Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 11 - 20 af 700

    NYT: Betydelig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, 2,3 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, 20. november 2025, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,3 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Måles den samlede økonomi ved bruttoværditilvæksten (BVT), var der en fremgang på 2,5 pct., men ses der bort fra medicinalindustrien voksende BVT med 0,7 pct. Medicinalindustrien bidrog samtidigt til en høj vækst i eksporten, hvis fremgang var 4,1 pct. Blandt andre bidragsydere til BNP-væksten tæller informations- og kommunikationsbranchen samt offentlig forvaltning og service. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed)., Stor stigning i eksporten - mindre importfald, Den samlede eksport steg med 4,1 pct. i tredje kvartal. Den pæne fremgang skyldes både en fremgang i vareeksporten på 4,7 pct. og fremgang i tjenesteeksporten på 3,1 pct. Fremgangen i vareeksporten skyldes primært en kraftig stigning i eksporten af bearbejdede varer mv. samt en stigning i eksporten af kemikalier og kemiske produkter. Sidstnævntes fremgang skal ses i lyses af medicinalindustriens produktionsfremgang samt branchens faldende priser. Fremgangen i tjenesteeksporten skyldes pæn vækst i eksporten af søtransport samt turistindtægter forbundet med private rejser. På den anden side af udenrigshandlen faldt importen med 0,2 pct. og var hovedsagligt drevet af vareimporten, der faldt med 0,4 pct., mens tjenesteimporten havde nulvækst. Faldet i vareimporten blev især drevet af fald i import af køretøjer og fly. For tjenesteimporten var der er fremgang i søtransport, men et fald i data- og informationstjenester har en modsatrettet effekt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Begrænset fremgang i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,1 pct. i forhold til andet kvartal. Stigningen var mest markant for investeringer i boligbyggeriet samt anlægsinvesteringerne, der bidrager positivt med stigninger på hhv. 1,9 pct. og 2,5 pct. Omvendt stod det til med investeringer i transportmidler og maskiner mv., der faldt med hhv. 2,4 pct. og 2,0 pct. Disse fald skyldes primært, at der er blevet importeret færre fly i tredje kvartal. , En beskeden men positiv stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug havde en svag fremgang på 0,1 pct. i tredje kvartal. Der var fremgang i forbruget af både varer og tjenester, som voksede med hhv. 0,5 pct. og 0,6 pct. Blandt vareforbruget træk køb af køretøjer samt beklædning og fodtøj udviklingen op, mens det blandt tjenesterne var tjenester forbundet med fritid, sport og kultur samt forbrug af hoteller og restauranter. Der var en fremgang i forbruget af varer og tjenester på dansk område på 0,5 pct., hvilket trækker væksten i husholdningernes forbrug op, mens en nedgang i turistudgifterne har en modsatrettet effekt og mindsker stigningen i det samlede forbrug., Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 750,8, 3,9 , 2,8 , -1,2, 1,2 , 2,3, Import af varer og tjenester, 448,5, 0,9 , 0,0 , -5,7, 2,5 , -0,2, Import af varer, 241,2, 3,2 , 3,4 , -0,8, 2,8 , -0,4, Import af tjenester, 207,3, -1,7, -3,9, -11,0, 2,2 , 0,0, Forsyning i alt, 1199,4, 2,8 , 1,7 , -2,9, 1,7 , 1,4, Eksport af varer og tjenester, 550,6, 6,1 , 2,5 , -3,9, 3,8 , 4,1, Eksport af varer, 321,4, 9,7 , 7,2 , -4,2, 5,0 , 4,7, Eksport af tjenester, 229,2, 1,3 , -3,7, -3,3, 2,0 , 3,1, Privatforbrug, 321,0, 1,6 , 1,9 , 0,9 , 0,1 , 0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 310,0, 1,5 , 2,0 , 0,9 , 0,1 , 0,1, Køb af køretøjer, 15,0, 22,5, 21,7, 3,6 , 10,3, 3,1, Andre varer, 115,7, -0,5, -0,5, 0,6 , -0,9, 0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 179,4, 1,2 , 2,1 , 1,0 , -0,1, -0,1, Tjenester i alt, 196,0, 2,7 , 2,3 , 0,3 , 0,6 , 0,6, Turistindtægter (-), -33,1, 4,9 , 0,0 , -7,1, 7,9 , 0,9, Turistudgifter (+), 16,5, -11,9, -2,6, -1,3, 1,1 , -7,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,0, 2,5 , 1,8 , 0,6 , 0,4 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 171,7, 0,3 , -0,9, -2,1, 0,4 , 0,9, Faste bruttoinvesteringer, 161,7, -1,5, -0,1, -10,3, 0,0 , 0,1, Boliger, 34,7, -1,2, -0,3, 5,4 , -1,5, 1,9, Andet byggeri og anlæg, 44,5, -1,6, -0,1, -0,5, 2,4 , 0,7, Maskiner, transportmidler mv., 37,5, -4,6, -2,7, -10,0, 1,7 , -2,4, Intellektuelle rettigheder , 45,0, 1,2 , 2,2 , -25,1, -2,5, 0,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,6, 0,1 , 0,9 , 2,6 , -0,4, -1,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 648,7, -0,3, 1,1 , 0,0 , -0,3, -1,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 1199,4, 2,5 , 1,7 , -1,8, 1,5 , 1,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1101,4, 1,6 , 1,1 , 0,4 , 0,3 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3272,9, 1,3 , 1,2 , 0,5 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,4 og 1,3 procentpoint i hhv. andet og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,6 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens Produktion og Omsætning, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2025, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført mindre ændringer til BNP-væksten, som er opjusteret med hhv. 0,1 procentpoint 0,2 procentpoint i første og andet kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. De nye tal for første og andet kvartal 2025 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2022. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2025, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 3. kvt. 2025 revideret, ,, der offentliggøres 22. december 2025, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for tredje kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, , mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal., Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 22. december 2025 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., BNP, Sæsonkorrigeret, 2,3 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2025, 20. november 2025 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50532

    NYT: BNP-vækst på 0,2 pct. i fjerde kvartal 2019

    28. februar 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten holdtes særligt oppe af fremgang i privatforbruget. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint under , BNP-indikatoren, s , bud. Samlet bød 2019 på en årsvækst i BNP på 2,2 pct. og væksten var især trukket af en høj nettoeksport. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal og er dermed steget med 1,2 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 28. februar 2019., Afdæmpet kvartalsvækst i EU, Den danske BNP-vækst lå lidt over væksten i EU på 0,1 pct. i fjerde kvartal, mens væksten i USA var 0,5 pct. For hele året 2019 lå fremgangen i den danske BNP-vækst lidt under væksten USA på 2,3 pct., mens den for EU's vedkommende var 1,4 pct. , Højt privatforbrug bidrager til fremgangen i fjerde kvartal, Med en vækst på 1,3 pct. i årets sidste kvartal bidrager privatforbruget særligt til BNP-væksten. Her var der generel fremgang i forbruget af både varer og tjenester. I 2019 voksede privatforbruget med 1,9 pct. Det offentlige forbrug steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens væksten var 0,6 pct. for hele året. Se mere om realvæksten i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Fald i eksporten i fjerde kvartal, Den samlede eksport faldt med 0,5 pct. i fjerde kvartal. Der var et fald i vareeksporten på 0,8 pct. Eksporten af tjenester steg med 0,1 pct. Der var ligeledes en lille fremgang i importen på 0,1 pct. Importen af varer faldt med 1,6 pct., mens importen af tjenester steg med 2,8 pct. Nettoeksporten var høj for hele året, idet den samlede eksport og import steg med hhv. 1,9 pct. og 0,2 pct., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,5 pct. i fjerde kvartal. Investeringsfremgangen var drevet af vækst i investeringer i boligbyggeri og maskiner. Omvendt var der nedgang at spore i anlægsinvesteringerne. I 2019 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 2,9 pct., Stigning i beskæftigelse og fald i timer, Beskæftigelsen steg med 0,2 pct., og i samme periode faldt de præsterede timer med 0,5 pct. Beskæftigelsen er dermed uændret i forhold til , beskæftigelsesindikatoren, ,, som blev offentliggjort sammen med BNP-indikatoren, . Beskæftigelsen steg med 1,2 pct. i 2019, og de præsterede timer steg med 1,1 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 599,6, 1,8 , 2,2 , 1,1 , 0,5 , 0,2, Import af varer og tjenester, 292,4, 1,6 , 0,2 , 0,7 , 0,3 , 0,1, Import af varer, 171,8, 0,3 , 0,7 , -1,0, 1,3 , -1,6, Import af tjenester, 120,6, 3,6 , -0,6, 3,6 , -1,3, 2,8, Forsyning i alt, 892,0, 1,7 , 1,6 , 1,0 , 0,4 , 0,1, Eksport af varer og tjenester, 335,5, 1,3 , 1,9 , 4,3 , 1,0 , -0,5, Eksport af varer, 205,9, 3,0 , 6,5 , 4,6 , 1,1 , -0,8, Eksport af tjenester, 129,6, -1,2, -5,1, 4,0 , 1,0 , 0,1, Privatforbrug, 281,0, 2,9 , 1,9 , 0,6 , 0,4 , 1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 273,0, 3,0 , 1,9 , 0,6 , 0,4 , 1,3, Køb af køretøjer, 9,8 , 10,0, 2,4 , -15,2, 9,2 , 1,6, Andre varer, 114,2, 1,7 , 0,8 , 0,5 , 0,1 , 1,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 149,0, 3,6 , 2,7 , 1,9 , 0,1 , 1,3, Tjenester i alt, 151,5, 3,6 , 2,6 , 1,2 , 0,2 , 1,6, Turistindtægter (-), -12,9, 4,7 , 2,0 , -0,8, -0,2, -2,0, Turistudgifter (+), 10,3, 5,0 , 3,2 , 9,3 , -1,5, -1,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , 0,2 , 0,9 , 0,0 , -0,3, 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 145,3, 1,4 , 0,6 , 0,2 , 0,2 , 0,9, Bruttoinvesteringer, 130,2, 0,6 , 1,2 , -3,9, -1,8, -1,8, Faste bruttoinvesteringer, 136,4, 6,2 , 2,9 , -1,0, -0,1, 0,5, Boliger, 31,7, 3,3 , 8,0 , 2,4 , -4,8, 2,3, Andet byggeri og anlæg, 35,0, 2,0 , 7,6 , 1,4 , 3,0 , -5,0, Maskiner, transportmidler mv., 35,3, 12,9, -5,7, -6,5, 0,9 , 4,4, Intellektuelle rettigheder , 34,4, 6,5 , 3,6 , -0,7, 0,1 , 0,5, Lagerforøgelser mv., 3, -6,2, -1,4, -0,4, -0,7, -0,4, -0,5, Lagerforøgelser, 3, -6,9, -1,4, -0,3, -0,7, -0,4, -0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 556,5, 2,0 , 1,4 , -0,6, -0,2, 0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 892,0, 1,7 , 1,6 , 1,2 , 0,3 , 0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1052, 0,3 , 1,1 , 0,1 , 0,4 , -0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3017, 1,0 , 1,2 , 0,2 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første, andet og tredje kvartal 2019. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal og revideret op med 0,1 procentpoint i andet kvartal og tredje kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, energiproduktion, produktion i bygge og anlæg, samt offentlig forvaltning og service. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:482, fra 20. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2019, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første beregning af nationalregnskabet for året 2019. Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. , Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2020., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 er endnu ikke beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden), da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige. For at minimere fremtidige revisioner bør realvæksten ligge så tæt som muligt på den realvækst der senere vil blive beregnet med outputmetoden. Inputmetoden, dvs. udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling, viser en realvækst på 0,0 pct. i det offentlige forbrug i 2019 på basis af de aktuelt tilgængelige data. Hidtil har det vist sig, at outputmetoden oftest har en højere vækst end inputmetoden, og derudover viser udviklingen i den offentlige beskæftigelse også en positiv vækst. På den baggrund og en generel vurdering af kildedata er realvæksten i det offentlige forbrug skønsmæssigt beregnet til 0,6 pct. Da der således kun er indirekte oplysninger til belysning af outputmetodens realvækst vurderes det at usikkerheden er relativ høj. Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 10. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet december 2019, . , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Nationalregnskab 4. kvt. 2019 og året 2019, 28. februar 2020 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29946

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation