Søgeresultat

Bedre og billigere adgang til forskerdata

Nu er det blevet nemmere og billigere for forskere at få data fra Danmarks Statistik. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står sammen med Danmarks Statistik i spidsen for at gøre Danmark til verdens førende nation inden for registerbaseret forskning., 7. januar 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fornylig underskrevet en rammeaftale, som sikrer forskere en bedre og mere prisvenlig adgang til registrene. , "Rammeaftalen giver 6 mio. kr. om året til administration, it-udstyr, opdatering af forskningsdatabaserne samt forskerservice. Det medfører, at det danske forskningsmiljø, som hidtil har betragtet prisen for brugen af data som en væsentlig benspænder for registerforskningen i Danmark, nu får bedre vilkår," siger Otto Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik. , "Rammeaftalen medfører, at edb-kørsler på de særlige forskermaskiner fremover stort set er gratis, og at opdatering af en række vigtige forskningsdatabaser er inkluderet i prisen. Man betaler kun en timetakst for den tid, det tager at etablere datasættet," tilføjer han. , Gratis start, Desuden opretter Danmarks Statistik et nyt serviceteam for forskerne, Forskerserviceenheden, som kan bistå med op til 10 timers gratis startrådgivning for hvert forskningsprojekt. Forskerserviceenheden skal hjælpe forskerne med at få overblik over mulighederne og koordinere indhentning af data fra de forskellige kilder. Forskerne får altså en lang række gratis serviceydelser og gratis adgang til at benytte forskermaskinerne via den eksterne elektroniske forskeradgang og den fysiske forskerplacering i Danmarks Statistiks lokaler. , Som en ekstra bonus etablerer Forskerserviceenheden en ny forskningsdatabase baseret på Lægemiddelstatistikregistret (fra Lægemiddelstyrelsen), som kommer i drift omkring 1. januar 2003. En genbrugsordning, som betyder at datasæt efter to år stilles til rådighed for andre forskere, er under udvikling. , Rammeaftalen løber fra 2002 til 2005 og omfatter offentligt finansierede forskere, dvs. ansatte på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, ministerier, styrelser og hos alment velgørende fonde i Danmark, som fx Rockwool Fonden. , Ønsker man at læse mere om Forskerserviceenheden og den nye rammeaftale, kan man se det på , www.dst.dk/forskning, . , Denne artikel er offentliggjort 7. januar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-07-AdgForskerdata

Bag tallene

ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde

20. december 2023 kl. 8:00 ,  , Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2024/tekst

Dansk tøj er made in China

Markant stigning i importen af tøj fra Kina i løbet af årets første syv måneder. Inden for visse varegrupper er importen fra Kina mere end tredoblet siden handelsrestriktionerne blev fjernet ved årsskiftet., 9. september 2005 kl. 0:00 ,  , Kina er stærkt på vej til at blive den altdominerende leverandør af nyt tøj til danskernes klædeskabe. Uanset om vi taler om jakkesæt, herrebukser, strikketrøjer eller skjorter, bliver langt det meste hentet direkte til landet med en , made in China, mærkat på indersiden af tøjet. Og udviklingen har været ekstraordinært kraftig siden ophævelsen af handelsrestriktionerne ved årsskiftet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , I de første syv måneder af 2005 nåede værdien af importen af beklædningsgenstande fra Kina op på 3 mia. kr., en stigning på 37 pct. i forhold til samme periode i 2004. Ifølge statistikken nåede importen sit foreløbige højdepunkt i juli 2005, hvor importen af beklædningsgenstande fra Kina var 51 pct. højere end i juli 2004. Den store fremgang i importen af tøj fra Kina betyder, at næsten en tredjedel af den samlede import af beklædningsgenstande til det danske marked nu kommer fra ét eneste land - Kina. , Ser vi nærmere på udvalgte varegrupper i tekstilimporten er udviklingen endnu mere dramatisk. Tag for eksempel varegruppen strik (sweatere, pullovere, trøjer, cardigans mv.). Importen af strik er i løbet af årets første syv måneder næsten firedoblet i forhold til samme periode året før. Da EU for nylig indførte særlige kvoter for at begrænse importen af tøj fra Kina, var netop strikvarerne den første varegruppe, der stødte mod loftet. , Importen af beklædningsgenstande fra Kina er nu mere end dobbelt så stor som importen fra Tyrkiet, der er nummer to på listen over de lande, hvorfra Danmark importerer mest tøj. Samtidig er de tidligere store europæiske tekstilproducerende nationer som eksempelvis Portugal og Polen for længst blevet overhalet af Kina og andre lande i Asien, når det gælder om at forsyne det danske marked med beklædningsgenstande (se figur).,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-09-09-Tekstiler-fra-kina

Bag tallene

Modellen ADAM

ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makroøkonomisk model af dansk økonomi som udvikles af Modelgruppen i Danmarks Statistik. , Modellen giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis virkemåde og kan bl.a. benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb. , ADAM repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neo-klassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet. På lang sigt fungerer ADAM som en vækstmodel. , ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af de adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret på nationalregnskabsdata. ADAM er også karakteriseret ved at være en stor og forholdsvis disaggregeret model., Formålet med ADAM er at have et værktøj til analyser af dansk økonomi. Modellens største brugere er de økonomiske ministerier, men ADAM anvendes også af nogle større banker og interesseorgainationer, der abonnerer på modellen og dens databank. , Modellen er under løbende udvikling og ændringer samles i , modelversioner, som udsendes med 1-2 års mellemrum. Det kan være oftere, fx hvis der sker store datamæssige ændringer som følge af fx hovedrevisioner i Nationalregnskabet., For en grundigere introduktion til ADAM henvises til publikationen ', ADAM - en model af dansk økonomi, ' samt den , løbende dokumentation, af udviklingen i ADAMs model og databank., I oversigtsmenuen findes en beskrivelse af de , seneste modelversioner af ADAM, , der kan downloades , modelspecifikke opdateringer, , hvor man kan finde fx formelfiler, multiplikatorer, samt sammenligninger af de seneste modelversioner. , Desuden kan man finde, ligningsbrowseren, til seneste modelversion som gør det muligt at søge efter forklaringer og sammenhænge mellem variabler i ADAM's ligninger. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM

Pasta og madolie fører an i prisstigninger på fødevarer

Det er blevet dyrere at købe en række af de mest almindelige dagligvarer. Fødevarer er i gennemsnit steget mere end forbrugerindekset som helhed, viser nye tal fra Danmarks Statistik., 14. marts 2022 kl. 9:30 ,  , Forbrugerpriserne er steget 4,8 procent i februar 2022 i forhold til samme måned året før, og udviklingen er i høj grad trukket af stigende energipriser. Men nu er det ikke længere kun energipriserne, der er steget markant.,  , Turen i supermarkedet er også blevet dyrere – især hvis der står varer som pasta, madolie og babymad på indkøbslisten. , I gennemsnit er fødevarer steget mere end forbrugerprisindekset som helhed, og en række af de mest populære varer i husholdningerne er steget væsentligt mere end gennemsnittet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , For eksempel er smør blevet 16,3 procent dyrere det seneste år, mens pasta er steget med hele 24,3 pct. siden februar 2021., "Det er noget, en typisk husstand kan mærke, fordi der i høj grad er tale om basisvarer, som danskerne forbruger en del af," siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Martin Birger Larsen., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111 ,  , Frosne skaldyr og ris trækker i modsat retning, Der er dog også lyspunkter for den enkelte forbruger at finde i statistikken. Med til udviklingen hører nemlig, at en række varegrupper er faldet i pris i den samme periode. , Det største fald ses således på frosne skaldyr, hvor der er skåret lidt over fem procent af prisen. Varegrupper som ris og æg er også blevet billigere at putte i indkøbskurven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Op og ned for fødevarepriserne, Stigningen i fødevarepriserne ligger samlet set i den høje ende, når man ser på udviklingen i de senere år. , I 2012 var der en stigning på lidt over fem procent, men ellers skal vi helt tilbage til 2008 for at finde højere prisstigninger på fødevarer, end vi ser i dag. , Der har i de forgangne år også været perioder med deciderede fald i fødevarepriserne. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Martin Birger Larsen på 39 17 34 59 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-14-foedevarepriser-stigning

Bag tallene

Hvordan søger du?

Vi har løbende ledige stillinger i Danmarks Statistik, og hvis en stilling fanger din interesse, er du velkommen til at sende din ansøgning. , Danmarks Statistik har et elektronisk rekrutteringssystem, hvor alle rekrutteringer foregår., Når du læser stillingsopslaget på dst.dk/job, finder du i bunden af opslaget "Søg stillingen"., Klikker du her, bliver du nemt guidet gennem vores rekrutteringssystem. , Du kan også oprette en JobAgent, hvor du vil modtage en mail/sms, så snart vi har en ledig stilling., Tips til din ansøgning, Det første skridt imod en samtale er en god ansøgning. Og dine chancer for en samtale er størst, hvis vi kan se, at du har sat dig ind i, hvad jobbet indebærer. , Vi skal kunne læse af din ansøgning, hvorfor du er den rigtige til jobbet, og hvorfor vi skal vælge netop dig. Du skal derfor give en nuanceret men kortfattet beskrivelse af både dine faglige og personlige kvalifikationer i forhold til jobbet. , Du må gerne tænke på din ansøgning som det sted, hvor du beskriver, hvordan dine erfaringer og kompetencer og din person matcher de krav, der fremgår af stillingsopslaget., Hvis du har brug for flere oplysninger om jobbet, er du altid velkommen til at ringe til den kontaktperson, der er angivet i stillingsannoncen. , Som hovedregel bør din ansøgning ikke fylde mere end en side. ,  , CV - alle relevante fakta , Dit CV bør indeholde fakta om dig, dine kompetencer og tidligere resultater. Vi ser gerne en kort beskrivelse af dine væsentligste resultater under hvert job. , CV'et skal bl.a. indeholde: , kontaktoplysninger    , uddannelse  , tidligere stillinger  , kurser og certificeringer  , sprogkundskaber  , andre relevante erfaringer (fx bestyrelsesarbejde og artikler)  , eventuelt lidt om dine fritidsinteresser, da det giver os et indtryk af dig som menneske,  , Eksamensbevis, Vedhæft gerne en kopi af dit eksamensbevis for den seneste og højeste uddannelse. Vi vil bede dig om at medbringe originalen til samtalen. ,  , Uopfordret ansøgning , Vi besvarer altid en uopfordret ansøgning, men som statslig styrelse er vi forpligtet til at slå alle vores ledige stillinger op. Derfor har vi ikke mulighed for at gøre brug af uopfordrede ansøgninger., Derimod vil vi opfordre dig til at holde øje med ledige stillinger på , www.dst.dk/job,  og på , www.job-i-staten.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Hvordan

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene

Pressemeddelelser

Abonnér på pressemeddelelser fra Danmarks Statistik, Vores pressemeddelelser udsendes via Ritzaus Bureau., Tilmeld dig pressemeddelelser på Via Ritzau

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser

Store tælledag på fredag

Alt skal tælles på fredag, når der er officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., 12. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Store tælledag på fredag, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Det hele sker på fredag. Her er det nemlig officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., Alle omkring 50.000 landmænd i Danmark skal have kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget mere., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og her talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Lettere at indberette elektronisk, Tallene blev dengang skrevet i et papirskema, som posten sørgede for kom retur til Danmarks Statistik. Sådan kan man stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra Store tælledag., Nu er det nemlig muligt at indberette de mange data elektronisk via hjemmesiden virk.dk, hvilket kun kræver en digital medarbejdersignatur. Fra 2012 bliver den elektroniske indberetning obligatorisk., Læs meget mere om fredagens Store tælledag i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor en landmand bl.a. selv fortæller om totaltællingens betydning.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Pressemeddelelse