Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 91 - 100 af 700

      NYT: Lav vækst i dansk økonomi uden medicinalindustri

      30. juni 2025, Væksten i dansk økonomi målt ved BNP var i 2024 3,5 pct., viser den nyeste beregning af nationalregnskabet. De opdaterede nationalregnskabstal for årene 2021 til 2024 viser fortsat, at dansk økonomi har været i fremgang, men at væksten er lavere end tidligere vurderet. Den samlede BNP-vækst for årene 2021-2024 er nu beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Især for årene 2022 og 2023 er væksten nedjusteret i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten for 2022 er nedjusteret fra 1,5 til 0,4 pct., og for 2023 er væksten nedjusteret fra 2,5 til 0,6 pct. Industrien - og især medicinalindustrien - har fortsat bidraget markant til væksten i dansk økonomi, ikke mindst i de seneste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024. Læs mere om usikkerheder ved denne offentliggørelse i afsnittet særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt særberegning, Danmarks økonomiske vækst over EU's samlede vækst, Danmark har siden COVID-19 haft en stærk genopretning af økonomien sammenlignet med flere andre EU-lande. Efter en mere afdæmpet vækst i 2022 og 2023 på hhv. 0,4 pct. og 0,6 pct., oplevede Danmark en markant fremgang i 2024 med en realvækst på 3,5 pct. Det betyder, at Danmark placerer sig i den øvre ende af de sammenlignede lande og ligger over både Sverige, Nederlandene, Tyskland og EU-27 samlet. Mens Sverige og Nederlandene har haft en nogenlunde parallelt stigende udvikling med Danmark frem til 2022, flader væksten ud i disse lande i de efterfølgende år. Tyskland har i de seneste år stort set ikke haft nogen økonomisk vækst. EU-27 ligger samlet lavere end Danmark i hele perioden efter 2020, med en mere kraftig nedgang og en mere afdæmpet genopretning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 16. juni 2025., Efterspørgslen drevet af eksport, I perioden 2021-2024 har dansk økonomi samlet haft en stærk eksportvækst, drevet af bl.a. en høj efterspørgsel efter danske medicinalprodukter. Dette har bidraget til en positiv vækst, trods afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Investeringerne steg kraftigt i 2021 og er forblevet på det høje niveau efterfølgende, men med udsving mellem årerne. Privatforbruget voksede markant i 2021 med en stigning på 5,6 pct., men herefter vendte udviklingen, og privatforbruget faldt i både 2022 og 2023 med mere end 2 pct. årligt. I 2024 var der igen fremgang i forbruget, om end i mere begrænset omfang, med en vækst på 1,0 pct. Importvæksten var høj i 2021 og 2022. I 2023 og 2024 var væksten i importen mere moderat og lå på hhv. 2,5 og 4,1 pct., Forsyningsbalancen,  , 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Løbende priser, mia. kr., Realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, BNP , 2, 553, 2, 831, 2, 788, 2, 927, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Import af varer og tjenester, 1, 356, 1, 734, 1, 681, 1, 779, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Forsyning i alt, 3, 909, 4, 565, 4, 469, 4, 705, 7,5, 2,4, 1,3, 3,7, Eksport af varer og tjenester, 1, 512, 2, 003, 1, 932, 2, 078, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Privatforbrug, 1, 172, 1, 236, 1, 241, 1, 276, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 614, 625, 637, 672, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 593, 654, 656, 683, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Lagerforøgelser mv., 1, 19, 48, 3, -4, 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 2, 398, 2, 562, 2, 537, 2, 627, 7,4, -0,3, -3,7, 1,2, *Foreløbige tal., 1, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser angiver bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Revisioner i BNP-tal fastholder niveau, men nedjusterer vækstbilledet, For alle årene gælder det generelt, at BNP i løbende priser, og dermed niveauet for BNP, ikke er revideret markant. Det er realvæksten derimod og for årene 2021, 2022 og 2023 er revisionerne større end den normale usikkerhed tilsiger. En stor del af revisionerne skyldes ændringer i virksomhedernes køb af varer og tjenester til brug i produktionen - herunder sammensætningen af disse køb. Dette betyder, at vægtningen af prisudviklingen på de enkelte produkter har vist sig at være anderledes end tidligere antaget. Inflationschok og deraf følgende store og forskelligartede prisændringer på mange produkter, herunder energi, har ført til nedrevisioner af den økonomiske vækst. Disse effekter samt store strukturelle ændringer i økonomien, herunder erhvervsstrukturen både under og i årene efter COVID-19, har vanskeliggjort tidlige præcise nationalregnskabsberegninger. For året 2023 er produktionen i skibsfart fx revideret ned med 23,6 mia. kr. i løbende priser i forhold til den seneste offentliggørelse, samtidig med at prisfaldet for søtransport nu vurderes at være på 39,6 pct. mod tidligere 45,5 pct. Dette sænker isoleret set BNP-væksten med 1,7 procentpoint. På efterspørgselssiden er der generelt foretaget en større nedjustering af privatforbruget., De nye beregninger af nationalregnskabet for årene 2021-2024 har betydet nedjusteringer af vækstraterne for alle årene. Som det fremgår af anden tabel er BNP-vækstraterne revideret med -0,9 procentpoint i 2021, -1,1 procentpoint i 2022, -1,9 procentpoint i 2023 og -0,2 procentpoint i 2024. BNP-væksten for årene 2021-2024 er nu samlet set beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Revisionerne er nærmere beskrevet i , Revisionsnotat for juni-version 2024, ., Bidrag til realvækst i BNP,  , Juni-version, Marts-version, Difference, Bidrag til realvækst i BNP, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021*, 2022*, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Procentpoint , Procentpoint , Procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 6,5 , 0,4 , 0,6 , 3,5 , 7,4 , 1,5 , 2,5 , 3,7 , -0,9, -1,1, -1,9, -0,2, Import af varer og tjenester, -4,7, -3,2, -1,5, -2,5, -4,7, -2,3, -2,3, -1,8, 0,0, -0,9, 0,8 , -0,7, Forsyning i alt , 11,2, 3,6, 2,1, 6,0, 12,1, 3,8, 4,8, 5,5, -0,9, -0,2, -2,7, 0,5, Eksport af varer og tjenester , 4,3, 3,9, 5,5, 4,9, 4,9, 4,2, 7,4, 5,1, -0,6, -0,3, -1,9, -0,2, Privatforbrug, 2,6, -1,0, -1,1, 0,4, 3,2, -1,0, 0,6, 0,4, -0,6, 0,0, -1,7, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 1,2, -0,6, 0,1, 0,2, 1,2, -0,6, 0,0, 0,3, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, Faste bruttoinvesteringer, 2,8, 0,4, -0,9, 0,7, 2,2, 0,6, -1,5, 0,6, 0,6, -0,2, 0,6, 0,1, Lagerforøgelser mv., 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, 0,6, 0,6, -1,7, -1,0, -0,3, 0,3, 0,3, 0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 7,0, -0,3, -3,4, 1,0, 7,2, -0,4, -2,6, 0,3, -0,2, 0,1, -0,8, 0,7, Anm.: Vækstbidragene er ikke korrigeret for importindhold og kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge eller effekter på BNP- væksten. *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Sammenlignelig produktivitetsvækst i Danmark og EU, I et internationalt perspektiv ligger væksten i arbejdsproduktiviteten for hele økonomien (vækst i BNP pr. præsteret time) i Danmark på et sammenligneligt niveau med EU. I Danmark er arbejdsproduktiviteten i hele økonomien i gennemsnit steget med lidt over 0,4 pct. årligt i perioden 2019-2024, mens den i EU er steget næsten det samme. Den positive udvikling i arbejdsproduktiviteten i Danmark skyldes i meget høj grad medicinalindustrien i sidste del af perioden.  Danmark ligger på niveau med Sverige, mens Tyskland og Nederlandene har haft lidt lavere produktivitetsvækst i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , Eurostat, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2021-2024, Med denne version af nationalregnskabet er tallene for 2021 og 2022 opgjort endeligt og på det mest detaljerede niveau ved brug af produktbalancer samt indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2023 er foreløbigt beregnet med en mindre detaljeret produktbalancering og med anvendelse af flere foreløbige kilder. Det endelige nationalregnskab for 2023 offentliggørelses i juni 2026. Nationalregnskabet for 2024 er både beregnet på et mere overordnet niveau og med et mere begrænset og foreløbigt kildegrundlag. I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt., Usikkerheder i beregning, Selv om den seneste opgørelse af 2023 er baseret på et mere fyldestgørende kildemateriale, bl.a. er regnskabsstatistik for private byerhverv indarbejdet, vurderes der stadig at være en større usikkerhed end normalt. Det kommer til udtryk ved at kilderne til tilgang og anvendelse viser ret forskellige udviklinger, hvilket har vanskeliggjort at sammenstille et robust helhedsbillede af økonomien. I afstemningen har det været nødvendigt at justere enkelte komponenter, herunder forbrug i produktionen og investeringer i forhold til det, den oprindelige kilde peger på. , Årsagen kan være, at kildegrundlaget stadig er ufuldstændigt og under løbende bearbejdning, ligesom de metoder der bruges, kan være mindre robuste i denne periode. Det sidste kan bl.a. skyldes de store stød økonomien har oplevet de senere år (COVID-19, inflationschok m.v.), ændringer i virksomhedernes ageren og enkelte store virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Endeligt kan overordnede strukturelle forhold relateret til globalisering, fx udflytning af fysisk produktion til tredjelande, betyde, at både indsamlede kildedata og de anvendte opgørelsesmetoder ikke fuldt ud afspejler den reelle udvikling. , Revisioner for året 2023 kan derfor forekomme ved offentliggørelsen af endelige tal i juni 2026, som følge af mere dækkende kildedata og en grundigere bearbejdning i nationalregnskabet., Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, 30. juni 2025 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48869

      NYT: Pæn økonomisk fremgang i 2015-2017

      7. november 2018, Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) var i 2015 2,3 pct. Det viser endelige beregninger af nationalregnskabet for 2015. Væksten er dermed 0,7 procentpoint højere, end den seneste beregning viste. Der er desuden foretaget nye foreløbige beregninger af nationalregnskabet for 2016 og 2017, som viser en vækst på hhv. 2,4 og 2,3 pct. Fremgangen i økonomien i 2015-2017 er således på niveau med det seneste opsving i midten af 00'erne. Den økonomiske fremgang kan også ses i beskæftigelsen, som i perioden 2015-2017 voksede med 128.400 personer., Fejl bidrager til markant revision af BNP, Væksten i BNP er revideret op med 0,7 procentpoint i 2015, med 0,4 procentpoint i 2016, mens væksten i 2017 er uændret. Det mest markante bidrag til de opadgående revisioner i 2015 og 2016 er en opjustering af de faste bruttoinvesteringer, der hovedsageligt skyldes rettelsen af en fejl i opgørelsen af de offentligt ejede virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. En detaljeret gennemgang af revisionerne i denne version af nationalregnskabet kan findes i vores , Dokumentationsnotat om opgørelsen af nationalregnskabet, ., Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 981,2, 2, 036,4, 2, 100,2, 2, 178,1, Import af varer, 576,9, 585,3, 595,6, 614,2, 594,7, 640,6, Import af tjenester, 344,3, 345,2, 348,4, 376,1, 389,3, 392,9, Forsyning i alt, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 084,3, 3, 211,5, Eksport af varer, 644,5, 656,4, 669,8, 695,2, 702,8, 746,8, Eksport af tjenester, 390,8, 401,6, 412,2, 433,3, 422,8, 441,2, Privatforbrug, 910,4, 920,3, 934,3, 959,4, 984,2, 1, 017,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 879,7, 890,6, 904,5, 929,3, 953,1, 985,0, NPISH forbrugsudgifter, 1, 30,7, 29,8, 29,8, 30,1, 31,1, 32,2, Offentlige forbrugsudgifter, 501,6, 501,9, 510,9, 518,6, 524,2, 535,6, Faste bruttoinvesteringer, 355,8, 367,6, 379,7, 404,2, 438,8, 462,1, Lagerforøgelser, 9,6, 8,6, 15,0, 12,8, 8,6, 5,8, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3,5, 3,7, 3,4, 3,1, 2,9, 2,8, Endelig anvendelse i alt, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 084,3, 3, 211,5, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 3, 938,1, 3, 943,9, 3, 945,2, 3, 980,8, 4, 055,5, 4, 100,6, Beskæftigelse i alt , 2, (1.000 personer), 2, 766,8, 2, 766,4, 2, 790,5, 2, 829,0, 2, 871,3, 2, 918,9,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 0,2, 0,9, 1,6, 2,3, 2,4, 2,3, Import af varer, 1,0, 3,4, 3,8, 5,6, 0,3, 6,1, Import af tjenester, 5,8, -1,7, 4,0, 2,8, 10,7, -0,3, Forsyning i alt, 1,0, 1,1, 2,4, 3,1, 3,0, 2,7, Eksport af varer, -0,6, 2,4, 3,3, 4,5, 1,9, 6,0, Eksport af tjenester, 4,2, 0,4, 2,8, 2,1, 7,0, -0,4, Privatforbrug, 0,5, 0,3, 0,9, 2,3, 2,1, 2,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,4, 0,4, 1,0, 2,3, 2,1, 2,1, NPISH forbrugsudgifter, 4,6, -3,6, -1,5, 0,2, 1,2, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 0,8, -0,1, 1,9, 1,7, 0,2, 0,7, Faste bruttoinvesteringer, 3,7, 2,7, 3,1, 5,5, 7,6, 4,6, Lagerforøgelser, 3, -0,2, 0,1, 0,3, 0,0, -0,2, -0,1, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 1,0, 1,1, 2,4, 3,1, 3,0, 2,7, * Foreløbige tal. , 1. Non-profit institutioner rettet mod husholdninger.2. Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.3. Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., Vi placerer en større andel af vores indkomst i udlandet, Andelen af Danmarks disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI), der ender som finansiel opsparing i udlandet, er steget fra 2 pct. i 2000 til 8 pct. i 2017. Finansiel opsparing svarer stort set til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster (forskellen er kapitaloverførsler, netto mv.). Vi placerer altså en stigende andel af vores indkomst i udlandet og bruger en mindre andel på forbrug og investeringer inden for landets grænser. En del af den indkomst, der placeres i udlandet, er i form af direkte investeringer i udenlandske virksomheder. I 2017 placerede vi 174,3 mia. kr. som finansiel opsparing i udlandet., Disponibel BNI og finansiel opsparing i udlandet,  , 2000, 2005, 2010, 2015, 2017*,  , løbende priser, mia. kr., Disponibel bruttonationalindkomst, BNI, 1, 259,7, 1, 565,2, 1, 804,0, 2, 066,0, 2, 196,8, - Privatforbrug, 624,5, 757,9, 862,2, 959,4, 1, 017,2, - Offentlige forbrugsudgifter, 316,8, 388,5, 495,6, 518,6, 535,6, = Bruttoopsparing, 318,4, 418,7, 446,2, 588,0, 644,0, - Bruttoinvesteringer, 296,6, 352,2, 327,3, 420,1, 470,7, - Kapitaloverførsler, netto mv, -0,5, -2,2, -0,5, 7,1, -1,0, = Finansiel opsparing i udlandet, 1, 22,4, 68,7, 119,3, 160,8, 174,3, * Foreløbige tal. , 1, Kaldes også , Fordringserhvervelse, netto, . Angiver det behov, der er for at låne (hvis den er negativ) eller placere penge (hvis den er positiv) i udlandet, efter udgifter til forbrug og indenlandske investeringer., Faldende forbrugsandel, Den andel af disponibel BNI, der bruges på privatforbrug, er faldet fra 50 pct. i 2000 til 46 pct. i 2017, selvom privatforbruget i samme periode årligt er steget med 1,3 pct. i gennemsnit, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:417, om finansielle konti, der udkommer november 2018, beskriver, hvordan husholdningernes forbrug og opsparing har udviklet sig siden finanskrisen. Andelen, der bruges på offentligt forbrug, er steget fra 25 pct. til 27 pct. mellem 2000 og 2010, men er siden faldet igen til 24 pct. i 2017., Investeringsaktivitet på vej op, Andelen af disponibel BNI, der bruges på investeringer, er faldet fra 24 pct. i 2000 til 18 pct. i 2010, hvorefter den igen er steget til at udgøre 21 pt. af landets disponible indkomst i 2017., Beregningsomfang i denne offentliggørelse, I denne version af nationalregnskabet er 2015 beregnet som et nyt endeligt år. Det er især indarbejdelsen af detaljerede regnskabsoplysninger, der sammenstillet med oplysninger fra eksempelvis betalingsbalancen, bidrager til at give et mere fyldestgørende billede af økonomien. Samtidig er 2016 og 2017 beregnet på ny med udgangspunkt i det nye endelige år 2015, ligesom nye kildeoplysninger er indarbejdet. , I et endeligt nationalregnskab er detaljeringsniveauet større og metoderne mindre summariske end i de foreløbige regnskaber. Det endelige nationalregnskab er opstillet ud fra de mest endelige kildedata til rådighed, og opstilling og afstemning er foretaget i niveau i modsætning til de kvartalsvise og foreløbige årlige beregninger, hvor beregningerne foretages primært ved at fremskrive på niveauerne i det seneste endelige år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstraordinære revisioner i investeringerne, Der er i løbende priser foretaget revisioner i de faste bruttoinvesteringer på 9,4 mia. kr. i 2015, 17,1 mia. kr. i 2016 og 20,9 mia. kr. i 2017. Den væsentligste årsag til revisionerne i investeringerne er rettelsen af en fejl i opgørelsen af offentligt ejede virksomheders investeringer. Læs mere i notatet , Behov for bedre estimater af investeringer, Patentsag løfter produktion og eksport, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 ville uden denne betaling være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst., Nationalregnskab (år) 2017 november-version, 7. november 2018 - Nr. 411, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2019, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26606

      NYT: Solid dansk økonomi ved indgangen til 2020

      31. marts 2020, Ændret 31. marts 2020 kl. 10:15, Udlandsformuen beskrevet i afsnit to var angivet til 90 pct. ved offentliggørelsen, men er retvisende 80 pct. af BNP. Tallet er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den danske økonomi har over en årrække været inde i en periode med god økonomisk vækst. I de seneste fem år har den årlige vækst været på over 2 pct., hvilket ikke er set siden anden halvdel af 90'erne og før da i midten af 80'erne. Et væsentligt bidrag til den høje økonomiske vækst kommer fra en dynamisk eksportudvikling, der også har resulteret i store overskud på betalingsbalancen og en stigende udlandsformue. Den danske økonomi var dermed solid, før den blev påvirket af tiltagene i forbindelse med COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , np23, ., Væksten drevet af eksport, investeringer og privatforbrug, Det gode vækstbillede er især drevet af god fremgang i investeringerne, nettoeksporten og privatforbruget. Den gode fremgang i eksporten har delvist være drevet af store danske koncerners globalisering og har medført store overskud på betalingsbalancens løbende poster. Ved udgangen af 2019 havde Danmark en udlandsformue svarende til omkring , 80, pct. af BNP. I produktionen er det især brancherne , industri, , , handel og transport mv., og , erhvervsservice, , der har bidraget til den gode fremgang i økonomien de seneste fem år. Der har været en noget mindre vækst i det offentlige forbrug, hvilket også afspejles i, at antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service er stort set uændret i perioden., Historisk høj beskæftigelse, Opgangsperioden 2015-2019 afspejles bl.a. i en stigning i beskæftigelsen i virksomheder og organisationer på over 200.000 personer. Dermed var den samlede beskæftigelse næsten 3 mio. personer ved udgangen af 2019. I 2019 var ledigheden lidt over 100.000 fuldtidspersoner svarende til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Derimod har arbejdsproduktiviteten udvist mere moderate stigninger i forhold til tidligere opgangsperioder. , Stort offentligt overskud i 2019, I 2019 var der et overskud på 84,9 mia. kr. på , de offentlige finanser, . Det er 74,2 mia. kr. større end overskuddet i 2018. Det kraftigt stigende overskud skyldes især, at statens indtægter fra pensionsafkastskatten er steget fra 13,8 mia. kr. i 2018 til 63,2 mia. kr. i 2019. Overskuddet på de offentlige finanser i 2019 er det største siden 2007, og det svarer til ca. 14.600 kr. pr. indbygger. Årene 2015 til 2019 var præget af både underskud og overskud, men akkumuleret over de fem år var der tale om et overskud på 14,5 mia. kr. Modsat mange andre lande havde det offentlige samlet set ikke gæld ved udgangen af 2019, men derimod en nettoformue på hele 143 mia. kr. ved udgangen af 2019, hvilket svarer til 6,2 pct. af BNP., Forsyningsbalance,  , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (pct.), Bruttonationalprodukt , 2, 036, 2, 108, 2, 175, 2, 246, 2, 321, 2,3, 3,2, 2,0, 2,4, 2,4, Import af varer, 614, 600, 648, 682, 684, -1,7, -0,2, -1,8, -0,8, -0,2, Import af tjenester, 376, 385, 399, 432, 457, -0,5, -1,6, -0,2, -0,9, 0,1, Eksport af varer, 695, 699, 739, 755, 799, 1,5, 0,6, 1,8, 0,6, 2,0, Eksport af tjenester, 433, 427, 461, 495, 498, 0,4, 1,7, 0,7, 0,7, -1,1, Privatforbrug, 959, 984, 1, 012, 1, 048, 1, 080, 1,1, 1,1, 0,7, 1,2, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 519, 524, 536, 549, 558, 0,4, 0, 0,2, 0,1, 0,1, Faste bruttoinvesteringer, 404, 443, 461, 495, 515, 1,1, 1,6, 0,6, 1,2, 0,7, Lagerforøgelser mv., 16, 16, 14, 21, 12, 0,0, 0,0, -0,1, 0,3, -0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, . , Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet,  , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), Bruttonationalindkomst (BNI), 2, 099, 2, 160, 2, 221, 2, 304, 2, 383, Husholdningernes disponible indkomst, 990, 1, 034, 1, 067, 1, 101, 1, 134, Finansiel opsparing overfor udlandet, 161, 164, 170, 158, 184, Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance, 138, 141, 152, 136, 156, Betalingsbalancens løbende poster i alt, 168, 164, 169, 158, 182,  , løbende priser, (mia.kr., beholdning), Nettoformue, offentlig forvaltning og service, -95, -71, -6, 32, 143, Offentlig ØMU-gæld, 810, 781, 773, 759, ...,  , antal beskæftigede (1.000 personer), Samlet antal beskæftigede, 2, 829, 2, 876, 2, 922, 2, 963, 2, 998, - ansatte i virksomheder og organisationer, 2, 005, 2, 058, 2, 104, 2, 139, 2, 169, - ansatte i offentlig forvaltning og service, 824, 819, 818, 824, 829,  , produktivitetsudvikling i pct., Hele økonomien, 1,3, 1,1, 0,9, 2,6, 1,3, Markedsmæssig økonomi, 0,9, 1,0, 0,9, 3,4, 1,6, Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel , bb2, ., ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettogælden viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naho3, , , nas3, , , naho4, , , off13, , , edp4, og , np23, ., Branchefordelt bruttoværditilvækst og vækstbidrag,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (pct.), I alt, 1, 767, 1, 829, 1, 890, 1, 948, 2, 024, 2,2, 3,2, 2,0, 2,4, 2,4, Offentlig forvaltning og service, 381, 384, 390, 399, 409, 0,3, -0,1, 0,1, 0,1, 0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 20, 20, 31, 23, 33, -0,2, -0,2, 0,2, -0,2, 0,2, Råstofindvinding, 23, 20, 22, 22, 19, -0,3, 0,0, -0,1, -0,1, -0,1, Industri, 253, 273, 279, 292, 304, -0,1, 0,9, 0,4, 0,7, 0,6, Forsyningsvirksomhed, 43, 43, 40, 41, 39, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, -0,1, Bygge og anlæg, 88, 100, 105, 120, 124, 0,5, 0,4, 0,1, 0,5, 0,0, Handel og transport mv., 363, 358, 374, 380, 398, 0,6, 0,8, 0,5, 0,6, 0,6, Information og kommunikation, 82, 86, 87, 90, 95, 0,5, 0,5, 0,1, 0,2, 0,2, Finansiering og forsikring, 106, 107, 110, 111, 109, -0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Ejendomshandel mv., 43, 46, 45, 50, 53, 0,2, 0,0, 0,1, 0,3, 0,1, Boliger, 139, 143, 148, 150, 153, 0,2, 0,0, 0,1, 0,1, 0,1, Erhvervsservice, 156, 175, 183, 193, 205, 0,5, 0,9, 0,5, 0,4, 0,5, Off. adm., underv. og sundhed, 395, 399, 405, 413, 423, 0,4, -0,1, 0,1, 0,0, 0,2, Kultur, fritid og anden service, 58, 59, 62, 64, 68, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp10, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Anden beregning af 2019, Dette er den anden opgørelse af , Nationalregnskabet, for 2019 og beror primært på det kvartalsvise nationalregnskab. Væksten i 2019 er opgjort til 2,4 pct., som er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende , Firmaernes Køb og Salg, (momsoplysninger), betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, , Industriens Køb og Salg, og aktiviteten i offentlig forvaltning og service. Derudover er der foretaget en sektorfordeling af økonomien. , Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistik for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , I , statistikdokumentationen, for , Nationalregnskabet, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af , Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes på emnesiden under , Offentliggjorte versioner, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2020. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, . Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet. Lønsummen er i fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Det påvirker dog ikke nationalregnskabets oplysninger om lønsummen i , Offentlig forvaltning og service, . Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:100, , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019 marts-version, ,, der blev offentliggjort 27. marts. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 er endnu ikke beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden), da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige. For at minimere fremtidige revisioner bør realvæksten ligge så tæt som muligt på den realvækst der senere vil blive beregnet med outputmetoden. Inputmetoden, dvs. udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling, viser en realvækst på 0,2 pct. i det offentlige forbrug i 2019 på basis af de aktuelt tilgængelige data. Hidtil har det vist sig, at outputmetoden oftest har en højere vækst end inputmetoden, og derudover viser udviklingen i den offentlige beskæftigelse også en positiv vækst. På den baggrund og en generel vurdering af kildedata er realvæksten i det offentlige individuelle forbrug skønsmæssigt beregnet til 0,7 pct. Da der således kun er indirekte oplysninger til belysning af outputmetodens realvækst vurderes det at usikkerheden er relativ høj. Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 10. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2020, . , Nationalregnskab (år) 2019 marts-version, 31. marts 2020 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35392

      NYT: Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri

      28. juni 2024, Ændret 02. juli 2024 kl. 14:25, Der er desværre konstateret fejl i beregningen af de branchefordelte vækstbidrag. Bidraget fra andre produktskatter- og subsidier indgik ikke i beregningen. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Væksten i dansk økonomi var i 2023 2,5 pct. Det viser den nyeste opgørelse af nationalregnskabet. Den nye beregning viser samtidig, at økonomien er vokset 9,8 pct. i årene 2020-2023. Det er en smule højere end den seneste opgørelse af væksten, der viste en vækst på 9,2 pct. Medicinalindustrien bidrager med en betydelig del af den samlede vækst i de seneste år. I årene 2022 og 2023 er medicinalindustriens bidrag til vækst i økonomien på hhv. , 1,4, og , 1,2, procentpoint. Nye informationer om medicinalindustriens værditilvækst og prissætning af produkter har betydet, at branchens bidrag til den samlede vækst i økonomien er lidt mindre end tidligere beregnet. I denne version af nationalregnskabet er der, ud over almindelige løbende revisioner, foretaget en hovedrevision i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Hovedrevisionen vedrører alle år tilbage til 1966, men har begrænset betydning for størrelsen af og væksten i BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , nabp69, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Nye kilder og metoder medvirker til revisioner af de seneste år, Den største drivkraft i den danske økonomi er industrien og særligt medicinalindustrien, som alene bidrager betydeligt til BNP-væksten i årene 2022 og 2023 med vækstbidrag på hhv. , 1,4, og , 1,2, procentpoint. I forhold til seneste offentliggørelse er beregningen af medicinalbranchen revideret væsentligt på to områder: Prisudviklingen for produktionen er opjusteret, og der er indarbejdet regnskabsoplysninger for 2022, som har betydet en nedjustering af forbrug i produktionen. Forsyningsvirksomhederne har også for perioden 2021-2023 pæne bidrag til BNP-væksten. I forhold til den seneste beregning, er der i denne version foretaget en række forbedringer i beregningsmetoden og indarbejdet opdaterede datakilder, hvilket betyder, at branchens vækstbidrag for 2022 og 2023 er højere end hidtil beregnet. Engrosbranchen har relativt store positive bidrag til BNP-væksten i 2020 og 2021 (, 0,8, og , 0,4, procentpoint), mens bidragene omvendt er negative i 2022 og 2023 (, -0,6, og , -0,4, procentpoint). Søtransportbranchens aktivitet er steget meget efter COVID-19-pandemien og er vokset med hhv. 6,6 og 17,1 pct. i 2022 og 2023, hvilket giver pæne bidrag til BNP-væksten. Læs mere om revisionerne i , Revisioner af det årlige nationalregnskab, ., Branchernes bruttoværditilvækst og bidrag til BNP-væksten,  , Bruttoværditilvækst,  , Vækstbidrag,  , 2020, 2021*, 2022*, 2023*,  , 2020, 2021*, 2022*, 2023*,  , Løbende priser, mio.kr.,  , Procentpoint, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 31, 119, 25, 406, 22, 458, 21, 224,  , 0,0, 0,1, 0,0, 0,0, Råstofindvinding, 7, 070, 10, 399, 26, 082, 27, 819,  , -0,2, 0,0, 0,0, 0,0, Industri, 298, 667, 327, 096, 365, 049, 447, 609,  , -0,9, 2,0, 1,1, 1,5, Forsyningsvirksomhed, 39, 952, 51, 243, 77, 263, 56, 612,  , -0,1, 0,1, 0,1, 0,5, Bygge og anlæg, 109, 278, 119, 548, 124, 216, 126, 754,  , 0,0, 0,3, 0,1, 0,2, Handel og transport mv., 409, 465, 507, 647, 651, 647, 500, 031,  , -0,2, 1,0, 0,6, 0,5, Information og kommunikation, 99, 409, 109, 001, 112, 864, 121, 981,  , 0,2, 0,5, 0,2, 0,1, Finansiering og forsikring, 107, 425, 114, 038, 116, 674, 135, 754,  , 0,3, 0,1, -0,5, -0,3, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 57, 904, 58, 511, 60, 922, 61, 186,  , 0,0, 0,2, -0,2, 0,0, Boliger, 173, 252, 175, 183, 181, 057, 186, 994,  , 0,0, 0,1, 0,2, 0,1, Erhvervsservice, 191, 696, 218, 915, 229, 242, 240, 688,  , -0,2, 1,0, 0,2, -0,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 432, 522, 456, 639, 468, 064, 481, 720,  , -0,7, 0,8, -0,2, 0,0, Kultur, fritid og anden service, 63, 564, 64, 880, 72, 208, 78, 595,  , -0,2, 0,1, 0,4, 0,1, Produktskatter minus produktsubsidier, 305, 272, 329, 013, 336, 483, 317, 776,  , 0,0, 0,1, 0,0, 0,0, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp10, og , nahd21, Udvikling i efterspørgslen, COVID-19-pandemien betød en væsentlig nedgang i både eksporten og importen i 2020, men siden 2021 er både eksporten og importen steget kraftigt. Særligt eksporten af medicinalvarer er steget kraftigt. Efter en nedgang i husholdningernes forbrug i 2020, ses der i 2021 en kraftig stigning på hele 7,0 pct. I 2022 har husholdningerne brugt 4,9 pct. mere på forbrug, men med prisstigninger på 7,1 pct., er det reale forbrug faldet med 2,1 pct. I 2023 ses igen en stigning i husholdningernes reale forbrug. I årene 2020-2022 var der god fremgang i investeringerne, hvor særligt boliginvesteringerne og investeringer i intellektuelle rettigheder er steget. I 2023 faldt investeringerne samlet set med 6,6 pct., hvor der dog fortsat var fremgang i investeringer i andre bygninger og anlæg, som særligt drives af store anlægsprojekter. Læs mere om revisionerne i , Revisioner af det årlige nationalregnskab, ., Forsyningsbalance,  , Bruttoværditilvækst , Løbende priser, Vækstbidrag,  ,  , 2020, 2021*, 2022*, 2023*, 2020, 2021*, 2022*, 2023*,  , Løbende priser, mia. kr., Bidrag til realvækst, procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 2, 326,6, 2, 567,5, 2, 844,2, 2, 804,7, -, 1,8, 7,4, 1,5, 2,5, Import af varer, 680,8, 824,1, 1, 005,3, 921,2, -, 0,1, -, 3,7, 0,3, 1,5, Import af tjenester, 468,5, 526,1, 729,5, 756,3, 2,2, -, 1,0, -, 2,6, -, 3,8, Eksport af varer, 780,5, 887,1, 1, 056,1, 1, 106,5, -, 0,7, 4,0, 1,9, 2,1, Eksport af tjenester, 500,0, 623,3, 950,5, 799,6, -, 3,1, 0,9, 2,3, 5,3, Privatforbrug, 1, 089,7, 1, 187,9, 1, 245,6, 1, 299,5, -, 0,6, 3,2, -, 1,0, 0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 576,1, 613,5, 624,5, 636,4, -, 0,5, 1,2, -, 0,6, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 516,1, 578,3, 648,9, 633,1, 0,9, 2,2, 0,6, -, 1,5, Lagerforøgelser mv., 13,5, 27,7, 53,5, 7,2, 0,0, 0,6, 0,6, -, 1,7, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Hovedrevision af nationalregnskabet, Nationalregnskabet er hovedrevideret i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Revisionerne til årene 1966-2019 kan alle henføres til hovedrevisionen, mens revisionerne til årene 2020-2023 både indeholder hovedrevision og almindelige løbende revisioner. Hovedrevisionen har ikke medført større revisioner i niveauet af BNP (opgjort i løbende priser) på trods af væsentlige ændringer på forsyningsbalancens enkelte størrelser. Revisionerne ligger mellem -0,7 og +0,5 pct. af BNP i perioden 1966-2019, hvor effekten af hovedrevisionen kan isoleres. Det gælder samtidig for perioden 1966 til 2019, at der ikke er større revisioner af væksten i BNP. De mindre revisioner i væksten, der er i årene 1966-2019, afspejler revisionerne i løbende priser samt sammensætningseffekter. Sammensætningseffekter er en konsekvens af, at deflateringen nu foretages på en ændret struktur i de detaljerede nationalregnskabsstørrelser i løbende priser. Der er ikke foretaget ændringer i prisindeksene. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, . , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2020-2023, I denne version er tallene for 2020 endeligt opgjort på størst muligt detaljeringsniveau ved brug af produktbalancer og indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2021 og 2022 er beregnet med samme metode som de endelige, men med lavere detaljeringsgrad i produktbalancerne og i nogle tilfælde foreløbige versioner af kilder. Det er første gang, at foreløbige tal beregnes med produktbalancer. Der vil blive offentliggjort endelige nationalregnskaber for 2021 og 2022 i juni 2025. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, I forbindelse med denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også foretaget en hovedrevision af årstallene tilbage til 1966. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved denne hovedrevision er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Nationalregnskab (år) 2021-2023 juni-version, 28. juni 2024 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47502

      NYT: Solid dansk økonomi ved indgangen til 2020

      30. juni 2020, Den danske økonomi har over en årrække været inde i en periode med god økonomisk vækst. I de seneste fem år har den årlige vækst været på over 2 pct., hvilket ikke er set siden anden halvdel af 90'erne og før da i midten af 80'erne. Et væsentligt bidrag til den høje økonomiske vækst kommer fra en dynamisk eksportudvikling, der også har resulteret i store overskud på betalingsbalancen og en stigende udlandsformue. Den danske økonomi var dermed solid, før den blev påvirket af tiltagene i forbindelse med COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , np23, ., Væksten drevet af eksport, investeringer og privatforbrug, Det gode vækstbillede er især drevet af god fremgang i investeringerne, nettoeksporten og privatforbruget. Den gode fremgang i eksporten har delvist være drevet af store danske koncerners globalisering og har medført store overskud på betalingsbalancens løbende poster. Ved udgangen af 2019 havde Danmark en udlandsformue svarende til omkring 80 pct. af BNP. I produktionen er det især brancherne , industri, , , handel og transport mv., og, erhvervsservice, , der har bidraget til den gode fremgang i økonomien de seneste fem år. Der har været en noget mindre vækst i det offentlige forbrug, hvilket også afspejles i, at antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service er stort set uændret i perioden., Historisk høj beskæftigelse, Opgangsperioden 2015-2019 afspejles bl.a. i en stigning i beskæftigelsen i virksomheder og organisationer på over 200.000 personer. Dermed var den samlede beskæftigelse næsten 3 mio. personer ved udgangen af 2019. I 2019 var ledigheden lidt over 100.000 fuldtidspersoner svarende til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Derimod har arbejdsproduktiviteten udvist mere moderate stigninger i forhold til tidligere opgangsperioder. , Stort offentligt overskud i 2019, I 2019 var der et overskud på 88,1 mia. kr. på , de offentlige finanser, . Det er 77,4 mia. kr. større end overskuddet i 2018. Det kraftigt stigende overskud skyldes især, at statens indtægter fra pensionsafkastskatten er steget fra 13,8 mia. kr. i 2018 til 63,3 mia. kr. i 2019. Overskuddet på de offentlige finanser i 2019 er det største siden 2007, og det svarer til ca. 15.100 kr. pr. indbygger. Årene 2015 til 2019 var præget af både underskud og overskud, men akkumuleret over de fem år var der tale om et overskud på 102,6 mia. kr. Modsat mange andre lande havde det offentlige samlet set ikke gæld ved udgangen af 2019, men derimod en nettoformue på hele 145 mia. kr. ved udgangen af 2019, hvilket svarer til 6,3 pct. af BNP., Forsyningsbalance,  , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (procentpoint), Bruttonationalprodukt , 2, 036, 2, 108, 2, 175, 2, 246, 2, 315, 2,3, 3,2, 2,0, 2,4, 2,3, Import af varer, 614, 600, 648, 682, 687, -1,7, -0,2, -1,8, -0,8, -0,3, Import af tjenester, 376, 385, 399, 432, 459, -0,5, -1,6, -0,2, -0,9, 0,1, Eksport af varer, 695, 699, 739, 755, 802, 1,5, 0,6, 1,8, 0,6, 2,1, Eksport af tjenester, 433, 427, 461, 495, 499, 0,4, 1,7, 0,7, 0,7, -1,1, Privatforbrug, 959, 984, 1, 012, 1, 048, 1, 079, 1,1, 1,1, 0,7, 1,2, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 519, 524, 536, 547, 557, 0,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 404, 443, 461, 495, 513, 1,1, 1,6, 0,6, 1,2, 0,5, Lagerforøgelser mv., 16, 16, 14, 21, 12, 0,0, 0,0, -0,1, 0,3, -0,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, . , Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet,  , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), Bruttonationalindkomst (BNI), 2, 099, 2, 160, 2, 221, 2, 304, 2, 376, Husholdningernes disponible indkomst, 990, 1, 034, 1, 067, 1, 101, 1, 134, Finansiel opsparing overfor udlandet, 161, 164, 170, 158, 182, Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance, 138, 141, 152, 136, 153, Betalingsbalancens løbende poster i alt, 168, 164, 169, 158, 181,  , løbende priser, (mia.kr., beholdning), Nettoformue, offentlig forvaltning og service, -95, -71, -6, 32, 145, Offentlig ØMU-gæld, 810, 784, 779, 762, 771,  , antal beskæftigede (1.000 personer), Samlet antal beskæftigede, 2, 829, 2, 876, 2, 922, 2, 963, 2, 998, - ansatte i virksomheder og organisationer, 2, 005, 2, 058, 2, 104, 2, 139, 2, 169, - ansatte i offentlig forvaltning og service, 824, 819, 818, 824, 829,  , produktivitetsudvikling i pct., Hele økonomien, 1,3, 1,1, 0,9, 2,6, 1,3, Markedsmæssig økonomi, 0,9, 1,0, 0,9, 3,4, 1,6, Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel , bb2, ., ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettogælden viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naho3, , , nas3, , , naho4, , , off13, , , edp1, og , np23, ., Branchefordelt bruttoværditilvækst og vækstbidrag,  , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (pct.), I alt, 1, 767, 1, 829, 1, 890, 1, 948, 2, 017, 2,2, 3,2, 2,0, 2,4, 2,4, Offentlig forvaltning og service, 381, 384, 390, 399, 408, 0,3, -0,1, 0,1, 0,1, 0,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 20, 20, 31, 23, 29, -0,2, -0,2, 0,2, -0,2, 0,2, Råstofindvinding, 23, 20, 22, 22, 19, -0,3, 0,0, -0,1, -0,1, -0,1, Industri, 253, 273, 279, 292, 303, -0,1, 0,9, 0,4, 0,7, 0,6, Forsyningsvirksomhed, 43, 43, 40, 41, 39, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Bygge og anlæg, 88, 100, 105, 120, 122, 0,5, 0,4, 0,1, 0,5, -0,1, Handel og transport mv., 363, 358, 374, 380, 398, 0,6, 0,8, 0,5, 0,6, 0,5, Information og kommunikation, 82, 86, 87, 90, 96, 0,5, 0,5, 0,1, 0,2, 0,2, Finansiering og forsikring, 106, 107, 110, 111, 109, -0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Ejendomshandel mv., 43, 46, 45, 50, 53, 0,2, 0,0, 0,1, 0,3, 0,1, Boliger, 139, 143, 148, 150, 153, 0,2, 0,0, 0,1, 0,1, 0,1, Erhvervsservice, 156, 175, 183, 193, 206, 0,5, 0,9, 0,5, 0,4, 0,5, Off. adm., underv. og sundhed, 395, 399, 405, 413, 422, 0,4, -0,1, 0,1, 0,0, 0,4, Kultur, fritid og anden service, 58, 59, 62, 64, 68, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp10, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tredje beregning af 2019, Dette er den tredje opgørelse af , Nationalregnskabet, for 2019 og beror primært på det kvartalsvise nationalregnskab. Væksten i 2019 er opgjort til 2,3 pct., som er 0,1 procentpoint mindre end i den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende, betalingsbalance og udenrigshandel, landbrugets bruttofaktorindkomst, bygge og anlæg, de finansielle brancher og aktiviteten i offentlig forvaltning og service. , Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistik for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , I , statistikdokumentationen, for , Nationalregnskabet, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af , Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes på emnesiden under , Offentliggjorte versioner, ., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2019. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, . Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet. Lønsummen er i fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Det påvirker dog ikke nationalregnskabets oplysninger om lønsummen i , Offentlig forvaltning og service, . Læs mere om det i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:100, , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 26. juni i , Offentligt kvartalsregnskab, . For 2019 er der nu indarbejdet mængdeindikatorer for realvæksten i det individuelle offentlige forbrug. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2020, ., Nationalregnskab (år) 2019 juni-versíon, 30. juni 2020 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31214

