Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 61 - 65 af 65

    Over hver tiende kvinde indløste recept på antidepressiv medicin i 2021

    I 2021 indløste 12 pct. af voksne kvinder en recept på et antidepressivt lægemiddel, mens det samme gjorde sig gældende for 7 pct. af mændene., 28. februar 2023 kl. 8:00 ,  , 9 pct. af den voksne danske befolkning på 18 år og derover indløste mindst én recept på antidepressiv medicin i 2021. Der var en klar overvægt af kvinder. 12 pct. af alle voksne kvinder indløste på et tidspunkt i løbet af året en recept på et antidepressivt lægemiddel til sig selv på apoteket, mens det gjaldt for 7 pct. af mændene i befolkningen. I hele tal betyder det 280.000 kvinder og 158.000 mænd. Det viser en ny , analyse af Danmarks Statistik om brugere af antidepressive lægemidler, ., ”At kvinder i højere grad end mænd tager antidepressiv medicin har været situationen i alle de år, analysen omfatter fra 2011 til 2021. Det kan der være mange grunde til. Vi ved fx, at kvinder går oftere til læge end mænd, så det kan have en betydning for, at de også oftere får en recept på antidepressiv medicin,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forskellen mellem mænd og kvinder stiger med alderen, samtidig med at andelen af brugere af antidepressiv medicin stiger med alderen og klart er højest for 80+-årige., Større brug blandt personer uden for arbejdsstyrken , Ser man på den socioøkonomiske status for brugere af antidepressive lægemidler i 2020, viser analysen, at nogle grupper uden for arbejdsstyrken i relativt højere grad end andre indløste recepter på antidepressiv medicin, herunder især personer i jobafklaringsforløb. Af denne gruppe indløste 42 pct. en recept på antidepressiv medicin i 2021. Også for mennesker i ressourceforløb, sygemeldte fra ledighed, førtidspensionister og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gælder, at over 20 pct. i de respektive grupper indløste en recept på antidepressiv medicin i 2021. Til sammenligning indløste 6 pct. af gruppen af beskæftigede en recept i løbet af 2021., ”Vi ved ikke, om folk tager antidepressiv medicin, fordi de er væk fra arbejdsmarkedet, eller om de er væk fra arbejdsmarkedet pga. de udfordringer, der er årsagen til forbrug af medicinen. Det, vi ved, er, at det er en gruppe mennesker, der i relativt højere grad er brugere af antidepressive lægemidler,” siger Fenja Søndergaard Møller., Kilde. Lægemiddeldatabasen, Befolkningsregistret og Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik., Du kan læse hele , analysen om brugere af antidepressive lægemidler her, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på 3917 3084 eller , fsm@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-02-28-over-hver-tiende-kvinde-indloeste-recept-paa-antidepressiv-medicin-i-2021

    Pressemeddelelse

    Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

    Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark.  , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år.,  1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-06-uden-stemmeret

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation