Søgeresultat

Bornholmske børn får flest navne

15. januar 2013 kl. 9:50 ,  , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

Pressemeddelelse

Medicinalindustrien fører inden for forskning

17. december 2012 kl. 9:50 ,  , Medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne branche er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. , De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.). Til gengæld står de fire brancher kun for 11 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet., Det fremgår af publikationen , Innovation og forskning 2012, , der udkommer i dag. Her kan du også læse:, • Større virksomheder er mest innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er 77 pct. innovative, mens andelen er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte., • De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsviden-skab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct., • Inden for de seneste fem år har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, design, varemærker og brugsmodeller) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret., • I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct., For yderligere oplysninger kontakt Helle Månsson på tlf. 39 17 31 13 eller på , hej@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-17-medicinalindustrien-foerer-inden-for-forskning

Pressemeddelelse

Modstandsfilm i top tre over mest sete film

21. marts 2013 kl. 9:50 ,  , I 2012 blev der solgt 754.000 biografbilletter til premierefilmen Hvidsten Gruppen. Dermed blev filmen om modstandsgruppen af samme navn den danske premierefilm, der har solgt tredjeflest biografbilletter i dette årtusinde. Kun Klovn – the movie med 838.900 billetter og Italiensk for begyndere med 828.700 billetter overgår Hvidsten Gruppen siden år 2000., Det fremgår af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der udkommer i dag, samt Danmarks Statistiks , historiske oversigt over solgte biografbilletter, . Her ses det også, at:,  • Filmen De urørlige skrev sig ind i historien som den franske film, der har solgt flest biografbilletter i Danmark siden statistikken blev oprettet i 1976. Med 354.900 billetter var den 18.700 billetsalg foran den tidligere nummer et, Asterix indta’r Rom fra 1976. Faktisk solgte De urørlige mere end dobbelt så mange som den næstbedst sælgende de seneste ti år, nemlig Den fabelagtige Amélie fra Montmartre.,  • Skyfall med Daniel Craig i rollen som James Bond spillede sig med 825.100 solgte billetter ind på fjerdepladsen over de mest sete britiske film i danske biografer siden statistikkens start. Faktisk skal vi ned på 17. pladsen for at finde en britisk film, hvor hovedrolleindehaveren ikke hedder enten James Bond eller Harry Potter.,  • Danske biografers entréindtægter steg med 12 pct. fra 749,8 mio. kr. i 2011 til 842,7 mio. kr. i 2012. Det skete på trods af et faldende antal spillefilm fra 656 til 541. Samtidig faldt antallet af premierefilm fra 256 til 231., For yderligere oplysninger kontakt venligst Jesper Moltrup-Nielsen, tlf. 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-21-Modstandsfilm-i-top-tre-over-mest-sete-film

Pressemeddelelse

Ældre indvandrere forsvinder fra jobmarkedet

30. november 2012 kl. 9:50 ,  , Jo ældre borgerne i Danmark bliver, desto større bliver forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes hos de 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, der er 36 procentpoint højere end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hos kvinderne er forskellen hele 41 procentpoint., Det er nogle af konklusionerne i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse:, Ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. I aldersgruppen er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct., men deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran mændene, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen i 2011. For kvinderne var den 53,7 pct., mens den var 53,5 pct. for mændene. , Personer med dansk oprindelse ejer oftere bil end indvandrere. Således er 48 pct. med dansk oprindelse i aldersgruppen 18-69 år bilejere, mens tallet er 28 pct. for indvandrere med vestlig baggrund og 30 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. , Indvandrere fra Tyrkiet topper listen over ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen, der ejer bil, med 43 pct., tæt fulgt af indvandrere fra Libanon og Sri Lanka, begge 42 pct. , Ældre ikke-vestlige indvandrere har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end både personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, og mange af dem er i risiko for fattigdom. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-30-aeldre-indvandrere-forsvinder-fra-jobmarkedet

Pressemeddelelse

Mød en kollega: Christian Lindeskov

"Vores tal kan næsten blive for populære", Christian Lindeskov, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Priser og Forbrug, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik, Priser på hjernen, Jeg har været ansat i kontoret Priser og Forbrug siden 1996. I vores lille enhed arbejder vi især med forbruger- og nettoprisindekset. Vi følger de priser, forbrugerne betaler både i butikker, og når de handler online. , Vi indsamler priserne både på butikkernes hjemmesider, via spørgeskemaer og ved hjælp af et korps på ca. 20 indsamlere, der besøger butikkerne. Når vi får de nye priser ind, er min første opgave at kontrollere dem. Ser det fornuftigt ud, eller er der fejl i materialet? Erfaringen har lært mig at vurdere det. , Muligvis har jeg fået priser på hjernen. Om søndagen sidder min kone og jeg i hvert fald ofte derhjemme med en stak reklamer for at lede efter gode tilbud!, Action i hverdagen, Prisstatistikken udkommer hver måned. Det gør, at der er action på i det daglige. Butikspriserne er vores input, som vi laver beregningerne ud fra, og publikationerne med indekstallene er vores output. Jeg er med i hele processen., I vores enhed har vi en god blanding af faste månedlige opgaver og andre større eller mindre projekter, der giver et afbræk. En af de årligt tilbagevendende opgaver er alkohol- og tobaksstatistikken, som også får stor opmærksomhed fra medierne. I juli 2009 citerede et medie mig for denne konklusion:, "Den seneste udvikling i danskernes alkohol- og cigaretforbrug er en fortsættelse af de tendenser, vi har set de fem foregående år. Vi drikker stadig mindre øl og spiritus, vi ryger stadig mindre og drikker mere vin.", Pressen ringer, Samme dag, som vi offentliggør nye tal, beder pressen os tit om at forklare baggrunden for tallene i vores nyhedsbrev, , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Det er rart, at vores tal bliver synlige for omverdenen. Men nogle gange kan vores tal næsten blive for populære, når journalisterne ringer konstant!, Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 21 22 28 57 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/ChristianLindeskov

Mød en kollega: Nicolai Zangenberg

"Det er fedt at være to", Nicolai Zangenberg, softwareingeniør i IT, Uddannelse: ingeniør (informatik og matematisk modellering), Udvikleren, Lad mig bare indrømme det. Da jeg begyndte i Danmarks Statistik i marts 2009, blev jeg mødt med en del fordomme over for it-miljøer i det offentlige. Lange kaffepauser og folk, der var gået lidt i stå., Fordommene blev hurtigt gjort til skamme af mine erfaringer. Jeg er en del af et sindssygt fedt team, hvor ingen læner sig tilbage, og hvor alle folk hungrer efter at lære nyt. Og det får vi også lov til - både i projekterne og på de kurser, hvor vi holder os opdaterede., Tæt samarbejde, I udviklingsteamet i IT er vi 11 mand. Vi arbejder især med .net - et sprog, der bruges til at udvikle applikationer. Til daglig arbejder jeg tæt sammen med en kollega om at integrere Danmarks Statistiks løsninger med erhvervsportalen Virk.dk. Det handler i sidste ende om, hvordan virksomhederne i Danmark indberetter data til Danmarks Statistik., Det er fedt at være to til den opgave. Det er, som om man bliver skarpere på den måde. Om morgenen gør vi status, og så fordeler vi dagens arbejde. Hvad er det mest presserende på projektet?, Den store toolbox, Vi får lov til at prøve en masse ting, og der er mange små sejre i hverdagen. Lige pludselig er den der, og så er det bare armene i vejret. Vi har travlt, men vi glæder os til at få tid til at arbejde med en stor toolbox - en modulløsning for en række af de programmer, vi bruger i Danmarks Statistik., Lad mig lige indrømme en ting mere til slut: Jeg har en lille datter, og Danmarks Statistik er en familievenlig arbejdsplads, hvor 37 timer betyder 37 timer. Der er flekstid, og jeg kan af og til arbejde hjemme. Det betød en del, da jeg valgte jobbet.,  , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 23 37 34 51 eller , niz@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NicolaiZangenberg

SEPLINE – en ny guideline, der bidrager til at styrke socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata

Det er nu muligt for dig, som er optaget af socioøkonomisk epidemiologisk forskning at gøre brug af en guideline SEPLINE, som kan bidrage til at styrke forskning på området. , 29. oktober 2025 kl. 13:58 , Af , Julie Nielsen, Initiativet til SEPLINE (Socioeconomic position in epidemiological research – a national guideline on Danish registry data), blev etableret med det formål at udvikle en struktureret ramme og en metodologisk guideline, der kan styrke sammenlignelighed, kvalitet og realiserbarhed i socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata. Bag initiativet står to forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet, der med støtte fra Danish Comprehensive Cancer Center, har samlet over 40 forskere, som har bidraget til guidelinen.  , Guidelinen tilbyder specifik information om datakilder samt anbefalinger om variabelvalg, tidspunkt for dataindsamling og datahåndtering. Selvom den er målrettet dansk registerbaseret kræftforskning, har guidelinens metodologiske principper bredere relevans for andre sygdomme og internationale kontekster. Ved at fremhæve gennemsigtighed, teoretisk forankring og metodisk stringens, søger SEPLINE at fremme studiet af sociale determinanter for sundhed. Forskere opfordres til at anvende guidelinen som et relevant udgangspunkt og tilpasse den til deres specifikke studiepopulationer og forskningsspørgsmål, hvilket sikrer dens relevans på tværs af forskellige kontekster., SEPLINE er udgivet af Clinical Epidemiology og kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/sepline

Nyt om grunddata - 3. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 3. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. juli til 30. september. , 18. september 2025 kl. 9:00 , Af , Danmarks Datavindue, Fire nye ejer- og ejendomsregistre erstatter EJER og EJVK fra og med 2024,  , 18. september 2025 kl. 09:00 af Forskningsservice,  , Som et led i det fællesoffentlige grunddataprogram ændres der i disse år i ejendomsregistreringen. Der er som konsekvens heraf netop udgivet fire nye registre i Danmarks Statistiks grunddatabank: EJF_EJERSKAB, EJV_BFENUMMER, EJV_EJENDOMSVURDERING og EJV_VURDERINGSEJENDOM. Du kan læse om registrene og indholdet herunder.,  , EJF_EJERSKAB, : indeholder en opgørelse over ejerskaber pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejerfortegnelsen” (fra Geodatastyrelsen). Registeret erstatter det tidligere EJER-register. Bemærk at der er ny nøglevariabel for ejendomme, som hedder BFENUMMER og som erstatter de tidligere nøglevariable KOM og EJENDOMSNUMMER., EJV_BFENUMMER, : indeholder en kobling af BFE-numre og ejendomsvurderinger pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejendomsvurderingen” (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_EJENDOMSVURDERING, : indeholder en kobling af ejendomsvurderinger og vurderingsejendomme pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_VURDERINGSEJENDOM, : indeholder en kobling af vurderingsejendomme og ejendomsnumre (den gamle ejendomsnøgle) pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., Alle registre er hentet fra de nye kilder på Datafordeleren (den fællesoffentlige datadistributionskanal) og det er tilstræbt at bevare formatering og navne så tæt på kilden som muligt., For at lave en kobling imellem variablene BFENUMMER, KOM og EJENDOMSNUMMER skal man bruge de tre sidstnævnte registre. Så vil man få ca. 2,4 millioner unikke kombinationer imellem den nye variabelnøgle BFENUMMER og den gamle variabelnøgle KOM og EJENDOMSNUMMER., Der mangler på nuværende tidspunkt en kobling mellem BFENUMMER og adgangsadresser. Der arbejdes i øjeblikket på at indlæse det nye Ejendomsbeliggenhedsregister, som vil muliggøre dette. Senere på året udkommer der også nye udgaver af BBR-registrene.,  Se indhold af de nye registre på Danmarks Statistiks grunddataoversigt , her, . 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-3-kvartal-2025

Brede projekter: En lettere ansøgningsproces og fremtidssikring af dine projekter i Danmarks Datavindue

I Forskningsservice er vi glade for, at vi nu kan forbedre vores service og tilbyde jer som brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger en mulighed for at definere brede projekter. Læs om mere om alle fordelene her., 9. juli 2025 kl. 10:00 , Af , Lasse Hørby Madsen, Som bruger af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger, har du mulighed for at formulere dine projekter bredt, hvilket medfører en række fordele. Det vil først og fremmest lette din ansøgningsproces og fremtidssikre dine projekter, så de nemmere kan udvides senere. , Derudover vil du have mulighed for at gennemføre flere analyser under samme projekt, du vil have større fleksibilitet til at lave flere iterationer af analyser inden for projektets rammer samt mulighed for mere eksplorativ dataanalyse., Det er fortsat nødvendigt at argumentere for projektets databehov i forhold til formålet med projektet, jf. kravet om dataminimering. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du vejledning til, hvordan man opretter en projektindstilling – herunder anbefalinger til og eksempler på, hvordan projektbeskrivelsen kan udfyldes. , Gå til Oprettelse af projektindstilling - Danmarks Statistik , Bemærk:, Det er stadig muligt at indsende afgrænsede projektindstillinger, hvis det passer bedre til jeres behov. , Vi hører gerne fra dig, Hos Forskningsservice har vi oplevet positiv respons fra brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger på vores tidligere nyhedsmails om emnet., Har du spørgsmål, kommentarer eller input, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback er vigtig og bidrager til, at vi kan gøre vores services endnu bedre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/brede-projekter

Pilotprojekt åbner op for adgang til fulde registre for offentlige institutioner

Nu kan offentlige institutioner få adgang til fuldt registerudtræk i et nyt pilotprojekt fra Forskningsservice. Det giver større fleksibilitet i databehandlingen, mulighed for egne populationer og øget kontrol med analysegrundlaget. Du skal blot kunne begrunde dit behov - så får du hele datasættet leveret., 23. april 2025 kl. 10:50 , Af , Erica Born Ahrenfeldt, Ønsker du bedre muligheder for at køre flere iterationer af populationer, kvalitetssikre analyser løbende eller arbejde mere eksplorativt i dine dataanalyser? Så har vi godt nyt: Forskningsservice har netop åbnet op for et pilotprojekt, hvor offentlige institutioner kan bestille fuldt registerudtræk til projekter. Du skal som bruger kunne begrunde behovet for fuldt registerudtræk, men derefter kan du få leveret samtlige observationer i registret., Med fuldt registerudtræk kan du selv:, Danne populationer, Oprette kontroller for populationer dannet i Forskningsservice, Lave sub-populationer af grunddata for at berige eksterne populationer, Ønsker du at benytte denne mulighed, kan du nemt anmode om det i projektindstillingen. Angiv kort dit behov, fx at du ønsker at danne populationen selv. Forskningsservice står naturligvis klar til at vejlede dig om, hvilke registre der eventuelt bør bestilles., Forskningsservice kan forsat hjælpe med at danne populationer eller kontrolpopulationer til et projekt, hvis det ønskes. Fremover vil dette blive udført på baggrund af en rammeaftale., Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Skriv til Forskningsservice eller læs mere om fuldt registerudtræk på Danmarks Statistiks hjemmeside., Gå til Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner - Danmarks Statistik, Bemærk:, Muligheden tilbydes som pilotprojekt i hele 2025 for offentlige institutioner.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/pilotprojekt-aabner-op-for-adgang-til-fulde-registre-for-offentlige-institutioner