      NYT: Robust dansk økonomi i årene 2020 til 2022

      30. juni 2023, Opdaterede beregninger af nationalregnskabet bekræfter billedet af en robust økonomisk udvikling i årene 2020-2022 samlet. I de tre år er bruttonationalproduktet (BNP) vokset med i alt 7,1 pct., hvor væksten i seneste offentliggørelse var beregnet til 6,7 pct. Særligt industrien har bidraget til denne vækst. I denne version af nationalregnskabet indarbejdes , Regnskabsstatistik for private byerhverv, for året 2021. Regnskabsstatistikken viser et lavere forbrug i produktionen end hidtil estimeret og bidrager derved til en højere økonomisk vækst end tidligere beregnet. Nationalregnskabsopgørelsen er generelt mere usikker end normalt, specielt for 2022 hvor datagrundlaget endnu er relativt ufuldstændigt. Derudover er usikkerheden større end normalt på grund af de høje men samtidig forskelligartede prisstigninger på en række centrale produkter, i særlig grad energi. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien og ikke mindst af, hvordan forbrug i produktion fordeler sig på brancher. Da præcisionen vurderes at være mindre end ønsket, offentliggøres de nyeste år på et mere aggregeret brancheniveau end normalt. Læs mere nederst under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt egne beregninger., Europæiske økonomier klarer sig flot igennem krisen, Med en gennemsnitlig årlig realvækst på 2,3 pct. i årene 2020-2022 har Danmark klaret sig flot igennem COVID-19-pandemien. Den overordnede udvikling i BNP har været positiv til trods for det markante fald i BNP i 2020. BNP-væksten i Danmark i perioden 2020-2022 har befundet sig på niveau med Sverige. Sammenholdes BNP-væksten i Danmark med Tyskland og Nederlandene samt EU-27, tegner der sig også et ensartet vækstbillede. I 2022 befinder de nævnte økonomier sig alle over 2019 niveauet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 28. juni 2023., Stor usikkerhed i opgørelsen af forbrug i produktion, Forbrug i produktion vurderes at være mere usikkert i denne opgørelse. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastlægge både niveauet for forbrug i produktion og den bagvedliggende produktsammensætning, der har afgørende betydning for prisudviklingen. I 2021 og 2022 var det særligt prisstigninger på energivarer, der trak inflationen op. Derfor er opgørelsen af forsyningsbranchen behæftet med særlig stor usikkerhed, men også de øvrige branchers input af især energivarer, og eventuel substitution til andre energikilder, er meget vanskeligt at opgøre. De store revisioner i forbrug i produktion i 2021 skal ses i lyset af indarbejdelsen af regnskabsstatistik for private byerhverv, som viste et markant mindre forbrug i produktionen bredt funderet over de fleste brancher. Regnskabsstatistikken for private byerhverv viste desuden en betydelig større lageropbygning i 2021, end tidligere beregninger har vist., BNP, løbende priser og realvækst, opgjort fra produktions- og efterspørgselssiden,  , 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*,  , løbende priser, mia. kr., realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, 2, 321, 2, 551, 2, 832, -2,4, 6,8, 2,7, Produktionsværdi, 4, 056, 4, 505, 5, 255, -1,7, 6,3, 4,1, Forbrug i produktion (-), 2, 040, 2, 284, 2, 760, -0,5, 5,6, 4,5, Produktskatter og -subsidier, 305, 330, 337, 0,4, 6,4, -3,0, Bruttonationalprodukt, 2, 321, 2, 551, 2, 832, -2,4, 6,8, 2,7, Privat forbrug, 1, 074, 1, 156, 1, 225, -1,4, 5,5, -1,4, Offentligt forbrug, 574, 612, 617, -1,7, 4,6, -2,8, Faste bruttoinvesteringer, 514, 564, 616, 4,3, 6,6, 3,2, Lagerforøgelser m.v., 8, 48, 61,  ,  ,  , Eksport af varer, 782, 886, 1, 050, -0,6, 10,4, 7,1, Eksport af tjenester, 497, 611, 933, -14,0, 3,5, 16,3, Import af varer (-), 676, 813, 989, 0,7, 10,7, 1,2, Import af tjenester (-), 453, 513, 680, -7,8, 6,0, 14,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , www.statistikbanken.dk/nabp10, samt egne beregninger., Privatforbruget hæves i 2021 og 2022, Det private forbrug er revideret op, således at realvæksten nu er 5,5 pct. i 2021, mens det i 2022 er opgjort til -1,4 pct. mod de tidligere -2,3 pct. Privatforbrugets bidrag til BNP-væksten er nu også større end i den seneste opgørelse. Det er særligt vareforbruget, der er opjusteret, da regnskabsstatistikken for detailhandlen indikerede en højere omsætning af varer end de indikatorer, der tidligere har været til rådighed for opgørelsen. , Større eksport inden for søtransport, Der ses også flere markante revisioner i import og eksport. Der er indarbejdet nye tal fra , betalingsbalancen, , hvor især tjenesteimport og -eksport er revideret op ift. seneste offentliggørelse. Særligt eksporten af søtransporttjenester er revideret kraftigt op i 2022, hvor aktiviteten fra en udenlandsk filial er overført til det danske moderselskab. Eksporten af tjenester har alene et vækstbidrag til BNP på 3,9 pct. i 2022, mens vareeksporten bidrager med 2,5 pct. til BNP-væksten. Derudover har en mere korrekt anvendelse af prisindeks til fastprisberegningen af vareimporten i de foreløbige beregninger bidraget til ændringerne i vareimportens vækstbidrag. , Bidrag til realvækst i BNP opgjort fra produktions- og efterspørgselssiden,  , 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*,  , bidrag til realvækst, pct., diff., procentpoint,  , juni-version, marts-version,  ,  ,  , Bruttonationalprodukt, -2,4, 6,8, 2,7, -2,0, 4,9, 3,8, -0,4, 1,9, -1,1, Produktionsværdi, -2,9, 10,9, 7,2, -2,8, 10,4, 7,6, -0,1, 0,5, -0,4, Forbrug i produktion, 0,4, -4,9, -4,0, 0,6, -6,0, -3,5, -0,2, 1,1, -0,5, Produktskatter og -subsidier, 0,0, 0,8, -0,4, 0,1, 0,5, -0,3, -0,1, 0,3, -0,1, Bruttonationalprodukt, -2,4, 6,8, 2,7, -2,0, 4,9, 3,8, -0,4, 1,9, -1,1, Privat forbrug, -0,6, 2,5, -0,6, -0,6, 1,9, -1,0, 0,0, 0,6, 0,4, Offentligt forbrug, -0,4, 1,1, -0,7, -0,3, 1,0, -0,8, -0,1, 0,1, 0,1, Faste bruttoinvesteringer, 0,9, 1,5, 0,7, 1,1, 1,4, 2,0, -0,2, 0,1, -1,3, Lagerforøgelser m.v., -0,1, 1,8, 0,4, -0,2, 0,0, 0,8, 0,1, 1,8, -0,4, Eksport af varer, -0,2, 3,5, 2,5, -0,3, 3,8, 2,0, 0,1, -0,3, 0,5, Eksport af tjenester, -3,4, 0,7, 3,9, -3,4, 0,6, 3,1, 0,0, 0,1, 0,8, Import af varer, -0,2, -3,1, -0,4, 0,2, -3,1, 0,7, -0,4, 0,0, -1,1, Import af tjenester, 1,7, -1,2, -3,0, 1,6, -0,8, -2,9, 0,1, -0,4, -0,1, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt egne beregninger., De offentlige forbrugsudgifter i COVID-19-årene, Realvæksten i de offentlige forbrugsudgifter var -2,8 pct. i 2022. Dette fald skal ses i sammenhæng med en stigning på 4,6 pct. i 2021, hvor stigningen bl.a. hænger sammen med COVID-19-relaterede udgifter. Set over årene 2020-2022 er det samlede offentlige forbrug stort set uændret Indarbejdelsen af nye tal for , udgifter til sundhed, og herfra især de COVID-19-relaterede udgifter har givet mulighed for en forbedret beregning af realvæksten af de offentlige sundhedsudgifter under COVID-19-krisen. Bl.a. som følge heraf er realvæksten i de offentlige individuelle forbrugsudgifter blevet revideret lidt op i 2021 og 2022. , Offentlige forbrugsudgifter, realvækst i forhold til tidligere opgørelse,  , 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*,  , realvækst, pct., diff. procentpoint,  , juni-version, marts-version,  ,  ,  , Offentlige forbrugsudgifter, -1,7, 4,6, -2,8, -1,4, 4,2, -3,5, -0,3, 0,4, 0,7, Individuelle forbrugsudgifter, -3,2, 5,5, -3,4, -2,5, 5,4, -4,6, -0,7, 0,1, 1,2, Kollektive forbrugsudgifter, 1,9, 2,4, -1,4, 1,2, 1,2, -0,5, 0,7, 1,2, -0,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nahc1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2020-2022, I denne version af nationalregnskabet er der foretaget nye foreløbige beregninger for 2020-2022. Som følge af den øgede usikkerhed i beregningerne af fordelingen på brancher af produktion og forbrug i produktion offentliggøres denne del af nationalregnskabet på et mere agregeret niveau end sædvanligt for 2021 og 2022 (10a3-branchegrupperingen)., Den endelige opgørelse af 2020 og 2021, vil foreligge i juni 2024, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger og der opstilles detaljerede produktbalancer. Ved offentliggørelsen i juni 2024 er tallene i nationalregnskabet hovedrevideret. Læs mere herom under , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, . Ultimo september 2023 vil der ske en opdatering af tallene for 2021 og 2022 for finansielle konti, sektorregnskaber og betalingsbalancen samt indkomstskatter m.v. Opdateringen vil kun påvirke bruttonationalindkomsten (BNI), mens BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser ikke revideres. Læs mere i , Revisionspolitik for det danske nationalregnskab, ., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen. , Usikre skøn for forbrug i produktion, I en periode, hvor økonomien for alvor var i genopretning efter COVID-19-pandemien og senere rammes af høj inflation, udfordres de metoder og antagelser, der under normale og mere stabile omstændigheder giver ret solide bud på forbrug i produktionen. Denne version af nationalregnskabet er opgjort med en større usikkerhed end normalt, hvor især året 2022, hvor kildematerialet stadig er begrænset, må betragtes som værende mest usikkert. På nuværende tidspunkt findes der ikke kildedata om forbrug i produktion for 2022. Dette er derfor beregnet ud fra tidligere års inputstrukturer. Den første egentlige kilde til branchernes samlede niveau for forbrug i produktionen er regnskabsstatistik for private byerhverv, som offentliggøres i foråret 2024. En egentlig fordeling på typer af input i produktionen kan først fastlægges ved opstilling af produktbalancer, som finder sted i forbindelse med offentliggørelsen i juni 2024. For året 2021 har vi i denne version for første gang regnskabsdata, som viser det samlede niveau for branchernes forbrug i produktion. Produktsammensætningen, herunder også inputtet af energivarer, beregnes først, når der opstilles produktbalancer i forbindelse med offentliggørelsen i juni 2024. , Usædvanlig store ubalancer mellem produktion og efterspørgsel, I beregningerne af denne version af nationalregnskabet har der efter indarbejdelse af nye kilder været meget store ubalancer mellem BNP opgjort fra hhv. produktionssiden og efterspørgselssiden. Normalt er denne ubalance lille, og der afstemmes normalt mindre beløb. I denne version har ubalancerne været markant større for både 2021 og 2022. Det har derfor været nødvendigt at afstemme større beløb end normalt, på både produktionssiden og efterspørgselssiden, for at få de to sider til at mødes. Dette er en væsentlig årsag til, at tallene vurderes at have en mindre præcision end normalt, og der offentliggøres mindre detaljerede branchefordelte tal., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics-HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark-revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker., Grunden til, at der gennemføres benchmark-revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP)., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024., Nationalregnskab (år) 2020-2022 juni-version, 30. juni 2023 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45343

      NYT: Økonomisk fremgang på 1,3 pct. i 2014

      19. november 2015, Der er desværre konstateret fejl udelukkende i teksten i femte afsnit, hvor stigningsprocent for beskæftigelsen for 2012 og 2013 er blevet rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,3 pct. i 2014 efter korrektion for prisudviklingen. Den samlede efterspørgsel steg med 1,9 pct. Navnlig eksporten af tjenester og de faste bruttoinvesteringer voksede med hhv. 7,0 pct. og 3,4 pct., hvorimod både det offentlige forbrug og husholdningernes forbrug steg markant mindre med hhv. 0,2 pct. og 0,6 pct., Revisioner, Nationalregnskaberne for 2012-2014 er reviderede ift. juni-versionen, som blev offentliggjort 1. juli 2015. De nye beregninger har generelt opjusteret væksten i alle årene. Med beregningen af endelige nationalregnskabstal for 2012 er BNP-væksten revideret op med 0,6 procentpoint fra minus 0,7 pct. til minus 0,1 pct. For året 2013 er BNP-væksten revideret op med 0,3 procentpoint til minus 0,2 pct., mens BNP-væksten for 2014 er revideret op med 0,2 procentpoint til 1,3 pct. På mere detaljeret niveau er der større revisioner som følge af regnskabsinformationer og anden information på årsbasis. Der er udover de ovenfor nævnte revisioner ekstraordinært foretaget mindre revisioner i kapitalapparat, investeringer og en række afledede nettostørrelser i 2011., Uændret forbrug for husholdningerne, Husholdningernes forbrug er næsten uændret i perioden 2012-2014 med vækstrater på hhv. 0,2 pct., 0,2 pct. og 0,6 pct. Anskaffelsen af køretøjer steg i hele perioden, mens forbruget af andre varer steg svagt i 2012 og 2013 med hhv. 0,5 pct. og 0,3 pct. og faldt i 2014 med minus 0,6 pct., Svagt faldende offentligt forbrug, I 2012 er væksten i det offentlige forbrug revideret op med 0,2 procentpoint til 0,0 pct. Det samlede offentlige forbrug korrigeret for prisudviklingen har i perioden 2012-2014 haft vækstrater på hhv. 0,0, minus 0,7 og 0,2 pct. Fra 2008 beregnes realvæksten i det individuelle offentlige forbrug ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem., Fremgang i investeringerne, Væksten i de faste bruttoinvesteringer er i 2012 revideret op med 3,3 procentpoint til 3,9 pct. I 2013 og 2014 steg de faste bruttoinvesteringer hhv. 1,1 pct. og 3,4 pct. Specielt stigende investeringer i maskiner og transportmidler mv. bidrog til stigningen i hele perioden 2012-2014. De faste nettoinvesteringer er nu stigende igen fra et bundniveau på 13 mia. i 2009 lige efter finanskrisen til 53 mia. i 2014., Stigende beskæftigelse, Efter en stabilisering af beskæftigelsen i 2011 efter markante fald i 2009 og 2010, faldt beskæftigelsen yderligere tilbage med minus , 0,6, pct. i 2012. Foreløbige beregninger viser, at den stillestående tendens fortsatte i 2013 med en stigning på , 0,1, pct., inden beskæftigelsen fra 2014 steg med 0,8 pct. , Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 714,2, 1, 798,6, 1, 833,4, 1, 882,6, 1, 903,5, 1, 942,6, Import af varer og tjenester, 726,1, 784,3, 868,9, 906,4, 910,8, 919,2, Forsyning = Endelig anvendelse i alt, 2, 440,4, 2, 583,0, 2, 702,3, 2, 789,0, 2, 814,4, 2, 861,8, Eksport af varer og tjenester, 800,8, 894,3, 970,7, 1, 008,6, 1, 026,0, 1, 037,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 807,6, 833,9, 855,1, 878,0, 886,6, 898,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,0, 27,9, 29,2, 30,7, 27,9, 27,9, Offentlige forbrugsudgifter, 481,1, 495,6, 490,6, 501,6, 503,9, 511,7, Faste bruttoinvesteringer, 341,3, 328,4, 335,6, 356,8, 359,8, 370,7, Lagerforøgelser mv., -17,5, 2,8, 21,2, 13,3, 10,2, 15,9, Endelig anvendelse i alt, 2, 440,4, 2, 583,0, 2, 702,3, 2, 789,0, 2, 814,4, 2, 861,8,  , mio., Præsterede arbejdstimer i alt, 4, 083,1, 3, 960,2, 4, 010,4, 3, 938,7, 3, 997,4, 4, 031,6,  , 1.000 personer, Beskæftigelse i alt, 3, 2, 823,4, 2, 758,4, 2, 756,4, 2, 739,6, 2, 742,8, 2, 765,1,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 769,9, 1, 798,6, 1, 819,4, 1, 818,0, 1, 813,6, 1, 836,5, Import af varer og tjenester, 777,2, 784,3, 840,4, 855,7, 865,3, 893,9, Forsyning = Endelig anvendelse i alt, 2, 546,9, 2, 583,0, 2, 659,8, 2, 674,0, 2, 679,4, 2, 730,9, Eksport af varer og tjenester, 877,4, 894,3, 959,3, 964,8, 973,2, 1, 002,9, Husholdningernes forbrugsudgifter, 827,6, 833,9, 834,9, 836,8, 838,8, 843,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,7, 27,9, 29,0, 30,3, 27,0, 26,6, Offentlige forbrugsudgifter, 489,3, 495,6, 488,6, 488,6, 485,3, 486,3, Faste bruttoinvesteringer, 342,0, 328,4, 329,5, 342,4, 346,1, 357,8, Lagerforøgelser mv., -18,4, 2,8, 18,5, 12,0, 9,7, 14,5,  , real vækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), -5,1, 1,6, 1,2, -0,1, -0,2, 1,3, Import af varer og tjenester, -12,4, 0,9, 7,1, 1,8, 1,1, 3,3, Forsyning = endelig anvendelse i alt, -7,6, 1,4, 3,0, 0,5, 0,2, 1,9, Eksport af varer og tjenester, -9,5, 1,9, 7,3, 0,6, 0,9, 3,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, -3,6, 0,8, 0,1, 0,2, 0,2, 0,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 1,3, 0,8, 3,8, 4,6, -10,8, -1,6, Offentlige forbrugsudgifter, 3,0, 1,3, -1,4, 0,0, -0,7, 0,2, Faste bruttoinvesteringer, -14,3, -4,0, 0,3, 3,9, 1,1, 3,4, Lagerforøgelser mv., 4, -2,1, 1,2, 0,8, -0,4, -0,1, 0,3, *Foreløbige tal., 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 3, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., 4, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser mv. angiver bidrag til BNP vækst, Stigning i udenrigshandel, formueindkomst og BNI, Importen af varer og tjenester steg med hhv. 2,4 pct. og 4,9 pct. i 2014, mens navnlig eksporten af tjenester udviste en kraftig vækst på 7,0 pct. i 2014 ovenpå et lille fald i 2013. Siden juni-versionen er der offentliggjort nye reviderede årstal for betalingsbalancen, der er indarbejdet i nationalregnskabet. Det har navnlig i 2014 betydet en nedjustering af importen af tjenester og en stigning i formueindkomsten. Ændringerne i betalingsbalancen har samlet set ført til en realvækst i den disponible bruttonationalindkomst (BNI) på 2,1 pct. i 2014. BNI-væksten er dermed revideret op med 1,3 procentpoint., Real disponibel bruttonationalindkomst mv.,  ,  ,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013* , 2014*,  ,  ,  , løbende priser, mio. kr., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1, 714, 214, 1, 798, 649, 1, 833, 404, 1, 882, 625, 1, 903, 520, 1, 942, 584, 2,  , Afl. af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto, 11, 326, 25, 496, 34, 851, 38, 511, 56, 614, 63, 471, 3,  , Prod.- og imp.skatter minus -subsidier fra udlandet , 5, 859, 4, 124, 4, 095, 4, 280, 4, 486, 4, 473, 4,  , Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI, 1, 731, 398, 1, 828, 269, 1, 872, 349, 1, 925, 416, 1, 964, 620, 2, 010, 528, 5,  , Løbende overførsler fra udlandet, netto, -34, 959, -36, 561, -35, 415, -37, 836, -40, 466, -35, 817, 6,  , Disponibel bruttonationalindkomst (4+5), 1, 696, 439, 1, 791, 708, 1, 836, 934, 1, 887, 581, 1, 924, 154, 1, 974, 711,  ,  ,  , årlig realvækst i pct., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , -5,1, 1,6 , 1,2 , -0,1, -0,2, 1,3, 2,  , Bruttonationalprodukt, BNP real købekraft,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (bytteforholds-korrigeret), -5,0, 2,8 , 0,0 , 0,4 , 0,6 , 1,5, 3,  , Bruttonationalindkomst, BNI, -5,0, 3,3 , 0,5 , 0,5 , 1,5 , 1,9, 4,  , Disponibel bruttonationalindkomst, -5,5, 3,4 , 0,6 , 0,4 , 1,4 , 2,1, Nationalregnskab (år) 2014 november-version, 19. november 2015 - Nr. 550, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2016, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20361

      NYT: Økonomisk vækst på 2 pct. i 2016

      7. november 2017, Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) steg med 2,0 pct. i 2016 efter korrektion for prisudviklingen. Det betyder, at væksten er revideret op med 0,3 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Det er især revisioner i nettoeksporten og investeringerne, der medvirker til opjusteringen. Der er ligeledes foretaget nye beregninger af nationalregnskabet for 2014 og 2015. Dette har resulteret i en nedjustering af væksten på 0,1 procentpoint i 2014, mens det ikke har givet anledning til justeringer i væksten i 2015. Således er væksten i både 2014 og 2015 på 1,6 pct. Væksten i Danmark ligger dermed pænt i forhold til vores nabolande og EU-landene. Siden 2010 har væksten i dansk økonomi samlet set været på niveau med EU-gennemsnittet, mens væksten i Norge og Sverige har været højere og i Finland noget lavere., Husholdningernes stigende forbrug fastholdes, Husholdningernes forbrug har været stigende i perioden 2014-2016 med vækstrater på hhv. 1,0 pct., 1,7 pct. og 2,3 pct. Ses der i stedet på forbruget pr. indbygger er væksten lavere, nemlig 0,5 pct., 1,0 pct. og 1,4 pct. i årene 2014-2016. En del af stigningen i husholdningernes forbrug hænger altså sammen med et stigende befolkningstal. I forhold til seneste offentliggørelse er væksten i vareforbruget revideret op i 2014 og 2016, mens det er revideret ned i 2015. Væksten i tjenesteforbruget er revideret ned i 2014, mens det er revideret op i 2015 og 2016. Samlet betyder det, at forbrugsvæksten revideres op i 2014 og 2016, mens det revideres ned i 2015., Stigning i det offentlige forbrug, Væksten i det samlede offentlige forbrug har i årene 2014-2016 været hhv. 1,9 pct., 1,1 pct. og 0,3 pct. I forhold til seneste offentliggørelse er væksten revideret med 0,7 procentpoint, 0,5 procentpoint og minus 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes bl.a. at væksten i folkeskoletjenesterne, der er en del af det individuelle offentlige forbrug, er revideret op i 2014 og 2015., God fremgang i investeringerne, Der har i alle tre år været god fremgang i de faste bruttoinvesteringer, hvor især 2016 udmærker sig med en stigning på 6,0 pct. I 2014 og 2015 var stigningen begge år 3,1 pct. Der er tale om opjusteringer af investeringerne i alle årene, hvor den største opjustering er sket i 2016. Den største opjustering er i alle årene sket i kategorien intellektuelle rettigheder, hvilket også afspejles i revisionen i tjenesteimporten. , Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 846,9, 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 981,2, 2, 027,1, 2, 066,0, Import af varer, 557,0, 576,9, 585,3, 595,6, 604,7, 600,2, Import af tjenester, 318,9, 344,3, 345,2, 348,4, 376,1, 378,9, Forsyning i alt, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 007,9, 3, 045,0, Eksport af varer, 632,5, 644,5, 656,4, 669,8, 695,3, 700,7, Eksport af tjenester, 361,5, 390,8, 401,6, 412,2, 433,3, 406,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 855,7, 879,7, 890,6, 904,5, 925,5, 950,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 29,2, 30,7, 29,8, 29,8, 29,8, 29,2, Offentlige forbrugsudgifter, 490,6, 501,6, 501,9, 510,9, 519,2, 524,8, Faste bruttoinvesteringer, 335,4, 355,8, 367,6, 379,7, 394,8, 421,7, Lagerforøgelser, 14,8, 9,6, 8,6, 15,0, 6,7, 8,6, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3,1, 3,5, 3,7, 3,4, 3,3, 3,1, Endelig anvendelse i alt, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 007,9, 3, 045,0, Præsterede arbejdstimer i alt, 5, (mio.), 4, 004,3, 3, 938,1, 3, 943,9, 3, 951,1, 3, 995,3, 4, 053,6, Beskæftigelse i alt, 3,5, (1.000 personer), 2, 786,6, 2, 766,8, 2, 766,4, 2, 793,7, 2, 828,7, 2, 877,1,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 835,1, 1, 839,3, 1, 856,5, 1, 886,5, 1, 916,8, 1, 954,5, Import af varer, 521,6, 526,6, 544,3, 565,1, 571,3, 587,0, Import af tjenester, 326,3, 345,1, 339,2, 352,9, 364,0, 384,3, Forsyning i alt, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 805,3, 2, 852,6, 2, 926,0, Eksport af varer, 601,4, 597,9, 612,0, 632,4, 646,5, 661,1, Eksport af tjenester, 379,4, 395,4, 396,9, 407,9, 418,3, 434,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 835,6, 838,7, 842,2, 850,6, 864,7, 884,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 29,0, 30,3, 29,2, 28,8, 28,5, 27,3, Offentlige forbrugsudgifter, 492,5, 496,2, 495,7, 505,3, 510,7, 512,1, Faste bruttoinvesteringer, 329,3, 341,6, 350,9, 361,8, 372,9, 395,2, Lagerforøgelser, 13,1, 9,0, 11,4, 18,2, 8,9, 10,0, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 2,8, 3,0, 3,2, 3,0, 2,8, 2,7, Endelig anvendelse i alt, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 805,3, 2, 852,6, 2, 926,0,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1,3, 0,2, 0,9, 1,6, 1,6, 2,0, Import af varer, 6,1, 1,0, 3,4, 3,8, 1,1, 2,7, Import af tjenester, 9,7, 5,8, -1,7, 4,0, 3,1, 5,6, Forsyning i alt, 3,2, 1,0, 1,1, 2,4, 1,7, 2,6, Eksport af varer, 5,8, -0,6, 2,4, 3,3, 2,2, 2,3, Eksport af tjenester, 9,5, 4,2, 0,4, 2,8, 2,6, 3,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,2, 0,4, 0,4, 1,0, 1,7, 2,3, NPISH forbrugsudgifter, 3,8, 4,6, -3,6, -1,5, -0,9, -4,4, Offentlige forbrugsudgifter, -0,6, 0,8, -0,1, 1,9, 1,1, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 0,4, 3,7, 2,7, 3,1, 3,1, 6,0, Lagerforøgelser, 4, 0,9, -0,2, 0,1, 0,3, -0,4, 0,0, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 3,2, 1,0, 1,1, 2,4, 1,7, 2,6, 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 3, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., 4, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., 5, Tal for løn, beskæftigelse og timer er foreløbige for 2014. , Opjustering af udenrigshandlen, Danmark har længe haft en positiv nettoeksport, således også i årene 2014-2016. Dog steg importen 0,8 og 1,0 procentpoint mere end eksporten i 2014 og 2016, mens eksporten i 2015 steg 0,4 procentpoint mere end importen. Det er især en stigning i importen af tjenester, der har båret denne udvikling. I forhold til den seneste offentliggørelse har der været betydelige opjusteringer i tjenesteimport, bl.a. import af intellektuelle rettigheder og streaming-tjenester, og eksport af både varer og tjenester. , Små ændringer i BNI, Stigningen i BNP har betydet at BNI i hele perioden også har været stigende, på trods af, at , aflønning af ansatte og formueindkomst fra udland netto, og , produktions- og importskatter minus -subsidier fra udlandet, har været faldende., Real BNI og real disponibel BNI er steget i alle årene. Der er kun mindre revisioner af den årlige vækst i real BNI og real disponibel BNI i årene 2014-2016. I alle tre år ligger revisionerne af år-til-år vækstraterne under 0,5 procentpoint. , Real disponibel bruttonationalindkomst mv.,  ,  ,  , 2011, 2012, 2013, 2014* , 2015*, 2016*,  ,  ,  , løbende priser, mio. kr., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1, 846, 854, 1, 895, 002, 1, 929, 677, 1, 981, 165, 2, 027, 108, 2, 065, 962, 2,  , Afl. af ansatte og formueindkomst fra udland netto, 34, 851, 38, 511, 56, 614, 67, 592, 59, 283, 48, 416, 3,  , Prod.- og imp.skatter minus -subsidier fra udland., 4, 095, 4, 280, 4, 486, 4, 473, 4, 003, 3, 770, 4,  , Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI, 1, 885, 799, 1, 937, 793, 1, 990, 777, 2, 053, 229, 2, 090, 395, 2, 118, 148, 5,  , Løbende overførsler fra udlandet, netto, -35, 415, -37, 836, -38, 880, -33, 194, -32, 422, -28, 892, 6,  , Disponibel bruttonationalindkomst (4+5), 1, 850, 384, 1, 899, 958, 1, 951, 896, 2, 020, 035, 2, 057, 973, 2, 089, 256,  ,  ,  , årlig realvækst i pct., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1,3 , 0,2 , 0,9 , 1,6 , 1,6 , 2,0, 2,  , Bruttonationalprodukt, BNP real købekraft,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (bytteforholds-korrigeret), 0,3 , 0,5 , 1,5 , 2,5 , 1,6 , 1,5, 3,  , Bruttonationalindkomst, BNI, 0,7 , 0,7 , 2,4 , 3,1 , 1,0 , 1,0, 4,  , Disponibel bruttonationalindkomst, 0,9 , 0,6 , 2,4 , 3,4 , 1,1 , 1,2, Nye tal for konto for udland 1966-2004, Der er i denne offentliggørelse ekstraordinært revideret i konto for udland i perioden 1966-2004. Revisionen har medført en opjustering af fordringserhvervelsen, netto, i konto for udland for årene 1966-2004. Som en konsekvens af revisionen af konto for udland er de indenlandske sektorer også blevet revideret. Kun sektorerne , ikke-finansielle selskaber, og , husholdninger, er blevet revideret., Se notatet , Revision af konto for udland, for en dybdegående beskrivelse af årsagerne til og omfanget af revisionen., Lønsummer, beskæftigelse og timer er ikke opdateret i denne version, Der er i denne version ikke foretaget den sædvanlige opdatering af lønsummer, beskæftigelse og timer. Opdateringen vil i stedet blive gennemført til marts 2018. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor stadigt foreløbige for 2014. , Nationalregnskab (år) 2016 november-version, 7. november 2017 - Nr. 427, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2018, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25465

      NYT: Dansk økonomi opjusteres

      15. november 2016, Ændret 15. november 2016 kl. 09:35, Der er desværre konstateret fejl i den sidste tabel i tallene for årlig realvækst i 2009. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) er steget med 0,9 pct. i 2013, 1,7 pct. i 2014 og 1,6 pct. i 2015 efter korrektion for prisudviklingen. Det viser nye beregninger, som også indeholder resultaterne af en datarevision i nationalregnskabet. Dermed er fremgangen i dansk økonomi større end hidtidigt beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er BNP-væksten opjusteret med 1,1 procentpoint i 2013, med 0,4 procentpoint i 2014 og med 0,6 procentpoint i 2015., Datarevision har hævet BNP, Nationalregnskabet er i denne november-version ekstraordinært datarevideret tilbage til 1966. Datarevisionen har som hovedformål haft indarbejdelsen i nationalregnskabet af datareviderede betalingsbalancetal for 2005-2015, som blev offentliggjort 10. oktober 2016. Resultatet af indarbejdelsen af betalingsbalancetallene er et niveauløft af BNP, men kun mindre justeringer af realvæksten i årene siden 2005., Der er også indarbejdet enkelte andre revisioner. Mest betydningsfuld blandt disse er en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester fra 2010 og frem, som bidrager til opjustering af BNP-væksten i disse år., Arbejdstidsregnskabet, som blev offentliggjort 15. september 2016 med revisioner for perioden 2008-2015, er også indarbejdet i nationalregnskabet med datarevisionen., BNP opjusteret 2013-2015, Bruttonationalproduktet (BNP) er i 2013 opjusteret med 26,2 mia. kr., i 2014 med 34,7 mia. kr. og i 2015 med 41,8 mia. kr. i løbende priser ift. seneste offentliggørelse. Det vil sige, at BNP for årene 2013-2015 nu er på hhv. 1.930 mia. kr., 1.977 mia. kr. og 2.027 mia. kr. Revisionen for disse år skyldes både datarevisionen og ordinære løbende revisioner, der normalt følger af nyt kildemateriale. Med de nye betalingsbalancetal er nettoeksporten i årene 2013-2015 revideret op med 12,2 mia. kr., 19,9 mia. kr. og 25,7 mia. kr. Herudover er navnlig investeringerne opjusteret i årene 2013-2015 med hhv. 7,9 mia. kr., 8,1 mia. kr. og 12,0 mia. kr., Højere BNP-vækst 2013-2015, Både de reviderede betalingsbalancetal og revisioner i det offentlige forbrug bidrager positivt til revisionerne i BNP-væksten 2013-2015. Endelige beregninger og nye kilder medfører samtidig større revisioner af bruttoinvesteringerne, der også trækker BNP-væksten op. Alt i alt bliver revisionerne i BNP-væksten 2013-2015 relativt kraftige. , Stigende forbrug i husholdningerne, Husholdningernes forbrug har været stigende i perioden 2013-2015 med vækstrater på hhv. 0,4 pct., 0,6 pct. og 2,0 pct. Denne forbrugsudvikling er næsten uændret i forhold til tidligere offentliggjorte tal, men dækker over en række forskydninger på undergrupper. Forbruget af , brændsel, drikkevarer og tobak, er især opjusteret, mens , andre varer og tjenester, er nedjusteret., Opjustering af det offentlige forbrug, Væksten i det offentlige forbrug har i årene 2013-2015 været hhv. minus 0,1 pct., 1,2 pct. og 0,6 pct. I forhold til seneste offentliggørelse er vækstraterne justeret en del op som følge af en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester fra 2010 og frem. Revisionerne i væksten i det samlede offentlige forbrug er i årene 2013-2015 hhv. 0,6 procentpoint, 1,0 procentpoint og 1,3 procentpoint. , Fremgang i investeringerne, De samlede faste bruttoinvesteringer viser en pæn fremgang i de seneste år. Investeringerne er i løbende priser opjusteret med hhv. 7,9 mia. kr., 8,1 mia. kr. og 12,0 mia. kr. i årene 2013-2015 og udviser nu en vækst på hhv. 2,7 pct., 3,5 pct. og 2,5 pct. Generelt er investeringerne i , maskiner, transportmidler mv., og , andre bygninger og anlæg, opjusteret, mens , boliger, er nedjusteret., Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen er steget med godt 60.000 personer mellem 2013 og 2015. Antallet af beskæftigede personer er med indarbejdelsen af nye tal fra arbejdstidsregnskabet revideret op med mellem 24.000 og 33.000 personer i alle årene 2013-2015. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er beskæftigelsesudviklingen generelt uændret., Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 722,1, 1, 810,9, 1, 846,9, 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 977,3, 2, 027,2, Import af varer, 448,3, 491,7, 557,0, 576,9, 585,3, 595,8, 604,7, Import af tjenester, 285,8, 297,4, 318,9, 344,3, 345,2, 344,6, 364,8, Forsyning i alt, 2, 456,3, 2, 600,1, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 917,6, 2, 996,7, Eksport af varer, 505,9, 568,3, 632,5, 644,5, 656,4, 665,8, 690,3, Eksport af tjenester, 305,7, 346,6, 361,5, 390,8, 401,6, 412,1, 429,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 807,9, 834,3, 855,7, 879,7, 890,6, 902,9, 926,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,0, 27,9, 29,2, 30,7, 29,8, 29,6, 29,3, Offentlige forbrugsudgifter, 481,1, 495,6, 490,6, 501,6, 501,9, 511,9, 520,8, Faste bruttoinvesteringer, 347,3, 328,0, 335,4, 355,8, 367,6, 378,8, 389,9, Lagerforøgelser, -21,3, -3,2, 14,8, 9,6, 8,6, 13,1, 7,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 2,7, 2,5, 3,1, 3,5, 3,7, 3,4, 3,3, Endelig anvendelse i alt, 2, 456,3, 2, 600,1, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 917,6, 2, 996,7, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 4, 044,8, 3, 965,3, 4, 004,5, 3, 938,0, 3, 943,9, 3, 951,1, 3, 995,3, Beskæftigelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , i alt, 3, (1.000 personer), 2, 854,4, 2, 787,9, 2, 786,7, 2, 766,9, 2, 766,5, 2, 793,7, 2, 828,7,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 777,7, 1, 810,9, 1, 835,1, 1, 839,3, 1, 856,5, 1, 887,6, 1, 917,9, Import af varer, 472,4, 491,7, 521,6, 526,6, 544,3, 559,1, 568,5, Import af tjenester, 313,1, 297,4, 326,3, 345,1, 339,2, 356,4, 358,3, Forsyning i alt, 2, 562,3, 2, 600,1, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 803,5, 2, 845,4, Eksport af varer, 533,6, 568,3, 601,4, 597,9, 612,0, 620,1, 633,3, Eksport af tjenester, 357,2, 346,6, 379,4, 395,4, 396,9, 426,0, 431,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 827,8, 834,3, 835,6, 838,7, 842,2, 847,7, 864,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,7, 27,9, 29,0, 30,3, 29,2, 28,5, 28,0, Offentlige forbrugsudgifter, 487,8, 495,6, 492,5, 496,2, 495,7, 501,7, 504,7, Faste bruttoinvesteringer, 348,0, 328,0, 329,3, 341,6, 350,9, 363,0, 372,0, Lagerforøgelser, -22,8, -3,2, 13,1, 9,0, 11,4, 16,6, 9,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 2,8, 2,5, 2,8, 3,0, 3,2, 2,8, 2,7, Endelig anvendelse i alt, 2, 562,3, 2, 600,1, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 803,5, 2, 845,4,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), -4,9, 1,9, 1,3, 0,2, 0,9, 1,7, 1,6, Import af varer, -16,2, 4,1, 6,1, 1,0, 3,4, 2,7, 1,7, Import af tjenester, -4,3, -5,0, 9,7, 5,8, -1,7, 5,1, 0,5, Forsyning i alt, -7,3, 1,5, 3,2, 1,0, 1,1, 2,3, 1,5, Eksport af varer, -10,4, 6,5, 5,8, -0,6, 2,4, 1,3, 2,1, Eksport af tjenester, -7,4, -3,0, 9,5, 4,2, 0,4, 7,3, 1,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, -3,6, 0,8, 0,2, 0,4, 0,4, 0,6, 2,0, NPISH forbrugsudgifter, 1,3, 0,8, 3,8, 4,6, -3,6, -2,5, -1,8, Offentlige forbrugsudgifter, 3,0, 1,6, -0,6, 0,8, -0,1, 1,2, 0,6, Faste bruttoinvesteringer, -13,0, -5,7, 0,4, 3,7, 2,7, 3,5, 2,5, Lagerforøgelser, 4, -2,1, 1,1, 0,9, -0,2, 0,1, 0,2, -0,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, -7,3, 1,5, 3,2, 1,0, 1,1, 2,3, 1,5, * Foreløbige tal., 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 3, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., 4, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., Stigning i udenrigshandel, formueindkomst og BNI, Med de nye betalingsbalancetal er nettoeksporten i årene 2013-2015 revideret op med hhv. 12,2 mia. kr., 19,9 mia. kr. og 25,7 mia. kr. Væksten i importen og eksporten er i alle tre år opjusteret, men mest markant for eksportens vedkommende med 0,7 pct., 0,6 pct. og 1,5 pct. Dermed bidrager revisionen i nettoeksporten positivt til revisionerne i BNP-væksten. Formueindkomsten er i 2014 steget med 3,7 mia. kr. og i 2015 med 17,0 mia. kr. Ændringerne i betalingsbalancen har samlet set ført til en realvækst i den disponible bruttonationalindkomst (BNI) på 1,5 pct. i 2015. BNI-væksten er revideret op med 1,4 procentpoint., Real disponibel bruttonationalindkomst mv.,  ,  ,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014* , 2015*,  ,  ,  , løbende priser, mio. kr., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1, 722, 143, 1, 810, 926, 1, 846, 854, 1, 895, 002, 1, 929, 677, 1, 977, 255, 2, 027, 171, 2,  , Afl. af ansatte og formueindkomst fra udland netto, 11, 326, 25, 497, 34, 851, 38, 511, 56, 614, 67, 212, 63, 850, 3,  , Prod.- og imp.skatter minus -subsidier fra udland., 5, 859, 4, 124, 4, 095, 4, 280, 4, 486, 4, 473, 4, 085, 4,  , Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI, 1, 739, 327, 1, 840, 547, 1, 885, 799, 1, 937, 793, 1, 990, 777, 2, 048, 940, 2, 095, 106, 5,  , Løbende overførsler fra udlandet, netto, -34, 951, -36, 559, -35, 415, -37, 836, -38, 880, -33, 313, -32, 380, 6,  , Disponibel bruttonationalindkomst (4+5), 1, 704, 376, 1, 803, 988, 1, 850, 384, 1, 899, 958, 1, 951, 896, 2, 015, 627, 2, 062, 725,  ,  ,  , årlig realvækst i pct., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , -4,9, 1,9 , 1,3 , 0,2 , 0,9 , 1,7 , 1,6, 2,  , Bruttonationalprodukt, BNP real købekraft,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (bytteforholds-korrigeret), -4,8, 3,1 , 0,3 , 0,5 , 1,5 , 2,1 , 1,7, 3,  , Bruttonationalindkomst, BNI, -4,8, 3,6 , 0,7 , 0,7 , 2,4 , 2,7 , 1,4, 4,  , Disponibel bruttonationalindkomst, -5,3, 3,7 , 0,9 , 0,6 , 2,4 , 3,0 , 1,5, * Foreløbige tal., Nationalregnskab (år) 2015 november-version, 15. november 2016 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2017, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22230

      NYT: 2017 sluttede med solid vækst

      Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24563
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation