Søgeresultat

Syv procent af danske familier har sommerhus

De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob., 15. april 2025 kl. 7:30 ,  , Når sommerhussæsonen for alvor går i gang her til påske, vil ca. 224.000 ud af landets i alt ca. 3 mio. familier have mulighed for at trille afsted og sætte nøglen i egen sommerhusdør. Det svarer til, at 7,1 pct. af alle familier har ejerskab til et eller flere sommerhuse i Danmark., Om familien triller ud af egen landsdel for at nå frem til sit sommerhus, er der stor geografisk forskel på. Sommerhusejerne i Nordjylland holder sig i udpræget grad til det nordjyske: 93 pct. af dem har fritidshus i egen landsdel. Det samme gælder for 90,5 pct. af sommerhusejerne i Vest- og Sydsjælland., I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse. Her har hhv. 99,5 og 99,6 pct. af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus , uden for , den landsdel, hvor de bor., Andel af sommerhusejere med sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY, Et kig på Danmarkskortet viser også en vis forskel mellem landsdelene, når det gælder hvor stor en andel af familierne, der har sommerhus. Nordsjælland er den landsdel, hvor den største andel af familierne har sommerhus, nemlig 10,5 pct. Den laveste andel på 5,2 pct. ses på Fyn., De geografiske forskelle afspejler bl.a. de indkomstforskelle, der er på tværs af landets kommuner og landsdele., Andelen af sommerhusejere stiger med stigende indkomst, Sommerhusfamilierne skiller sig ud fra den gennemsnitlige danske familie på en række områder, som har en vis sammenhæng med hinanden, bl.a. en indkomst over gennemsnittet og lang uddannelse., ”Opdeler man alle familier i Danmark ud fra forskellige demografiske data – fx indkomst, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet – er det generelle billede, at andelen af sommerhusejere stiger, jo ’højere’ vi er på skalaen inden for en bestemt parameter, som fx indkomst”, siger konsulent hos Danmarks Statistik, Søren Dalbro., Hvis alle familier i befolkningen opdeles i 10 lige store grupper efter stigende indkomst , (se faktaboks), , er andelen af familier med sommerhus således størst i den højeste indkomstgruppe, hvor 22,8 pct. af familierne i 2022 havde sommerhus. , I de tre laveste af disse indkomstgrupper var det omvendt kun 1-2 pct. af familierne, der havde sommerhus., Andel af familier med ejerandel i sommerhus fordelt på indkomstgrupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY55, Hvis man i stedet ser på, hvordan de 224.000 sommerhusejere fordeler sig blandt befolkningen, ser det sådan ud: 32 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 10 pct. af familierne, der udgør den højeste indkomstgruppe. Knap 7 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 30 pct. af befolkningen, som tilsammen udgør de tre nederste indkomstgrupper., Topledere og selvstændige har ofte ejerandel i et sommerhus, I grupperne med høje indkomster, hvor også en høj andel har sommerhus, ses ofte, at personen i familien med den højeste indkomst er topleder eller selvstændig.  , I familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, har hele 20 pct. sommerhus. Det samme gælder 15 pct. i familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig. Til sammenligning har færre end 3 pct. af de arbejdsløse og førtidspensionisterne sommerhus., Andelen af familier med ejerandel, fordelt på socioøkonomiske grupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY53, An, m, . , a ) I figuren er kun medtaget et udvalg af i alt 21 socioøkonomiske grupper, fx er grupperne ’under uddannelse’ og ’kontanthjælpsmodtagere’ udeladt. b) Lønmodtagernes inddeling i de tre grupper ’høj, mellem og grundniveau’ handler om færdighedsniveau, (se faktaboks nederst om socioøkonomiske grupper)., Den største gruppe af sommerhusejere udgøres af familier, hvor personen med den højeste indkomst er pensionist. Denne gruppe udgør 33 pct. af sommerhusejerne – en andel, der ligger tæt på gruppens andel af befolkningen samlet set, nemlig 28 pct., Lejere har sjældent sommerhus, Ser man på fordelingen mellem boligejere og lejere, viser det sig, at 13 pct. af alle familier med ejerbolig som helårsbolig også er sommerhusejere – det samme gælder kun knap 3 pct. af lejerne., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, tilhører 76 pct. af dem boligejere og 24 pct. tilhører lejere. Til sammenligning fordeler hele befolkningen sig mere ligeligt med overvægt af lejere, nemlig hhv. 43 pct. ejere og 57 pct. lejere., Lang uddannelse overrepræsenteret, Også når det gælder uddannelse, ses en forskel mellem sommerhusejerne og befolkningen generelt. Blandt de familier, hvor personen med den højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, har 13 pct. sommerhus. Blandt familier, hvor personen med højeste fuldførte uddannelse er grundskole eller gymnasium, har færre end 3 pct. sommerhus., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, er lange uddannelser klart overrepræsenteret: 23 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør kun 13 pct. af alle familier. 27 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør 16 pct. af alle familier., Den største gruppe af sommerhusejerne udgøres imidlertid af de familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Deres andel på 30 pct. af sommerhusejerne svarer helt til deres andel i den samlede befolkning, hvor de udgør 30 pct. af familierne., Overvægt af par, Par er overrepræsenterede blandt sommerhusejere: Mens par udgør 44 pct. af alle familier, udgør de hele 74 pct. af sommerhusejere., Uden bil – intet sommerhus, Bil og sommerhus hører sammen for et stort flertal af sommerhusejerne. Hele 93 pct. af dem råder over bil – , mod 62 pct. af de familier, der ikke har sommerhus., I byen København er andelen af bilejere blandt sommerhusejerne dog en smule lavere: 82 pct., dvs. at her ejer knap hver femte sommerhusejer ikke en bil. Blandt familier i København, der ikke har sommerhus, har kun 32 pct. bil. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den generelt lave bilrådighed i København på kun 35 pct., mens den blandt alle familier i hele landet er på 64 pct., Læs mere om bl.a. afstanden til sommerhuse: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, 2018), Læs mere om bl.a. sommerhuse ift. beboelseshuse samlet set: , Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus, (Bag Tallene 2024), FAKTA, Et sommerhus kan have flere ejere - antallet af ejerandele er derfor en smule højere end antallet af sommerhuse; der er ca. 224.000 ejere og 220.000 sommerhuse. Da de to tal er så tæt på hinanden, omtales sommerhusandelene i denne artikel gennemgående som , sommerhusejere, ., Sådan udregnes en families indkomst, Når man vil sammenligne familiers disponible indkomst uafhængigt af de forskellige familier størrelse og alderssammensætning, udregner man vha. en såkaldt , ækvivalensfaktor., Hermed får man en familieindkomst, hvor der er taget højde, at en familie med mange medlemmer skal have en højere indkomst end familien med få medlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder. Ligesom der er taget højde for, at den store familie har stordriftsfordele, som betyder, at man ikke behøver den samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme velstandsniveau. Familien på seks personer behøver fx ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer. Det er derfor ikke retvisende at sammenligne den samlede indkomst for en enlig med den samlede indkomst for en familie på seks personer. , Læs mere om , ækvivalensberegnet indkomst, Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for en person – eller for familier: personen med den højeste indkomst i familien., Der er i alt 21 kategorier, i denne artikel er udvalgt følgende kategorier:, Topledere:,  Personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. , Selvstændige:, Selvstændige erhvervsdrivende , Lønmodtagere højeste niveau:, Personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:,  Personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau, : Personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Lønmodtagere uden stillingsangivelse:, Lønmodtagere, for hvem der ikke foreligger en såkaldt DISCO-08 kode i Danmark Statistiks registre, hvorfor deres konkrete arbejdsfunktion i deres lønmodtagerjob ikke er kendt. Private virksomheder har kun indberetningspligt for virksomheder, hvis de har mindst 10 beskæftigede. Det betyder, at DST ikke har de konkrete oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere i mindre virksomheder. , Andre lønmodtagere:, Lønmodtagere med arbejde der ikke kræver formelle kvalifikationer (m.a.o.. ufaglærte, inden for fx rengøring, byggeri, gartneri og lagerarbejde), Arbejdsløse:, Personer der er arbejdsløse mindst halvdelen af året, Land og by-temaet, Data til denne artikel er blevet indhentet i samarbejde med , Dronning Marys Center,  ved Københavns Universitet og støttet af , Realdania, – ligesom en lang række andre data, der ligger til grund for , temaet om Land og by, på Danmarks Statistiks hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-04-15-syv-pct-har-sommerhus

Bag tallene

Velfærdsstatens fundament blev støbt

Der blev bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1931-1940:, FUNDAMENTET TIL VELFÆRDSSTATEN BLEV STØBT, Der blev i bogstaveligste forstand bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs om dette og meget mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., Arbejdsløshedstallet i Danmark steg i november 2008 til 1,9 pct. Det kan folk, der oplevede 1930'erne, kun trække på smilebåndet af. For i årtiet op til 2. verdenskrig bredte effekten af det amerikanske børskrak (Wall Street-krakket) fra 1929 sig for alvor til Europa., Her eksploderede arbejdsløsheden til hidtil uanede højder. I Danmark lå den i 1930 gennemsnitligt på 14 pct., men to år senere var tallet mere end fordoblet med en arbejdsløshed på 32 pct. I tabel 130 i årbogen fra 1933 ses det, at murere og tømrere blev ramt hårdest med næsten halvdelen uden arbejde., Handelspartnere som Tyskland og England vaklede alvorligt, og eksporten var truet. Danmark befandt sig pludselig midt i den økonomiske verdenskrise. Det medførte faldende priser på danske landbrugsprodukter, og en omfattende landbrugskrise i Danmark var født., Konflikterne hobede sig op, I 1932 og i begyndelsen af 1933 hobede konflikterne på arbejdsmarkedet sig op. Næsten 10.000 mand blev berørt af arbejdsstandsninger, og 350.000 arbejdsdage gik tabt fra 1931 til 1933, hvilket kan ses i tabel 135 i årbogen fra 1934., Arbejdsgiverne krævede 20 pct. reduktion i lønnen og varslede lockout for 100.000 mand fra 1. februar 1933. Sammenholdt med den ekstremt høje arbejdsløshed ville det have betydet noget nær en lammelse af landet og medføre alvorligere følger for økonomien, end krisen i forvejen havde. Det hastede derfor med et politisk indgreb., Natten til 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings lejlighed på Kanslergade i København indgik regeringen (Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet) det revolutionerende Kanslergadeforlig med Venstre., Forbud mod lockout og strejke, Det medførte bl.a., at det blev forbudt at lockoute eller strejke i et år. Alle overenskomster blev forlænget med et år, og landbruget fik en såkaldt kødordning, der betød, at staten for at hæve priserne for landbrugsprodukter opkøbte kreaturer til destruktion og uddelte oksekødet til arbejdsløse. Desuden blev der lagt rationering på baconeksporten til England. Det ses tydeligt i årbogen fra 1934 i tabel 81 - , Vareomsætningen mellem Danmark og Udlandet, - med tilbagegang i mængden af udført Flæsk på 25 pct. i forhold til 1932 og samtidig fremgang på 14 pct. i indtægterne., Forliget omfattede flere andre punkter som fx nedsættelse af ejendomsskatterne, grundstigningsskyld, henstands- og akkordlove og en modernisering af 55 sociallove. Både Socialdemokratiet og Venstre måtte altså hver især sluge et par store kameler for at få aftalen i hus. Forliget fik derfor stor betydning for fremtidens samfund., - Kanslergadeforliget markerede indledningen til ideen om det samarbejdende folkestyre, der i første omgang blev et effektivt værn mod, at 1930'ernes totalitaristiske bevægelser kunne slå rod i dansk politik. På længere sigt blev det samarbejdende folkestyre selve det politiske fundament under opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstat, hvilket nød bred politisk opbakning fra de fire gamle partier bag Kanslergadeforliget, siger professor i historie Knud J. V. Jespersen., Velfærd som forsvar, I 1930'erne diskuterede partierne muligheden for at forstærke det danske forsvar som følge af tilblivelsen af Nazityskland. Oppositionen mente, at det danske forsvar var så svækket, at man ikke kunne forsvare landet i tilfælde af et angreb. Regeringen med Stauning i front så dog en styrkelse af forsvaret som nyttesløst. I stedet postede man penge i den fælles velfærd - herunder K.K. Steinckes socialreform fra maj 1933., - Reformen indebar en principiel kursændring i dansk socialpolitik. Retsprincippet afløste skønsprincippet som grundlag for offentlig understøttelse. Samtidig betød socialreformen en væsentlig forenkling af den hidtil vildtvoksende lovgivning på området. Den samlede nemlig 55 tidligere love i fire hovedlove om arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring, folkeforsikring og offentlig forsorg. Reformen kom derved til at danne mønster for al senere socialpolitisk lovgivning i Danmark, fortæller Knud J. V. Jespersen., Han påpeger, at Kanslergadeforliget og Steinckes socialreform var fundamentet til nutidens velfærdsstat., - Efterkrigstidens velfærdsstat omfattede alle borgere, og alle havde et retskrav på hjælp om fornødent. Det svarede til ånden i Steinckes socialreform. Velfærdsstaten, som vi kender den i dag, er skattefinansieret og forudsætter et højt skattetryk for at kunne fungere. Det kræver bred politisk overensstemmelse og grundlæggende enighed om værdisættene bag velfærdsstaten for at opretholde så højt et skattetryk som det danske. Denne brede politiske overensstemmelse blev første gang for alvor markeret med Kanslergadeforliget, forklarer Knud. J. V. Jespersen., Stauning eller kaos, Det var meningen, at investeringerne i den fælles velfærd skulle styrke det nationale sammenhold og forhindre tilslutning til totalitære idéer som nazisme og kommunisme blandt danske arbejdere., Den førte politik med Stauning i spidsen sikrede Socialdemokratiet et kanonvalg i 1935. Under det berømte slogan "Stauning eller Kaos" opnåede partiet 46 pct. af de afgivne stemmer og 68 af de i alt 149 mandater i Folketinget. Det kan ses i årbogen fra 1936 i tabel 163. Aldrig før og aldrig siden har arbejderpartiet haft et lige så godt valg., 1935 var også året, hvor Lillebæltsbroen blev indviet. Det var det hidtil største byggeri i Danmark, og den 57 meter høje og 1.125 meter lange kombinerede vej- og jernbanebro blev første faste forbindelse mellem Fyn og Jylland. I 1970 aftog broens betydning med den nye Lillebæltsbros fødsel, men i dag er den stadig altafgørende for jernbanetrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland., Lyntog afkortede rejsetiden, Danmarks første lyntog - DSB's røde Litra MS - kom første gang på skinnerne i forbindelse med åbningen af broen. Det kan ses i tabel 91 i årbogen fra 1936, hvor antallet af Jernbanevæsenets lyntog steg fra 0 til 1. Med ét slag blev rejsetiden mellem København og Aalborg kortet ned fra 10,5 timer til 6,5 timer. I dag tager turen med Intercity Lyn knap 4,5 timer., Krigstruslen voksede i slutningen af 1930'erne. For at værne Danmark forsøgte statsminister Stauning forgæves at danne neutralitetsforbund med de andre nordiske lande. Danmark blev besat af Tyskland i 1940, hvilket fik store konsekvenser for både samfundet og , Det statistiske Departement (Danmarks Statistik), . Men det kan du læse meget mere om i næste afsnit af den historiske føljeton., Hvis du vil videre, Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Færdselsuheld 1930 (, tabel 96, 1931, ) , Her ses det, at 245 personer blev dræbt i trafikken i 1930. Heraf 3 kuske, 9 automobilførere og 30 motorcyklister. ,  Omsætningsafgiften af Motorkøretøjer i 1930 (, tabel 176, 1931, ) , Her ses det bl.a., at over 11.000 personautomobiler til en værdi af 2-5.000 kr.(svarende til 64-160.000 kr. i 2007) blev enten nyindregistreret eller omregistreret i 1930. Kun 36 biler kostede over 15.000 kr. (svarende til 479.000 kr. i 2007). ,  Fremmede Statsborgere i Danmark den 5. November 1930 (, tabel 10, 1935, ) , Her ses det bl.a., at der opholdt sig 3.200 tyske statsborgere i Hovedstaden i november 1930, mens landdistrikterne husede 2.000. Hele 4.000 polakker befandt sig på landet. ,  Gadernes Længde og Belægning i Hovedstaden og Provinsbyerne (, tabel 105, 1937, ) , Her ses bl.a., at 89,4 km vej i København var belagt med almindelige brosten, mens der slet ikke fandtes brostensbelagte veje i Gentofte. ,  Besøg af Udenlandske Turister 1938/39 (, tabel 120, 1939, ) , Her ses det bl.a., at august var den største turistmåned i 1938 med over 36.000 turister. Hver tredje turist var svensker. ,  Organiserede Idrætsudøvere og benyttede Idrætsanlæg mv. ved Udgangen af 1937 (, tabel 182, 1939, ) , Her ses det bl.a., at gymnastik var den største sportsgren i Danmark i 1937 med 127.000 udøvere. Fodbold lå på andenpladsen med Svømning og Håndbold efter sig., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Fundamentet til velfærdsstaten blev støbt (1931-1940), ,  , Denne artikel er offentliggjort 12. januar 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-12-Aarbogsarkiv04

Bag tallene

Medarbejdernes arbejdsfunktion DISCOLØN 2004, v4:2004

724400: Telefon- og telegrafmekanikerarbejde

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-loen?id=2e456ad5-ccd0-48e3-81ff-84a1fe041a2c

Introduktion til sæsonkorrektion

Hvad er sæson­korrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

FIREGN2: Regnskabsstatistik for fiskeri (gennemsnit pr. enhed)

fartøjslængde og regnskabsposter
2009-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/FIREGN2

Statistikbanktabel

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

Fra 1. kvartal 2016 blev det muligt at besvare spørgeskemaet på web frem for blot per telefon.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/aku-arbejdskraftundersoegelsen

Over en tredjedel af unge har et fritidsjob

eller telefon 2492 1233 eller Magnus Nørtoft på

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-08-18-over-en-tredjedel-af-unge-har-et-fritidsjob

Pressemeddelelse

Jul i regionerne: Hvem køber hvad?

Køber du ris a la manden færdiglavet, kommer du højest sandsynligt fra Hovedstaden. Steger du fiskefileten i margarine, er du nok fra Nordjylland. Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på, hvem der køber hvad i julemåneden., 1. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1.390 kr. Så meget kostede julen hver dansker over 18 år i 2010 - i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed ligger juleforbruget en anelse højere end i 2009, hvor hver voksen dansker brugte 1.370 kr. ekstra i december. Også 2007 lå på det niveau med 1.380 kr. , Men i 2008, hvor krisen rigtigt ramte, var beløbet på bare 1.090 kr. Selv om vi har set en stigning i juleforbruget siden da, er vi stadig ikke tilbage på samme høje niveau som tidligere. I 2006 brugte hver voksen dansker 1.550 kr. ekstra i december., Forbruget varierer mellem landsdelene, Men hvad er det så, vi bruger de ekstra penge på? Danmarks Statistik har på baggrund af Forbrugsundersøgelsen 2009 lavet en særlig juleopgørelse, som Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på. Juleopgørelsen dækker kun hverdagskøb - altså indgår køb af fx biler, forsikringer, hvidevarer og store ting til hjemmet ikke. , Når de ting trækkes fra, stiger forbruget med ca. 1.400 kr. pr. husstand i december. Om det så er and eller flæskesteg, pengene går til, afhænger blandt andet af, hvilken landsdel man bor i., Hjemmelavet ris a la mande i Nordjylland, Risengrød og ris a la mande er for de fleste en selvfølge i december. Men om man selv koger grøden og pisker fløden, eller om man vælger at købe den færdiglavet, kan afsløre noget om, hvor i landet man bor., Den nemme løsning er det nemlig primært folk i Hovedstaden, der benytter sig af. Her bruger en husstand i gennemsnit 10 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande i december, mens det højest er et par kroner for husstandene i resten af landet., I Nordjylland og Midtjylland er der derimod en stor stigning i forbruget på ris i december. En nordjysk husstand bruger omkring 8 kr. på ris om måneden uden for december, men 29 kr. i december. Mon ikke en del af risen bliver til grød og juledessert? Det er der noget, der tyder på, eftersom nordjyderne også er dem, der bruger flest penge på kirsebærsauce - faktisk er deres forbrug på kirsebærsauce dobbelt så højt som de øvrige regioners., Frosne fisk til hovedstaden, En anden genganger i julemåneden er fiskefileten til julefrokosterne. Nordjylland er det sted, hvor der ryger flest fiskefileter i kurven i december, og det er først og fremmest de ferske fileter, nordjyderne hælder til. Det bruger en husstand i gennemsnit 15 kr. på. Det er 11 kr. mere end i de øvrige 11 måneder. Købet af frosne fiskefileter er derimod status quo i forhold til resten af året med ca. 2 kr. pr. husstand. , Anderledes ser det ud i Hovedstaden. Her stiger udgiften til de frosne fisk i gennemsnit fra 5 kr. om måneden i årets første 11 måneder til 13 kr. i december. Det er dermed husstandene i Hovedstaden, der bruger flest penge på frosne fileter. I forhold til de ferske fisk, er der kun en svag stigning i Hovedstaden i december. Også Midtjylland foretrækker de frosne fisk frem for ferske., Vis mig din fisk, og jeg skal sige dig, hvor den er stegt, Hvordan fisken bliver stegt, siger noget om, hvor i landet den bliver tilberedt. Er den stegt i smør, er der størst sandsynlighed for, at den bliver serveret i Midtjylland, som både i december og resten af året har det største forbrug på smør. Det stiger fra 19 til 31 kr. i december. , Nordjyderne er dem, der har det største forbrug på margarine med 15 kr. pr. husstand, mens københavnernes forbrug på madolier ligger noget højere end i resten af landet. I december er det på 31 kr. Næsthøjest er det til sammenligning i Nordjylland med 9 kr. , Fakta:, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2009 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række , detaljerede oplysninger om danskernes forbrug, .,  , Medister eller and?, Der er en generel stigning i forbruget på juleklassikere som flæskesteg, medisterpølse og ænder og gæs over hele landet., Særligt nordjyderne holder sig ikke tilbage, når det kommer til at fylde indkøbskurvene med kød til julemiddagen. Nordjyderne har det højeste forbrug på gæs og ænder, som en husstand i den del af landet i gennemsnit bruger 139 kr. på.  Næsthøjest er forbruget i Syddanmark med 84 kr. , Også på medister er forbruget højest i Nordjylland med 18 kr. pr. husstand. Godt nok er det midtjyderne, der bruger flest penge på flæskesteg med 71 kr. pr. husstand, men nordjyderne ligger på andenpladsen med 51 kr., Lavest ligger Region Sjælland næsten over hele linjen i forhold til forbrug på kød, men måske er de bare tidligere ude og fylder fryseren op før december?, Lidt til den søde tand og en lille en til halsen, Når det kommer til den lidt sødere del af juletraditionerne, er indbyggerne i Hovedstaden klart dem, der er mest til juleslik som figner og dadler, mens Syddanmark tager føringen for både marcipan, nødder og chokolade, som en gennemsnitlig husstand bruger hele 185 kr. på i december. , I forhold til hvad der bliver fyldt i de små glas i julen, er der også forskel på, hvor i landet man bor. I Hovedstaden bliver der efter forbruget at dømme oftere budt på Gl. Dansk end i resten af landet. Det er nemlig her, forbruget er klart højest både i julen, hvor det ligger på 15 kr. pr. husstand og i de resterende måneder, hvor det ligger på 4 kr. Næsthøjest i julemåneden er Region Sjælland med 3 kr., Hovedstaden ligger også højt i forbruget på snaps og bitter, dog bliver københavnerne overgået af Region Nordjylland, som bruger 28 kr. på snaps og bitter i december. Det er også den region, der ligger højest resten af året., Fejrer du julen i Region Syddanmark, er der derimod god chance for, at du bliver budt på en cognac. Det er nemlig i den del af landet, der bliver brugt flest penge på de gyldne dråber op til jul. Uden for december er det dog Region Hovedstaden og Nordjylland, der tanker mest op af den slags. , Midtjyderne og sjællænderne er de mest mådeholdne i forhold til de små skarpe. I begge regioner bruger en husstand omkring 16 kr. på snaps, bitter, Gl. Dansk og cognac tilsammen., Skjorter hitter i Nordjylland, Hvis du er kvinde, og der står undertøj på din ønskeseddel, er der størst sandsynlighed for, at dit ønske bliver opfyldt, hvis du bor i Hovedstaden. Her stiger en husstands forbrug på kvindeundertøj fra 51 kr. til 163 kr. i december. Nordjyderne bruger dog næsten lige så meget med 145 kr. , Også i Region Midtjylland og Sjælland er der en stigning. Men hvis du bor i Syddanmark, skal du ikke sætte næsen for højt op efter nyt undertøj, for her falder forbruget fra 36 til 25 kr. pr. husstand., Er du mand, er der god sandsynlighed for, at mindst én af dine gaver under træet indeholder en skjorte, T-shirt eller bluse. Skjorterne hitter mest i Nordjylland, hvor det gennemsnitlige forbrug stiger fra 19 til 126 kr. op mod jul. Bluser og T-shirts hitter størst i København med en stigning i forbruget fra 70 til 127 kr. Mændene i Region Sjælland har mindst chance for at få en af disse beklædningsgenstande., Hvad er der i de hårde pakker?, I forhold til de hårde pakker vil en del flere københavnere end jyder, fynboer og sjællændere formentligt købe bøger, når gaven skal udvælges. I hovedstaden er forbruget på bøger noget højere end i de øvrige regioner. I december stiger det fra 99 kr. til 351 kr. pr. husstand. , Næsthøjeste forbrug på bøger i december er i Region Midtjylland, hvor en husstand bruger 97 kr. på litteraturen. Resten af året ligger forbruget på bøger kun en anelse højere i Hovedstaden end i resten af landet., Midtjyderne er dem, der giver flest eller dyrest smykker - det er i hvert fald dem, der bruger flest penge på smykker. Det bliver til 130 kr. pr. husstand i december. Færrest bruger de i Region Sjælland.,  , Syddanskerne har flest rejseudgifter, Når familien skal samles i julen, ser det ud til, at det i høj grad er syddanskerne, der rejser ud. En syddansk husstand bruger lidt over 1.000 kr. i december på benzin, bropenge og offentlig transport. Det er primært i forhold til benzin og bropenge, Syddanmark ligger højt. , Lavest er rejsebudgettet hos midtjyderne - faktisk er det kun det halve af syddanskernes budget, og der sker ligefrem et fald på disse udgiftsposter i Midtjylland i december i forhold til resten af året. Det kunne tyde på, at trafikken til Midtjylland er stor omkring jul., Ikke overraskende er det i Hovedstaden, der bliver brugt flest penge, hvis vi ser på posten offentlig transport alene. Her bruger en husstand 260 kr. på tog, busser, metro og S-tog i december. På en alm. måned bruger en københavnsk husstand 176 kr. på offentlig transport. , "God jul og Godt Nytår", Dem, der er mest flittige til at sende pakker og breve i december, bor tilsyneladende i hovedstadsområdet. Her bruger en husstand 47 kr. på porto i december. Landsgennemsnittet i december er 36 kr. Nordjyderne er tilsyneladende dem, der sender færrest julehilsner. Her bruger en husstand kun 7 kr. på porto i december., I Hovedstaden bruger de også flest penge på julepynt, dekorationer og juletræer. 179 kr. pr. husstand bliver det til. Region Syddanmark ligger lavest med kun 77 kr. Men måske afspejler det snarere, at de i den region har nemmere og billigere adgang til gran og juletræer, og at de laver dekorationerne selv, end at de har færre dekorationer og juletræer i familierne?,  , Vi prøver lykken i december, De mange udgifter til julen får formentligt folk til at drømme om at komme nemt til en ekstra pose penge. I hvert fald stiger forbruget på Lotto og skrabespil i december på landsplan fra 64 til 93 kr. pr. husstand. , Størst er håbet i Region Hovedstaden, hvor en husstand spiller for 107 kr. I Region Sjælland og Midtjylland bruger en husstand knap 100 kr. Syddanske husstande spiller i gennemsnit for 85 kr. i december, mens nordjyderne ikke rigtigt tror på gevinst i julen. Her falder forbruget fra 63 kr. til 16 kr. pr. husstand., Vidste du at..., Figurerne såvel som teksten i artiklen frit kan benyttes i andre medier, når bare Danmarks Statistik krediteres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-01-jul-i-regionerne

Bag tallene

Persondatapolitik

Håndtering af persondata i DST Consulting , Det er vigtigt for os at respektere og beskytte dine personoplysninger. Derfor har vi altid fokus på fortrolighed og sikkerhed og overholder databeskyttelsesforordningen, når vi behandler oplysningerne. Her kan du læse, hvordan vi behandler de personoplysninger, vi får fra dig, når du som kunde henvender dig til os for at bestille produkter eller ydelser., I Danmarks Statistiks , privatlivspolitik, , som du finder nederst på siden, kan du læse om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger, når du besøger vores hjemmesider.,  , 1. Hvem er ansvarlig for behandling af dine oplysninger, Danmarks Statistik er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger og har følgende kontaktoplysninger:, Dataansvarlig:, Danmarks Statistik, Sankt Kjelds Plads11, 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR – 17150413, Tlf. 39 17 39 17, Databeskyttelsesrådgiver:, Amalie Stubdrup, databeskyttelse@dst.dk, Tlf. 39 17 39 95 , Hvis du i din henvendelse til os har behov for at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse til os via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende os et brev. , 2. Sådan behandler vi personoplysninger om dig, når du er kunde, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, Når du som kunde eller potentiel kunde retter henvendelse til os med henblik på at få leveret ydelser og opgaver, behandler vi dine personlige oplysninger og din virksomheds oplysninger for at kunne udarbejde tilbud samt levere og fakturere ydelsen i henhold til indgået aftale. , Vi indsamler alene de kontaktoplysninger om dig, som du selv har oplyst, og retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e . Hvis du som privatperson er kunde hos os, eller vi har indgået aftalen med dig som ejer af en enkeltmandsvirksomhed, er retsgrundlaget databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. , Modtagere af oplysningerne:, Fakturering af leverede ydelser foregår i Navision Stat (Økonomistyrelsen) som derfor modtager oplysninger om dit navn, navn og adresse på din virksomhed, CVR nummer, og evt. EAN nummer. , Alle blanketter til bestilling af produkter og opgaver, der ligger på vores , hjemmeside , håndteres gennem en cloudbaseret ad-on til vores kundehåndteringssystem. Denne ad-on hostes af ClickDimensions som har adgang til navn, firmanavn, CVR-nummer/EAN, firmaadresse, e-mail, telefonnummer, stilling. Ved ClickDimensions behandling af DST's oplysninger om kontaktpersoner for kunder, kan der forekomme overførsel af data til USA. , Vores databehandler Nemtilmeld administrerer tilmelding til vores kurser, og de oplysninger, du har afgivet i forbindelse med tilmelding, varetages af dem. , Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger:, Ved køb af ydelser hos Danmarks Statistik opbevarer vi af hensyn til reglerne i bogføringsloven dine og din virksomheds oplysninger i 5 år. , Danmarks Statistik er desuden som offentlig myndighed omfattet af journaliseringspligten, hvilket betyder, at hvis korrespondancer med dig er omfattet af denne pligt, bliver henvendelser journaliseret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Oplysningerne vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen indgår. , 3. Sådan behandler vi andre enkeltoplysninger, som du eventuelt sender ind til os, når du skal have løst en serviceopgave, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, I forbindelse med løsning af visse serviceopgaver kræver det, at du (den dataansvarlige) indsender personhenførbare oplysninger eller oplysninger, der kan henføres til en enkelt enkeltmandsvirksomhed eller privatadresse. Formålet med behandlingen af disse enkeltoplysninger er at berige og/eller bearbejde oplysningerne efter den instruks, du har givet. Kræver opgaven, at du sender os denne type af data, skal du indgå en databehandleraftale med os, før du må sender dem ind til Danmarks Statistik. , Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e. , Hvis der indsendes særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) er retsgrundlaget forordningens artikel 9, stk. 2, litra j, og databeskyttelseslovens § 10. , Hvis der indsendes oplysninger om personnummer er retsgrundlaget databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. , Kategorier af oplysninger:, Behandling af kategorien af oplysninger kommer an på, hvilke oplysninger der indsendes til os. Almindeligvis vil indsendt data være cpr-numre, cvr-numre eller adresser. , Almindelige oplysninger kan eksempelvis være en liste over en myndigheds medarbejderes cpr-numre. , medlemmers cpr-numre, idet medlemskab af en fagforening er en følsom oplysning. , Modtagere af oplysningerne:, Vi videregiver ikke enkeltoplysninger, som er indsendt til brug for en serviceopgave. , Hvor længe opbevarer vi de indsendte oplysninger:, Danmarks Statistik opbevarer de indsendte data i henhold til den indgåede databehandleraftale. Normalvis er det aftalt, at Danmarks Statistik opbevarer indsendt data i 3 år. , 4. Sådan behandler vi dine personoplysninger, når du er samarbejdspartner, herunder leverandører, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, Når vi indleder et samarbejde eller en dialog med dig om et potentielt samarbejde, herunder leverance, behandler vi oplysninger om dig. Det kan eksempelvis være for at kunne kommunikere med dig som repræsentant for den virksomhed eller myndighed du er ansat i, eller når vi betaler for dine ydelser. , Vi indsamler alene de oplysninger om dig, som du selv har oplyst, og retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e. , Vi behandler dine oplysninger som led i de opgaver, vi har som offentlig myndighed og i samfundets interesse. (Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e). , Modtagere af oplysningerne:, Vi videregiver ikke vores samarbejdspartneres personoplysninger. Hvis du er leverandør betaler vi din ydelse gennem systemerne Indfak og Navision Stat (Økonomistyrelsen), som derfor modtager oplysninger om dit navn, navn og adresse på din virksomhed, cvr-nummer, og evt. EAN-nummer. , Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger:, Danmarks Statistik opbevarer dine personoplysningerne som samarbejdspartner så længe samarbejdet varer. , Er du leverandør opbevarer vi af hensyn til reglerne i bogføringsloven dine og din virksomheds oplysninger i 5 år fra seneste bogføring. , Danmarks Statistik er desuden som offentlig myndighed omfattet af journaliseringspligten, hvilket betyder, at hvis korrespondancer med dig er omfattet af denne pligt, bliver henvendelser journaliseret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Oplysningerne vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen indgår. , 5. Sådan behandler vi dine personoplysninger, når du deltager i et internationalt rådgivningsprojekt, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, Når vi har kontakt med dig som eksisterende, kommende eller potentiel projektdeltager, behandler vi oplysninger om dig for at kunne udarbejde tilbud og kontrakter, levere og fakturere ydelser i projektet, samt for at kunne tegne en forsikring i forbindelse med udstationeringen. , Aftalen udgør således hjemlen til vores behandling af dine oplysninger, og retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. , Kategorier af personoplysninger:, Ekspert, projektassistent, tolk eller repræsentant for lokal samarbejdspartner, Vi behandler dine kontakt- og professionelle oplysninger herunder navn, fødselsdato, person-id (fx cpr-nummer), telefonnummer, e-mail, nationalitet, køn, pasoplysninger, stilling, uddannelse, erhvervserfaring, kompetenceoplysninger og eventuelt oplysninger på din bank og din virksomheds oplysninger., Langtidsudsendt rådgiver, Vi behandler dine kontakt- og professionelle oplysninger herunder navn, fødselsdato, person-id (fx cpr-nummer), telefonnummer, e-mail, nationalitet, køn, pasoplysninger, stilling, uddannelse, erhvervserfaring, kompetenceoplysninger og eventuelt din virksomheds oplysninger. Vi behandler derudover oplysninger om sundhedsvilkår for at kunne tegne en udstationeringsforsikring til dig og evt. din medbragte familie. , Repræsentant for donororganisation, Vi behandler dine kontakt- og professionelle oplysninger herunder navn, telefonnummer, e-mail og stilling., Modtagere af oplysningerne:, I forbindelse med din deltagelse i internationale rådgivningsprojekter kan dine personoplysninger blive delt med andre institutioner og myndigheder i og uden for Danmark. , Alle de almindelig personoplysninger, vi modtager om dig som projektdeltager, indgår i kontrakten, som donororganisationen for projektet og den lokale samarbejdspartner modtager. , Hvis du er projektdeltager med egen virksomhed betaler vi dine fakturaer gennem systemet Navision Stat (Økonomistyrelsen ), som derfor modtager oplysninger om dit navn, adresse og navn på din virksomhed, cvr-nummer, og evt. EAN-nummer. , Hvis du er repræsentant for en donororganisation udsteder vi faktura til din organisation gennem systemet Navision Stat (Økonomistyrelsen), som derfor modtager oplysninger om dit navn, cvr-nummer, evt. EAN-nummer og adresse på organisationen. , Modtager du som projektdeltager honorar for dine ydelser via Statens Lønsystem, modtager denne oplysninger om dit navn, adresse, cpr-nummer og bankoplysninger. , Som lokal projektdeltager (fx tolk og projektassistent) får du udbetalt honorar for dine ydelser via en lokal bank, som modtager oplysninger om dit navn, adresse og kontooplysninger. , Skal du som projektdeltager have udstedt et visum med hjælp fra Danmarks Statistik, deler vi dine pasoplysninger og eventuelle almindelige personoplysninger med den ambassade, som udsteder pas, eller den virksomhed, som kan forestå visumansøgningen. , For at tegne udstationeringsforsikring modtager Gouda Rejseforsikring (Gjensidige Forsikring) de sundhedsoplysninger vi har modtaget om dig og evt. din medfølgende familie. , Internationale rådgivningsprojekter vedrører oftest samarbejde med lande, der ifølge databeskyttelsesforordningen er defineret som usikre tredjelande. Overførslen af oplysninger om dig sker kun i de tilfælde, hvor det er en forudsætning for at overholde de kontraktslige forpligtelser for at dit arbejde og projektets gennemførelse kan ske. Overførslen af oplysninger til usikre tredjelande sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 49, stk. 1, litra b og c. , Hvor har vi dine oplysninger fra:, De personoplysninger vi behandler, har vi primært fra dig eller din arbejdsgiver., Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger:, Er du deltager i et projekt finansieret af EU, opbevarer vi af dokumentationshensyn til senere revision, alle oplysninger om dig i 7 år efter projektets afslutning jf. EU’s “Practical Guide for Procurement and Grants for European Union external actions” (PRAG). , Er du deltager i et projekt finansieret af andre donororganisationer, opbevarer vi af regnskabshensyn og til senere revision, alle oplysninger om dig i 5 år efter projektets afslutning jf. bogføringsloven. Hvis der af kontrakten med donororganisationen bestemmes andet, vil det være gældende. v , Hjælper vi dig med visumansøgning, slettes disse oplysninger til brug herfor umiddelbart i forlængelse heraf. , Eventuelle sundhedsoplysninger vi har modtaget fra dig for at kunne tegne udstationeringsforsikring, slettes umiddelbart efter videreformidling til Gouda Rejseforsikring (Gjensidige Forsikring). , 6. Dine rettigheder, Databeskyttelsesforordningen giver dig som udgangspunkt en række rettigheder. Du har ret til:, At få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig (artikel 15) , At få berigtiget, slettet eller begrænset behandling af oplysninger, der er urigtige eller behandlet i strid med lovgivningen (artikel 16-18) , At gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger (artikel 21) , I visse tilfælde har du ret i til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra Danmarks Statistik til en anden dataansvarlig uden hindring (artikel 20). , Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder ovenfor, kan du kontakte Danmarks Statistik på databeskyttelse@dst.dk. , Klagemuligheder, Du kan indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Danmarks Statistik behandler dine personoplysninger på. Læs mere om dine klagemuligheder hos , Datatilsynet, 7. Sikkerhed, Danmarks Statistik har høje standarder for sikkerhed. Derfor har vi procedurer, der sikrer, at vi lever op til dem og opfylder kravene til passende sikkerhedsforanstaltninger i databeskyttelseslovgivningen. , Behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med Danmarks Statistiks generelle sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i , Danmarks Statistiks informationssikkerhedspolitik og datafortrolighedspolitik, . Danmarks Statistik følger også sikkerhedsstandarden ISO27001.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/persondatapolitik

Fakta om indkomster og formue

Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark., 13. juni 2022 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Den gennemsnitlige indkomst før skat steg fra 339.600 kr. i 2019 til 353.700 kr. i 2020, når man har korrigeret for prisudvikling. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct. Størstedelen af denne stigning kan dog tilskrives den førtidige udbetaling af feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev givet til modtagere af overførselsindkomster. Ses der bort fra feriemidler og engangstilskud var indkomstfremgangen på 1,3 pct. målt i faste priser. 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden. Når indkomsten alligevel steg afspejler det blandt andet, at statslige hjælpepakker har bidraget til indkomstudviklingen. , I perioden 2010-2019 er den gennemsnitlige indkomst før skat generelt steget. Den største stigning i denne periode var en stigning på 2,9 pct. i 2019 – undtagelsen var i kølvandet på finanskrisen i 2011, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt 1,5 pct. , Udvikling i personlig indkomst før skat (2020-priser),  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Fremgang i disponibel indkomst for alle aldersgrupper undtagen unge under 25 år , Fra 2000 til 2020 har danskerne overordnet set fået flere penge mellem hænderne. For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2020 er 15-24-åriges gennemsnitlige disponible indkomst, opgjort i faste priser, faldet med lidt over 3.000 kroner i gennemsnit. En af årsagerne hertil er, at unge bruger længere tid på uddannelserne og derved kommer senere i gang på arbejdsmarkedet., På de 20 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst for alle personer over 14 år, steget med 68.700 kroner - fra 185.800 kroner til 254.500 kroner i faste priser. Det er en stigning, der svarer til 37 pct. , Hvis befolkningen opdeles på femårs-aldersgrupper har der været en real indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have større købekraft end generationen før dem., Den gennemsnitlige disponible årsindkomst i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er over 20-årsperioden steget med mere end 100.000 kroner i gennemsnit. Det er i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 120.400 kr. højere end den tilsvarende aldersgruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. , Læs mere om disponibel indkomst her., Opgørelsen af disponibel indkomst i denne artikel er i faste 2020-priser, hvilket betyder at indkomsterne fra årene op til 2020 er justeret, så man kan se, hvad indkomsterne svarede til, hvis prisniveauet var som i 2020. Opgørelsen er således korrigeret for inflation, så man bedre kan sammenligne både købekraft og økonomiske levevilkår over tid., Gennemsnitlig disponibel indkomst* fordelt på aldersgrupper. 2020-priser,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201 , COVID-19 tilskrives ansvar for hver tredje indkomstnedgang, I Levevilkårsundersøgelsen 2021 svarede lidt over en tredjedel af befolkningen, at de havde oplevet en ændring i husstandens samlede indkomst i løbet af de 12 foregående måneder. Mens omkring 21 pct. havde oplevet en stigning i indkomsten, havde 16 pct. oplevet et fald. Af dem, der har oplevet en stigning, er det én ud af 11, der svarer, at det skyldes COVID-19. Hver tredje i gruppen med indkomstfald svarede, at ændringen skyldes COVID-19., Andel af befolkningen, der har oplevet indkomstændring de seneste 12 måneder*, fordelt på årsag.,  ,  *Anm.: Data i figuren er baseret på svar, der blev indleveret mellem februar og maj 2021. , Kilde: Særkørsel af Levevilkårsundersøgelsen, Typen af opholdsgrundlag er afgørende for indkomstniveauet , I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012 sammenholdt med personer af dansk oprindelse. Da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragtes kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., I 2019 havde befolkningsgruppen af 20-59 årige i gennemsnit en samlet årlig indkomst på 403.400 kr. før skat, mens den gennemsnitlige indkomst for udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS-lande med bopæl i Danmark hele året lå på 348.900 kr. før skat og på 360.700 kr. før skat for indvandrere fra andre lande. Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2019 udgjorde erhvervsindkomsten 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Her lå den gennemsnitlige indkomst før skat på 184.300 kr. i 2019, og i gennemsnit stammede 38 pct. af gruppens samlede indkomst før skat fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Jo længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten. Det skyldes, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2021., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, ., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret mellem 2012 og 2018. Populationen er personer der har boet i Danmark hele året mellem 20 og 59 år. , Indkomst-forskellene i Danmark er vokset, Ved måling af indkomstulighed benyttes oftest den , ækvivalerede disponible indkomst, . Her betragtes familiernes samlede indkomst, og der korrigeres for de stordriftsfordele, de større familier har ved at bo flere sammen. Stordriftsfordelene består blandt andet i, at man i større familier er flere om at dele nogle af de faste udgifter så som bolig og bil. Den disponible indkomst deles herefter ud på alle familiens medlemmer, som derved alle indgår i opgørelserne., Grænsen for at tilhøre de 10 procent af befolkningen i Danmark med lavest indkomst efter skat er vokset med lidt over 6 pct. fra 2010 til 2020 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelser. Grænsen er på 139.448 kr. i 2020, hvilket svarer til 11.600 kr. om måneden for en enlig. De 10 procent med lavere ækvivaleret disponibel indkomst består i 2020 , primært, af) studerende, personer på reducerede kontanthjælpsydelser herunder bl.a. uddannelseshjælp samt ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og personer uden indkomst (fx fordi de er forsørgede af andre eller på sabbatår). , De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har alle en ækvivaleret disponibel indkomst over 466.135 kr. i 2020. Grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst er vokset med 20 procent fra 2010 til 2020. Bemærk, at personer ikke er låst til en decilgruppe igennem de undersøgte perioder, men at personer godt kan skifte indkomstgrupper. Dette kunne fx være en studerende, som typisk starter 1. decil og bevæger sig op i indkomstfordelingen, efter personen er kommet i arbejde., Også i perioden fra 2000 til 2010 var tendensen, at indkomststigningerne var højest i toppen af indkomstfordelingen. Når indkomsterne vokser procentvist hurtigere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, så stiger indkomstuligheden. , Den stigende indkomstulighed kan også aflæses på gini-koefficienten, , som er vokset fra 24,38 til 29,72 mellem 2000 og 2020, . , Gini-koefficienten, er 0, hvis alle har samme indkomst og 100, hvis en person har hele indkomsten i samfundet., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2020-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, og , www.statistikbanken.dk/pris8, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst, og opgørelsen dækker alle personer i familier med mindst én person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., Formuen topper blandt 65-69-årige, Nettoformuen, hvilket er summen af de positive personhenførbare formuekomponenter, som indbefatter værdien af bil og bolig, bankindeståender, aktier og pensionsformuer fratrukket gæld, er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af 20’erne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og har fået et arbejde. Herefter stiger formuen nogenlunde jævnt med alderen indtil de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person. Herefter starter for mange en gradvis nedsparring af formuerne gennem pensionstilværelsen. Læs mere formueudvikling her: , Kraftig vækst i familiernes finansielle formue, ., Netto formue efter alder. 2020, Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister, Færre lever i relativ fattigdom, Antallet af personer i , relativ fattigdom, er vokset fra 2015 til 2020. Denne udvikling kan dog alene tilskrives udviklingen fra 2015 til 2017. Væksten i denne periode kan blandt andet tilskrives flere asylmodtagere i 2015 og 2016 kombineret med reduktionen af kontanthjælpsydelser for indvandrere samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. Særligt andelen af indvandrere og efterkommere, der lever i relativ fattigdom , voksede fra 2015 til 2017, (, Indvandrere i Danmark 2021, , afsnit 4.6)., Definition af relativ fattigdom, En person eller en familie betragtes som relativt fattig, såfremt de både har:,  En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året,  En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start,  Personen med højest indkomst i familien ikke er studerende,  Personen ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året fra en ikke-fattig familie., Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. , Efter at have ligget uændret de seneste par år faldt antallet af relativt fattige i Danmark med ca. 8.000 personer i 2020. Faldet i relativ fattigdom er sket til trods for den ekstraordinære udbetaling af feriepenge i forbindelse med COVID-19, som ellers hæver medianindkomsten og dermed lavindkomstgrænsen. Det er især i de yngre aldersgrupper, der er sket et fald i antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, hvilket blandt andet kan tilskrives indførelsen af det midlertidige børnetilskud, samt at flere kom i arbejde i løbet af 2020. Læs mere om udviklingen her: , 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019, Antal personer i relativ fattigdom efter alder  , www.statistikbanken.dk/IFOR51, Om indikatoren for relativ fattigdom, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikator for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af ringe økonomiske muligheder., Den danske indikator, for relativ fattigdom er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . Almindeligvis måles relativ fattigdom internationalt som antallet af personer med under enten 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. I , den danske indikator, , som er udarbejdet af Danmarks Statistik, anvendes 50 pct.-grænsen. Udeboende studerende og personer med formue betegnes ikke som relativt fattige. Dermed opererer Danmark internationalt set med en ganske snæver definition af relativ fattigdom. Indikatoren er inspireret af den fattigdomsgrænse, som blev anbefalet af , Ekspertudvalget om fattigdom, . Af hensyn til målets aktualitet måles fattigdom dog inden for en etårig periode, hvor ekspertudvalgets grænse kun talte personer som fattige, hvis de havde været under grænsen tre år i træk. I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (, se afsnit 6.1.4 i En dansk fattigdomsgrænse, ). Minimumsbudgetterne viser, hvad det koster at leve med kun få penge tilovers til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

Bag tallene