Søgeresultat

Titanic og Egon Olsen urokkelige på toppen

Titanic er med 1,43 mio. solgte billetter den bedst sælgende film i de danske biografer, siden Danmarks Statistiks biografstatistik blev oprettet i 1976. I top tre over danske film ligger tre gange Olsen Banden. En lektor i medievidenskab tvivler på, at danske biografer igen vil opleve så mange mennesker købe billet til én enkelt film., 28. maj 2013 kl. 15:00 ,  , ”, I’m the king of the world!, ” erklærer Jack Dawson (spillet af Leonardo DiCaprio) i et jubelbrøl i stævnen af Titanic. Dermed lægger han stemme til et af filmhistoriens mest berømte citater. Men dengang vidste den Oscar-vindende instruktør James Cameron nok ikke, at han med ”Årets bedste film” 1998 også ville skabe en smule dansk filmhistorie. For her godt 15 år efter Titanic for første gang sejlede på det store lærred i de mørke biografer, er filmen stadig ikke blevet overgået i antal solgte biografbilletter i Danmark. Med sine 1,43 mio. solgte billetter er fortællingen om det prestigiøse projekt Titanic, som endte med at koste 1052 mennesker livet på sin første og eneste færd over Atlanterhavet, langt foran nummer to på listen, ”Ringenes Herre: Eventyret om ringen”, som ”kun” har solgte 1,33 mio. billetter., En hæderlig film, At lige netop Titanic har indtaget positionen som den bedst sælgende film i de danske biografer siden 1976 er ikke specielt logisk. Det mener Jakob Isak Nielsen, som er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet:, ”Det er mystisk, for det er da en hæderlig film, men jeg kan virkelig ikke se, hvorfor den skulle være noget synderligt specielt som værk betragtet. Jeg tror, en af forklaringerne på dens gode salg er, at det er en type film, der har appelleret til gensyn mere end andre film har gjort. Jeg forestiller mig, der er en større del, som har set den flere gange end ved nogen af de andre topscorere på listen,” siger Jakob Isak Nielsen, som også mener, at Titanic drog fordel af at have premiere godt en måned før, filmen blev overdænget med 11 Oscar-statuetter:, ”Det kan have haft have en forstærkende effekt på en film, som allerede kørte rigtig stærkt på det tidspunkt.”, Tæppebombning med reklamer, Spektret af film på top-ti over de bedst sælgende i danske biografer spænder vidt. Fra kærlighedstragedien ”Titanic”, over fantasy i eventyrland i ”Ringenes Herre”-trilogien og ”Avatar” til danseklassikeren ”Grease” og den animerede Disney-film ”Løvernes Konge”. Der er dog alligevel en rød tråd, der gennemsyrer de nyere film på listen:, Flest solgte billetter - i alt*:, 1. Titanic (1.428.446), 2. Ringenes herre: Eventyret om ringen (1.331.649), 3. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 4. Ringenes herre: Kongen vender tilbage (1.167.642), 5. Avatar (1.158.317), 6. Ringenes herre: De to tårne (1.123.377), 7. Gøgereden (1.119.769), 8. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 9. E.T (1.018.715), 10. Løvernes konge (1.009.164), * I danske biografer siden 1976 , ”Der ligger jo en form for kontinuitet og en vis form for sikkerhed i at tæppebombe med intensive reklamekampagner. Man må på en eller anden måde kunne regne med at kunne drive et bestemt segment i biografen gang på gang, og det er især de unge seere. Det er i hvert fald de præmisser, som blockbuster-økonomien fungerer på,” siger Jakob Isak Nielsen. Han er overrasket over, hvor få fiaskoer, der er blandt stort anlagte blockbusters, og kalder det ikke-tilfældigt, at man retter skytset mod det unge segment:, ”De unge er lette at finde bestemte steder på sendefladen, så de er ikke så frygteligt dyre at nå med tv-reklamer. I denne branche er det vigtigt, at man får hevet folk ud af hjemmet, og så appellerer man naturligt nok til en målgruppe, som er nemmere at hive ud af hjemmet. Og så har man tilmed at gøre med en målgruppe, hvor det er lettere at finde attraktive samarbejdspartnere fx fastfood-kæder.”, Egon, Benny og Kjeld, De eneste tre danske film, som har formået at trække mere end en million betalende gæster i biografen, er film nummer otte, ni og ti serien om Egon Olsen, Benny Frandsen og Kjeld Jensen: Olsen Banden. Den bedst sælgende er ”Olsen Banden ser rødt” fra 1976 (nummer otte i serien), som lige nøjagtigt har rundet 1,2 millioner solgte biografbilletter, og dermed kommer ind på en samlet tredjeplads over de historisk set bedst sælgende film. Jakob Isak Nielsen undrer sig knapt så meget over disse salgstal, som han gør ved Titanic:, ”Olsen Banden er blevet en form for institution inden for dansk film. Det har noget at gøre med den sociale brug. Når man først har ritualiseret en form for brug knyttet til en bestemt filmserie, så er det muligt at holde den kørende over en årrække, som man også kan se med Min søsters børn-filmene eller Far til fire-filmene. Det er utroligt, de kan blive ved med at genopfinde de film og hive 400.000 eller deromkring i biografen gang på gang,” siger Jakob Isak Nielsen, som ser en kobling til nummer to, fire og seks på listen over de bedst sælgende film i danske biografer siden 1976, nemlig Tolkiens trilogi om Bilbo Sækker, Gandalf og alle de andre i Middle Earth:, ”De sociale brugsmønstre spiller en rolle, og det tror jeg også, der har gjort i forbindelse med Ringenes Herre. Man har ritualiseret det til at være en form for juleaktivitet, som får premiere relativt kort før jul, så man midt i gavetravlheden kan få indlejret en form for juleritual.”, Alle kandiderer, Selvom Egon, Benny og Kjeld indtager første-, anden-, tredje- og sågar sjettepladsen over de bedst sælgende danske film, så er det – ligesom når man ser på det overordnede billede – en broget skare, der har indtaget top-ti:, Flest solgte billetter - danske film*:, 1. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 2. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 3. Olsen Banden går i krig (1.005.759), 4. Op på fars hat (953.743), 5. Åndernes hus (940.700), 6. Olsen Banden overgiver sig aldrig (934.878), 7. Midt om natten (922.923), 8. Familien Gyldenkål sprænger banken (905.332), 9. Far til fire i byen (Julebal i nisseland) (877.809), 10. Krummerne (859.383), * I danske biografer siden 1976 , ”Filmene er jo simpelthen så forskellige. Olsen Banden-filmene er det man på engelsk vil man kalde en caper-film – altså en humoristisk anlagt kup-film. Så er der Midt om natten, som godt nok også er en Erik Balling-film, men den kunne nok ikke være meget mere forskellig. En film, der handler om social indignation og er relativt venstreorienteret i sine politiske standpunkter. Og så er der andre typer film: Op på fars hat er også en af de bedst sælgende og Åndernes hus med Bille August som instruktør. Det lader til, at alle mulige, forskellige genrer kan kandidere til den mest sete film i danske biografer,” siger Jakob Isak Nielsen., Én fællesnævner for listen over danske film er dog, at ingen i top-ti er fra dette årtusinde. Faktisk skal øjnene glide helt ned til 12. pladsen for at finde en dansk film, der er produceret efter årtusindskiftet, nemlig Klovn – the movie, som hidtil har trukket 839.000 personer i biografen. Og spørgsmålet er, om man igen kan lave en film, der trækker 1,2 mio. publikummer ind i biografmørket, som Egon Olsen gjorde så ”skidegodt” i 1976:, ”På en eller anden måde, så tror jeg ikke, det kan lade sig gøre, men man skal aldrig sige aldrig. Der er en tiltagende nichetankegang, og der er færre og færre tv-produktioner og måske principielt også film, der kan samle folk på tværs. Jeg tror simpelthen markedet og vores medieforbrug er blevet fór differentieret til, at vi kan mødes i samlet flok i den udstrækning, som man gjorde fx i 70’erne. Der er nok mange ting, der skal gå op i en højere enhed, men jeg tror det faktisk ikke,” lyder buddet fra Jakob Isak Nielsen., Du kan finde flere tal om biografer og film ved at klikke på , dette link.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-05-28-titanic-og-egon-olsen-urokkelige-paa-toppen

Bag tallene

Større tiltro til institutioner end tal

Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfunds­udviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonational­produktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-01-11-borgerundersoegelse

Bag tallene

Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 ,  , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr.,  mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

Bag tallene

Nyt om grunddata - 1. kvartal 2026

Her finder du en kvartalsvis opsamling over de seneste dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Datavindue stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 1. kvartal 2026 omfatter nye registre udgivet i perioden 1. januar til 31. marts., 30. marts 2026 kl. 10:00 , Af , Danmarks Datavindue, MGR Beta i grunddata, 29. januar 2026 kl. 8:30 Af Birgitte Hollegaard, Rigsarkivet har videregivet Multigenerationsregisteret til Danmarks Statistik, og det findes nu i en version med navnet MGR-beta som grunddataregister og kan bestilles i Danmarks Datavindue. , Multigenerationsregisteret (MGR-beta) er en ny forskningsinfrastruktur, der udvider familierelationerne i CPR-registret tilbage i tiden. Formålet er at skabe nye muligheder for at kombinere data på tværs af generationer i eksisterende registre. , Registret er etableret i et samarbejde mellem Rigsarkivet, Datalogisk Institut på KU og Center for Registerforskning på AU. Projektet pågår stadig, så der vil komme nye versioner med flere familierelationer. , Oplysningerne er skabt ved at kombinere data fra CPR med oplysninger fra 22.000 håndskrevne kirkebøger, der dækker alle fødsler i Danmark tilbage til 1920. Oplysningerne i kirkebøgerne er transskriberet ved hjælp af avancerede AI-metoder og derefter koblet med tilsvarende data i CPR-registret. Dette har beriget CPR’s oplysninger med historiske forældredata fra kirkebøgerne. , MGR-beta indeholder grundlæggende oplysninger om alle personer registreret i CPR pr. 1. maj 2024. Registeret er desuden beriget med oplysninger om forældre for cirka 1 million personer, der er født mellem 1920 og 1959, og som mangler forældreoplysninger i CPR., Oplysningerne er peer reviewed og har en høj pålidelighed., Bemærk at MGR-Beta er et større og mere komplet multigenerationsregister end MGR-lite, som kræver en særlig tilladelse fra Rigsarkivet, som søges igennem , Danmarks Datavindue, . , MGR-lite indeholder familierelationer for alle danskere, som har været i live på noget tidspunkt mellem 1968 og 2013. MGR-beta er en del af grunddata og kræver ikke særlig tilladelse., Læs mere om , Multigenerationsregistret, . Se yderlige , dokumentation, .,  , Nyt grunddataregister om relation mellem offer og gerningsperson, 29. januar 2026 kl. 12:00 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn KROG., Via et udtræk fra Det Centrale Kriminalregister danner Rigspolitiet på baggrund af udvalgte gerningskoder et datasæt af relation mellem offer og gerningsperson i afgjorte sager med fældende dom. Registret indeholder både hoved- og biforhold. En række i datasættet udtrykker relationen mellem offer og gerningsperson for én kriminel handling. Er der begået flere kriminelle handlinger, kommer det til udtryk ved flere rækker, også selvom der er tale om den samme kriminelle handling der begås flere gange. , Oplysninger om familieforhold og delt adresse hentes fra Danmarks Statistiks adresseoplysninger, befolkningsregister samt pårørenderegisteret. Dette muliggør tællinger, hvor populationen i registeret over relation mellem offer og gerningsperson sammenholdes med den samlede befolkning., Registeret hænger sammen med de andre kriminalitetsregistre.,  , Nye grunddataregistre - VNDS (vandringer ind/ud) omlægges, 19. februar 2026 kl. 11:00 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har omlagt grunddataregisteret VNDS, så det nu er erstattet med tre nye registre i DDV: VNDS_hist, VNDS_ind og VNDS_ud., Det nuværende register VNDS (vandringer ind/ud) lukkes og vil blive erstattet af VNDS_ind (indvandringer i Danmark fra 2005 og frem) og VNDS_ud (udvandringer fra Danmark fra 2005 og frem). Vandringer fra perioden 1973-2004 vil ligge i VNDS_hist (historiske vandringer), som ikke opdateres fremover. Omlægningen er lavet for fortsat at højne kvaliteten af vores registerdata, idet data om ind- og udvandringer henover årene stammer fra forskellige kilder, hvilket har resulteret i en del dubletter. Det problem vil blive mindsket nu hvor de tidligste data er blevet ”frosset” i et historisk register.,  , Lifelines - Nyt grunddataregister – Lifelines, 9. marts 2026 kl. 12:30 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt register i DDV: Lifelines., Lifelines er et let anvendeligt forløbsregister, hvor man kan følge livsbegivenheder som ind-/udvandring og død for alle personer, som har haft bopæl i Danmark i årene 1986-2020. Formålet med registeret er at gøre det nemt at vælge individer på baggrund af deres livslinjer, det vil sige ved dannelse af kohorter og ved udvælgelse personer på baggrund af periode, alder, observationslængde og lignende., For personer med flere hændelsesforløb, som for eksempel ud- og indvandring, vil der være en separat linje for hver hændelse., Registeret indeholder oplysninger fra før 1986 (idet der indgår personer født før 1986), men disse oplysninger er pga. datagrundlaget for de tidlige år ikke fyldestgørende for befolkningen.,  , HANDIC_KORT - Nyt grunddataregister om personer med handicapparkerings- eller ledsagerkort, 9. marts 2026 kl. 14:00 Af Amanda Grønbjerg Vrå, Danmarks Datavindue har tilføjet et grunddataregister i DDV ved navn HANDIC_KORT, Registeret HANDIC_KORT indeholder oplysninger om personer, der har fået tilkendt enten et handicapparkeringskort eller et ledsagerkort. Registeret er et forløbsregister, som går tilbage til 2015, og giver mulighed for at følge en persons kortforløb over tid. Det vil blive opdateret årligt med et nyt dataår. , Grunddataregisteret er dannet på baggrund af data fra Danske Handicaporganisationer, som varetager opgaven med at udstede handicapparkerings- og ledsagerkort. , Udgivelsen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, VIVE og Danmarks Datavindue. ,  , Nyt historisk personindkomstregister fra Rigsarkivet kan nu bestilles via DDV, 16. marts 2026 kl. 10:00 Af Danmarks Datavindue, Data fra Rigsarkivet om personindkomster i perioden 1970-1980 kan nu bestilles til projekter under Danmarks Statistiks mikrodataordninger via DDV App., Det er nu muligt at bestille data om historisk personindkomst fra Rigsarkivet. , Historisk personindkomstregisteret indeholder oplysninger om A-indkomst, B-indkomst, aktieindkomst, renter, formue, samt overskud af virksomhed og fast ejendom i perioden 1970-1980. Der findes bl.a. indkomstvariablene BRUTTO og PERINDKALT, så datasættet kan anvendes sammen med Danmarks Statistiks personindkomstregister. , Datagrundlaget er Kildeskattedirektoratet (senere Statsskattedirektoratets) SLUT-ligningssystem, og populationen er alle der er registreret i Skattevæsenets slut-system det pågældende år. Der er tale om i alt 46 mio. registreringer fordelt på 11 skatteår., Læs mere om det , historiske personindkomstregister, . ,  , Nyt grunddataregister EJER_VIRKSOMHED kan nu bestilles i Danmarks Datavindue, 30. marts 2026 kl. 11:00 Af Malthe Frøkjær-Rubbås, Registeret EJER_VIRKSOMHED indeholder oplysninger om ejerskaber af virksomheder i perioden 2014-2024., I registeret vil man bl.a. kunne få oplyst andelen af ejerskabet for hvert medlem af ejerkredsen, de forskellige ejeres roller samt perioderne for hvert ejerskab., EJER_VIRKSOMHED kan bruges som supplement til PERSBEST, der indeholder oplysninger om personers relation til en virksomhed som bestyrelsesmedlem eller direktør. I de tilfælde, hvor en person både er bestyrelsesmedlem og ejer i/af en virksomhed, finder man oplysningerne for hver relation separat i hvert register., EJER_VIRKSOMHED er et statusregister og vil blive opdateret årligt.,  , Arbejdskraftundersøgelsen findes nu som grunddataregister under navnet AKU og kan bestilles i DDV App, 30. marts 2026 kl. 14:00 Af Danmarks Datavindue, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn AKU, som indeholder data fra Arbejdskraftundersøgelsen., AKU-registeret indeholder data fra arbejdskraftsundersøgelsen i årene 2021-2025. Denne undersøgelse er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. , Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken, fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Ud over de gennemgående spørgsmål suppleres spørgeskemaet jævnligt med tillægsundersøgelser om en række emner, som fx handicappede på arbejdsmarkedet, arbejde og familieliv eller overgang til pension., Undersøgelsen er især velegnet, når man ønsker:, • at foretage internationale sammenligninger , • viden om ledige, der ikke er berettigede til ydelser, • viden om ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige), • viden om arbejdstid., Data opgøres kvartalsvis, og der akkumuleres ikke. Dvs. at hvis man ønsker at få data for hele året, skal man bestille alle 4 kvartaler. , Læs mere om , statistik dokumentatio, nen, ., Læs mere om , metodepapiret, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/nyt-om-grunddata-1-kvartal-2026

Hver femte arbejder sort!

Forskere i Rockwool Fonden har i 25 år samarbejdet med Danmarks Statistik om at afdække arbejde uden moms, skat og regning. Metoderne udvikles hele tiden, og det lykkes faktisk at få danskere til at fortælle om omfanget af sort arbejde., 16. april 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Rockwool Fonden er i offentligheden måske mest kendt for sine undersøgelser af, hvor mange danskere der arbejder sort. Forskere har fulgt udviklingen helt siden 1980’erne, og hver eneste opgørelse tænder debat blandt politikere og i befolkningen. For eksempel om skattekontrollen skal øges og straffen for snyd hæves?, I de sidste 25 år har Rockwool Fonden samarbejdet med Danmarks Statistik om de interviewundersøgelser, der ligger til grund for tallene. Det lykkes at få et betydeligt antal danskere til at fortælle om gerninger, som sådan set er strafbare for dem. Over 20 % svarer ja til, at de arbejder sort., Forsker Kristian Stamp Hedeager fra Rockwool Fonden siger, at der sikkert er personer, som lyver og svarer nej på spørgsmålet. Men han synes, at det er relativt mange, der har lyst til at svare, og som bekræfter, at de udfører sort arbejde., - Det hænger givetvis sammen med, at henvendelsen kommer fra Danmarks Statistik, som har en høj troværdighed. De interviewede har tillid til, at deres svar behandles anonymt og ikke deles med skattemyndighederne eller andre. De føler sig sikre på, at data behandles fortroligt og forsvarligt, siger Kristian Stamp Hedeager., Opdatering er på vej, Danmarks Statistik har netop aflevereret resultaterne af en ny interviewrunde med knap 5.000 personer. Nu skal Rockwool Fonden analysere tallene, og til sommer udsendes der en frisk opgørelse af sort arbejde., Deltagerne får først et informationsbrev om undersøgelsen, hvor der står at de snart ringes op. Hvis interviewerne ikke kan træffe personerne, eller der ikke kan findes et telefonnummer, så får deltagerne tilsendt link til, at de kan besvare via internettet., Kristian Stamp Hedeager tror, at telefoninterviewet er afgørende for kvaliteten. Her opbygges der et tillidsforhold mellem intervieweren og personen. Her er er der mulighed for, at spørgsmål kan uddybes., - Det gør måske, at deltagerne tager undersøgelsen mere seriøst, mener Kristian Stamp Hedeager., OK med elektronisk brev, Rockwool Fonden og Danmarks Statistik udvikler i fællesskab løbende metoderne. For eksempel er det nu testet, om det er bedre at sende et fysisk brev end et elektronisk. Der er ingen forskel på deltagelsesprocenten, viser det sig, og så er der penge at spare på frimærker., Kristian Stamp Hedeager siger, at det for Rockwool Fonden er vigtigt, at Danmarks Statistik råder over en lang række andre registre. Det sikrer først og fremmest, at det er et repræsentativt udsnit af befolkningen, som deltager., - Men det gør også, at vi kan koble med andre oplysninger. For eksempel har vi undersøgt en myte om, at sort arbejde navnlig er et jysk fænomen. Men nu har vi kunnet påvise, at der i stedet er forskel på by og land. Sort arbejde er mere udbredt i landområder, også på Sjælland, fortæller Kristian Stamp Hedeager.,  , Fakta #1, Stigning i sort arbejde, Fra 2016 til 2017 skete der en stigning i sort arbejde, når det måles i forhold til bruttonationalproduktet. En større andel af den samlede økonomi i Danmark er altså blevet sort., Men faktisk er der færre personer, som arbejder uden moms, skat og regning., Til gengæld tager de, der arbejder sort, flere timer uden at inddrage skattevæsenet., Unge, mænd, faglærte og ufaglærte arbejder mest sort., Halvdelen af det sorte arbejde er for venner og bekendte, en fjerdedel for familien og resten for andre.,  , Kilde: Nyt fra Rockwool Fonden, december 2018 om den seneste undersøgelse af sort arbejde., Læs rapporten "Sort arbejde, gør det selv arbejde og deleøkonomi, ", Højt sikkerhedsniveau, Metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel varetager Danmarks Statistiks kontakt med Rockwool Fonden. Hun siger, at det er en udfordring at få personer til at give oplysninger om følsomme emner som sort arbejde. Men trin for trin er der opbygget bedre metoder., - Vi spørger ikke folk, om de har lyst til at deltage i en undersøgelse af sort arbejde. Vi præsenterer det som en undersøgelse af arbejdstid. Det er ikke for at snyde, for vi spørger til både hvid og sort arbejdstid. Desuden læner undersøgelsen sig op af de generelle arbejdskraftundersøgelser, som vi også foretager, fortæller Monika Klingsbjerg-Besrechel., Hun fortæller, at sikkerheden omkring undersøgelsen er høj. Efter interviewet sker der en hurtig anonymisering af svarene., - Vi har også en overvågning af vores systemer, der ligner, hvad der foregår på hospitalerne med journaler. Det bliver logget, hvem der er inde at kigge. Når vi afleverer til Rockwool Fonden, kan de heller ikke se, hvad en bestemt navngivet person har svaret, garanterer Monika Klingsbjerg-Besrechel., Næste undersøgelse, Rockwool Fonden og Danmarks Statistik ændrer helst ikke i de enkelte spørgsmål. Det vil nemlig forhindre, at der kan ses på udviklingen i sort arbejde over tid., - Vi bliver udfordret af forskerne fra Rockwool Fonden. Hele tiden ser vi på, om der er noget, vi kan gøre bedre. Det er fantastisk at samarbejde med personer, der har den samme respekt for kvaliteten af data, siger Monika Klingsbjerg-Besrechel., Rockwool Fonden har allerede bestilt den næste interview-undersøgelse af sort arbejde. Den bliver stor med 50.000 personer. Det skyldes, at forskerne gerne vil se endnu dybere i regionale forskelle. Så er det nødvendigt totalt at have mange med, hvis tallene skal være sikre for også små områder.,  , Fakta #2 , Rockwool Fonden - en velisoleret fond, Rockwool Fonden fylder 40 år i år. Den blev skabt i 1981 af Kähler-familien. De har opbygget Rockwool-koncernen, som fremstiller isoleringsmateriale. Familien overdrog cirka 1/4 af aktierne i firmaet til fonden., Fonden fik i 2019 udbytter fra aktierne og andre indtægter på samlet 217 millioner kr. Der blev brugt 111 millioner på fondens formål, som er to: Dels forskning og dels udvikling af løsninger, der kan hjælpe udsatte børn og unge., Rockwool Fonden har cirka 75 ansatte og besidder aktier og anden formue på samlet knap 7,8 milliarder kr., Kilde: Rockwool Fonden, , www.rockwoolfonden.dk, Kristian Stamp Hedeager, Forsker, Rockwool Fonden, Tlf. 61 65 01 83, khb, @rff.dk, Foto: Rockwool Fonden, Monika Klingsbjerg-Besrechel,  , Metodekonsulent, DST Survey, Danmarks Statistik , Tlf.: 27 14 71 82 , mom, @dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-04-16-hver-femte-arbejder-sort

Eksempler på undersøgelser

Nedenfor kan du se eksempler på forskellige interview- og spørgeskemaundersøgelser. Eksemplerne er et bredt udpluk af, hvad Survey hjælper private og offentlige kunder med, både hvad angår formål, type af undersøgelse og udtræk af stikprøver. Mulighederne er dog mange flere, så , kontakt vores konsulenter, hvis du har brug for rådgivning om et konkret projekt. , Web- og telefonundersøgelse, Brugertilfredshed - Folkeskoler og SFO, Danmarks Statistik gennemfører en national brugertilfredsheds-undersøgelse blandt forældre til elever i alle landets folkeskoler, specialskoler samt SFO/fritidshjem for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Undersøgelsen skal være et redskab for politikere, ledere og medarbejdere i kommunerne til at inddrage brugernes vurderinger i tilrettelæggelsen af den offentlige service på skoleområdet. , Næsten 300.000 forældre, udtrukket via Institutionsregistret og CPR, får i et elektronisk spørgeskema 20 spørgsmål om deres tilfredshed med lærernes arbejde i forhold til læring og trivsel samt med skolernes ledelse. Derudover indgår 7 spørgsmål om tilfredshed med SFO’en, som kun bliver stillet til forældre med børn i indskolingen. For at tilpasse undersøgelsen til den lokale kontekst kan hver enkelt kommune tilføje op til fem spørgsmål, som kun bliver stillet til forældrene i den pågældende kommune., Efter undersøgelsen udarbejder Danmarks Statistik en rapport med landsresultater samt individuelle kommunespecifikke rapporter til ministeriet.,  , Test på danske uddannelsesinstitutioner og dataindsamling, PISA, En af de største survey-opgaver Danmarks Statistik er involveret i er PISA-undersøgelsen, som gennemføres hvert 3. år. Danmarks Statistik opgave er at indsamle data fra de enkelte tests ude på uddannelsesinstitutionerne og udarbejde det datagrundlag, der giver et samlet - og internationalt sammenligneligt - billede af de unges færdigheder. Formålet med PISA er at måle, hvor godt unge mennesker i forskellige lande er klædt på til det uddannelses- og arbejdsliv, der venter dem. De 15-16 årige bliver testet i praktiske færdigheder indenfor læsning, matematik og naturfag., PISA-undersøgelsen er iværksat af Børne- og Undervisningsministeriet og gennemføres - med stor hjælp fra uddannelsesinstitutionerne i Danmark - af en forskergruppe bestående af Danmarks Statistik og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med VIA University College, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og CBS - Copenhagen Business School., Du kan læse mere om PISA-undersøgelsen her,  , Webundersøgelse med telefonopfølgning, Danskernes Rygevaner, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse monitorerer årligt danskernes rygevaner gennem en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er i 2019 gennemført af DST Survey. , I undersøgelsen har vi spurgt et repræsentativt udsnit af danskere i aldersgruppen 15 til 79 år om deres forbrug af cigaretter og andre tobaksprodukter. Vi har tilstræbt at undersøgelsens design er selvvægtende. Det vil sige, at der er udtrukket flere personer i særlige grupper, hvor der var forventet lavere deltagelse end de øvrige grupper. Dataindsamlingen er foregået via webbaseret spørgeskema med telefonopfølgning. 25.051 personer blev inviteret til at deltage, og 48 procent svarede. , ’Danskernes Rygevaner’ blev gennemført i sammenhæng med undersøgelsen ’Holdninger til Forebyggelse af Rygning’, som blev gennemført alene af Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Hjerteforeningen. , Læs mere om undersøgelsen og resultaterne,  , Web- og telefonundersøgelse, Mozart med mor, Survey har interviewet over 2.000 tvillinger og fundet en række registerdata om dem til et forskningsprojekt på Københavns Universitet. Projektet skal vise, hvad arv og miljø betyder for vores interesse for kulturelle aktiviteter som for eksempel klassisk musik. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan kulturel deltagelse kan være med til at forme ulighed. , Survey har udspurgt tvillinger om, hvor tit de går i teatret, hvad de læser osv. Desuden er der i Surveys registre hentet data om de samme tvillinger og deres familier, blandt andet om deres karakterer i skolen, uddannelse og forældrenes indkomst.,  , Du kan læse mere om forskningsprojektet her, Besøgsinterview med spørgsmål og øvelser, Hvordan er det at blive ældre i Danmark?, Siden 2004 har Survey i samarbejde med Syddansk Universitet gennemført en undersøgelse af de sociale, økonomiske og sundhedsmæssige livsvilkår for personer på 50 år eller derover. Undersøgelsen er en del af det store tværeuropæiske sociale forskningsprojekt SHARE, som skal bidrage til arbejdet med at øge livskvaliteten for borgere i Europa. , Undersøgelsen er et forløbsstudie, hvor et repræsentativt og tilfældigt udtrukket panel på ca. 5000 danskere fra generation 50+ hvert andet år bliver spurgt om at deltage i et besøgsinterview på ca. 1½ time. Her får de en række spørgsmål om familie og venner, om helbred og om socioøkonomiske forhold. Derudover gennemfører de en række kognitive og fysiske øvelser. Resultaterne af undersøgelsen er tilgængelige i anonymiseret form til videnskabelige formål for forskere i Danmark og resten af Verden., Du kan læse mere om SHARE undersøgelsen her,  , Webundersøgelse, Tryghed og trivsel i almene boligområde, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet en større evaluering for Landsbyggefonden, som belyser hvordan de boligsociale indsatser har haft en effekt for beboernes tryghed og trivsel i de almene boligbyggerier i Danmark. Danmarks Statistik har stået for indsamlingen af interviewdata. , Evalueringen er sket i 66 almene boligområder over hele landet. I alt er ca. 400 beboere i hvert boligområde udvalgt repræsentativt fra CPR-registret og stikprøven matcher derfor den faktiske beboersammensætning i hvert boligområde på køn, alder, etnicitet, uddannelse og indkomst. De udvalgte i stikprøven blev inviteret til at svare på et spørgeskema, som Danmarks Statisk havde designet i samarbejde med VIVE. Svarene blev herefter koblet med registerdata fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre, indkomstregistre og beskæftigelsesregistre, for at belyse hvem der svarer., Du kan læse mere om projektet og undersøgelsen her, Web- og telefonundersøgelse blandt husstande, Danskernes levevilkår, Danmarks Statistik gennemfører hvert år en undersøgelse af levevilkår i befolkningen. Undersøgelsen belyser familiernes leveforhold herunder bolig, arbejde, økonomi og helbred – alle såkaldte velfærdsindikatorer. Formålet er at producere en sammenlignelig statistik om levevilkår i Europa. Undersøgelsen bidrager til at måle omfanget af fattigdom og social udstødte og den gennemføres i alle EU lande men også i enkelte lande uden for., Undersøgelsen er en husstandsundersøgelse med en samlet stikprøve på 11.050 husstande og i hver husstand spørges én person over 16 år. Undersøgelsen foregår ved hjælp af telefoninterviews og et komplekst webspørgeskema med op til 150 spørgsmål og filtre alt afhængigt af personsammensætningen i den enkelte husstand. Danmarks Statistik inviterer husstande, der har deltaget i undersøgelsen, til at deltage i op til 4 år i træk. Derudover udtrækker vi hvert år en andel af helt nye husstande til at deltage i undersøgelsen., Du kan læse mere om undersøgelsen og se resultater her,  , Webundersøgelse, Danskernes flyttemotiver samt bolig- og bosætningspræferencer, Til forskningsprojektet ”Danmark i Balance – regional dynamik og ulighed” undersøger Danmarks Statistik for Institut for Byggeri, Bolig og Miljø – Aalborg Universitet, hvordan danskerne vil bo og hvorfor vi flytter. , Danmarks Statistik har via CPR registret udtrukket stikprøver for 10 forskellige grupper af personer, valgt ud fra livsfaser og om man for nyligt er flyttet fra land til by, fra by til land eller har boet det samme sted gennem mange år. Undersøgelsen stiller en række enslydende spørgsmål til alle respondenter fx om man flytter pga. arbejde eller uddannelse, men også specifikke spørgsmål til udvalgte grupper i udvalgte geografiske områder. ,  , Besøgsinterview med spørgsmål og test, Kompetencer i Danmark, Survey gennemfører i samarbejde med Vive den danske del af en stor, international OECD undersøgelse af voksnes kompetencer i over 30 lande – Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC). Undersøgelsen skal give et bedre billede af, hvordan forskellige befolkningsgrupper i Danmark klarer sig i forhold til at læse, regne og løse forskellige opgaver. , Undersøgelsen foregår via besøgsinterview på ca. 2 timer. Først stiller intervieweren baggrundsspørgsmål om uddannelse, familiebaggrund, hverdag og arbejde og efterfølgende får deltageren en række opgaver inden for emnerne læsning, matematik og problemløsning. Ca. 14.000 danskere får invitation til at deltage og vores interviewere gennemfører 8000 interviews med et særligt fokus på at sikre svar fra indvandrere, ældre over 65 år og de der deltog i PISA-undersøgelsen for 10 år siden. , Du kan læse mere om undersøgelsen her,  , Web- og telefonundersøgelse, Danskernes digitale vaner, Danmarks Statistik gennemfører årligt i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen en surveyundersøgelse , der danner grundlag for statistikken ”It-anvendelse i befolkningen”. I undersøgelsen får et repræsentativ udsnit på 13.000 danskere i alderen 15-89 år en række mere generelle spørgsmål om deres digitale vaner samt spørgsmål om følelsen af sikkerhed og tryghed ved brugen af IT. Undersøgelsen foregår ved en kombination af web- og telefoninterviews. Invitationsbrevene tilpasses målgruppens forskellige aldersgrupper. , Undersøgelsen er baseret på et fælles EU-spørgeskema, men dækker yderligere en række nationale spørgsmål om digital selvbetjening, velfærdsteknologi, informationssikkerhed og deleøkonomi., Du kan læse mere om undersøgelsen her,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/eksempel-paa-undersoegelse

Vilkår for aftaler

 , Du kan finde en printvenlig udgave her:, Vilkår for aftaler 01-2025,  , 1. Indgåelse af aftale og opfyldelse af kontrakten, Disse Vilkår for Aftaler gælder for alle aftaler indgået mellem kunden og Danmarks Statistik og udgør retsforholdet mellem parterne under aftalen og, i forhold til visse bestemmelser, også efter aftalen er ophørt., Danmarks Statistik udfører opgaver i overensstemmelse med de vilkår, som er nævnt i den underskrevne kontrakt eller i form af anden skriftlig aftale. Hvis ikke andet fremgår af kontrakten eller aftalen, udføres opgaven i overensstemmelse med Vilkår for Aftaler., 2. Ikrafttrædelse, En aftale træder i kraft, når der foreligger en skriftlig accept af tilbuddet eller kontrakt fra kundens side., 3. Vilkår som gælder for Danmarks Stati­stik, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udføre opgaven kvalificeret, og fejlfrit, samt at levere til tiden., Hvis Danmarks Statistik yder rådgivning i forbindelse med den leverede serviceopgave ud over det, der er aftalt i kontrakten, udarbejder vi en tillægsaftale mellem Danmarks Statistik og kunden, hvori aftale om betaling indgår., Fejl forårsaget af Danmarks Statistik som knytter sig direkte til udførelsen af opgaven, og som kunden giver Danmarks Statistik besked om indenfor 30 dage, vil blive rettet af Danmarks Statistik uden omkostninger for kunden., Danmarks Statistik påtager sig herudover intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan knyttes til den måde, kunden gør brug af Danmarks Statistiks leverancer. Dette forhold gælder, uanset om skaden eller tabet er opstået på grund af fejlbehæftet information i statistikken eller af andre forhold, der direkte eller indirekte relaterer sig til statistikken, samt en eventuel forsinket levering af opgaven., Danmarks Statistik forbeholder sig desuden ret til at kommentere det leverede materiale, hvis kunden benytter materialet på en måde, som Danmarks Statistik vurderer, kan give anledning til misforståelser, forkerte konklusioner og lignende., 4. Vilkår som gælder for kunden, Kunden må ikke videregive det leverede materiale til tredjepart. Kundens videregivelse, udlån, udlejning eller salg af uforarbejdet data til tredjepart må kun ske ved særskilt aftale mellem Danmarks Statistik og kunden. Danmarks Statistik er berettiget til at søge om erstatning fra kunden, og eventuelt fra tredjepart ved brud på ovenstående. , Kunden må kun videregive produkter fra Danmarks Statistik til tredjepart, efter at der er foretaget en væsentlig videreforarbejdning af det leverede materiale., Offentliggørelse af uforarbejdet data fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må kun ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik., Kundens begrænsninger for videregivelse eller offentliggørelse af enten forarbejdet eller uforarbejdet materiale har ingen forældelsesfrist. , Ved ændringer i aftalens indhold og omfang, herunder i tilfælde af ændringer i forbindelse med videregivelse af oplysninger til tredjemand, skal disse aftales skriftligt mellem Danmarks Statistik og kunden., Hvis opgavens færdiggørelse er afhængig af kundens eller en anden leverandørs levering af data, informationer eller andet materiale, og er der aftalt en frist for levering heraf, vil en leveringsforsinkelse uden videre medføre en udsættelse af den frist eller dato, der er aftalt for Danmarks Statistiks levering. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at fastsætte en ny færdiggørelsesdato, hvis forsinkelsen er væsentlig. Kunden vil i givet fald blive informeret om dette. , Kunden må ikke anvende underleverandører eller overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til andre, med mindre Danmarks Statistik har givet skriftligt samtykke., Ved anvendelse af det leverede materiale skal Danmarks Statistik nævnes som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. , Kunden må kun anvende Danmarks Statistiks logo efter forudgående aftale., Ved køb af ydelser fra Survey er der ingen aftalemæssige begrænsninger, hvad angår kundens videregivelse af indsamlet surveydata til tredjepart eller offentliggørelse, medmindre dette er eksplicit beskrevet i Surveys kontrakt med kunden. Kunden skal være opmærksom på at overholde gældende lovgivning – herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen – ved videregivelse og offentliggørelse af surveydata., 5. Immaterielle rettigheder, Danmarks Statistik har ejendomsretten og ophavsretten til det leverede produkt. Danmarks Statistik overdrager brugsretten til kunden mod de nærværende beskrevne vilkår. Brugsretten overgår først til kunden, når den aftalte købesum er betalt., Ved køb af ydelser fra Survey overdrages ejendomsretten og ophavsretten af indsamlet surveydata til kunden ved levering af opgaven, medmindre andet er eksplicit beskrevet i kundens kontrakt med Survey., 6. Fortrolighedshensyn, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer personoplysninger og forbeholder sig ret til at pseudomisere og diskretionere data i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Oplysninger om de metoder, der diskretioneres og pseudomiseres efter, kan indhentes hos Danmarks Statistik. , 7. Opbevaring af kundeoplysninger, Danmarks Statistik respekterer og beskytter sine kunders personoplysninger i henhold til Databeskyttelsesforordningen. Uddybende oplysninger om Danmarks Statistiks privatlivs- og cookiepolitik kan indhentes på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 8. Betalingsbetingelser, Betaling er netto 30 dage efter modtagelse af fakturaen. Danmarks Statistik fremsender fakturaen til kunden senest 5 hverdage efter opgaven er leveret. Rykkerbreve udsendes ved manglende betaling, og hvis betaling stadig ikke er modtaget, kan fordringen derefter overgives til Skat til inddrivelse. Danmarks Statistik er herudover berettiget til at opkræve et rykkergebyr pr. påkrav/rykker og morarenter i henhold til gebyrloven, som pt. udgør 250 kr., 9. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale., Ved køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form, yder Danmarks Statistik 14 dages fortrydelsesret., Kunden har ret til at påberåbe sig fejl og mangler op til 30 dage efter opgavelevering. Danmarks Statistiks medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven, skal informeres skriftligt om fejlen., Ved deltagelse i kurser eller seminarer afholdt af Danmarks Statistik skal aflysning, fra deltagerens side, ske senest 24 timer før kursets start ellers forbeholder Danmarks Statistik sig retten til at opkræve kursets fulde pris., 10. Ændringer i aftalen og opsigelse af kontrakten, Eventuelle ændringer i aftalen skal ske skriftligt. Er aftalen nedskrevet i en kontrakt, skal ændringerne vedlægges som tillæg til kontrakten., Modparten har ret til at ophæve kontrakten i de tilfælde, hvor kunden eller Danmarks Statistik ikke har overholdt eller har forsømt sine forpligtelser, som fremsat i kontrakten, og efter skriftlig anmodning fra den anden part, ikke har rettet denne forsømmelse inden 30 dage., Kontrakten kan ophæves med øjeblikkelig virkning i de tilfælde, hvor der er tale om en forsømmelse eller et aftalebrud, der skader opgaven som helhed., Danmarks Statistik har ret til fuld økonomisk dækning for de delopgaver, som allerede er udført inden for rammerne af aftalen, hvis kunden opsiger aftalen., 11. Force majeure, Danmarks Statistik kan påberåbe sig force majeure og dermed fritagelse fra kontrakten i tilfælde af upåregnelige og ekstraordinære begivenheder, som er uden for Danmarks Statistiks kontrol, som ikke kan forudses, forhindres eller overkommes og som umuliggør Danmarks Statistiks forpligtelser., I de tilfælde hvor den ekstraordinære begivenhed ses som en midlertidig hindring, vil der alene være tale om en suspension af Danmarks Statistiks forpligtelser over for aftalegrundlaget og kunden., 12. Lovvalg og værneting, Samhandel med Danmarks Statistik er undergivet dansk ret. Hvis tvister ikke kan løses gennem forhandlinger mellem parterne, afgøres de ved Sø- og Handelsretten i København som første instans.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/generelle-aftalevilkaar

Forretningsbetingelser

1. Generelt om forretningsbetingelser, Danmarks Statistiks forretningsbetingelser beskriver de vilkår, der gives i forbindelse med forhandling dvs., inden indgåelse af aftale eller samarbejde med kunden. En række øvrige generelle forretningsvilkår er også præciseret., Efter indgået aftale mellem Danmarks Statistik og kunden, træder , Vilkår for Aftaler, i kraft., 2. Tavshedspligt og aktindsigt, Af hensyn til offentlige og private interesser er Danmarks Statistik underlagt tavshedspligt. Alle henvendelser, køb og samarbejde mellem kunden og Danmarks Statistik behandles med fuld diskretion med mindre andet aftales mellem kunden og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er, hvad angår aktindsigt, som statslig myndighed omfattet af Offentlighedsloven - med de undtagelser der gælder for Danmarks Statistiks virksomhed.   , 3. Uafhængighed og objektivitet, Uafhængighed og objektivitet er en grundsten i Danmarks Statistiks lovgrundlag og forretningsetik. Konsulentarbejde i form af rapportskrivning og rådgivning på baggrund af fx datakørsler ydes som hovedregel ikke. , Der gælder specielle forhold og procedurer i forbindelse med fortolkning og kildeangivelser af beregningsopgaver med ADAMmodellen. , Anvendelse af Danmarks Statistiks logo må alene ske efter forudgående aftale.  , 4. Svartider på henvendelser, Kundehenvendelser besvares som udgangspunkt inden for to arbejdsdage.   , 5. Varighed for tilbud, Med mindre andet er aftalt eller oplyst, gælder tilbud i 4 uger fra tilbuddets datering, hvorefter det bortfalder. Dette omfatter både leveringstidspunkt og pris. , 6. Arbejdsgang, Danmarks Statistik afvikler som udgangspunkt opgaver i den rækkefølge de aftales eller bestilles. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at afvikle opgaver i en anden rækkefølge, hvis den samlede produktionstid reduceres. Konkrete aftaler afvikles og leveres til aftalt tid., Mod ekstrabetaling, og under forudsætning af at produktionen tillader det, kan kunden og Danmarks Statistik aftale en hurtigere levering, fx gennem bestilt arbejde uden for normal arbejdstid. , 7. Diskretionering, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer enkeltoplysninger og forbeholder sig ret til at diskretionere i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Metoden, der diskretioneres efter inden for de forskellige statistikområder, er fortrolig. , læs mere om Danmarks Statistiks diskretionspolitik, ., En nærmere beskrivelse af hvordan diskretionering i praksis afvikles - fx ved sammenlægning af områder eller kategorier - skal være beskrevet i aftalen med kunden. , 8. Abonnementsvilkår, Er andet ikke oplyst er abonnementer fortløbende. Læs mere om abonnementsvilkår i , Vilkår for Aftaler, ., 9. Eksterne konsulenter i aftaleforhold, Hvis kunden ønsker at bruge en ekstern konsulent til bestilling og/eller til analyse af data, skal konsulentens kontaktoplysninger - herunder navn og adresse - fremgå af kontrakten. Kundens oplysninger skal påføres under faktureringsadresse. Levering af data kan ske til kunden eller direkte til konsulenten. Når fakturaen er betalt, har kunden brugsretten til data. Kunden skal derfor overholde restriktionerne for videregivelse eller salg i uforarbejdet form. Konsulenten må kun anvende data til de formål, kunden har specificeret. Efter endt samarbejde mellem kunden og konsulenten må konsulenten ikke opbevare eller benytte kundens data. Afvigelse herfra kan kun ske, hvis kunden har indgået en videresalgsaftale med Danmarks Statistik (jf. punkt 16 om vidersalgsaftaler), eller andet er aftalt mellem kunden og Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har ret til at lade tredje part udføre dele af eller hele opgaver i ethvert aftaleforhold. , 10. Møder og anden konsulentbistand, Møder afholdt på opfordring fra kunden afregnes efter gældende servicetimetakst (se afsnit 12 nedenfor)., Tilbudsgivning på opgaver, der kan afklares inden for 1 time sker uden beregning. Tilbudsgivning omfatter  undersøgelse af om data kan fremskaffes og til hvilken pris. Yderligere afklaring af indhold og leveringsvilkår udarbejdes som en forundersøgelse og afregnes pr. påbegyndt time efter gældende timetakst., Såfremt kunden efterfølgende bestiller en opgave, hvor forundersøgelsen har lagt grundlaget for afvikling af opgaven, vil tiden anvendt til forundersøgelsen blive modregnet i den samlede opgavepris. Undtagelsen herfra er bl.a. forhandling og tilbudsgivning på interviewopgaver samt salg af standardprodukter, hvor der er en prisliste. , Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at tage betaling for rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver udover det, der er fastlagt i en konkret aftale. (se også punkt 11 om prispolitik)., 11. Vilkår i aftaleforhold, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den indgåede aftale. I kontrakten præciseres fx leveringstidspunkter, beskrivelse af indholdet i leverancen, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring diskretionering, copyright, betalingsbetingelser mv. Vedlagt kontrakten er , Vilkår for Aftaler, , som bl.a. præciserer Danmarks Statistiks ansvar, regler for videregivelse af det leverede materiale, betalingsbetingelser, regler for opsigelse af aftaler mv. , Danmarks Statistik indgår ikke aftaler, som indebærer bodsklausuler eller eksklusivaftaler. , Hvis andet ikke er aftalt eksplicit eller nævnt i Danmarks Statistiks standardkontrakt er alle aftaleforhold mellem kunden og Danmarks Statistik underlagt , Danmarks Statistiks Vilkår for Aftaler, ., 12. Prispolitik og betalingsbetingelser, Danmarks Statistiks prispolitik sikrer, at prisen dækker de omkostninger, der er forbundet med opgaven. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. , Se priser og læs mere om Danmarks Statistiks prispolitik, Tilbud afgives som hovedregel med en fast aftalt pris. Enkelte dele af en opgave vil kunne afvikles efter regning, fx i forbindelse med diskretionering eller testkørsler på et endnu ukendt materiale. , Afhængig af opgaven falder betaling enten som engangs-, forud- eller ratebetaling. Betalingsbetingelser fastsættes af Danmarks Statistik i konkret aftale. , 13. Ikrafttrædelse, En aftale mellem Danmarks Statistik og kunden træder i kraft, når der foreligger en accept af tilbud fra kundens side. , 14. Produktinformation, Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i materiale offentliggjort eller leveret af Danmarks Statistik. Eventuelle fejl eller ændringer kan ikke gøres gældende over for Danmarks Statistik. , 15. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale, som fx er downloadet eller leveret via e-post. , Der ydes 14 dages fortrydelsesret på køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form. , Efter opgaven er leveret har kunden 30 dage til at påberåbe sig fejl og mangler. Kunden skal skriftligt informere om fejlen til den medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven., 16. Videresalgsaftaler eller offentliggørelse, Videregivelse, udlån, udlejning eller salg af leverede tabeller eller data til tredjemand må alene ske ved indgåelse af videresalgsaftale med Danmarks Statistik. Offentliggørelse af data, fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må alene ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik. , 17. Format og medie for levering, Formater for levering aftales fra opgave til opgave. Specielle ønsker til formater aftales i forbindelse med indgåelse af aftale. Opgaver sendes typisk via e-post eller fremsendes på CD-rom.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/forretningsvilkaar-og-betingelser

Vestjyske butikker klarer sig godt

Ringkøbing-Skjern Kommune har fået udarbejdet en skræddersyet statistik over, hvordan forretningernes omsætning og indtjening har udviklet sig i forskellige dele af kommunen og vil bruge den som et sikkert fundament for nye initiativer., 9. december 2020 kl. 8:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Det går bedre for detailhandlen i Ringkøbing-Skjern end ventet. Det fandt politikere og kommunens embedsmænd ud af, da de fik skræddersyede tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen i omsætning og indtjening ligger over, hvad det kommunale system regnede med., Tallene er opdelt for lokalområder i kommunen: Det er dels byerne Videbæk, Tarm, Søndervig, Hvide Sande, Skjern og Ringkøbing og dels de resterende landområder tilsammen. Nogle steder udvikler detailhandlen sig bedre end andre steder. Det har kommunen nu et fuldt overblik over., - Dermed har vi et solidt fundament at beslutte ud fra, når vi for eksempel skal lægge en handelsudviklingsstrategi. Vi kunne måske også have taget initiativer ud fra vores fornemmelser, men de viste sig at være lidt skæve i forhold til virkeligheden, siger Ann Elisabeth Bjerrehøj, der er leder af Analyse & Effekt og af Ekstern Udvikling, Viden & Strategi i Ringkøbing-Skjern Kommune., Grundlag for ny handelspolitik, Den vestjyske kommune bestilte tallene hos Danmarks Statistik, da byrådet ville beslutte en ny handlingsplan for udviklingen af detailhandlen over en treårig periode. Butikkerne i området beskæftiger mange mennesker og det har betydning for bosætningen og for hvordan bymidterne udvikler sig., Men de vestjyske butikker er ligesom alle andre steder i landet presset af internethandel. Både politikere og embedsmænd var nysgerrige for at se, om udviklingen i detailhandlen var forskellig i byerne i området. Nogle er deciderede turistbyer og andre ligger i landområder. , - Vi blev positivt overraskede over tallene. Vi sikrede os, at de var korrekte ved at spørge ind hos Danmarks Statistik. Var det hele nu opgjort i faste priser, som vi havde bestilt? Alt holdt stik, og vi fik gratis vejledning i, hvordan vi skulle læse, forstå og tolke tallene, beretter Ann Elisabeth Bjerrehøj., Tal også til gavn for andre, Nogle steder er der et decideret fald i antallet af butikker. Det viser opgørelserne fra Danmarks Statistik. Derfor kan det være relevant for kommunen at drøfte med lokale handelsforeninger, om de tomme lokaler kan bruges til noget andet end det de oprindelig var tænkt til., Der er afviklet et kursus i e-handel for de Vestjyske butikker, som sagtens kan supplere med at sælge på nettet. For nylig er der også gennemført en kampagne om at handle lokalt., - Vi har delt tallene fra Danmarks Statistik med de lokale handelsforeninger og erhvervsrådet. Så kan de se, om de kan bruge informationerne yderligere, måske som afsæt for ekstra initiativer., Godt samspil om projektet, Tallene er for en periode nogle år tilbage. De viser, at turisme, hoteller og restauranter klarer sig godt. Ann Elisabeth Bjerrehøj er bange for, at coronaepidemien har vendt det billede. Blandt andet derfor overvejer hun, om undersøgelsen skal gentages om nogle år., Hun fortæller om et uproblematisk samarbejde med Danmarks Statistik., - Der har været et godt samspil. Statistikfolkene er kommet med forslag til, hvordan vi måske kunne forbedre undersøgelsen ved for eksempel at tage et år mere med. De har været meget servicemindede., Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere fået skræddersyede tal fra Danmarks Statistik, blandt andet om befolkningsudvikling. Derved har det været muligt at dykke længere ned end ved de offentligt tilgængelige tal., - Det er godt at kunne få skræddersyede tal, når vi ikke helt ved, hvilken situation vi står overfor, siger Ann Elisabeth Bjerrehøj., Kommunen med til at afgrænse, Fuldmægtig Emil Thranholm fra Danmarks Statistik fortæller, at kommunen selv har været med til at definere grundlaget for de tal, der skulle findes frem. Blandt andet ved at afgrænse de seks lokalområder. Det er sket ved hjælp af såkaldte shapefiler med koordinater., - Det kan gøre det mere præcist end vores traditionelle administrative opdelinger som fx sogne eller postnumre. Folk som kender lokalområdet godt er nemlig meget bedre i stand til at afgrænse de relevante geografiske områder, forklarer Emil Thranholm., Fakta #1, Shapefiler, Shape er et åbent filformat til lagring og overførsel af data, der knytter sig til en geografisk placering. Filformatet kan læses og skrives af mange forskellige programmer, der håndterer geografiske informationer til fx at udarbejde kort og analysere geografisk information., Ringkøbing-Skjern Kommune har også været med til at bestemme, hvilke forretninger der skulle hentes tal for. Det er sket ved at aftale, hvilke branchekoder butikkerne skulle ligge inden for., Materiale som Excel-filer, Danmarks Statistik har leveret Excel-filer til kommunen. Det gør det let for modtagerne eventuelt at arbejde videre med tallene eller udforme præsentationer med grafer, tabeller og figurer. Men bestillerne kan også bede om at få output i et andet format, som egner sig bedre, hvis der for eksempel er tale om et stort datasæt., Danmarks Statistik sikrer med forskellige metoder, at tavshedspligten overholdes i forhold til den enkelte butik. Materialet indeholder sammentællinger af flere forretningers omsætning., - Dermed sikrer vi diskretion, så man ikke kan identificere en enkelt butik. Den enkelte butik kan heller ikke ud fra vores tal og med kendskab til deres egne tal, regne ud, hvad konkurrenter omsætter og indtjener, forsikrer Emil Thranholm., Fakta #2, Status på omsætning og indtjening i Ringkøbing-Skjern, Handelsvirksomhedernes omsætning i Ringkøbing-Skjern er steget med 11 % fra 2014 til 2018 og lander dermed på cirka 3,3 milliarder kr. i 2018., Der var en stigning i indtjeningen blandt handelsvirksomhederne fra 2014 til 2017 på 9 %, men til gengæld et fald på 2 % året efter., Handelsvirksomhederne har samlet set en indtjening på 696 millioner kr. i 2018., Antallet af handelsvirksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune har været stigende i perioden 2014 til 2017 med cirka 4 %, men falder året efter med 3 %., I 2018 var der 477 aktive handelsvirksomheder., Kilde: Referat fra møde i Erhvervs- og Vækstudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Fakta #3, Tallene kommer fra momsafregning, Danmarks Statistik har hentet tallene om detailhandlen fra statistikken om ”Firmaernes køb og salg”. Kilden til den statistik er de momsregistrerede virksomheders månedlige, kvartalsvise eller halvårlige indberetninger til Skattestyrelsen ved momsbetaling. Den kaldes derfor også ofte for ”momsstatistikken”., - En meget stor del af virksomhederne afregner moms mindst kvartalsvis. Dermed kan Danmarks Statistik levere kvartårlige tal. Ved hjælp af salgsmomsen kan man vi opgøre firmaernes omsætning. Når vi trækker købsmomsen fra salgsmomsen, har vi grundlaget for at udregne indtjeningen, forklarer fuldmægtig Emil Thranholm fra Danmarks Statistik., Du kan læse mere om firmaernes køb og salg her, Ann Elisabeth Bjerrehøj, Afdelingsleder, Analyse og Effekt, , Ringkøbing-Skjern Kommune, Tlf. 9974 1940, ann.elisabeth.bjerrehoj@rksk.dk, Foto: , Privat, Emil Thranholm, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3613 , eth@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-12-09-vestjyske-butikker-klarer-sig-godt

Dialog fremmer kvalitet

Det nære samarbejde og den lydhøre dialog med kunderne er omdrejningspunktet, når Danmarks Statistik løser skræddersyede opgaver. Medarbejderne følger en fast procedure, der skal sikre høj kvalitet i særkørslerne, og det glæder en af de faste kunder, Dansk Lægemiddel Information - Market Intelligence. Virksomheden oplever en imødekommende og udbytterig kommunikation lige fra den allerførste kontakt., 12. december 2019 kl. 11:30 ,  , Af , Stine Overbye, God service og høj kvalitet er nøgleordene, når Danmarks Statistik leverer skræddersyede statistikløsninger. Men kvalitet er langtfra nogen statisk størrelse, og derfor bestræber medarbejderne sig konstant på at tage det ekstra skridt, der skal til, for at sikre tilfredse kunder. , En intern arbejdsprocedure beskriver trin for trin processen fra det øjeblik, kunden henvender sig, til særkørslen er udarbejdet. Proceduren sikrer blandt andet, at kunderne får hjælp så hurtigt som overhovedet muligt, og at de data og tabeller, kunderne modtager, altid har en kvalitet, som Danmarks Statistik kan stå inde for., En af de kunder, som hyppigt benytter sig af skræddersyede serviceløsninger fra Danmarks Statistik, er Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLI-MI). Virksomheden er Danmarks førende inden for formidling af information om lægemidler og udarbejder bl.a. registeranalyser, lægemiddelstatistik og analyser om indsigt i det danske sundhedsvæsen til medicinalindustrien, både herhjemme og i udlandet., Samarbejde højner kvaliteten, Mary Rosenzweig, der er chefrådgiver hos DLI-MI, fortæller, at virksomheden samarbejder med Danmarks Statistik om forskningsprojekter, som handler om analyser af data fra de nationale sundhedsregistre, der bugner af viden om både raske og syge danskere. Her hjælper Danmarks Statistik med programmeringen af data og rådgivning i forbindelse med analyseprogrammeringen. Samarbejdet fungerer ifølge Mary Rosenzweig upåklageligt., Hun fortæller, at de forskellige projektledere hos DLI-MI mødes med den medarbejder hos Danmarks Statistik, som er knyttet til det enkelte projekt. Sammen fastlægger de retningslinjerne for samarbejdet og for udførelsen af projektet. Hver opgave er nemlig unik, og antallet af møder afhænger af studiets kompleksitet., „Vi synes, vi har et godt samarbejde og en god dialog om projekterne, hvilket automatisk højner kvaliteten“, siger Mary Rosenzweig, der oplyser, at DLI-MI og Danmarks Statistik har etableret et forum for kvalitetsarbejdet generelt, eftersom begge parter vægter kvaliteten højt., „Fra vores side har det betydet, at vi har fået formuleret arbejdsprocesser for, hvordan vi skal agere internt og i forhold til Danmark Statistik for at optimere samarbejdet. På baggrund af løbende erfaringer opdaterer vi disse procedurer. Vi taler også om, hvor udfordringerne pt. er størst. På den måde er vi i jævnlig dialog om ønsker fra begge sider, så produkterne bliver endnu bedre, idet vores kunder går op i kvaliteten af de produkter, vi leverer“, understreger hun., Et af de projekter, som DLI-MI er i gang med, handler om, hvordan ordinationsmønsteret ved en medicinsk behandling har udviklet sig over tid, geografisk og i forhold til receptudstederne, og hvordan dette stemmer overens med de nationale og regionale anbefalinger på området. Analysen skal kaste lys over, om lægemiddelbehandlingen herhjemme er ensartet og effektiv., En fælles proces, „Danmark Statistik har en meget grundig skabelon, hvor vi med tabeller viser, hvilke data vi ønsker som slutresultat. Vi har aftalt, at vi indledningsvist holder et møde, hvor vi forklarer, hvad projektet handler om, og hvad vi ønsker at få ud af det. Det giver Danmarks Statistik den bedste forudsætning for at rådgive os, så vi sammen kan træffe de mest optimale beslutninger for den videre analyse af data“, forklarer Mary Rosenzweig., Fra start til slut er kunden og Danmarks Statistik i tæt dialog, eftersom erfaringen siger, at der undervejs ofte opstår spørgsmål, som parterne i fællesskab skal finde en løsning på. Af samme grund er det vigtigt, at begge parter er indstillet på let og hurtigt at kunne få fat i hinanden., Caroline Østerholm Jørgensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, fortæller, at dialogen med kunderne altid er i fokus:, „Vi vil meget gerne have så mange input fra kunderne som muligt. Og via samarbejdet med kunden undervejs i opgaveløsningen sikrer vi i højere grad, at det datamateriale, vi danner, stemmer overens med kundens forventning. Desuden oplever vi ofte, at selve arbejdet med de enkelte opgaver kan gå hurtigere, når vi har en løbende dialog.“, På spørgsmålet om, hvordan DLI-MI konkret oplever, at Danmarks Statistik målrettet arbejder for at forbedre kvaliteten af særkørslerne, svarer Mary Rosenzweig:, „De er åbne over for forslag til forbedringer – de er meget lydhøre. De udarbejder retningslinjer internt og eksternt, så de sikrer ensartethed over for kunderne og gennemsigtige arbejdsprocesser. De forbedrer også løbende deres dokumentationsarbejde, hvilket er vigtigt, for at vi kan få indblik i, hvad der er foregået, når vi ikke selv sidder med dataene“., Personer og firmaer er sikret anonymitet, Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at beskytte persondata og data om virksomheder og leverer derfor ikke statistik, hvor enkeltpersoner, husstande eller firmaer risikerer at kunne blive genkendt., „Vores diskretioneringsbehandling af data er et grundlæggende princip for Danmarks Statistik, da det sikrer, at borgernes og virksomhedernes data kun anvendes til statistiske formål og ikke afslører viden om enkelte personer eller virksomheder. I DST Consulting, hvor vi ofte arbejder med små populationer, bruger vi derfor en del tid på diskretioneringsbehandling af data, inden vi leverer til kunderne“, forklarer fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt., Ifølge Mary Rosenzweig foregår behandlingen af de personfølsomme oplysninger forbilledligt:, „Vi føler os meget trygge ved den måde, Danmarks Statistik håndterer diskretioneringen på, og vi bliver involveret i, hvordan de har tænkt sig at håndtere dette, så vi fuldt ud forstår, hvad vi kan få ud af de data, vi modtager.“,  , Fakta #1 Diskretionering, Danmarks Statistik må ikke levere enkeltoplysninger om personer, husstande eller virksomheder og lægger alle kræfter i at beskytte både persondata og data om firmaer, sådan at ingen vil kunne identificeres. Samtlige opgaver bliver behandlet ud fra de seneste diskretioneringsregler, som Danmarks Statistiks fortrolighedsudvalg løbende opdaterer., Hvis der opstår behov for diskretionsbehandling i særkørslerne, aftaler Danmarks Statistik dette med kunden, som på den måde får sikkerhed for, at løsningerne fortsat kan bruges til det ønskede formål., Læs mere om diskretionering og opgavens forløb, Fakta #2 Faste procedurer højner kvalitet, Medarbejdere hos Danmarks Statistik følger en intern procedure, der sikrer kvaliteten i særkørslerne. Proceduren bliver løbende opdateret og revideret, og blandt de faste tiltag er:,   , •, Ligebehandling: Alle kunder bliver behandlet ens og betaler samme pris for samme ydelse. Det sikrer Danmarks Statistik ved, at mindst to medarbejdere regner tilbuddene igennem, inden de bliver sendt til kunden.,   , •, Hurtig responstid: Danmarks Statistik bestræber sig på at hjælpe kunderne hurtigst muligt, fx hvis de har spørgsmål til de data, som er leveret, eller har mistanke om fejl. Kunderne kan derfor opleve at blive kontaktet af en anden medarbejder end den, de oprindeligt har henvendt sig til. Danmarks Statistik sørger for, at al databehandling er forståelig for alle medarbejdere, så de let kan tage over. , •, Sikre IT-løsninger: Når Danmarks Statistik leverer og modtager data, anvendes udelukkende IT-løsninger, som stemmer overens med Danmarks Statistiks IT-sikkerhedspolitik.,   , •, Officiel statistik: Danmarks Statistik benytter den officielle statistik, herunder Statistikbanken, til at kontrollere og fejltjekke dataene med. Hvis der ikke findes officiel statistik på et specifikt felt, benytter Danmarks Statistik sig dels af sin interne viden, dels af kundens viden på området., •, Dokumentation: Den dokumentation, som Danmarks Statistik leverer sammen med serviceopgaven, beskriver registrene, variablerne, populationen og evt. brud i data. Dokumentationen beskriver ligeledes, hvordan selve opgaven er blevet udført., Download pdf'en og læs mere om vores kvalitetsprocedure: , Kvalitetsprocedure i forbindelse med skræddersyede statistikopgaver, Mary Rosenzweig,  , Chief Advisor, DLI Market Intelligence, Tlf.: 39150957, mro@dli-mi.dk, Foto: DLI Market Intelligence, Caroline Østerholm Jørgensen,  , Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-12-12-dialog-fremmer-kvalitet