Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 761 - 770 af 1720

      982 personer på 14 år straffet for kriminalitet i 2011

      11. december 2012 kl. 9:50 ,  , Efter nedsættelsen af den kriminelle lavalder blev der i 2011 truffet 1.275 strafferetlige afgørelser i forhold til personer, der var 14 år på gerningstidspunktet. 1.091 afgørelser var fældende, dvs. personen blev fundet skyldig. Det svarer til 86 pct., hvilket er på niveau med andelen blandt de 15-19-årige. , Dommene var fordelt på 982 forskellige personer, hvoraf drenge udgjorde to tredjedele. Pigerne blev især dømt for tyveri og herunder især butikstyveri, mens drengene også blev dømt for indbrud, røveri og hærværk. 71 pct. af de fældende afgørelser gav bødestraf, mens 18 pct. var betinget frihedsstraffe. , Det fremgår af publikationen , Kriminalitet 2011, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at: , • I 2011 blev der anmeldt 466.765 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold til 2010. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og biltyverier. , • Der blev i alt registreret 73.806 ofre for personfarlig kriminalitet i 2011. Det er 10 pct. flere end i 2010. Stigningen skyldes i overvejende grad flere ofre for taske- og lommetyverier. , • Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun halvdelen fundet skyldige. Andelen af sigtede for voldtægt var 21 pct. , • Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,5 måneder. For særlig alvorlig vold var den 55,7 måneder. , • 32 pct. af de mænd og 14 pct. af de kvinder, der i 2008 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år. Størst var andelen blandt personer uden anden uddannelse end grundskolen, hvor 44 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne begik ny kriminalitet. , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-11-kriminalitet

      Pressemeddelelse

      Flere svin vest for Storebælt

      19. februar 2014 kl. 9:00 ,  , Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet. Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Oplysningerne fremgår af , Jordbruget i Danmark, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg. , 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik. , Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne. , Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. , Der findes i dag omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er 12.000 heltidsbedrifter. , Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år. , Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer. , Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal. , Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør ovenstående oplysninger om gårdbutikker. Læs mere om gårdbutikker i publikationens kapitel 5., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/jordbDK, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte:, Dennis Hansen, tlf. 39 17 36 67, , deh@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-02-19-Flere-svin-vest-for-Storebaelt

      Pressemeddelelse

      Et snapshot af Danmark

      10. marts 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik udgiver i dag det årlige statistiske snapshot af Danmark i form af publikationen , Danmark i tal, . Her kan man bl.a. læse at:, Danmark er et lille land, der mest består af øer og vand. Hver dansker har omkring 1,5 meter kystlinje at boltre sig på. Det højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år, og samlet var der 5,6 mio. danskere 1. januar 2014. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. Danskerne udgør for øvrigt 0,8 promille af Jordens befolkning., Den danske befolkning er også blevet ældre end for 25 år siden. Dengang var hver femte over 60 år, i dag er det hver fjerde. Det viser udviklingen i middellevetiden også. I 2012 var den 78 år for mænd og 82 år for kvinder. På 10 år er den steget med 3,4 år for mænd og 2,7 år for kvinder., Vi er også ældre, når vi gifter os. I 1971 var 87 pct. af alle 30-årige kvinder gift, mens dette i dag kun gælder for 38 pct. En mand er i gennemsnit 35 år og en kvinde 32 år, når de lader sig vie for første gang. I 2012 var den ældste brud 92 år., I Danmark i tal kan man også læse, at bilen er vores foretrukne transportmiddel. 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i en bil. Volkswagen var det mest populære bilmærke i 2013 efterfulgt af Ford og Toyota, målt ved antallet af nyregistrerede køretøjer. En god bundrekord i 2012: 167 trafikdræbte mod 1.213 i 1971. , Du kan læse mere i , Danmark i tal, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-03-10-Et-snapshot-af-Danmark

      Pressemeddelelse

      Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

      21. januar 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

      Pressemeddelelse

      Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse

      22. november 2013 kl. 9:00 ,  , Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte publikation , Indvandrere i Danmark 2013, ., I , Indvandrere i Danmark 2013, kan du også læse, at:, Frafaldet for kvindelige efterkommere, der i perioden 2005-2008 startede på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. , Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Thomas Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-21-Vestlige-indvandrere-afbryder-ofte-en-bacheloruddannelse

      Pressemeddelelse

      Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

      6. september 2013 kl. 9:00 ,  , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011,  tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

      Pressemeddelelse

      Forbedret opgørelse over beskæftigelsen

      Danmarks Statistik er klar til at offentliggøre en ny, forbedret opgørelse over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)., 27. maj 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har i de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre opgørelsen over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom forbedringen medfører et brud i tidsserien, har Danmarks Statistik valgt at foretage ændringerne på samme tid. Dermed mindskes generne for statistikkens brugere. , Ændringerne vil påvirke tallet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken i nedadgående retning. , De mest markante ændringer er:, - Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede., - For gruppen af selvstændige bliver der stillet skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb., - Oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes også når beskæftigelsen opgøres., - For gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde., I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 245, der udkommer onsdag den 2. juni, vil Danmarks Statistik sætte tal på, hvad ændringerne betyder for beskæftigelsen og arbejdsstyrken., Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af Erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Erhvervsbeskæftigelsen er planlagt offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 244, der også udkommer den 2. juni., Vil du vide mere? , Ring til Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller send en e-post til , psd@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/27-05-2004-Ny_Beskaeftigelse

      Pressemeddelelse

      Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde

      Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere., 12. april 2010 kl. 0:00 ,  , Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde, Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere. I næsten alle tilfælde understøttes hjemmearbejdet af it: i 94 pct. af virksomhederne ved opkobling til mail og i 89 pct. gennem fjernadgang til it-systemer - fx programmer. Typisk er under en femtedel af medarbejderne omfattet af disse ordninger. Det viser årets undersøgelse af de danske virksomheders brug af it fra , Danmarks Statistik, ., At medarbejderne ikke er bundet til arbejdspladsen, ses også på den stigende brug af mobilen på nettet. I dag benytter hver tredje virksomhed sig af mobil internetforbindelse, mens dette kun gjaldt hver fjerde i 2008., Læs mere i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, , der udkommer i dag., Undersøgelsen viser blandt andet også, at:, En tredjedel af de danske virksomheders e-salg går til eksport. 20 pct. til andre EU-lande og 16 pct. til resten af verden. I alt 23 pct. af de danske virksomheder sælger elektronisk., 11 pct. af virksomhederne bruger open source-styresystemer som Linux - en lille stigning fra 9 pct. i 2008. Open source-styresystemer er markant mere udbredt i brancher inden for in­formation og kom­munika­tion, hvor andelen er 39 pct., samt i store virksomheder., Kun 2 pct. af virksomhederne bruger RFID - identifikation gennem radiobølger. Dog gælder det 6 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID, herefter kommer betalingskontrol., Du kan hente publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-12-VirksomhedersBrug

      Pressemeddelelse

      Sjællændere har det største forbrug

      Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere., 11. marts 2010 kl. 0:00 ,  , Sjællændere har det største forbrug, Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde således et forbrug på 332.000 kr. i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Nordjyderne var derimod de personer, der havde det laveste forbrug på gennemsnitligt 284.000 kr. for hver husstand. Forbruget for en gennemsnitlig husstand i hele Danmark var 307.000 kr. i 2007., Dette og meget andet om forbrugsundersøgelsen kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, samt i en ny artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Drikkevarer og tobak fylder mindre i vores forbrug i dag end for ti år siden , En gennemsnitlig husstand bruger omkring 1.000 kr. på øl, 2.000 kr. på vin, 1.300 kr. på sodavand og 800 kr. på kaffe , En femtedel af forbruget bliver brugt på udgifter til boligen eksklusive el og varme , Udgiften til bilen fylder mere i husholdningsbudgettet end for ti år siden, ligesom der også er afsat mere plads til rejser og restaurantbesøg., Du kan finde artiklen om forbrugsundersøgelsen i , Netmagasinet Bag Tallene, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-03-11-Forbrug

      Pressemeddelelse

      Danskerne i tal

      Hæftet Danmark i tal 2010 beskriver helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., 9. februar 2010 kl. 0:00 ,  , Danskerne i tal, Danske kvinder er i det seneste årti begyndt at føde flere børn, end de gjorde i 1980'erne. Til gengæld er de mere end fire år ældre, når de føder første gang. Kvinder er også flittige til at uddanne sig og overgår mændene på både de mellemlange og lange videregående uddannelser., Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, . Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2010-udgave., Her kan du bl.a. også læse, at:, vi får mere og mere plads at boltre os på i boligen - hele 111 m2 har vi i gennemsnit til rådighed. Til gengæld er der langt færre yngre boligejere end for et par årtier siden , vi bruger i dag kun en syvendedel af vores indkomst på mad, mens vi i 1970'erne brugte en fjerdedel. Til gengæld bruger vi nu mere end en fjerdedel på vores bolig. , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet nemlig et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af , Danmark i tal, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-02-09-Danskerne-i-tal

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation