Søgeresultat

Mød en kollega: Hanne-Pernille Stax

"Gode spørgsmål er nøglen til gode tal", Hanne-Pernille Stax, vicekontorchef i kontoret Erhvervsindberetning og -registre, Uddannelse: Cand.mag. i sprogpsykologi, ph.d. i standardiseret professionel interaktion , Forske eller udvikle?, Efter en række spændende år som universitetsforsker med mange enmands-projekter kom jeg i december 2008 til Danmarks Statistik. Den store forskel er, at det tætte tværfaglige arbejde er en selvfølgelig del af hverdagen i mit nye job. , Nøglen til gode data, Jeg har altid været optaget af samspillet mellem sprog, metoder og mennesker når vi producerer viden om verden. Danmarks Statistik pålægger virksomhederne en byrde når de skal indberette. I Erhvervsindberetning og -registre er det mit mål, at vi udvikler gode indberetningsløsninger og støtter indberetterne i at levere korrekte data, så deres arbejde kan resultere i retvisende statistik om samfundets udvikling. Og gode spørgsmål, støttematerialer og support er nøglen til gode tal., Tværfagligt samarbejde, Jeg har en ph.d. i standardiseret interaktion, dvs. formulering og forståelse af instrukser og spørgsmål i surveys og tests. Det var en stor beslutning at forlade universitet. Men jobbet i Danmarks Statistik var attraktivt, fordi jeg kunne anvende mine kompetencer i praksis, og fordi her var mulighed for faglig udvikling i mange forskellige retninger.  , I mit daglige arbejde har jeg en bred kontaktflade med forskellige statistikområder og specialistfunktioner og med danske virksomheder, der leverer data til Danmarks Statistik. Erhvervsindberetning og -registre kan være "øretævernes holdeplads", men det skal også være et godt sted at arbejde. Mange forskellige parter skal spille sammen, og dialogen og de gode og engagerede kolleger giver en masse energi.,  , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 28 40 66 14 eller , hps@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/HannePernilleStax

Px-formatet og Px-programmer

Px-programmer til talbehandling og præsentation af statistik, Px er et standardformat for statistikfiler, der bruges af mange statistiskkontorer. Der er udviklet en softwarepakke til dette format: PxWeb, PxWin og PxEdit., Px-formatet indeholder metadata (variable, tekster, koder, kilder, dato osv.) og data. Dette format kan håndtere multidimensionelle data., Px-filformatet består af en række nøgleord. Disse kan enten være obligatoriske eller valgfrie., PxWeb, PxWeb er et softwareprogram til online publicering af statistik, både egene data eller fx data fra Statistikbanken. , Programmet er gratis for offentlige myndigheder og kommuner, internationale NSI'er og internationale organisationer, der formidler statistik., PxWin, PxWin er en applikation udviklet af Sveriges Statistikbureau. Den blev udgivet i juni 2016 og erstattede PC-Axis., Applikationen kan bruges til udvælgelse, beregning af totaler, fremstilling af grafer med mere. Px-filer kan fx downloades fra Statistikbanken., PxEdit, PxEdit er et program til Px-filer udviklet af Finlands Statistik. I PxEdit kan du behandle dine Px-filer på forskellige måder. Fx kan du danne Px-filer på baggrund af data fra Excel., Henvendelse, Henvendelse om Px-produkterne kan rettes til Lars Knudsen, 22 80 03 18, , lak@dst.dk, , men Danmarks Statistik yder ikke support på de gratis produkter., Links, Du kan læse mere om PxWeb og downloade programmet her, Du kan læse mere om PxEdit og downloade programmet her,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/hjaelp-til-statistikbanken/px-format

Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

Bag tallene

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

International Rådgivning

Danmarks Statistik yder rådgivning til kandidatlande til EU, nabolande til EU samt lande i Afrika, Asien og Mellemøsten., Rådgivningen har til formål at opbygge disse landes kapacitet til at producere pålidelig, sammenlignelig, planmæssig og almen tilgængelig statistik., Læs mere om Danmarks Statistiks arbejde i andre lande (på engelsk), Hvorfor statistik er vigtig, Statistik er en af grundstenene for et demokratisk samfund. Statistik er den information, som regeringer og parlamenter bruger til at føre politik og planlægge samfundet, som virksomheder bruger til at træffe beslutninger og som borgere bruger til at holder deres regering ansvarlig. Det er en prioritet for Danmarks Statistik at bidrage til, at andre lande procedurer statistik af høj kvalitet., Institutionelt samarbejde, Danmarks Statistik arbejder ud fra princippet om samarbejde mellem lige partnere og arbejder derfor tæt sammen med samarbejdslandenes statistikinstitutioner for at sikre deres ejerskab over projektet. , Danmarks Statistik foretrækker institutionelt samarbejde over længere tid for at opnå en dybere indsigt i det pågældende lands økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle systemer. Samarbejde gennem længere tid fører også til en tæt relation mellem Danmarks Statistik og vores udenlandske samarbejdspartner., Involvering , Danmarks Statistik implementerer internationale projekter, hvis formål er at opbygge kapacitet indenfor alle områder af statistikproduktionen lige fra dataindsamling til formidling af den færdige statistik. Vi yder også rådgivning om organisatorisk ledelse samt udarbejdelse af statistiklovgivning og strategi. , Danmarks Statistik har erfaring med de fleste emner indenfor statistikproduktionen såsom: , Økonomisk-, social- og erhvervsstatistik  , Formidling af statistik  , Ledelse og strategisk planlægning , Kvalitetssikring , Anvendelsen af administrative registre til produktion af statistik , IT infrastruktur , Om projekterne i forskellige lande (på vores engelske site), Finansiering, Danmarks Statistik yder ikke økonomisk bistand til internationale rådgivningsprojekter. Derimod bliver de projekter, som vi implementerer, finansieret af enten EU, Verdensbanken eller modtagerinstitutionens regering., Nyheder fra International Rådgivning, Du kan abonnere på vores nyheder, som kun udsendes på engelsk, , her, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/international-raadgivning

Svage grupper tabes i den digitale udvikling

Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

Bag tallene

17 nye byer på landkortet

Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 ,  , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

Pressemeddelelse

Nyt barometer for servicerhverv

27. april 2000 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik tager nu pulsen på serviceerhvervenes forventninger. Det sker med lanceringen af et konjunkturbarometer for serviceerhverv, der fremover vil blive offentliggjort hver måned med aktuelle tal for virksomhedernes vurdering af konjunkturforholdene inden for serviceerhverv. , Der findes i forvejen konjunkturbarometre for industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, og da Danmark er et land, hvor servicesektoren er i vækst, sætter Danmarks Statistik nu også fokus på forventningerne i den sektor, fortæller rigsstatistiker Jan Plovsing: , "De vigtigste tendenser i samfundsudviklingen er den øgede globale økonomiske integration, serviceerhvervenes voksende betydning og udviklingen af informationsteknologien. Serviceerhvervene har i dag en afgørende betydning for vores velstand. Det er derfor vigtigt, at vi kan følge udviklingen i serviceerhvervene meget tæt." , Det første konjunkturbarometer offentliggøres i morgen. Konjunkturbarometret omfatter spørgsmål om det aktuelle forretningsklima samt de faktiske forhold og forventninger til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der besvares af cirka 900 private virksomheder inden for en række udvalgte brancher i servicesektoren - fx restauranter, vognmænd og IT-brancherne. Virksomhederne repræsenterer cirka 70 pct. af de fuldtidsansatte inden for brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv vil fremover blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik den sidste hverdag i måneden samtidig med konjunkturbarometer for industri og konjunkturbarometer for bygge og anlægsvirksomhed. , Henvendelse , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-04-2000-nyt_barometer

Pressemeddelelse

Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse

22. november 2013 kl. 9:00 ,  , Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte publikation , Indvandrere i Danmark 2013, ., I , Indvandrere i Danmark 2013, kan du også læse, at:, Frafaldet for kvindelige efterkommere, der i perioden 2005-2008 startede på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. , Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Thomas Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-21-Vestlige-indvandrere-afbryder-ofte-en-bacheloruddannelse

Pressemeddelelse