Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 41 - 50 af 700

      NYT: BNP og beskæftigelse steg fortsat pænt i 3. kvt.

      BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,1 % , 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, 23. december 2021, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,1 pct. i tredje kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Beskæftigelsen steg ligeledes med 1,1 pct. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,2 procentpoint i forhold til den , seneste offentliggørelse, ,, mens væksten i beskæftigelsen er nedjusteret med 0,5 procentpoint. Det mere positive vækstbillede for BNP ses især inden for de tjenesteydende erhverv, hvor der er indarbejdet nye tal fra , Firmaernes køb og salg, . Revisionen af beskæftigelsen skyldes indarbejdelse af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kilder og metoder er behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien. Af samme grund vurderes præcisionen at være mindre end ønsket. Helt undtagelsesvist indarbejdes tal for præsterede timer for tredje kvartal ikke i denne udgivelse pga. øget usikkerhed i , Arbejdstidsregnskabet, . Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Status efter årets første tre kvartaler, I årets tre første kvartaler er BNP samlet steget med 4,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, og denne robuste genopretning af dansk økonomi betyder, at BNP i tredje kvartal er 2,2 pct. højere end i fjerde kvartal 2019 før coronakrisen. Genopretningen ses også på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen i årets tre første kvartaler er steget med 2,1 pct. og er nu 2,4 pct. højere end før coronakrisen., Fremgang i privatforbrug, En betydelig fremgang i privatforbruget på 2,4 pct. i tredje kvartal var medvirkende til fremgangen i BNP. Forbruget ligger nu 5,0 pct. højere end før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Fremgangen i privatforbruget kan spores inden for beklædning, underholdning, rejser samt andre tjenesteydelser, mens forbruget af el og brændsel, bilsalget samt drikkevarer trak i modsat retning. Bilsalget faldt med 8,9 pct., Faldet i bilsalget skal ses i lyset af den store stigning i andet kvartal og forsyningsproblemer i tredje kvartal. Den samlede forbrugsvækst er revideret op med 0,3 procentpoint for tredje kvartal siden sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes især opdateret kildedata for , Firmaernes køb og salg, - se mere under , Særlige forhold, . I årets tre første kvartaler er privatforbruget vokset med 4,2 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det offentlige forbrug faldt med 4,5 pct, . i tredje kvartal. Faldet skal ses i sammenhæng med nedtrapningen af COVID-19-relaterede aktiviteter såsom test for COVID-19., Fald i investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,6 pct. i tredje kvartal bl.a. som følge af tilbagegang i maskiner og transportmidler. Investeringerne er revideret ned med 0,8 procentpoint for tredje kvartal siden seneste offentliggørelse, hvilket primært skyldes nedjustering af investeringer i bygge og anlæg. Ses der på årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år, steg de faste bruttoinvesteringer med 8,1 pct. og har medvirket til, at investeringerne er steget med 10,8 pct. siden coronakrisen i fjerde kvartal 2019. , Stigende tjenestehandel, Både import og eksport havde fremgang i årets tredje kvartal. Eksporten steg med 1,1 pct. Det var helt overvejende tjenesteeksporten, der med en stigning på 5,4 pct. bidrog til dette. Der var også fremgang at spore i importen på 1,1 pct. Her gik import af både varer og tjenester frem med hhv. 0,5 og 1,4 pct. Både import- og eksportvæksten er revideret op siden seneste offentliggørelse med indarbejdelse af nye tal fra , Betalingsbalancen, . I årets tre første kvartaler er eksport og import steget med hhv. 4,6 pct. og 7,1 pct. i forhold til samme periode sidste år og betyder, at importen nu er 2,5 pct. højere end før coronakrisen i fjerde kvartal 2019, mens eksporten er faldet med 2,6 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2021,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 624,2, 3,6 , 4,0 , -0,4, 2,1 , 1,1, Import af varer og tjenester, 329,0, 7,9 , 7,1 , -1,8, 3,4 , 1,1, Import af varer, 203,0, 9,8 , 11,9, 4,6 , 1,4 , 0,5, Import af tjenester, 126,0, 5,1 , 0,0 , -11,2, 7,0 , 2,1, Forsyning i alt, 953,2, 5,0 , 5,0 , -0,9, 2,5 , 1,1, Eksport af varer og tjenester, 373,3, 5,2 , 4,6 , 4,6 , -0,7, 1,1, Eksport af varer, 216,7, 8,7 , 10,8, 6,7 , 1,1 , -1,2, Eksport af tjenester, 156,6, -0,4, -4,9, 1,3 , -3,9, 5,4, Privatforbrug, 285,3, 5,1 , 4,2 , -4,8, 7,0 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 276,8, 5,1 , 4,3 , -4,9, 7,2 , 2,4, Køb af køretøjer, 10,3, -19,2, 1,2 , -15,1, 6,1 , -8,9, Andre varer, 114,9, 5,5 , 8,6 , -1,4, 4,8 , -1,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 151,6, 7,1 , 1,1 , -7,0, 9,4 , 6,7, Tjenester i alt, 155,4, 6,8 , 0,1 , -5,8, 5,8 , 7,7, Turistindtægter (-), 13,7, 26,6, -15,0, -2,2, -31,5, 47,9, Turistudgifter (+), 9,9 , 29,9, 5,4 , -27,4, 54,2, 13,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 4,1 , 1,4 , -1,3, 1,8 , 2,9, Offentlige forbrugsudgifter, 147,4, 3,1 , 4,9 , -1,1, 4,5 , -4,5, Bruttoinvesteringer, 147,2, 6,4 , 7,5 , -4,9, 4,0 , 3,1, Faste bruttoinvesteringer, 134,6, 5,9 , 8,1 , -4,2, 2,6 , -0,6, Boliger, 34,2, 4,7 , 8,9 , 3,6 , -3,4, 0,2, Andet byggeri og anlæg, 34,4, -0,7, 5,8 , -0,6, 0,1 , -2,2, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, 14,4, 16,9, 1,0 , 7,6 , -1,9, Intellektuelle rettigheder , 32,7, 5,8 , 1,6 , -18,9, 6,6 , 1,7, Lagerforøgelser mv., 3, 12,6, -0,2, -0,1, -0,2, 0,3 , 0,9, Lagerforøgelser, 3, 11,8, -0,2, -0,1, -0,2, 0,3 , 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 580,0, 4,9 , 5,2 , -3,9, 5,6 , 0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 953,2, 5,0 , 5,0 , -0,8, 3,2 , 0,9, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 102, 3,6 , 2,1 , -0,6, 2,5 , 1,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, (pdf), 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2021, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt 2021, ,, er BNP-væksten uændret i første kvartal, nedjusteret med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,2 procentpoint i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2021 vedrørende , Firmaernes køb og salg, , Betalingsbalance og udenrigshandel, . , Der er derudover indarbejdet foreløbige version af , Industriens salg af varer, samt nye tal for de finansielle brancher, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for de tre første kvartaler for 2021 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. december bygger nu på indberetninger for første halvår 2021 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. I den første offentliggørelse af , Nationalregnskab 3. kvt 2021, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, . På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt husholdningernes forbrug., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3.kvt. 2021, , der blev offentliggjort 21. december. For årets tre kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder i 2020 og 2021 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Foreløbigt estimat for landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2021. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2022., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2021, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2021, , der blev offentliggjort 15. december. Helt undtagelsesvist indarbejdes tal for præsterede timer i tredje kvartal ikke i denne udgivelse af nationalregnskabet. Det sker som følge af en øget usikkerhed ved de præsterede timer inkl. den tilknyttede sæsonkorrektion, som er nævnt i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2021, . Usikkerheden ved tallene for de præsterede timer i tredje kvartal fremstår mere tydelig, når tal for arbejdsmarkedet sammenstilles med den realøkonomiske udvikling i nationalregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,1 % , 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2021 revideret, 23. december 2021 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34659

      NYT: BNP steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2020

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,7 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, 31. marts 2021, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Samlet bød 2020 på et fald i BNP på 2,7 pct. Kvartalsvæksten er med denne offentliggørelse revideret op med 1,1 procentpoint i tredje kvartal, mens de resterende kvartaler alene har været genstand for mindre opjusteringer. Dermed har genopretningen i tredje kvartal været stærkere ovenpå den historiske tilbagegang i første halvår. For hele året 2020 er BNP-væksten revideret op med 0,6 procentpoint. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Revision mindsker fald i BNP i 2020, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2020. I forhold til den seneste offentliggørelse 26. februar, , Nationalregnskab 4. kvt. 2020 og året 2020, ,, er BNP-væksten i 2020 revideret op med 0,6 procentpoint til -2,7 pct. Revisionerne ses især i tredje kvartal, som er løftet med 1,1 procentpoint. Første, andet og fjerde kvartal er revideret op i mindre grad. Opjusteringen skyldes primært nye oplysninger vedrørende , Firmaernes Køb og Salg, , der skal ses i lyset af opjusteringer af virksomheders momsindberetninger for året 2020. Momsindberetningerne har været forsinkede som følge af de udsatte frister, der blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktioner. I det kvartalsvise nationalregnskab opgøres produktionen af de markedsmæssige tjenesteerhverv i stort omfang med udgangspunkt i , Firmaernes køb og salg, . Der er herudover indarbejdet revisioner fra , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Industriens salg af varer, , byggeriet, de finansielle brancher, samt aktiviteten i offentlig forvaltning og service., Beskæftigelse og lønsum steg, mens præsterede timer faldt, Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i årets sidste kvartal, men faldt med 0,7 pct. for hele året 2020. De præsterede timer faldt med 0,2 pct. i fjerde kvartal. For 2020 samlet var tilbagegangen på 3,2 pct. Når faldet i præsterede timer for året 2020 er væsentligt større end tilbagegangen i , beskæftigelsen , skyldes det bl.a., at beskæftigede personer, der modtager lønkompensation, ikke udfører præsterede timer. Herudover steg aflønning af ansatte med 1,6 pct. i fjerde kvartal og voksede samlet med 0,8 pct. i 2020. Aflønning af ansatte for 2020 er mere usikker end normalt grundet den nye ferielov - se mere under , Særlige forhold, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i privatforbruget, Privatforbruget steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen er især drevet af øget forbrug af varer, der steg pænt på trods af den delvise nedlukning i december. For hele året 2020 faldt privatforbruget med 1,9 pct. Tilbagegangen er mindre end i den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet og skyldes opdateret kildedata, herunder , Firmaernes køb og salg, . Væksten i fjerde kvartal 2020 i forhold til samme periode året før var -0,4 pct., og dermed er privatforbruget stadig et stykke fra niveauet før COVID-19-pandemien. , Det offentlige forbrug steg med 5,1 pct. i fjerde kvartal, mens det , for året 2020 faldt med -0,1 pct., Se mere om beregning af realvækst i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Stigning i importen, tilbagegang i eksporten, Der var tilbagegang i eksporten på 0,4 pct. i fjerde kvartal. Tjenesteeksporten faldt med 3,4 pct., mens fremgangen i vareeksporten var på 1,5 pct. Importen steg med 2,2 pct. Her var der fremgang i vareimporten på 3,9 pct., mens importen af tjenester faldt med 0,5 pct. For hele året 2020 faldt både importen og eksporten med hhv. 4,8 pct. og 7,7 pct. Begge er blevet revideret op ift. nationalregnskabets seneste offentliggørelse som følge af revision i , Betalingsbalance og udenrigshandel, . I fjerde kvartal er eksporten bl.a. revideret op pga. et patentsalg. Dette har dog begrænset BNP-effekt, da stigningen modsvares af et fald i investeringer af , intellektuelle rettigheder, ., Investeringer steg, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,3 pct. i fjerde kvartal, trukket op af bred fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer samt , maskiner, transportmidler mv, . Omvendt faldt , intellektuelle rettigheder med, 8,5 pct., som skal ses i lyset af ovenævnte patentsalg. For hele året 2020 steg de faste bruttoinvesteringer med 2,1 pct. og er især trukket af bygge- og anlægsinvesteringer, Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 602,2, -1,5, -2,7, -6,7, 6,3 , 0,7, Import af varer og tjenester, 286,5, -3,6, -4,8, -10,0, 6,0 , 2,2, Import af varer, 178,0, 3,5 , -0,8, -6,8, 6,8 , 3,9, Import af tjenester, 108,5, -13,6, -10,4, -14,7, 4,8 , -0,5, Forsyning i alt, 888,7, -2,2, -3,4, -7,8, 6,2 , 1,2, Eksport af varer og tjenester, 319,6, -8,0, -7,7, -11,6, 6,7 , -0,4, Eksport af varer, 198,1, -1,8, -2,4, -8,2, 5,1 , 1,5, Eksport af tjenester, 121,5, -17,1, -15,4, -16,8, 9,3 , -3,4, Privatforbrug, 282,3, -0,4, -1,9, -4,4, 6,0 , 0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 274,0, -0,4, -2,0, -4,6, 6,2 , 0,8, Køb af køretøjer, 12,5, 15,2, -2,4, -23,6, 55,4, 4,4, Andre varer, 123,9, 6,8 , 2,6 , 1,7 , 3,2 , 3,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,6, -7,0, -5,4, -7,9, 5,8 , -1,8, Tjenester i alt, 139,9, -7,5, -6,9, -10,9, 6,5 , 0,3, Turistindtægter (-), 4,8 , -52,6, -53,8, -80,5, 119,5, 28,5, Turistudgifter (+), 2,5 , -63,7, -52,3, -66,4, 72,1, -23,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,2 , 0,9 , -0,4, 0,3 , -0,1, 0,8, Offentlige forbrugsudgifter, 155,3, 3,2 , -0,1, -1,2, 0,6 , 5,1, Bruttoinvesteringer, 131,6, 2,5 , 1,2 , -8,8, 8,5 , -2,4, Faste bruttoinvesteringer, 142,8, 4,0 , 2,1 , -4,7, 4,0 , 1,3, Boliger, 33,9, 13,7, 6,9 , -0,6, 2,5 , 4,3, Andet byggeri og anlæg, 39,5, 15,3, 8,1 , 2,2 , 1,9 , 2,4, Maskiner, transportmidler mv., 36,7, -2,1, -7,3, -15,0, 10,8, 6,8, Intellektuelle rettigheder , 32,7, -8,5, 2,1 , -4,8, 1,4 , -8,5, Lagerforøgelser mv., 3, -11,2, -0,6, -0,2, -1,0, 1,1 , -0,9, Lagerforøgelser, 3, -12,0, -0,5, -0,2, -1,0, 1,1 , -0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 569,2, 1,2 , -0,7, -4,7, 5,2 , 1,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 888,7, -2,3, -3,4, -7,3, 5,7 , 0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 036, -2,0, -3,2, -5,9, 5,6 , -0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 004, -0,6, -0,7, -2,2, 1,3 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er tilgængelige d. 7. april 2021 som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2021:1, (Statistiske Efterretninger). Herudover kan NYT, Årligt nationalregnskab (martsversion) for 2020 læses , her, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for 2020 kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2020, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2020. Næste nationalregnskabsversion for året 2020 offentliggøres i nationalregnskabet ultimo juni 2021, hvor tal for årene 2018-2020 revideres. Den endelige opgørelse af 2020 vil foreligge juni 2023, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. landbrug, offentligt forbrug og beregningen af forbrug i produktion jf. nedenstående afsnit., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes, at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen af produktion af pelsskind samt opgørelser for den vegetabilske produktion forventes indarbejdet i forbindelse med udgivelsen af , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, , der blev offentliggjort 29. marts. Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er, med undtagelse af sundhedsvæsen, beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Beregningen af de offentlige individuelle ydelser i sundhedsvæsenet er nu delvist baseret på data om mængden af de leverede ydelser (outputmetode). Beregningen er ikke baseret på komplette data, hvorfor det har været nødvendigt at supplere med en del skøn, fx for at adskille den kapacitetsopbygning, der er sket på hospitaler, mhp. senere at kunne modtage mange respiratorpatienter mv., fra den øvrige aktivitet. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., Forbrug i produktion, Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres. , Covid-19 hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020, , der blev offentliggjort 15. marts. Med offentliggørelsen af arbejdstidsregnskabet er der taget højde for den nye ferielov, og estimater på de præsterede timer er indarbejdet i indeværende opgørelse af nationalregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Aflønning af ansatte i 2020 er lavere end normalt grundet den nye ferielov. For ydereligere oplysninger læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik 2021:90, , , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. marts i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2021, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,7 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2020 revideret, 31. marts 2021 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31844

      NYT: Nedgang i eksport og forbrug giver BNP-fald

      BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 30. juni 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i første kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret ned med 0,4 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for første kvartal 2022. Det var især tilbagegang i eksport samt privat og offentligt forbrug, der lå til grund for faldet i BNP. Omvendt bidrog investeringerne positivt og var med til at mindske faldet i BNP. På trods af det kvartalsvise BNP-fald har dansk økonomi vist en stor fremgang de seneste fire kvartaler på 6,2 pct. Dermed lå BNP 5,5 pct. over niveauet før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. I årets første kvartal steg beskæftigelsen med 0,9 pct., svarende til 28.400 personer, mens de præsterede timer ligeledes steg 0,9 pct. Der er stadig en øget usikkerhed i opgørelsen af nationalregnskabet pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien bl.a. gennem en øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Se mere under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Tilbagegang for både varer og tjenester i det private forbrug, Samlet gik privatforbruget tilbage med 2,0 pct. i første kvartal, hvor forbruget af varer og tjenester faldt med hhv. 3,1 pct. og 0,9 pct. Det større fald i varerne trækkes især af stor tilbagegang i bilkøbet på 19,6 pct., hvilket skal ses i lyset af forsyningsvanskeligheder i bilbranchen. Herudover sås den største tilbagegang inden for varerne i forbruget af drikkevarer og tobak, der faldt med 8,1 pct., Udenrigshandlen gik tilbage, Både når der ses på im- og eksport i årets første kvartal var der tilbagegang. At udenrigshandlen gik tilbage skal dog ses i lyset af et højt udgangspunkt i fjerde kvartal 2021. Eksporten faldt med 3,0 pct., mens importen gik tilbage med 2,6 pct. i første kvartal 2022. For eksporten var det især tilbagegang i tjenesterne på 4,1 pct., der var medvirkende til faldet. Samtidig faldt vareeksporten 2,3 pct. Omvendt var det 3,4 pct. mindre import af varer, der drev faldet i den samlede import, mens tjenesteimporten havde en tilbagegang på 1,3 pct., Positivt bidrag fra investeringerne, Samlet steg de faste bruttoinvesteringer med 4,0 pct. i første kvartal og var derigennem med til at mindske faldet i BNP. Specielt boliginvesteringerne havde en pæn fremgang med en vækst på 11,8 pct. Foruden fremgangen i boliginvesteringer var der også stigning i de øvrige investeringsgrupper for bygninger og anlæg, intellektuelle rettigheder samt maskiner og transportmidler på hhv. 0,5 pct., 1,9 pct. og 1,1 pct. For sidstnævnte var det dog kun maskininvesteringerne, der trak op med en vækst på 4,0 pct., da investeringer i transportmidler faldt med 7,9 pct., Fortsat stigning i beskæftigelsen og de præstede timer, Både den samlede beskæftigelse og de præsterede timer steg med 0,9 pct. i første kvartal. Dermed følges timerne og beskæftigelsen ad med fremgang i fire kvartaler i træk. Den positive udvikling var desuden bredt funderet på tværs af brancher, hvor alle gik frem. Der har samtidig været en stigning i arbejdsproduktiviteten, når man sammenligner første kvartal 2022 med før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Dette skyldes, at BNP-væksten har været højere end stigningen i de præsterede timer for perioden. Dette er på trods af, at der alene i første kvartal 2022 var et fald i arbejdsproduktiviteten, da de præsterede timer steg, mens BNP faldt. De samlede lønninger steg 0,7 pct. i første kvartal, især drevet af forsynings- samt finansierings- og forsikringsbranchen med fremgang på hhv. 13,3 og 4,1 pct. Netop disse brancher har dog haft markante stigninger i udbetalte bonusser, der indgår i lønningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2022, Varieret international BNP-vækst, På tværs af EU og USA var BNP-væksten i første kvartal præget af stor variation. EU samlet havde en fremgang på 0,7 pct. i BNP, mens USA oplevede en nedgang på 0,4 pct. Blandt medlemslandene i EU var der i første kvartal et bredt spænd af BNP-vækstrater. Irland havde den største stigning med en fremgang på 10,8 pct., mens Sverige omvendt havde den største tilbagegang med et fald på 0,8 pct. Kun Sverige, Danmark og Frankrig havde i EU nedgang i første kvartal. Forskelligheden blandt medlemslandene skal ses i lyset af lokale forskelle i COVID-19-restriktioner i begyndelsen af første kvartal samt forskelle i løbende lempelser og genåbninger på tværs af landene., Danmarks nationalregnskab,  , 2022, 2021, 2022,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 656,1, 6,2 , 1,3 , 2,8 , -0,5, Import af varer og tjenester, 369,2, 3,8 , 1,5 , 2,9 , -2,6, Import af varer, 233,8, -0,1, 0,0 , 2,6 , -3,4, Import af tjenester, 135,4, 10,4, 3,8 , 3,3 , -1,3, Forsyning i alt, 1025,3, 5,4 , 1,4 , 2,9 , -1,2, Eksport af varer og tjenester, 421,0, 1,6 , 1,9 , 4,1 , -3,0, Eksport af varer, 245,1, 4,0 , 0,6 , 3,9 , -2,3, Eksport af tjenester, 175,9, -2,1, 4,4 , 4,4 , -4,1, Privatforbrug, 289,6, 6,3 , 3,0 , -0,4, -2,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 280,9, 6,5 , 3,1 , -0,5, -2,1, Køb af køretøjer, 9,3 , -19,7, -2,1, -0,4, -19,6, Andre varer, 119,0, 1,0 , -1,7, -0,4, -1,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 152,6, 13,7, 7,7 , -0,5, -1,2, Tjenester i alt, 150,8, 13,5, 8,0 , 1,2 , -0,9, Turistindtægter (-), 6,8 , 60,6, 43,3, 73,8, -7,4, Turistudgifter (+), 8,6 , 80,0, 27,2, 29,1, -12,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,6 , 0,1 , -1,5, 0,2 , 0,8, Offentlige forbrugsudgifter, 150,8, 1,4 , -4,6, 3,4 , -1,8, Bruttoinvesteringer, 164,0, 18,6, 3,8 , 2,8 , 3,5, Faste bruttoinvesteringer, 148,7, 8,4 , -1,0, 2,4 , 4,0, Boliger, 41,9, 12,2, -1,2, 3,7 , 11,8, Andet byggeri og anlæg, 32,4, 6,5 , -0,2, 4,9 , 0,5, Maskiner, transportmidler mv., 36,9, 0,5 , -4,0, -1,7, 1,1, Intellektuelle rettigheder , 37,4, 14,5, 1,7 , 2,8 , 1,9, Lagerforøgelser mv., 3, 15,2, 2,1 , 1,1 , 0,1 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 14,3, 2,1 , 1,1 , 0,1 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,9 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 604,3, 7,9 , 1,1 , 1,4 , -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1025,3, 5,4 , 1,4 , 2,4 , -1,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1052, 8,9 , 2,7 , 1,1 , 0,9, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3110, 5,9 , 1,7 , 1,2 , 0,9, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2019 til 1. kvt. 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2019 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige , Nationalregnskab 2019-2021 juni-version, , offentliggjort 30. juni 2022. Fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. For første kvartal 2022 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2022 er revideret ned med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 202, 2. , Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, løn og præsterede timer er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. juni. De præsterede timer er forbundet med øget usikkerhed grundet bl.a. den nye ferielov. Læs mere i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, ., Helt ekstraordinært vil der i de kommende første udgivelser af det kvartalsvise nationalregnskab ikke blive offentliggjort præstede timer for det nyeste kvartal grundet øget usikkerhed i de tidligste interne beregninger. Dermed offentliggøres de præsterede timer kun i forbindelse med reviderede beregninger af nationalregnskabet., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af , Betalingsbalancen over for udlandet april 2022, , , offentliggjort 9. juni. Dette har medført revisioner tilbage til først kvartal 2019., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022, ,, der blev offentliggjort 28. juni. For første kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg april 2022, bygger nu på indberetninger for første kvartal 2022 fra langt størstedelen af de momsregistrerede måneds- og kvartalsindberettende virksomheder. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 1. kvt. 2022, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Der er ved denne udgivelse indlagt en vis normalisering af disse erhvervs forbrug i produktion i takt med normaliseringen af produktionen i forhold til niveauet før COVID-19., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Det forventes, at der ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2022, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret, 30. juni 2022 - Nr. 239, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36040

      NYT: Moderat BNP-vækst i fjerde kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, 26. februar 2021, Ændret 05. marts 2021 kl. 08:00, Der er konstateret en fejl i de offentlige kollektive forbrugsudgifter for tredje kvartal 2020. Fejlen har ikke effekt på BNP. Rettelsen af tredje kvartal betyder også, at væksten i det offentlige forbrug i fjerde kvartal er ændret fra 6,8. pct. til 5,9 pct. og for året 2020 fra -0,4 pct. til -0,1 pct. I tabellen er tal for offentlige forbrugsudgifter, bruttoinvesteringer, lagerforøgelser mv. samt indenlandsk anvendelse revideret. Reviderede tal er markeret med rød.", Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten svarer til væksten i , BNP-indikatoren, . Et tidligt skøn for BNP-væksten for hele året 2020 giver et fald på 3,3 pct. De reviderede tal i denne offentliggørelse viser en lidt mindre nedgang under krisen i første og andet kvartal. Derfor er faldet i BNP for hele året mindre end ved offentliggørelsen af , BNP-indikatoren, . Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal, men faldt med 0,7 pct. for hele året 2020. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, COVID-19 og international økonomi, BNP faldt i EU som helhed med 0,4 pct. i fjerde kvartal, mens det amerikanske steg med 1,0 pct. For hele året 2020 faldt BNP i EU og USA med hhv. 6,4 pct. og 3,5 pct. Faldet i dansk BNP på 3,3 pct. for året 2020 vidner dermed om, at dansk økonomi har været mindre påvirket af COVID-19-følgerne end resten af det europæiske fastland., Fremgang i beskæftigelse - ingen beregning af præsterede timer, Stigningen i beskæftigelsen på 0,4 pct. i fjerde kvartal var 0,1 procentpoint højere end væksten i , beskæftigelsesindikatoren, . , I forbindelse med indeværende udgivelse offentliggøres der ikke præsterede timer. Det skyldes, at den nye ferielov påvirker antal betalte løntimer, som følge af at nyansatte funktionærer siden september 2020 har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Det giver et højere antal betalte løntimer, hvilket gør beregningsgrundlaget for nationalregnskabets præsterede timer mere usikkert end normalt. Ved den kommende offentliggørelse af nationalregnskabet ultimo marts vil der være taget højde for den nye ferielov, og præsterede timer offentliggøres for fjerde kvartal 2020. Se mere under , Særlige forhold, ., Stigning i privatforbruget, I årets sidste kvartal steg privatforbruget med 1,2 pct. Der var fremgang at spore i de fleste forbrugsgrupper på trods af den delvise nedlukning i december. Samlet ligger privatforbruget under niveauet før COVID-19-krisen, og privatforbruget faldt for året 2020 med 3,1 pct. , Det offentlige forbrug steg med , 5,9, pct. i fjerde kvartal, mens det , for året 2020 faldt med , 0,1, pct., Se mere om beregning af realvækst i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Fremgang i importen, tilbagegang i eksporten, Eksporten faldt med 0,6 pct. i fjerde kvartal. Tjenesteeksporten faldt med 4,1 pct., mens vareeksporten steg med 1,5 pct. Importen steg med 1,8 pct. Her var der fremgang i vareimporten på 3,4 pct., mens importen af tjenester faldt med 0,7 pct. For hele året 2020 faldt både importen og eksporten med hhv. 5,6 pct. og 8,5 pct., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen er især båret af vækst i , maskiner, transportmidler mv., samt , andet byggeri, og, anlæg,, mens der var fald i , intellektuelle rettigheder, . For hele året 2020 steg de faste bruttoinvesteringer med 1,7 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 596,9, -2,6, -3,3, -6,8, 5,2 , 0,6, Import af varer og tjenester, 285,3, -4,8, -5,6, -10,0, 5,8 , 1,8, Import af varer, 175,1, 1,1 , -2,4, -6,9, 5,9 , 3,4, Import af tjenester, 110,2, -13,2, -10,2, -14,6, 5,7 , -0,7, Forsyning i alt, 882,2, -3,4, -4,1, -7,9, 5,4 , 1,0, Eksport af varer og tjenester, 316,0, -9,1, -8,5, -11,7, 6,3 , -0,6, Eksport af varer, 197,8, -2,0, -2,6, -8,2, 4,9 , 1,5, Eksport af tjenester, 118,2, -19,5, -17,2, -17,1, 8,7 , -4,1, Privatforbrug, 276,2, -2,4, -3,1, -4,6, 4,0 , 1,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 268,1, -2,4, -3,0, -4,6, 4,1 , 1,1, Køb af køretøjer, 12,5, 15,2, -2,4, -23,6, 55,3, 4,4, Andre varer, 123,1, 6,1 , 2,4 , 1,7 , 2,4 , 3,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 132,6, -10,1, -7,2, -8,0, 2,5 , -1,2, Tjenester i alt, 134,9, -10,5, -8,7, -11,0, 3,2 , 1,1, Turistindtægter (-), 5,0 , -51,0, -53,1, -80,0, 116,4, 31,5, Turistudgifter (+), 2,7 , -61,9, -50,5, -64,7, 66,6, -22,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , -2,3, -5,0, -4,9, 0,9 , 4,1, Offentlige forbrugsudgifter, 155,7, 3,3 , -0,1, -1,9, 0,9, 5,9, Bruttoinvesteringer, 134,4, 1,9 , 1,2, -8,4, 7,4, -2,7, Faste bruttoinvesteringer, 141,4, 3,1 , 1,7 , -4,5, 3,5 , 0,9, Boliger, 32,0, 7,0 , 5,4 , -0,6, 1,4 , -0,4, Andet byggeri og anlæg, 38,5, 12,6, 7,4 , 2,1 , 1,5 , 0,7, Maskiner, transportmidler mv., 36,5, -2,7, -7,9, -14,4, 10,6, 5,9, Intellektuelle rettigheder , 34,5, -3,0, 3,5 , -4,5, 1,0 , -2,6, Lagerforøgelser mv., 3, -7,0, -0,4, -0,1, -1,0, 0,9, -0,9, Lagerforøgelser, 3, -7,6, -0,4, -0,1, -1,0, 0,9, -0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 566,3, 0,1 , -1,3, -4,9, 4,0, 1,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 882,2, -3,5, -4,1, -7,5, 4,8, 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.),  ,  ,  ,  ,  ,  , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 004, -0,6, -0,7, -2,2, 1,3 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2020. For første, andet og tredje kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,2 procentpoint i første kvartal, revideret op med 0,3 procentpoint i andet kvartal og uændret i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2020 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, industriens salg af varer, offentlig forvaltning og service, produktion i bygge og anlæg, samt firmaernes køb og salg. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til og med 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2020, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2020. Den endelige opgørelse af 2020 vil foreligge juni 2023, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien:  , •, Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes, at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen forventes i forbindelse med udgivelsen af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg december 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukningen, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er, med undtagelse af sundhedsvæsen, beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Beregningen af de offentlige individuelle ydelser i sundhedsvæsenet er nu delvist baseret på data om mængden af de leverede ydelser (outputmetode). Beregningen er ikke baseret på komplette data, hvorfor det har været nødvendigt at supplere med en del skøn, fx for at adskille den kapacitetsopbygning, der er sket på hospitaler, mhp. senere at kunne modtage mange respiratorpatienter mv., fra den øvrige aktivitet. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. Se i øvrigt oven for vedrørende COVID-19 og mink., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, I forbindelse med indeværende udgivelse offentliggøres der ikke præsterede timer. Det skyldes, at den nye ferielov påvirker antal betalte løntimer, som følge af at nyansatte funktionærer siden september 2020 har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse jf. , Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2020, . Det giver et højere antal betalte løntimer, hvilket gør beregningsgrundlaget for nationalregnskabets præsterede timer mere usikkert end normalt. Med offentliggørelsen af arbejdstidsregnskabet (ATR) 15. marts 2021, vil der være taget højde for den nye ferielov, og estimater på de præsterede timer vil efterfølgende blive indarbejdet i den reviderede beregning af nationalregnskabet ultimo marts. Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn og beskæftigelse følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For året 2020 er realvæksten i det offentlige forbrug, bortset fra sundhedsvæsenet, baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling - se i øvrigt oven for vedrørende COVID-19. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 8. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet december 2020, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2020 og året 2020, 26. februar 2021 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31843

      NYT: BNP har indhentet noget af det tabte

      30. november 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 4,9 pct. i tredje kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Kvartalsvæksten i BNP svarer dermed til , BNP-indikatorens, bud. Væksten er isoleret set rekord høj, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. I årets tre første kvartaler samlet er BNP faldet med 4,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. I tredje kvartal steg beskæftigelsen og de præsterede timer med hhv. 1,7 pct. og 5,3 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum steg, Stigningen i beskæftigelsen på 1,7 pct. ligger 0,6 pct. point under beskæftigelsesindikatorens bud. Afvigelsen skyldes opdaterede tal for beskæftigelsen for første til tredje kvartal 2020, hvor faldet i beskæftigelsen i andet kvartal ikke var nært så stort som først beregnet og dermed påvirkede udgangspunktet for vækstberegningen i tredje kvartal. Udover fremgangen i beskæftigelse og timer ses også stigning i aflønning af ansatte på 1,5 pct. Når personer sendt hjem under lønkompensationsordningen vender tilbage på arbejde, vil det ikke slå ud i en stigning i beskæftigelsen, da de allerede tæller med som beskæftigede. De har derimod nu præsterede timer, hvorfor de præsterede timer stiger mere end beskæftigelse og lønsum - se mere under , Særlige forhold, ., Privatforbrug genindvinder noget af det tabte, I årets tredje kvartal steg privatforbruget med 4,2 pct. og bidrager dermed betydeligt til fremgangen i BNP. Alligevel er privatforbruget et stykke fra niveauet før COVID-19-krisen. Genåbningen har været godt nyt for bl.a. salget af beklædning og , gruppen , andre varer og tjenester, , som bl.a. inkluderer forbrug på hoteller og restauranter, transport samt kultur og fritidsaktiviteter. , Bilsalget steg med 54,1 pct., , men skal, ligesom de andre forbrugsgrupper, ses i lyset af et svagt andet kvartal. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. - , se mere under , Særlige forhold, ., Stigende udenrigshandel, Den samlede udenrigshandel havde fremgang i årets tredje kvartal. Eksporten, der bidrager markant til BNP-væksten, steg med 5,3 pct. Her gik både eksporten af varer og tjenester frem med hhv. 5,0 og 5,8 pct. Importen havde en fremgang på 5,4 pct. Importen af tjenester steg med 3,3 pct. mens vareimporten steg med 6,7 pct. I årets tre første kvartaler samlet er eksporten og importen faldet med hhv. 9,3 pct. og 7,5 pct. i forhold til samme periode sidste år., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 3,3 pct. i tredje kvartal, pænt trukket op af fremgang i , maskiner, transportmidler mv, . I årets tre første kvartaler samlet er de faste bruttoinvesteringer steget med 1 pct. i forhold til samme periode sidste år. , Høj vækst i EU, I EU som helhed steg BNP med 12,6 pct. i tredje kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af en kraftig tilbagegang i andet kvartal. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater, heriblandt Frankrig, Italien, Spanien og Portugal på hhv. 18,2 pct., 16,1 pct., 16,7 pct. og 13,3 pct. I forhold til samme periode sidste år var væksten i EU minus 4,3 pct. og ligger dermed lidt under den tilsvarende danske vækst på minus 4,0 pct. I USA steg BNP med 7,4 pct. i årets tredje kvartal, mens væksten i forhold til samme periode sidste år var minus 2,9 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 562,8, -4,0, -4,1, -1,6, -7,0, 4,9, Import af varer og tjenester, 268,2, -8,8, -7,5, -2,4, -11,9, 5,4, Import af varer, 165,6, -3,2, -3,5, -1,2, -7,4, 6,7, Import af tjenester, 102,6, -16,8, -13,3, -4,1, -18,4, 3,3, Forsyning i alt, 831,0, -5,6, -5,2, -1,9, -8,6, 5,1, Eksport af varer og tjenester, 308,4, -11,2, -9,3, -3,1, -11,6, 5,3, Eksport af varer, 193,2, -4,5, -2,3, 0,8 , -8,4, 5,0, Eksport af tjenester, 115,1, -21,2, -19,3, -8,7, -16,9, 5,8, Privatforbrug, 248,0, -3,9, -4,6, -3,0, -6,3, 4,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 240,9, -3,7, -4,4, -2,9, -6,2, 4,3, Køb af køretøjer, 11,8, 19,6, -3,6, -3,8, -24,4, 54,1, Andre varer, 104,0, 1,8 , -0,1, -2,1, 0,1 , 2,8, Tjenester i alt inkl. turisme, 125,2, -9,6, -7,8, -3,5, -9,7, 2,3, Tjenester i alt, 132,9, -11,1, -8,6, -3,4, -11,4, 2,5, Turistindtægter (-), 11,4, -76,1, -56,2, -12,0, -79,0, 31,4, Turistudgifter (+), 3,6 , -83,0, -63,7, -17,0, -86,3, 53,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,1 , -10,5, -10,0, -4,4, -8,1, 2,9, Offentlige forbrugsudgifter, 139,9, -1,1, -1,2, -1,8, -1,7, 1,0, Bruttoinvesteringer, 134,8, 1,8 , -0,1, 5,5 , -10,2, 8,0, Faste bruttoinvesteringer, 126,7, 0,9 , 1,0 , 3,9 , -6,4, 3,3, Boliger, 29,7, 6,0 , 3,9 , 6,1 , -0,1, -0,3, Andet byggeri og anlæg, 34,2, 1,1 , 4,7 , 6,4 , 1,1 , -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 31,3, -6,5, -11,6, -7,2, -14,3, 14,6, Intellektuelle rettigheder , 31,5, 4,3 , 8,9 , 11,9, -11,3, 1,7, Lagerforøgelser mv., 3, 8,0 , 0,0 , -0,2, 0,4 , -1,0, 1,1, Lagerforøgelser, 3, 7,4 , 0,1 , -0,2, 0,4 , -1,0, 1,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 522,7, -1,8, -2,6, -0,6, -6,1, 4,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 831,0, -5,5, -5,2, -1,6, -8,2, 4,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 030, -2,5, -3,6, -1,2, -5,8, 5,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 996, -0,9, -0,8, 0,0 , -2,6, 1,7, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020. For første og andet kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder og betyder, at BNP-væksten i andet kvartal er revideret ned med 0,2 pct. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:369, fra 30. september 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien:  , •, Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen forventes i forbindelse med udgivelsen af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg september 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" for tredje kvartal blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Beskæftigede, som er midlertidigt fraværende fra jobbet, regnes som beskæftigede under fraværet. Normalt følger dette fravær et stabilt mønster, men grundet COVID 19 var der både flere fraværende, og fraværet var længere end normalt. I den hidtidige udarbejdelse af andet kvartal i , Arbejdstidsregnskabet, var der ikke fuldt ud taget højde for det usædvanlige mønster. Dette er nu korrigeret og indarbejdet i andet kvartal., Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for kvartalerne i 2020. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2020, ., Nationalregnskab 3. kvt. 2020, 30. november 2020 - Nr. 442, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31204

      NYT: BNP-vækst fortsætter i første kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, 30. juni 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i første kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP er dermed gået frem de seneste fire kvartaler og ligger 1,7 pct. højere i første kvartal 2023 sammenlignet med første kvartal 2022. Væksten for første kvartal 2023 er revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet. Kvartalsvæksten i BNP var især drevet af fremgang i medicinalindustrien og transportbranchen samt stigende eksport og privatforbrug. I første kvartal steg beskæftigelsen med 0,3 pct., svarende til 8.900 personer, mens de præsterede timer steg 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i bilkøbet og forbruget af tjenester, Samlet set gik det private forbrug frem med 0,7 pct. i første kvartal. Fremgangen var hovedsageligt drevet af stigende bilkøb, som bl.a. skal ses i lyset af prisfaldet på Tesla'er, samt fremgang i forbruget af tjenester. Et fald i forbruget af andre varer end biler på 1,4 pct. var derimod med til at dæmpe væksten. Drikkevarer og tobak var den forbrugsgruppe, der havde den største tilbagegang, da forbruget faldt med 7,3 pct. Samtidig var det også denne forbrugsgruppe, der havde den største samlede prisstigning i første kvartal på 3,7 pct. Omvendt var der markant fald i udgifterne til elektricitet og brændsel, da den danske elafgift blev sænket til EU's minimum sats., Tjenestehandel årsag til eksportstigning, Der var i første kvartal en fremgang i eksporten på 3,0 pct. Denne fremgang var især drevet af tjenesteeksporten med en stigning på 6,6 pct., mens vareeksporten steg med 0,5 pct. For tjenesterne var der desuden i første kvartal et markant fald i eksportpriserne på 18,3 pct., hvilket skal ses i lyset af faldende fragtrater i søtransporten. Importen gik samlet tilbage med 2,2 pct., hvor det var varerne, der lå til grund for faldet med en tilbagegang på 3,4 pct. Tjenesteimporten faldt i første kvartal med 0,3 pct., men det skal ses i lyset af et importeret patent i fjerde kvartal 2022. Hvis der ses bort fra det høje niveau i fjerde kvartal, som følge af patentinvesteringen på 17 mia. kr., var tjenesteimporten i første kvartal 2023 steget med omtrent 13 pct., Kraftigt fald i investeringerne skyldes importeret patent i fjerde kvartal 2022, De faste bruttoinvesteringer faldt samlet 14,4 pct. i første kvartal. Helt overvejende var det en markant tilbagegang i investering i intellektuelle rettigheder, der lå til baggrund for faldet, da disse gik tilbage med 32,0 pct. Dette skal dog ses i sammenhæng med det ovennævnte importerede patent i fjerde kvartal 2022. Hvis man igen ser bort fra patentinvesteringen i fjerde kvartal 2022, ville intellektuelle rettigheder i stedet være gået frem med omtrent 1 pct., mens effekten på de faste bruttoinvesteringer samlet ville være et markant mindre fald på omtrent 3 pct. Foruden tilbagegang i intellektuelle rettigheder var der fald i boligbyggeriet samt maskin- og transportmiddelinvesteringerne på hhv. 7,1 og 7,8 pct. Faldet i maskin- og transportmiddelinvesteringerne var især drevet af et fald i skibsinvesteringerne som følge af et højt niveau i fjerde kvartal 2022., Moderat stigning i beskæftigelsen og de præstede timer, Med fremgang i både den samlede beskæftigelse og de præsterede timer på hhv. 0,3 og 0,2 pct. fortsatte det pæne billede på arbejdsmarkedet i endnu et kvartal. Der har hermed ikke været tilbagegang i beskæftigelsen siden første kvartal 2021. På tværs af brancher er billedet dog noget mere varieret. Samlet steg lønningerne i første kvartal 2023 0,2 pct. Dog var der i råstofindvendings- og forsyningsbranchen kraftige fald på hhv. 14,5 og 18,6 pct., hvilket bl.a. hænger sammen med betydelige bonusudbetalinger i fjerde kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2023, BNP-fremgang i størstedelen af EU-landene, I første kvartal var der for EU-27 samlet en marginal vækst i BNP på 0,1 pct., mens USA havde en stigning på 0,3 pct. Polen havde med en vækst på 3,8 pct. i første kvartal den største stigning i BNP. Omvendt oplevede Irland den største tilbagegang med et fald på 4,6 pct. For Danmarks nabolande var der også i Sverige og Norge positiv vækst, mens Tysklands BNP gik tilbage med 0,3 pct. Som set i de seneste kvartaler gælder det fortsat, at især de sydeuropæiske lande oplever pæn fremgang. Eksempelvis har Spanien, Portugal og Italien klaret det godt det seneste år med årlig vækst på hhv. 4,2 pct., 2,5 pct. samt 1,9 pct., når første kvartal 2023 sammenlignes med første kvartal 2022. Dette kan have sammenhæng med, at disse lande er særligt afhængige af turismeerhvervene, der oplevede markante udsving i BNP under COVID-19-nedlukningerne., Danmarks nationalregnskab,  , 2023, 2022, 2023,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 683,7, 1,7 , 0,0 , 0,5 , 0,6, Import af varer og tjenester, 392,6, 1,5 , 0,4 , 1,1 , -2,2, Import af varer, 226,0, -7,4, -1,6, -4,8, -3,4, Import af tjenester, 166,6, 15,0, 3,3 , 9,4 , -0,3, Forsyning i alt, 1076,3, 1,6 , 0,1 , 0,7 , -0,4, Eksport af varer og tjenester, 468,1, 8,0 , 2,7 , -0,9, 3,0, Eksport af varer, 280,3, 7,3 , 3,7 , 2,2 , 0,5, Eksport af tjenester, 187,8, 8,8 , 1,4 , -4,9, 6,6, Privatforbrug, 314,3, -0,5, -0,4, -0,4, 0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 305,1, -0,7, -0,4, -0,4, 0,7, Køb af køretøjer, 14,4, 40,0, 8,8 , 8,9 , 14,3, Andre varer, 127,9, -6,0, -1,2, -2,2, -1,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 162,8, 1,2 , -0,4, 0,4 , 1,4, Tjenester i alt, 162,5, 2,1 , -0,2, -0,4, 1,6, Turistindtægter (-), -10,5, 31,8, 0,7 , -1,7, 9,5, Turistudgifter (+), 10,8, 33,3, -0,7, 9,9 , 11,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,2 , 3,6 , 1,6 , 0,2 , 0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 150,5, -3,8, -1,5, -0,6, -0,2, Bruttoinvesteringer, 143,3, -9,2, -8,2, 8,2 , -16,2, Faste bruttoinvesteringer, 140,3, -4,2, -0,4, 13,4, -14,4, Boliger, 31,0, -18,4, -2,6, -4,1, -7,1, Andet byggeri og anlæg, 34,9, 7,9 , 4,7 , 2,1 , 0,5, Maskiner, transportmidler mv., 34,3, -7,7, -4,7, 4,1 , -7,8, Intellektuelle rettigheder , 40,0, 1,8 , 1,0 , 46,3, -32,0, Lagerforøgelser mv., 3, 3,1 , -0,8, -2,0, -1,0, -0,6, Endelig indenlandsk anvendelse, 608,1, -3,6, -2,8, 1,8 , -4,2, Endelig anvendelse i alt, 1076,3, 1,3 , -0,6, 0,7 , -1,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1096,2, 1,0 , 0,2 , 0,3 , 0,2, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3169,2, 1,7 , 0,4 , 0,4 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2020 til 1. kvt. 2023, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2020 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige , Nationalregnskab 2020-2022 juni-version, , offentliggjort 30. juni 2023. Fra første kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. Grundet større usikkerhed i de årlige beregninger af forbrug i produktion, og dermed bruttoværditilvækst, fordelt på brancher vil dette også medvirke til en forøget usikkerhed på de kvartalsvise beregninger. Der er desuden for årene 2020-2022 indarbejdet reviderede oplysninger for bl.a. , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Offentlige finanser, samt , Arbejdstidsregnskabet, . For første kvartal 2023 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2023 er revideret op med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2023, . , Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Opgørelse af færdigvarelagre, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt oplysninger fra , lagerværdistatikken, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Der er dog for kvartalerne i 2022 og første kvartal i 2023 brugt en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer for færdigvarer i industrien. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde fremover fast skal anvendes til opgørelsen af de kvartalsvise ændringer i færdigvarelagre i de foreløbige nationalregnskabstal., Mere dækkende opgørelse af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. juni bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første kvartal 2023. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 1. kvt. 2023, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første kvartal 2023., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Det forventes, at der senest ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2023, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret, 30. juni 2023 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45324

      NYT: Tilbagegang i BNP på 0,3 pct. i andet kvartal 2023

      BNP, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, 29. september 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,3 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet var især drevet af tilbagegang i handel samt finansiering og forsikring. Medicinalindustrien og den offentlige sektor bidrog omvendt positivt til BNP-væksten. Kvartalsvæksten er revideret ned med 0,6 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for andet kvartal. Nedjusteringen skyldes helt overvejende indarbejdelse af opdaterede tal for industri, udenrigshandel og finansielle brancher. For industrien er , Industriens salg af varer, indarbejdet for første og andet kvartal, hvilket især har øget medicinalindustriens værditilvækst i første kvartal og dermed sænket dens bidrag til BNP-væksten i andet kvartal. Væksten i finansiering og forsikring er nedjusteret som følge af indarbejdelse af nye regnskabsoplysninger om driftsudgifter i andet kvartal. For udenrigshandel har især en opjusteret import af gas på 8 mia. kr. medvirket til reduktionen i BNP-væksten. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Medicinalindustriens bidrag til dansk økonomi, Medicinalindustriens bidrag til væksten i dansk økonomi fra første halvår 2022 til første halvår 2023 er stort set uændret siden første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med 58 pct. og bidrog til væksten i BNP med 2,0 procentpoint. BNP i denne periode steg med 1,5 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal. Ekskluderes medicinalindustriens bidrag ville BNP være faldet med 0,5 pct. over perioden. Ses der på BNP i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022, er BNP vokset med 0,6 pct., men uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være gået tilbage med 1,5 pct. På trods af medicinalindustriens omfattede betydning for dansk økonomi, har den kun begrænset indflydelse på beskæftigelsen i Danmark. Dette kan skyldes, at en stor del af den fysiske produktion af danske medicinalvarer foregår i udlandet med udenlandsk arbejdskraft. At undlade vækstbidraget fra medicinalindustrien tager ikke højde for, at medicinalindustrien skaber aktivitet i andre brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Stor opjustering af gasimporten, Den samlede eksport og import i andet kvartal havde en fremgang på hhv. 2,9 og 5,0 pct. Fremgangen i importen var især drevet af vareimporten, der voksede med 6,0 pct. Dermed er væksten i vareimporten opskrevet med 3,8 procentpoint, hvilket hovedsagligt skyldes en opjustering af gasimporten. For vareeksporten var der en mindre stigning på 1,6 pct. Eksporten og importen af tjenester steg med hhv. 4,3 og 3,6 pct. Væksten i tjenesteeksporten er korrigeret op med 3,1 procentpoint især som følge af en opjustering for søtransport. Korrektionen for søtransport har ikke betydning for BNP-væksten, da disse tal var indarbejdet i branchens produktionsvækst i seneste offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023., Fremgang i forbruget, I andet kvartal steg husholdningernes forbrug med 0,5 pct. og er dermed revideret op med 0,1 procentpoint. Fremgangen skyldtes stigende bilkøb og forbrug af tjenester mv., der steg med hhv. 3,7 pct. og 1,2 pct. For andre varer end biler var der en tilbagegang på 0,5 pct., hvilket helt overvejende skyldes lavere forbrug af energivarer. Det lavere forbrug kommer samtidig med, at udgifterne for husholdningerne til elektricitet og brændsel ligger markant lavere end vanligt grundet sænkelsen af elafgiften., Kraftig fremgang i transportmiddelinvesteringerne, I andet kvartal 2023 steg de faste bruttoinvesteringer med 2,1 pct., hvilket er en opjustering på 0,7 procentpoint siden første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023. Den mest fremtrædende fremgang findes i transportmiddelinvesteringer med en vækst på 45,4 pct. Omvendt var den største tilbagegang boliginvesteringerne og maskininvesteringerne, der faldt med hhv. 3,8 og 2,0 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 698,9, 0,9 , 1,6 , 0,8 , -0,3, Import af varer og tjenester, 407,8, 5,9 , 4,0 , -1,4, 5,0, Import af varer, 231,7, -1,7, -4,1, -2,5, 6,0, Import af tjenester, 176,1, 17,5, 16,5, 0,3 , 3,6, Forsyning i alt, 1106,7, 2,7 , 2,5 , 0,0 , 1,6, Eksport af varer og tjenester, 462,1, 8,7 , 8,6 , 3,4 , 2,9, Eksport af varer, 270,0, 8,7 , 8,3 , 1,0 , 1,6, Eksport af tjenester, 192,1, 8,3 , 8,6 , 6,7 , 4,3, Privatforbrug, 319,2, 0,4 , -0,1, 0,5 , 0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 309,7, 0,3 , -0,2, 0,5 , 0,8, Køb af køretøjer, 15,6, 39,0, 39,5, 13,9, 3,7, Andre varer, 125,8, -5,2, -5,5, -1,3, -0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 168,3, 2,4 , 1,8 , 1,0 , 1,2, Tjenester i alt, 173,7, 1,6 , 2,1 , 1,5 , 0,7, Turistindtægter (-), -19,2, 9,2 , 19,6, 9,5 , 0,1, Turistudgifter (+), 13,7, 27,1, 25,9, 7,4 , 7,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,5 , 1,9 , 2,8 , 0,5 , -0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 160,0, 1,4 , -1,1, 1,2 , 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 154,8, -0,8, -2,1, -14,3, 2,1, Boliger, 35,8, -13,5, -13,5, -4,0, -3,8, Andet byggeri og anlæg, 40,0, 9,6 , 8,5 , 0,3 , 1,2, Maskiner, transportmidler mv., 38,7, 0,2 , -4,1, -9,4, 10,5, Intellektuelle rettigheder , 40,3, 0,4 , 0,7 , -32,5, 1,1, Lagerforøgelser mv., 3, 10,7, -2,5, -1,4, -0,3, 0,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 644,6, -2,2, -2,5, -3,7, 1,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1106,7, 2,5 , 2,3 , -0,5, 2,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1122,2, 0,6 , 0,8 , 0,0 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3209,6, 1,3 , 1,5 , 0,3 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2023, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal og ned med 0,6 procentpoint i andet kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2023 vedrørende , Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, , , Industriens salg af varer, , , Betalingsbalance og udenrigshandel, og de finansielle brancher. Desuden er sæsonkorrektionsmodellerne opdaterede ved denne offentliggørelse, hvilket - sammen med de nye tal - har ført til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, der revideres tilbage til 2020. Læs mere nedenfor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023 bortset for revisioner knyttet til nedenstående september-version. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2023, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Til denne version er der derudover indarbejdet , september-versionen af det årlige nationalregnskab, for 2021 og 2022. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Revisionerne har ingen betydning for BNP., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion, bruttoværditilvækst og aflønning af ansatte for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal. , Opdateret sæsonkorrektion, I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Dette er sket ved gennemgang og genvurdering af sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab på baggrund af de senest offentliggjort tal. Dette kan medføre ændringer tilbage til 2020 i de sæsonkorrigerede værdier, mens de ikke-sæsonkorrigerede værdier er uændrede. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i ændrede modelvalg, estimationsperiode eller lignende., Opgørelse af råvare- og engroslagre, Til opgørelsen af de kvartalsvise råvare- og engroslagre for industrien benyttes , for første og andet kvartal i 2023 en intern version af opgørelsen af lagrene i relation til , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da det vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer. Det samme er, som tidligere udmeldt, gældende for færdigvarelagre i industrien for både 2022 og 2023., Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2023, fra 15. september bygger nu på indberetninger for første halvår 2023 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. I den første offentliggørelse af , Nationalregnskabet for 2. kvt. 2023, var indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af firmaernes køb og salg. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2023, , , der blev offentliggjort 8. september, ., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Der vil ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september, være indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, 29. september 2023 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45326

      NYT: Eksportstigning fremmer væksten i andet kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,8 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, 30. september 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed ikke revideret i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. Især eksporten, med fremgang i både vare- og tjenesteeksporten, samt hotel- og restaurantionsbranchen var med til at bidrage til den positive kvartalsvækst. Indarbejdelse af både nye og opdaterede kilder for første og andet kvartal har medført, at sammensætningen af væksten på tværs af brancher og efterspørgselskomponenter er revideret i andet kvartal. I første kvartal er BNP-væksten samlet set opjusteret med 0,6 procentpoint til en vækst på -0,5 pct. Revisionerne ses bl.a. inden for de tjenesteydende erhverv, hvor de nyeste tal for , Firmaernes køb og salg, er indarbejdet. På arbejdsmarkedet var der fortsat positiv udvikling i andet kvartal med en fremgang på 0,8 pct. i beskæftigelsen og en stigning på 1,5 pct. i de præsterede timer. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Inflationen afspejles i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug var uændret mellem første og andet kvartal af 2022, når der korrigeres for prisudvikling. På trods af nulvæksten i forbruget i andet kvartal,, steg udgiften 2,3 pct. i løbende priser, som følge af den høje inflation. Især ses prisstigningerne på energi men også i udbredt grad på fødevarer og drikkevarer mv. De, laveste prisstigninger var generelt på forbruget af tjenester. V, æksten er revideret op med 0,7 procentpoint i andet kvartal siden første offentliggørelse. Revisionen i forbrugsvæksten kommer især på baggrund af opdaterede kildedata vedr. bilsalget og afgiftsdata fra SKAT samt , Firmaernes køb og salg, - hvor sidstnævnte bruges i op, gørelsen af forbruget af tjenesteydelser samt i detailhandlen., Lille stigning i investeringerne, Fremgang i maskininvesteringer samt offentligt- og erhvervsmæssigt byggeri var med til, at de faste bruttoinvesteringer samlet gik frem med 0,2 pct. i andet kvartal. Den samlede investeringsvækst er dermed revideret 1,4 procentpoint op siden første offentliggørelse. Revisionen ses især på transportmiddelinvesteringerne, der er markant opjusteret med indarbejdelsen af , Betalingsbalance og udenrigshandel, samt, industriens salg af varer, . Transportmiddelinvesteringerne bidrager dog stadig negativt med en tilbagegang på 15,5 pct. i andet kvartal., Stigende udenrigshandel med både varer og tjenester, Samlet gik både eksporten og importen frem med hhv. 2,4 og 2,5 pct. i andet kvartal. Det var især tjenesteeksporten, der drev fremgangen med en vækst på 4,5 pct., hvilket skal ses i lyset af en positiv udvikling i søtransporten. De høje fragtrater for søtransport fortsatte i andet kvartal og afspejles i en prisstigning på 13,0 pct. på tjenesteeksporten. Fremgang i vareeksporten på 1,0 pct. kan ses i sammenhæng med fremgang i industriproduktionen. For importen var det omvendt varerne, der var den primære baggrund for den positive udvikling med en vækst på 3,9 pct., mens tjenesteimporten steg 0,3 pct. Både import- og eksportvæksten er revideret op siden første offentliggørelse med indarbejdelse af nye tal fra , Betalingsbalance og udenrigshandel, . Dette har ydermere medført, at nettoeksporten er opjusteret omtrent 4,5 mia. kr., Fortsat positiv udvikling på arbejdsmarkedet, Mens de præsterede timer steg 1,5 pct., steg beskæftigelsen med 0,8 pct. i andet kvartal. Beskæftigelsesstigningen, der svarer til 24.900 personer, var bredt fordelt på brancher, hvor kun beskæftigelsen i det offentlige samt landbrug mv. gik tilbage. Den højeste vækst sås inden for handel, transport mv. både angående beskæftigelse og timer. I andet kvartal steg de præsterede timer dermed mere end BNP, hvilket skal ses i lyset af, at kvartalet var påvirket af flere branchers genetableringer med bl.a. mange nyansættelser efter COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt , Eurostat, . Senest opdateret 29. september 2022, Fremgang i BNP i EU på trods af tilbagegang i flere østlige EU-lande, I andet kvartal havde EU samlet en BNP-vækst på 0,7 pct. Fremgangen i EU var bredt funderet - dog med tilbagegang i BNP i flere østlige EU-lande. Blandt EU's medlemslande havde Polen, der grænser op til Ukraine, i andet kvartal det største fald med en nedgang på 2,1 pct. i BNP, mens Nederlandene med en fremgang på 2,6 pct. havde den største stigning. Hermed ses også bred variation i BNP-væksten på tværs af EU. BNP i USA gik igen tilbage i andet kvartal med et fald på 0,1 pct. efter nedgang i første kvartal på 0,4 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 704,0, 3,9, 4,4, -0,5, 0,9, Import af varer og tjenester, 408,7, 4,2, 4,8, -1,6, 2,5, Import af varer, 256,2, 2,1, 1,0, -3,1, 3,9, Import af tjenester, 152,5, 7,7, 11,2, 0,9, 0,3, Forsyning i alt, 1, 112,7, 4,0, 4,5, -0,9, 1,4, Eksport af varer og tjenester, 477,6, 6,8, 5,8, -0,1, 2,4, Eksport af varer, 254,8, 2,4, 3,6, -1,3, 1,0, Eksport af tjenester, 222,8, 14,0, 9,1, 1,7, 4,5, Privatforbrug, 299,4, -2,4, 0,8, -3,2, 0,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 290,3, -2,4, 0,9, -3,3, 0,0, Køb af køretøjer, 11,0, -23,1, -20,5, -17,4, -2,5, Andre varer, 124,1, -6,4, -3,6, -2,8, -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 155,3, 2,7, 6,6, -2,6, 0,5, Tjenester i alt, 161,6, 9,7, 10,8, -0,4, 1,5, Turistindtægter (-), 15,9, 307,8, 132,5, 6,9, 16,0, Turistudgifter (+), 9,5, 17,3, 29,4, -25,5, 6,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0, -0,7, -0,3, 0,7, 0,1, Offentlige forbrugsudgifter, 155,5, -2,2, -0,4, -1,8, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 161,6, 4,1, 5,7, 3,0, 0,2, Boliger, 46,1, 8,2, 7,5, 7,3, -0,5, Andet byggeri og anlæg, 40,2, 12,7, 10,7, 2,2, 3,6, Maskiner, transportmidler mv., 36,9, -10,6, -5,4, 0,4, -3,0, Intellektuelle rettigheder , 38,5, 7,6, 10,9, 2,1, 0,5, Lagerforøgelser mv., 3, 18,6, 2,8, 2,0, -0,3, 2,2, Endelig indenlandsk anvendelse, 635,1, 2,2, 3,7, -1,6, 2,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 112,7, 4,0, 4,5, -1,0, 2,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 088,3, 6,8, 7,8, 1,1, 1,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 168,3, 4,4, 5,1, 0,9, 0,8, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,6 procentpoint i første kvartal, men er uændret i andet kvartal. Desuden er sæsonkorrektionsmodellerne opdaterede ved denne offentliggørelse, hvilket - sammen med de nye tal - har ført til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, der revideres tilbage til 2020. Læs mere nedenfor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2022, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Til denne version er der derudover indarbejdet , september-versionen af det årlige nationalregnskab, for 2020 og 2021. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Revisionerne har ingen betydning for BNP., Opdateret sæsonkorrektion, I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Dette er sket ved gennemgang og genvurdering af sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab på baggrund af de senest offentliggjort tal. Dette kan medføre ændringer tilbage til 2020 i de sæsonkorrigerede værdier, mens de ikke-sæsonkorrigerede værdier er uændrede. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i ændrede modelvalg, estimationsperiode eller lignende., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Nye tal for Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2022, bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første og andet kvartal 2022. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2022, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2022., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2022, ,, der blev offentliggjort 28. september. For første og andet kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2022. Når høsten er opgjort vil der komme bedre estimater for langbrugets samlede produktion, der beror på prognoser. Mere præcise kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2023., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2022, , , der blev offentliggjort 8. september, , samt september-versionen for betalingsbalance og udenrigshandel offentliggjort 28. september i statistikbanken., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. september. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,8 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2022 revideret, 30. september 2022 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36042

      NYT: Fremgang i BNP på 0,9 pct. i tredje kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,6 % , 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, 30. november 2021, En pæn fremgang i privatforbruget bidrog betydeligt til den opgjorte fremgang i bruttonationalproduktet (BNP) på 0,9 pct. under den fortsatte genåbning i tredje kvartal, når der er korrigeret for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP er nu 2,1 pct. højere end i fjerde kvartal 2019 før coronakrisen, hvilket tegner et billede af en robust genopretning af dansk økonomi - også set i internationalt perspektiv. Samtidig med den stigende økonomiske aktivitet steg beskæftigelsen med 1,6 pct. i tredje kvartal. Væksten i BNP ligger noget under de 2,0 pct. som , BNP-indikatoren, pegede på. Det viser, at det er ekstra svært at opgøre BNP og i særlig grad BNP-indikatoren under COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kilder og metoder er behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien. Af samme grund vurderes præcisionen at være mindre end ønsket. Siden offentliggørelsen af BNP-indikatoren er der inddraget nye datakilder især til opstilling af en forsyningsbalance for dansk økonomi i tredje kvartal. Det har bl.a. medvirket til ændrede skøn for produktion og forbrug i produktion særligt for de tjenesteydende erhverv. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , senest opdateret 30. november 2021, COVID-19 og international økonomi, Med en BNP-vækst for EU på 2,1 pct. var der også fremgang at spore internationalt i tredje kvartal. Stigningen i EU er godt trukket op af solid vækst i de største europæiske økonomier. Væksten i Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien var således på 1,8 pct., 2,0 pct., 3,0 pct. og 2,6 pct. i tredje kvartal. Samlet set er væksten for årets første tre kvartaler i EU på 5,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. I USA steg BNP med 0,5 pct. i tredje kvartal, mens væksten for årets tre første kvartaler var 5,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Danmarks BNP steg med 4,0 pct. i årets første tre kvartaler i forhold til samme periode året før. Den lavere årsvækst for Danmark skal ses i lyset af, at dansk økonomi blev mindre hårdt ramt under coronakrisen i 2020. Således ligger dansk økonomi nu som nævnt 2,1 over førkriseniveauet i fjerde kvartal 2019, mens USA's økonomi ligger 1,4 pct. over, og BNP for EU-27 (uden Storbritannien) ligger 0,2 pct. lavere end før krisen., Fremgang i danskernes privatforbrug, I årets tredje kvartal steg privatforbruget med 2,1 pct. og bidrager dermed betydeligt til fremgangen i BNP. Fremgangen kan spores inden for beklædning, underholdning, rejser samt andre tjenesteydelser, mens bilsalget faldt med 8,9 pct., Faldet i bilsalget skal ses i lyset af den store stigning i andet kvartal og udfordringer med leverancer. I årets tre første kvartaler er privatforbruget vokset med 4,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det offentlige forbrug faldt med 2,5 pct, . i tredje kvartal. Faldet skal ses i sammenhæng med nedtrapningen af COVID-19 relaterede aktiviteter., Lille stigning i investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,2 pct. i tredje kvartal, pænt trukket op af fremgang i boliginvesteringer på 3,6 pct. Tilbagegang i transportmiddelinvesteringer har medvirket til et fald for maskiner og transportmidler samlet set på 2,6 pct., Ses der på årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år, steg de faste bruttoinvesteringer med 8,6 pct., Faldende udenrigshandel, Både import og eksport havde tilbagegang i årets tredje kvartal. Eksporten faldt med 0,5 pct. Her gik vareeksporten tilbage med 1,9 pct., mens eksport af tjenester gik frem med 2,2 pct. Der var også tilbagegang at spore i importen på 0,7 pct. Her gik importen af både varer og tjenester tilbage med hhv. 0,2 og 1,5 pct. I årets tre første kvartaler er eksport og import steget med hhv. 3,3 pct. og 5,7 pct. i forhold til samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg med 1,6 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en stigning på 49.000 personer. I forhold til førkriseniveauet er beskæftigelsen steget med 2,7 pct. siden fjerde kvartal 2019 svarende til 82.000 personer. I denne udgave af nationalregnskabet publiceres der ikke tal for præstede timer grundet øget usikkerhed i datakilden. , Det forventes, at der foreligger tal for præsterede timer til den reviderede beregning af nationalregnskabet i december - se mere under , Særlige forhold, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2021,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 626,2, 3,6 , 4,0 , -0,4, 2,2 , 0,9, Import af varer og tjenester, 323,6, 4,7 , 5,7 , -1,9, 2,7 , -0,7, Import af varer, 200,9, 8,7 , 11,4, 4,4 , 1,3 , -0,2, Import af tjenester, 122,6, -1,5, -2,9, -11,4, 5,3 , -1,5, Forsyning i alt, 949,7, 3,9 , 4,5 , -0,9, 2,4 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 366,6, 2,3 , 3,3 , 4,3 , -1,4, -0,5, Eksport af varer, 214,3, 7,5 , 10,3, 6,6 , 0,9 , -1,9, Eksport af tjenester, 152,3, -5,8, -7,4, 0,8 , -5,4, 2,2, Privatforbrug, 283,9, 5,1 , 4,2 , -4,6, 6,9 , 2,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 275,5, 5,1 , 4,3 , -4,7, 7,0 , 2,1, Køb af køretøjer, 10,3, -19,2, 1,2 , -15,1, 6,1 , -8,9, Andre varer, 114,3, 6,2 , 8,8 , -1,3, 4,8 , -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 150,8, 6,5 , 1,0 , -6,4, 9,0 , 5,7, Tjenester i alt, 154,2, 6,1 , -0,2, -5,7, 5,6 , 6,8, Turistindtægter (-), 13,3, 20,0, -16,9, -2,4, -32,0, 43,5, Turistudgifter (+), 9,9 , 30,2, 6,2 , -17,9, 45,2, 8,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,4 , 4,1 , 1,4 , -1,3, 1,8 , 2,9, Offentlige forbrugsudgifter, 147,4, 3,4 , 4,8 , -0,5, 1,2 , -2,5, Bruttoinvesteringer, 151,8, 6,7 , 8,1 , -4,6, 4,8 , 2,2, Faste bruttoinvesteringer, 136,8, 7,2 , 8,6 , -4,3, 3,0 , 0,2, Boliger, 35,7, 9,4 , 10,5, 3,2 , -2,3, 3,6, Andet byggeri og anlæg, 36,0, 2,3 , 7,0 , -0,2, 0,4 , -0,4, Maskiner, transportmidler mv., 33,0, 13,4, 16,5, 0,6 , 8,0 , -2,6, Intellektuelle rettigheder , 32,1, 4,0 , 0,9 , -18,7, 6,4 , 0,3, Lagerforøgelser mv., 3, 15,0, -0,4, 0,0 , -0,1, 0,4 , 0,5, Lagerforøgelser, 3, 14,4, -0,4, 0,0 , -0,1, 0,4 , 0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 583,1, 5,0 , 5,3 , -3,5, 4,8 , 0,9, Endelig anvendelse i alt, 4, 949,7, 4,0 , 4,6 , -0,7, 2,5 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3113, 4,0 , 2,1 , -0,6, 2,3 , 1,6, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2021, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2021. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, og det betyder, at BNP-væksten er uændret i første kvartal men revideret ned i andet kvartal med 0,6 procentpoint. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2021 vedrørende , bygge og anlæg, , , betalingsbalance og udenrigshandel, , , industriens og engroshandlens lagre, , , of, fentlig forvaltning og service samt producentprisindeks for søtransport. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for første og andet kvartal 2021 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2021, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Forskellen mellem BNP-indikatoren og denne offentliggørelse., Ved beregningen af , BNP-indikatoren, anvendes kun information om produktionssiden i økonomien. I perioder med stabil økonomisk udvikling vil dette være en udmærket indikator. Ved opgørelsen af nationalregnskabet, som i indeværende offentliggørelse konfronteres produktionssiden med anvendelsessiden (eksport, forbrug, investeringer mv.) af økonomien. Det giver dels et bedre fagligt grundlag for de mange vurderinger mv., der skal udføres, men det sikrer også, via afstemning, at den beregnede produktion stemmer med den beregnede anvendelse. I en periode, hvor mange sammenhænge i økonomien er udfordret af COVID-19-pandemien, kan det ikke undgå også at påvirke resultaternes robusthed. I denne beregning har produktionssiden af økonomien vist en større fremgang end anvendelsessiden. Dette kan skyldes mange ting, fx brugen af foreløbige kilder, fremskrivninger eller antagelser, som er nødvendige at gøre i mangel på bedre information. I forhold til , BNP-indikatoren, er der fx revideret på beregningen af forbrug i produktion. Beregningen af forbrug i produktion tager udgangspunkt (i mangel på bedre information) i viden om forbrug i produktion i tidligere kvartaler og baserer sig på en antagelse om en fast omkostningsstruktur i virksomhederne på brancheniveau. Som i tidligere kvartaler, hvor COVID-19-pandemien har påvirket økonomien kraftigt, har det også været nødvendigt med ekstraordinære tilpasninger af omkostningsstrukturerne for at opnå balance mellem produktion og anvendelse., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg september 2021, er behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Dette skyldes, at der i de første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er foretaget flere imputationer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en større andel af virksomhederne. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2021 revideret, 23. december vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor imputationerne for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Firmaernes køb og salg september 2021, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For årets tre kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af den gradvise normalisering efter de særlige omstændigheder i 2020 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Foreløbigt estimat for landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2021. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2022., COVID-19 hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalance og udenrigshandel november 2021, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for tredje kvartal 2021, . De præsterede timer har i den foreløbige og interne beregning af , Arbejdstidsregnskabet, vist en øget usikkerhed, og derfor offentliggøres de ikke i indeværende version af nationalregnskabet. Der vil blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede beregning af nationalregnskabet 23. december baseret på , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2021, , der offentliggøres 15. december., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,6 % , 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2021, 30. november 2021 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34658

      NYT: Betydelig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +2,2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, 22. december 2025, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,2 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt. 2025, , som følge af indarbejdelse af opdaterede kilder - især fra Firmaernes køb og salg. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Måles den samlede økonomi ved bruttoværditilvæksten (BVT), var der en fremgang på 2,4 pct., men ses der bort fra medicinalindustrien voksende BVT med 0,8 pct. Blandt andre bidragsydere til BNP-væksten tæller information- og kommunikationsbranchen samt offentlig forvaltning og service, mens branchen ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme bidrog negativt. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. svarende til 10.900 personer, mens de præsterede timer på tilsvarende vis steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stor stigning i eksporten - mindre importfald, Den samlede eksport steg med 3,5 pct. i tredje kvartal. Den pæne fremgang skyldes både en fremgang i vareeksporten på 4,1 pct. og fremgang i tjenesteeksporten på 2,7 pct. Fremgangen i vareeksporten skyldes primært en kraftig stigning i eksporten af kemikalier og kemiske produkter, hvilket skal ses i lyses af medicinalindustriens produktionsfremgang samt branchens faldende priser. Væksten for den samlede eksport er nedjusteret med 0,6 procentpoint, som følge af opdaterede indberetninger fra virksomhederne. Det har medført opadgående niveauændringer i første og andet kvartal, mens niveauet for tredje kvartal stort set er uændret. Derved giver niveauændringerne anledning til en lavere vækst i tredje kvartal ift. første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal., På den anden side af udenrigshandlen faldt importen med 0,1 pct. og var drevet af vareimporten, der faldt med 0,7 pct., mens tjenesteimporten steg med 0,8 pct. Den samlede import er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint og skyldes hovedsagligt en opjustering af import af private rejser, der slår igennem på tjenesteimporten, hvis vækst er opjusteret med 0,8 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. i forhold til andet kvartal. Stigningen var mest markant for investeringer i boligbyggeriet samt intellektuelle rettigheder, der bidrager positivt med stigninger på hhv. 2,9 pct. og 2,5 pct. Dermed er væksten i begge investeringstyper opjusteret med hhv. 1,0 procentpoint og 2,2 procentpoint ift. seneste offentliggørelse af nationalregnskabet. Revisionerne skyldes indarbejdelse af opdaterede tal fra Firmaernes køb og salg. Omvendt stod det til med investeringer i transportmidler og maskiner mv., der faldt med hhv. 2,3 pct. og 3,5 pct. Disse fald skyldes primært, at der er blevet importeret færre fly i tredje kvartal. Overordnet set trækker revisionerne væksten i de faste bruttoinvesteringer op med 0,7 procentpoint., Positiv stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug havde en fremgang på 0,3 pct. i tredje kvartal. Der var fremgang i forbruget af både varer og tjenester, som voksede med hhv. 0,7 pct. og 0,8 pct. Blandt vareforbruget trak køb af køretøjer samt beklædning og fodtøj udviklingen op, mens det blandt tjenesterne var tjenester forbundet med fritid, sport og kultur samt forbrug af hoteller og restauranter. Husholdningernes forbrug dækker over danske residenters forbrug, mens forbrugsgrupperne dækker over forbrug på dansk område. Derfor korrigeres forbruget ved at fjerne udenlandske residenters forbrug på dansk område (turistindtægter) og tillægge danske residenters forbrug i udlandet (turistudgifter). Forbruget på dansk område steg med 0,8 pct., men grundet fremgang i turistindtægterne på 2,4 pct. og forholdsvis stor tilbagegang i turistudgifterne på 6,3 pct. ender det samlede forbrug for danske residenter på 0,3 pct. Både turistindtægterne og -udgifterne er opjusteret ift. seneste offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal, men niveaumæssigt er udgifterne revideret mere end indtægter, hvorfor dette bidrager til revisionen i det samlede forbrug. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 754,2, 4,0 , 2,9 , -1,1, 1,3 , 2,2, Import af varer og tjenester, 451,2, 1,6 , 0,4 , -5,6, 2,7 , -0,1, Import af varer, 240,6, 3,2 , 3,7 , -0,5, 2,8 , -0,7, Import af tjenester, 210,6, -0,2, -3,3, -11,1, 2,5 , 0,8, Forsyning i alt, 1205,3, 3,1 , 1,9 , -2,8, 1,8 , 1,4, Eksport af varer og tjenester, 550,7, 5,9 , 2,6 , -3,8, 4,0 , 3,5, Eksport af varer, 322,1, 9,4 , 7,4 , -4,0, 5,3 , 4,1, Eksport af tjenester, 228,7, 1,1 , -3,7, -3,3, 2,2 , 2,7, Privatforbrug, 322,6, 2,2 , 2,4 , 1,2 , 0,2 , 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,6, 2,2 , 2,4 , 1,2 , 0,2 , 0,3, Køb af køretøjer, 15,0, 22,4, 22,6, 4,2 , 10,4, 2,2, Andre varer, 116,3, 0,0 , -0,3, 0,6 , -0,8, 0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 180,4, 2,0 , 2,7 , 1,4 , 0,0 , 0,0, Tjenester i alt, 196,9, 3,3 , 2,5 , 0,4 , 0,7 , 0,8, Turistindtægter (-), -34,0, 7,6 , 1,2 , -7,0, 8,5 , 2,4, Turistudgifter (+), 17,5, -5,5, 3,4 , 2,6 , 2,5 , -6,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,0, 2,5 , 1,8 , 0,6 , 0,4 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 171,7, 0,5 , -0,9, -2,1, 0,5 , 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 163,2, -0,6, 0,2 , -10,2, -0,2, 0,8, Boliger, 35,1, 0,4 , 0,3 , 5,5 , -1,5, 2,9, Andet byggeri og anlæg, 44,6, -1,6, -0,2, -0,5, 2,1 , 1,0, Maskiner, transportmidler mv., 37,1, -5,8, -3,0, -10,0, 1,6 , -3,3, Intellektuelle rettigheder , 46,4, 4,2 , 3,3 , -24,9, -2,8, 2,5, Lagerforøgelser mv., 3, -2,9, 0,5 , 0,8 , 2,3 , -0,8, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 654,6, 0,6 , 1,4 , -0,2, -0,7, 0,3, Endelig anvendelse i alt, 1205,3, 2,9 , 1,9 , -1,8, 1,4 , 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1099,4, 1,4 , 1,0 , 0,3 , 0,2 , 0,3, Beskæftigelse, 4, i alt (1.000 personer), 3271,4, 1,3 , 1,2 , 0,4 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,8 procentpoint og 0,3 procentpoint i hhv. andet og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,3 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens Produktion og Omsætning, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal er på -1,1 pct. og er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i andet kvartal er på 1,3 pct. og dermed også revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, samt de finansielle brancher. Ved den anden offentliggørelse af nationalregnskabet den 22. december 2025 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab. , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskabet 3. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om kvartalsvis nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Mere dækkende opgørelse af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 15. december bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2025. Den første offentliggørelse af nationalregnskabet for 3. kvt. 2025 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det opdaterede datagrundlag er der revideret op i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2025., BNP, Sæsonkorrigeret, +2,2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2025 revideret, 22. december 2025 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50533
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation