatoren er bredt funderet og kan genfindes i de fleste af økonomiens brancher. Trods fald i juni var der i andet kvartal samlet fremgang i , industriens, produktion, . Denne bidrager i høj grad til den positive kvartalsvækst. Fremgang i , udenrigshandlen med tjenester, , heriblandt søtransport, er ligeledes med til at understøtte BNP-væksten. Byggeriets produktion viser positive takter og kan genfindes i , byggebeskæftigelsens, fortsatte fremgang. Der er tegn på, at usikre internationale forhold er ved at smitte af på dansk økonomi. Ligesom industriens produktion faldt også , vareeksporten, i juni. Ses der fremad, peger den samlede , tillidsindikator, for Danmark og EU som helhed på fald og i Danmarks tilfælde især pga. tilbagegang i forbrugerforventningerne. , Høj dansk BNP-vækst i internationalt perspektiv, Den danske BNP-vækst ligger højt i andet kvartal 2019, når der sammenlignes med EU og USA. Det første estimat for BNP-væksten i EU var på 0,2 pct. (det opdateres i dag kl. 11), og væksten i USA var på 0,5 pct. i andet kvartal. Beskæftigelsesindikatoren for EU offentliggøres også i dag kl. 11., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , BNP-indikator, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator 2. kvt. 2019, 14. august 2019 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27739

    NYT: BNP vokser med 0,7 pct. i tredje kvartal

    14. november 2018, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,7 pct. i tredje kvartal 2018 sammenlignet med andet kvartal 2018. Fremgangen i BNP siden 2013 ser dermed ud til at fortsætte. Bemærk, at de nyligt offentliggjorte reviderede årlige tal for 2015-2017 ikke er indarbejdet endnu. Tallene vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 30. november 2018. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Fremgang i industri og byggebranchen trækker BNP-væksten op, Den positive BNP-vækst holdes blandt andet oppe af fremgang i , industriens produktion, . Ligeledes bidrager byggeriets produktion til BNP-væksten og afspejles også i , byggebeskæftigelsens, fortsatte fremgang. Derudover er v, æksten i BNP-indikatoren bredt funderet og kan genfindes i de fleste af økonomiens brancher, med undtagelse af landbrug og råstofindvinding. De gunstige konjunkturer ses også i den fortsatte fremgang i , beskæftigelsen målt på , antal lønmodtagere, , hvilket ligeledes afspejles i en , faldende, ledighed, . , Konjunkturbarometrene, indgår ikke direkte i konstruktionen af BNP-indikatoren, men , tillidsindikatoren, peger, ligesom det er tilfældet i en række andre lande, på en vis svækkelse i tredje kvartal., Høj BNP-vækst sammenlignet med EU, I forhold til andet kvartal 2018 voksede BNP med 0,3 pct. i EU. For de første tre kvartaler af 2018 set under ét ligger væksten i Danmark på linje med væksten i EU. I tredje kvartal 2018 var BNP-væksten 0,9 pct. i USA. , Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2018, 14. november 2018 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27736

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation