Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 911 - 920 af 1820

    Investeringerne gav det største bidrag til væksten i 2016

    I 2016 stod investeringerne for 0,8 procentpoint af den økonomiske vækst på 2,0 pct., viser en ny opgørelse med input-output tabeller fra Danmarks Statistik. Særligt investeringer i forskning og udvikling bidrog positivt til den efterspørgsel, som lå bag BNP-væksten. , 14. december 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den økonomiske vækst var 2,0 pct. i 2016, hvilket er den højeste vækst siden 2006. En stor del af den økonomiske vækst er de seneste år blevet skabt af eksport, men i 2016 kom det største bidrag til væksten fra investeringerne. Når de enkelte bidrag renses for den import, de har givet anledning til, stod investeringerne for 0,8 procentpoint af den økonomiske vækst, mens eksporten stod for 0,7 procentpoint. Privatforbruget bidrog med 0,5 procentpoint, mens lagerændringer og det offentlig forbrug var stort set uændret i forhold til 2015. , Kilde: Du kan finde , tallene bag figuren her , Forskning og udvikling trækker væksten i investeringer, Med stigningen i 2016 er investeringernes bidrag til væksten det højeste siden 2006. Væksten i de samlede investeringer kom særligt fra investeringer i forskning og udvikling samt boliger i 2016. Forskning og udvikling stod således for 0,35 procentpoint af den økonomiske vækst, mens boliger bidrog med 0,22 procentpoint., Kilde: Du kan finde , tallene bag figuren her, Bidraget til den økonomiske vækst er udregnet på baggrund af såkaldte input-output tabeller. Du kan læse mere om opgørelsesmetoden i analysen , Hvad driver den økonomiske vækst?, Kontakt: Specialkonsulent, Peter Rørmose, 39 17 38 62, , prj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-14-Investeringerne-gav-det-stoerste-bidrag-til-vaeksten-i-2016

    Bag tallene

    Antallet af meget gamle eksploderer

    De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-27-Flere-100-aarige

    Bag tallene

    Bygge og anlægsaktiviteten

    Følg med i den økonomiske aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, Er du i byggebranchen, underleverandør til byggebranchen, eller på anden måde interesseret i hvordan aktiviteten udvikler sig i bygge- og anlægsbranchen, så kan nationalregnskabets forskellige ”lister” give dig værdifuld viden. , FÅ VIDEN OM BÅDE PRODUKTION OG INVESTERINGER I BRANCHEN, Listerne viser udviklingen på detaljeret niveau for både investeringer og for produktionen i bygge- og anlægsbranchen. For eksempel indeholder listerne en detaljeret opdeling af reparationsaktiviteten fordelt på løbende vedligeholdelse og hovedreparation af henholdsvis boliger og erhvervsbygninger. , Liste 1: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for bygge- og anlægsbranchen (basispris), Liste 2: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for reparation og vedligeholdelse for bygninger (basispris), Liste 3: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg (køberpris), Liste 4: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer fordelt på type, med underopdeling af bygninger, anlæg og transportmidler (køberpris), Liste 5: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg , (basispris), Liste 6: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer i fly (køberpris), Værdisætningen sker både i løbende priser, foregående års priser og i kædede værdier., Tabeleksempler - Bygge og anlægsaktiviteten, Pris, De 6 forskellige kvartalvise opgørelser kan købes enkeltvis. For hver kvartal koster den første liste , 1.196,- kr. ekskl. moms, (1.495,- kr. inkl. moms), de efterfølgende lister koster,  1.630,- kr. ekskl. moms, (2.037,50 kr. inkl. moms) pr. stk., Levering, Du får listerne leveret ved udgangen af hvert kvartal. Listerne leveres som excel-filer og sendes via e-mail. , NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling , Du bestiller ved at kontakte fagkontoret på adressen nedenfor., Kontakt, Bo Siemsen, tlf:21 57 97 24, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for anlægopgaver, Omkostningsindeks for byggeri

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/bygge-og-anlaegsaktiviteten

    Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it

    15. november 2013 kl. 9:00 ,  , Inden for it-brancherne står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling. It vil her sige computerprogrammering og konsulentbistand vedrørende informationsteknologi mv., Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr. , Virksomhederne brugte 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling i 2010. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder. Virksomheder ejet fra et andet EU-land stod for 10 pct., mens virksomheder fra USA og Canada afholdt 8 pct. af forskningsudgifterne., Det fremgår af Innovation og forskning 2013, der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. Tallet dækker både virksomhedernes og det offentliges udgifter. , Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011. , 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling.Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-31-Stigning-i-industriproduktionen-fald-i-beskaeftigelsen

    Pressemeddelelse

    Mød en kollega: Christian Lindeskov

    "Vores tal kan næsten blive for populære", Christian Lindeskov, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Priser og Forbrug, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik, Priser på hjernen, Jeg har været ansat i kontoret Priser og Forbrug siden 1996. I vores lille enhed arbejder vi især med forbruger- og nettoprisindekset. Vi følger de priser, forbrugerne betaler både i butikker, og når de handler online. , Vi indsamler priserne både på butikkernes hjemmesider, via spørgeskemaer og ved hjælp af et korps på ca. 20 indsamlere, der besøger butikkerne. Når vi får de nye priser ind, er min første opgave at kontrollere dem. Ser det fornuftigt ud, eller er der fejl i materialet? Erfaringen har lært mig at vurdere det. , Muligvis har jeg fået priser på hjernen. Om søndagen sidder min kone og jeg i hvert fald ofte derhjemme med en stak reklamer for at lede efter gode tilbud!, Action i hverdagen, Prisstatistikken udkommer hver måned. Det gør, at der er action på i det daglige. Butikspriserne er vores input, som vi laver beregningerne ud fra, og publikationerne med indekstallene er vores output. Jeg er med i hele processen., I vores enhed har vi en god blanding af faste månedlige opgaver og andre større eller mindre projekter, der giver et afbræk. En af de årligt tilbagevendende opgaver er alkohol- og tobaksstatistikken, som også får stor opmærksomhed fra medierne. I juli 2009 citerede et medie mig for denne konklusion:, "Den seneste udvikling i danskernes alkohol- og cigaretforbrug er en fortsættelse af de tendenser, vi har set de fem foregående år. Vi drikker stadig mindre øl og spiritus, vi ryger stadig mindre og drikker mere vin.", Pressen ringer, Samme dag, som vi offentliggør nye tal, beder pressen os tit om at forklare baggrunden for tallene i vores nyhedsbrev, , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Det er rart, at vores tal bliver synlige for omverdenen. Men nogle gange kan vores tal næsten blive for populære, når journalisterne ringer konstant!, Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 21 22 28 57 eller , chl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/ChristianLindeskov

    Om sundheden i det offentliges økonomi

    Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. Rigstatistikeren beklager en formulering., 14. august 2005 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. , Temaartiklen er forfattet af navngivne medarbejdere i Danmarks Statistik, hvilket indebærer, at Danmarks Statistik som institution ikke nødvendigvis er enig i alle artiklens formuleringer. , I et afsnit om sundhedstilstanden for det offentliges økonomi i perioden 1995-2004 hedder det:" Økonomien har det dog under omstændighederne godt, men der er tegn på, at den er inde i en usund udvikling, idet visse faresignaler er begyndt at vise sig". Denne formulering har givet anledning til enkelte avisoverskrifter. Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik, beklager formuleringen, som han kalder "ikke retvisende". , "Som tallene og figuren i temaartiklen klart viser, er det offentliges indtægter i det meste af tiårsperioden vokset hurtigere end udgifterne", siger Jan Plovsing, som fortsætter: "Fra 2001 til 2003 var det dog omvendt med det resultat, at der i 2003 blev underskud på de offentlige finanser. Det skal her tages i betragtning, at der var tale om en periode med generel konjunkturnedgang. I 2004 voksede indtægterne igen mere end udgifterne, således at der kom et overskud på 17 mia.kr.". , "Det havde derfor været mere retvisende i artiklen at skrive, at der tidligere havde været en svækkelse af det offentliges økonomi, men at 2004 igen viser en sund udvikling", siger Jan Plovsing. , "Desværre er der også en faktuel fejl i temaartiklen, hvor det offentliges omkostninger til ledige udregnes", fortsætter Jan Plovsing. "I de samlede omkostninger var bl.a. efterløn medregnet, mens efterlønnerne ved en fejl ikke var talt med på nævnersiden. Nu har vi trukket efterløn helt ud af beregningerne. Det giver et betydeligt lavere niveau for omkostningerne pr. ledig". , Danmarks Statistik vil udsende rettelsesblade til Tiårsoversigten. , Med venlig hilsen , Danmarks Statistik , Leon Østergaard , Formidlingschef , Tlf. 39 17 30 70 , e-post , presse@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2005/11-08-2005-Om-sundheden-i-det-offentliges-oekonomi

    Pressemeddelelse

    Ny kvartalsstatistik over ledige stillinger

    Ifølge en helt ny statistik fra Danmarks Statistik var der 19.900 ledige stillinger på det private arbejdsmarked i andet kvartal 2010. Det betyder, at ud af det samlede antal stillinger var 1,3 pct. ledige., 30. september 2010 kl. 0:00 ,  , Ny kvartalsstatistik over ledige stillinger, Ifølge en helt ny statistik fra Danmarks Statistik var der 19.900 ledige stillinger på det private arbejdsmarked i andet kvartal 2010. Det betyder, at ud af det samlede antal stillinger var 1,3 pct. ledige., Danmarks Statistik udgiver i dag Ledige stillinger 1. og 2. kvt. 2010, ., Derudover fremgår det, at: , Den største andel ledige stillinger findes på de små arbejdssteder med færre end 10 ansatte, hvor andelen af ledige stillinger var 2,0 pct. i andet kvartal. Til sammenligning har arbejdssteder med flere end 10 ansatte en lavere andel ledige stillinger på 1,0 til 1,2 pct. , Der var i andet kvartal relativt færrest ledige stillinger i branchegruppen industri mv., hvor 0,8 pct. af samtlige stillinger var ledige, mens der var flest ledige stillinger i branchegruppen erhvervsservice, hvor 2,0 pct. af samtlige stillinger var ledige. , I branchegruppen bygge og anlæg er der relativt flere ledige stillinger på arbejdssteder med under 10 ansatte end på de helt store arbejdssteder med over 100 ansatte. I andet kvartal var andelen af ledige stillinger 2,1 pct. på de mindste arbejdssteder mod 0,4 pct. på de største. , Med over 8.500 ledige stillinger, svarende til en andel ledige stillinger på 1,6 pct. havde Region Hovedstaden relativt flere ledige stillinger end til de andre regioner. , Dette og meget mere kan du læse i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Heidi Anker Christensen på tlf. 39 17 32 46 eller på , hcn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-30-Ledige-stillinger

    Pressemeddelelse

    4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal

    Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere., 14. november 2011 kl. 0:00 ,  , 4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal , Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. , Hovedtallene offentliggøres i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , og de viser blandt andet, at: , I tredje kvartal var der 2.153.000 lønmodtagere. Det er 4.000 færre end i det foregående kvartal. , Siden første kvartal 2008 er der blevet 146.000 færre lønmodtagere. , I offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere i tredje kvartal med 4.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf 3.000 i den kommunale sektor. , I samme periode steg antallet af lønmodtagere i den private sektor med 1.000. , Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Det er også en nyhed i forhold til tidligere offentliggørelser i serien. , Den nye hurtige opgørelse er mindre detaljeret end den tidligere opgørelse. Beskæftigelsen er dog stadig fordelt på sektorer og brancher. Den detaljerede opgørelse offentliggøres fortsat, som den plejer. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Thorsen tlf. 39 17 30 48, , tst@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-14-faerre-loenmodtagere

    Pressemeddelelse

    Hvor er det typisk dansk...

    Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 ,  , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation