Søgeresultat

Økonomiske tidsserier

Få mere ud af tidsserier fra statstikbanken, Danmarks Statistik har udviklet en batch-funktionalitet, der gør det lettere at hente tidsserier fra Danmarks Statistiks Statistikbank, som let kan læses af AREMOS.,  , Hent tidsserier: , www.statistikbanken.dk/batch

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/tidsserier

COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd

Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder i perioden fra 1. marts 2020 til udgangen af 2021. Samtidig var dødeligheden højere for blandt andet lavtlønnede og arbejdsløse., 4. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen., Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000., Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder., ”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Derudover viser tallene, hvem der er døde , med, COVID-19 og ikke nødvendigvis døde , af, COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Anne Vinkel Hansen., Om undersøgelsen, Danmarks Statistik opregner alle dødsfald registreret i den population, som er defineret af Danmarks Statistiks befolkningsregistre i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2021. Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at forskellen mellem de foreløbige og endelige befolkningstal er af en størrelse, der ikke vil påvirke resultaterne her., Tilknytning til en specifik gruppe gælder per 1. marts 2020 og tager derfor ikke højde for, hvis nogen fx har afsluttet/påbegyndt en uddannelse eller forladt arbejdsmarkedet inden 31. december 2021., For alle faktorer gælder det, at der kun er set på effekten af alder, og disse beregninger kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt nogle af faktorerne forklares af andre. Eksempelvis er lavindkomstfamilier proportionelt oftere indvandrere, men beregningerne siger ikke noget om, hvor meget af overdødeligheden blandt lavindkomstfamilier, der forklares af dette., Aldersjustering er lavet ved at beregne direkte standardiserede dødeligheder, hvor de forskellige grupper vægtes til at have samme aldersfordeling som befolkningen generelt. Den aldersjusterede dødelighed for en gruppe fortæller, hvor mange døde vi ville se i gruppen, hvis aldersfordelingen i gruppen var den samme som i befolkningen generelt. , Døde med COVID-19 defineres som dødsfald, der finder sted inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for SARS-CoV-2. Oplysningerne om tests er fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)., Alle grupperne fx baseret på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og herkomst er defineret ud fra Danmarks Statistiks , officielle begrebsafklaringer, ., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 personer, aldersjusteret, hele befolkningen,  , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede, Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken., ”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:, ”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”, Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-69-årige, aldersjusteret, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, For dem, der har et job, viser indkomstniveauet også en forskel for den statistiske dødelighed. Den var højere i lavindkomstfamilier, når man justerer for alder. Justerer man ikke for alder, var billedet omvendt., ”Det skyldes formentlig, at lavindkomstfamilier ofte er yngre. Fx tæller studerende med studiejob og nyuddannede på arbejdsmarkedet med i denne gruppe. De har en lav dødelighed, fordi de er unge, men når man tager højde for, at de er unge, stiger dødeligheden fra 26 til 102 ud af 100.000,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Derudover er en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af lavindkomstfamilier, og blandt dem er den aldersjusterede dødelighed på 197 per 100.000 personer. Det er mere end tre gange så højt som for personer med dansk oprindelse og for indvandrere fra vestlige lande. I de to sidstnævnte grupper har dødeligheden ligget på samme niveau., Justerer man ikke for alder, er dødeligheden for ikke-vestlige indvandrere betydeligt lavere, da denne befolkningsgruppe er yngre end befolkningen generelt., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter indkomstgruppe, hele befolkningen,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højest dødelighed i hovedstaden, Af alle regionerne var dødeligheden størst i Hovedstaden med 110 ud af 100.000, når man justerer for alder, og dernæst i Region Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark., ”Der bor flest i vores hovedstadsregion, og de bor tættest, så derfor har dødeligheden ikke overraskende toppet de andre regioner der,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 i de fem regioner, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højtuddannede havde lavere dødelighed, Når det gælder uddannelsesniveauet har der også været en markant forskel i dødeligheden. Dødeligheden blandt højtuddannede var betydeligt mindre end for dem med et lavere uddannelsesniveau., Hos dem, der havde en videregående uddannelse, var den aldersjusterede dødelighed på 7 ud af 100.000 i alderen 15-69-årige, mens den var 12 for dem med en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse. Dødeligheden var højere endnu for dem med gymnasie og grundskole som højest fuldførte uddannelse., ”Dødeligheden i befolkningen falder med uddannelsesniveauet, når vi tager højde for alder. Det gælder generelt, og det gælder også for dødelighed med COVID-19,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter højest fuldførte uddannelsesniveau, 15-69-årige, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Anne Vinkel Hansen på tlf. 3917 3083 eller , aih@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-04-doede-med-covid

Bag tallene

Indvandrere og efterkommere i flertal på 13 gymnasier

Andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk er steget fra 8,1 pct. 2006 til 11,3 pct. i 2016. På gymnasierne med størst andel af elever af anden oprindelse end dansk er andelen af disse elever steget mere end landsgennemsnittet i samme periode., 5. januar 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: , Danmarks Statistik, 11,3 procent af de i alt 150.000 elever på gymnasierne per 1. oktober 2016 var af anden oprindelse end dansk. Det er en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2006, hvor 8,1 pct. var af anden oprindelse end dansk., Størstedelen af eleverne med anden oprindelse end dansk var i 2016 efterkommere af indvandrere. Således var 7,9 pct. af gymnasieeleverne efterkommere af indvandrere i 2016, mens 3,4 pct. var indvandrere. I 2006 var andelen af elever, som var efterkommere af indvandrere lavere (4,0 pct.), mens andelen, der var indvandrere, var lidt højere (4,2 pct.), Eleverne af anden oprindelse end dansk kan opdeles i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. I 2016 var 9,7 pct. af eleverne i gymnasiet af ikke-vestlig oprindelse, mens 1,6 pct. var af vestlig oprindelse. I 2006 var 6,4 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og 1,2 pct. var af vestlig oprindelse., Indvandrere og efterkommere ikke ligeligt fordelt, Eleverne af anden oprindelse end dansk fordeler sig ikke ligeligt mellem gymnasierne. På 13 af landets i alt 290 gymnasier var mere end halvdelen af eleverne af anden oprindelse end dansk i 2016., Størst andel elever af anden oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private Gymnasium (94,4 pct.), Københavns Private Gymnasium (82,6 pct.) og Akademisk Studenterkursus (80,3 pct.). På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse., Det samme gælder for 13 andre skoler på top 20 over skoler med stor andel elever af anden oprindelse end dansk. Sankt Petri Skole, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Copenhagen International School havde derimod en stor overvægt af elever med vestlig oprindelse, mens Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague havde lige mange elever af anden oprindelse end dansk af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse., Elevsammensætning efter oprindelse. 2016, Gymnasium, Elever af, anden oprindelse end dansk, (pct. af alle elever), Elever af, ikke-vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Elever af, vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Høje Taastrup Private Gymnasium, 94,4, 93,5, 0,0, Københavns Private Gymnasium, 82,6, 81,0, 1,6, Akademisk Studenterkursus, 80,3, 77,6, 1,8, NEXT - Sydkysten gymnasium (stx), 77,7, 76,6, 1,1, Aarhus Private Gymnasium, 76,9, 76,9, 0,0, Sankt Petri skole - Gymnasium, 75,9, 6,9, 69,0, Langkaer Gymnasium , 65,1, 62,0, 3,0, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 64,4, 1,7, 61,6, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 60,3, 56,0, 3,3, Copenhagen International School, 53,2, 12,7, 38,0, NEXT - Sydkysten Gymnasium (hhx), 53,0, 50,9, 2,2, Københavns åbne Gymnasium, 50,6, 48,4, 2,2, TEC Frederiksberg, 50,4, 47,7, 2,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 49,6, 46,7, 2,9, Høje-Taastrup Gymnasium, 45,4, 43,1, 2,2, NEXT - Albertslund Gymnasium , 42,5, 39,6, 3,0, Gentofte Studenterkursus, 39,6, 36,3, 3,3, Frederiksberg Gymnasium, 37,4, 34,2, 3,2, NEXT - Sydkysten Gymnasium (htx), 36,7, 29,9, 6,8, Herlev Gymnasium og HF, 34,7, 33,7, 1,0, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 34,4, 18,8, 15,6, Anm.: Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Udvikling på skoler med mange indvandrere og efterkommere, I 2006 havde kun tre gymnasier mere end 50 pct. elever af anden oprindelse end dansk blandt sine elever. Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (56,7 pct.) havde flest elever af ikke-dansk oprindelse efterfulgt af Akademisk Studenterkursus (52,4 pct.) og NEXT – Baltorp Gymnasium (52,4 pct.)., Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Akademisk Studenterkursus havde også en relativt høj andel af anden oprindelse end dansk blandt sine elever i 2016, mens elever af anden oprindelse end dansk udgjorde en væsentlig lavere del af elever i 2016 end i 2006 på NEXT – Baltorp Gymnasium., Blandt de 20 skoler med relativt flest elever af anden oprindelse end dansk i 2006 var andelen af eleverne, der var af anden oprindelse end dansk, større i 2016 på 10 skoler og mindre på seks skoler, mens tre skoler var lukket eller lagt sammen med andre., Anm.: På TietgenSkolen (KVU NON), NEXT Uddannelse København, Taastrup og Metropolitanskolen var andelen af elever af anden oprindelse end dansk mellem 25 og 30 pct. i 2006. Ingen af skolerne optræder i registeret for 2016., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Stigningen i andelen af elever med anden oprindelse end dansk var klart størst på Langkaer Gymnasium (35,3 procentpoint), NEXT - Sydkysten Gymnasium (stx) (34,3 procentpoint) og Akademisk Studenterkursus (27,8 procentpoint)., På International Business College og NEXT – Baltorp Gymnasium faldt andelen af anden oprindelse end dansk mest., Ser man i stedet på elevsammensætningen på de 20 skoler med flest af anden oprindelse end dansk blandt eleverne i henholdsvis 2006 og 2016, viser det sig, at andelen af elever af anden oprindelse end dansk er steget fra 33,0 pct. på de 20 skoler med flest elever af anden etnisk oprindelse end dansk i 2006 til 52,5 pct. på de 20 skoler, hvor andelen af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var størst i 2016., Størst andel indvandrere og efterkommere på studenterkursus, Andelen af elever af anden oprindelse end dansk varierer også mellem typerne af gymnasiale uddannelser. Mens andelen på de tekniske gymnasier (htx) og det almene gymnasium (stx) stort set var det samme som gennemsnittet på alle gymnasierne på 11,3 pct. i 2016, var der relativt flere af anden oprindelse end dansk blandt eleverne på studenterkursus og internationale gymnasier, hvor næsten 40 pct. af eleverne var af anden oprindelse end dansk i 2016., På studenterkurserne var eleverne typisk af ikke-vestlig oprindelse, mens der på de internationale gymnasier var nogenlunde lige mange af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. , Kilde: , Danmarks Statistik, Kontakt om tallene: , Fuldmægtig, Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Om tallene i denne artikel, Skolerne i denne artikel er på afdelinger af uddannelsesinstitutioner, da uddannelsesinstitutionerne ofte består af flere afdelinger på forskellige adresser - nogle gange i forskellige byer. Afdelingerne er derimod skoler på enkelte adresser. Afdelingerne bliver desuden i nogen grad flyttet rundt mellem uddannelsesinstitutionerne., I , statistikbanken tabeller for elevtal, er skolerne inddelt efter uddannelsesinstitutioner, hvorfor nogle af skolerne i denne artikel ikke kan genfindes i statistikbanken.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-13-gymnasier

Bag tallene

Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 ,  , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr.,  mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

Bag tallene

Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010.  I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018,  , Import fra USA, Eksport til USA,  , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7,  , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2,  , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3,  , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0,  , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5,  , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1,  , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7,  , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6,  , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2,  , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0,  , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4,  , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., ..,  , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. ,  , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, ..,  , Merchanting, .., .., 8,3, ..,  ,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, ..,  ,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, ..,  ,  , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8,  , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4,  , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3,  ,  - Person, .., .., 0,0, 0,0,  ,  - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1,  ,  - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2,  , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5,  , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4,  , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2,  , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., ..,  , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2,  , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8,  , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4,  , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4,  , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., ..,  , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk,   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

Bag tallene

Vareeksporten udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig

Mens vareeksporten udgjorde 64 pct. af den samlede danske eksport, udgjorde vareeksporten 79 pct. af eksporten til Frankrig., 20. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks eksport til Frankrig var i 2016 på 33,3 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 26,2 mia. kr. eller 79 pct. af den samlede eksport til Frankrig, mens eksporten af tjenester beløb sig til 7,1 mia. kr. eller 21 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, . , Til sammenligning udgjorde vareeksporten i 2016 kun 64 pct. af den , samlede danske eksport , på 1.098 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 700 mia. kr., mens tjenesterne stod for 398 mia. kr. , Den største varegruppe i eksporten til Frankrig i 2016 var maskiner, undtaget transportmidler, som udgjorde 5,6 mia. kr. af eksporten. Færdigvarer og andre varer udgjorde 4,7 mia. kr. af eksporten og var dermed den næststørste varegruppe. (se tabel 1 sidst i artiklen), Blandt tjenesterne var søtransport den største gruppe i 2016 med 2,5 mia. kr. , Import, I forhold til eksporten fyldte tjenester mere i importen fra Frankrig i 2016. Den samlede import fra Frankrig var 29,3 mia. kr. i 2016. Vareimporten udgjorde 18,0 mia. kr. eller 62 pct., mens tjenesteimporten var 11,2 mia. kr. eller 38 pct., Denne fordeling ligner fordelingen i , den samlede import, , der i 2016 var 61 pct. vareimport og 39 pct. tjenesteimport., Ligesom med eksporten var den største varegruppe i importen maskiner, undtaget transportmidler, der beløb sig til 4,1 mia. kr., mens kemikalier og kemiske produkter med sine 3,7 mia. kr. var den næststørste varegruppe., Tjenester fra Frankrig udgjorde 11,2 mia. kr. i 2016. Den største tjenestegruppe var rejser, som dækker over danskeres forbrug under rejser i Frankrig. Denne tjenestegruppe udgjorde 2,8 mia. kr. i 2016., Stigende samhandel, Ser man på samhandlen med Frankrig de seneste ti år, faldt den lidt over 20 pct. fra 2008 til 2009 for derefter at stige fra 2009 til 2016. I løbende priser steg eksporten fra 29,0 mia. kr. i 2009 til 33,3 mia. kr. i 2016. I samme periode er importen steget fra 24,3 mia. kr. til 29,3 mia. kr. , Men selvom samhandlen med Frankrig er steget siden 2009, er andelen af den samlede import og eksport, der går til Frankrig, faldet fra 2009 til 2016. Eksporten til Frankrig er faldet fra 3,6 pct. til 3,0 pct. af den samlede danske eksport, mens importen er faldet fra 3,3 pct. til 3,1 pct. fra 2009 til 2016., Anm: Figuren er i løbende priser. Kilde: , Danmarks Statistik, . , Over 50.000 ansat i danske selskaber i Frankrig, I 2015 beskæftigede de 427 danskejede datterselskaber i Frankrig 54.400 medarbejdere. Det er 2.900 flere end året før, men 14 pct. færre end de 63.300, der arbejdede for danskejede datterselskaber i Frankrig i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik., På de danskejede datterselskaber i Frankrig arbejdede 52 pct. indenfor erhvervsservice, 22 pct. var beskæftiget med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og 15 pct. var ansat i branchegruppen handel og transport, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., Næsten 200 franske firmaer i Danmark, Franskejede firmaer i Danmark havde med 12.100 ansatte i 2014 noget færre beskæftigede end danskejede datterselskaber i Frankrig. De 195 franskejede firmaer omsatte for 31,1 mia. kr. i 2014, hvor de nyeste tal er fra., Målt på ansatte var handel og transport mv. med 43 pct. af de ansatte den største branchegruppe for franskejede firmaer i Danmark i 2014. Derefter fulgte industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 28 pct. og erhvervsservice med 16 pct., viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. , Ligesom antallet af beskæftigede i danske datterselskaber i Frankrig er antallet af beskæftigede i franske firmaer i Danmark faldet. Fra 2008 til 2014 er antallet af ansatte i franskejede firmaer faldet med 24 pct. fra 15.000 til 12.100., For spørgsmål til tallene, Samhandel mellem Danmark og Frankrig:, Katja Overgaard, , kao@dst.dk, , 39 17 31 67, Danskejede datterselskaber i Frankrig:, Niels Jon Mortensen, , jmo@dst.dk, , 39 17 31 07, Franskejede firmaer i Danmark:, Charlotte Hansen, , chh@dst.dk, , 39 17 31 77, Tabel 1: Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og Frankrig i 2016,  , Import, Eksport, Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 29,3, 100,0, 33,3, 100,0, Varer i alt, 18,0, 61,6, 26,2, 78,7, Varer i alt som krydser grænsen, 18,2, 62,2, 21,5, 64,6, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 3,0, 10,4, 3,5, 10,6, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 0,4, 1,3, 0,6, 1,8, Kemikalier og kemiske produkter, 3,7, 12,6, 4,2, 12,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,9, 6,4, 2,1, 6,4, Maskiner, undt. transportmidler, 4,1, 14,0, 5,6, 17,0, Transportmidler, 2,6, 8,7, 0,5, 1,6, Færdigvarer og andre varer, 2,2, 7,4, 4,7, 14,0, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 0,1, 0,3, 0,1, 0,4, Skibe, fly mv., 0,3, 1,0, 0,0, 0,0, Aktiviteter i udlandet og korrektioner, 1, -0,2, -0,6, 4,8, 14,4, Bunkring og proviantering, 0,2, 0,6, .., .., Andre korrektioner, -0,3, -1,1, 0,3, 0,9, Merchanting, .., .., 4,5, 13,4,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -9,3, -27,9,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 13,7, 41,3,  ,  ,  ,  ,  , Tjenester i alt, 11,2, 38,4, 7,1, 21,3, Forarbejdningstjenester mv., 1,7, 6,0, 0,1, 0,3, Søtransport, 2,1, 7,2, 2,5, 7,4,  - Person, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0,  - Gods, 0,9, 2,9, 2,4, 7,1,  - Hjælpevirksomhed, 1,2, 4,3, 0,1, 0,3, Lufttransport, 0,6, 1,9, 0,2, 0,5, Øvrig transport, 0,8, 2,9, 0,8, 2,5, Rejser, 2,8, 9,6, 1,1, 3,3, Bygge- og anlægstjenester, 0,1, 0,4, 0,3, 0,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,2, 0,8, 0,2, 0,5, Royalties og licenser, 0,2, 0,7, 0,5, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 0,5, 1,7, 0,5, 1,6, Andre forretningstjenester, 1,9, 6,6, 0,9, 2,7, Øvrige tjenester, 0,2, 0,6, 0,1, 0,3, Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. Frankrig inkluderer Monaco og de franske oversøiske departementer., 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/BB2, og særkørsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-20-Vareeksporten-udgoer-naesten-fire-femtedele-af-den-samlede-eksport-til-Frankrig

Bag tallene

Sanktionsregler

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i og følger Danmarks Statistiks hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Overtræder du reglerne, risikerer du, at du eller hele din institution suspenderes eller kommer i karantæne hos Danmarks Statistik. Læs her om vores sanktionsregler og sagsbehandling ved databrud., Brugere af Danmarks Statistiks forskermaskiner er ansvarlige for at overholde vores hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Det betyder, at du som bruger har ansvar for: , At dit arbejde på forskermaskinerne er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler. , Læs mere under Regler for arbejde med mikrodata,  , At hjemtage analyseresultater og materialer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks hjemtagsregler. , Læs mere under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, , og , At underrette Forskningsservice øjeblikkeligt, hvis du konstaterer, at du har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- eller hjemtagelsesregler., Læs mere i Danmarks Statistiks vejledningsmateriale:, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) ,  , Brud på reglerne? Sådan håndterer du det, Har du overtrådt Danmarks Statistiks regler eller mistanke om, at du har det, har du underretningspligt. Opfylder du underretningspligten i forbindelse med overtrædelse, vil det ses som en formildende omstændighed., Du bedes underrette både den autorisationsansvarlige på din institution og Forskningsservice, sidstnævnte ved at sende en e-mail til , FSEHjemtag@dst.dk, med følgende: , Din ident og autorisationsnummeret på den institution, du er tilknyttet, Evt. projektnummer, En beskrivelse af bruddet eller hvor du mistænker et brud, Dato og tidspunkt for bruddet , Hvis bruddet involverer filer, for eksempel filer du har hjemtaget, billedfiler på din computer, i din mailboks eller lignende, skal du straks slette dem fra din PC, DDV, mailbakker mv. og informere om dette i din e-mail til Forskningsservice.,  , Danmarks Statistiks sanktionsregler, Hvis der sker brud på Danmarks Statistiks regler for hjemtagelse og datasikkerhed, har Danmarks Statistik mulighed for at sanktionere brugere og i værste fald hele institutioner. Danmarks Statistiks sanktionsregler træder i kraft, hvis: , En bruger overtræder reglerne for arbejdet med mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner, for eksempel ved at tage et skærmbillede eller afskrive fra forskermaskinen, , eller, En bruger har hjemtaget data med mikrodata for eksempel hjemtaget en fil med pseudynomiseret nøglevariable fra BOPIKOM, Bemærk, : En enkeltstående overtrædelse af diskretionsreglerne vil ikke medføre sanktioner. Ved gentagne overtrædelser kan det dog føre til sanktioner for institutionen., Sanktioner ved brud – Vurdering af alvor og omfang, Det er Danmarks Statistik, der træffer afgørelse om en sanktion. Afsættet er et skel mellem milde og alvorlige brud: , Milde brud, : Ubetænksom handling eller uheld – for eksempel identifikation ved fejlsøgning, Alvorlige brud, : Bevidst handling – for eksempel bevidst forsøg på at identificere individer eller virksomheder i data , Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om et brud skal betegnes som mildt eller alvorligt. I vurderingen af et bruds alvorlighed indgår følgende overvejelser:, Er der tale om en ubetænksom eller bevidst handling?, Har brugeren selv opdaget bruddet, og i så fald opfyldt sin underretningspligt?, Ved hjemtagning, : Hvor stor en mængde mikrodata har brugeren hjemtaget?, Ved hjemtagning, : Er hjemtagsværktøjet i DDV brugt til hjemtagelsen, og i så fald, har brugeren ignoreret hjemtagsmodulets advarsel? , Ved enkeltstående, milde brud vil sanktionen ramme brugeren og projektet, hvor bruddet er sket. Det betyder, at projektet, hvor bruddet fandt sted, midlertidigt lukkes for alle og brugerens adgang midlertidigt lukkes, så denne ikke kan tilgå sine projekter. Ved alvorlige eller gentagne brud, dvs. hvor der tidligere er registreret brud på institutionsnummeret, vil sanktionerne være strengere. Se oversigten over sanktioner nedenfor., Bemærk, : Hvis Danmarks Statistik tidligere har registreret brud for en institution, vil brud, der er mere end 2 år gamle, ikke tages i betragtning. Det betyder, at det nye brud vil blive behandlet som et førstegangsbrud., Oversigt over sanktioner, Sanktionsystem for forskningsordningen,  , Sanktion mod bruger og projekt:, Adgang for bruger lukkes og adgang til projekt lukkes, Sanktion mod institution:, Adgang for alle brugere lukkes og adgang til alle projekter lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang, inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Konkret, vurdering*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale og/eller en konkret brugeraftale, 6 mdrs. karantæne*, Konkret evaluering af institutionens autorisations-aftale, samt mulighed for at opsige autorisations-aftale*, Sanktionssystem for myndighedsordningen,  , Sanktion mod bruger: , Adgang for bruger lukkes, Sanktion mod ordning:, Adgang for ordningens brugere lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang , inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne, 1 mdrs. karantæne, Konkret vurdering, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne, 3 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale og/eller brugeraftale, 3 mdrs. karantæne, 6 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, * Når Danmarks Statistik konstaterer et brud, der falder ind under sanktionsreglerne, vil brugeren og det projekt, hvor bruddet har fundet sted, blive midlertidigt suspenderet, indtil Danmarks Statistik har behandlet sagen og truffet en afgørelse. Dette gælder uanset, om der er tale om et enkeltstående eller gentagne brud inden for 2 år. , Danmarks Statistiks afgørelse træffes på baggrund af en redegørelse og en plan, som den institution, brugeren er tilknyttet, skal forelægge for Danmarks Statistik. Behandlingen af sagen påbegyndes først i Danmarks Statistik, når en , tilstrækkelig , redegørelse og plan er modtaget. Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om en institutions redegørelse og plan er tilstrækkelig eller skal omgøres.  , Du kan læse mere om Danmarks Statistiks sagsbehandling samt de krav, der stilles til redegørelsen og planen under ”Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning”.,  , Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning, Når Danmarks Statistik modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- og hjemtagsregler, vil den pågældende bruger og det projekt, hvor bruddet er sket, blive midlertidigt suspenderet. Suspensionen varer, indtil Danmarks Statistik har modtaget en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og plan for at forhindre lignende brud i fremtiden, og sagen er blevet behandlet og afgjort af Danmarks Statistik., Sagsbehandlingen trin-for-trin , Processen foregår i følgende trin:, Trin: Orientering og krav om redegørelse og plan, Når Forskningsservice modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks regler, vil den pågældende bruger og den autorisationsansvarlige, tilknyttet institutionen, blive orienteret pr. mail. , Forskningsservice orienterer om datoen for suspensionen af projektet og pågældende bruger samt anmode om en tilstrækkelig redegørelse for hændelsen og bruddets omfang, samt en tilstrækkelig plan for at undgå lignende brud i fremtiden. Både redegørelsen og planen skal udfyldes i den standardskabelon som udleveres af Forskningsservice., Det er den autorisationsansvarlige på institutionen, der har ansvaret for, at redegørelsen og planen udarbejdes og sendes til Forskningsservice., Redegørelse og plan – krav om ”tilstrækkelighed”, Med kravet om tilstrækkelighed efterspørger Forskningsservice en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og bruddets omfang. Med en tilstrækkelig plan menes en redegørelse og eventuel dokumentation for passende tekniske, organisatoriske og/eller personalemæssige foranstaltninger, institutionen har implementeret i lyset af bruddet. Planen kan bl.a. bestå af: , En kort redegørelse for institutionens nuværende regler og praksis, som er relevante for sagen, En redegørelse for, hvad institutionen har gjort i forbindelse med bruddet, for eksempel hvilke konsekvenser det har haft for bruger, En plan for, hvad institutionen vil gøre for at forebygge lignende brud i fremtiden, Det er vigtigt, at der ikke fremsættes hensigtserklæringer. Det betyder, at institutionen skal redegøre for de indsatser, der allerede er gennemført eller vil blive gennemført, samt beskrive den proces, der ligger bag. Eksempler kunne være: , Har den autorisationsansvarlige afholdt møde med relevante nøglepersoner i institutionen om bruddet? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvilke forslag/ beslutninger blev vedtaget?). Vedhæft evt. beslutningsreferat., Har den autorisationsansvarlige indstillet forslag eller løsningsforslag til et relevant udvalg, direktionen, bestyrelsen eller lignende? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvad er/var på dagsordenen? Hvad blev besluttet?). Vedhæft evt. dagsorden og/eller beslutningsreferat. , Har man på institutionen besluttet at styrke for eksempel kommunikationen, undervisningsmaterialer, kodeks for adfærd eller lignende? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?). , Har institutionen vedtaget eller gjort andet for at forebygge lignende brud i fremtiden? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?)., Hvis Forskningsservice vurderer, at redegørelsen, planen eller begge er utilstrækkelige, vil Danmarks Statistik orientere herom og anmode om en ny. ,  , Trin: Sagsbehandling i Danmarks Statistik, Når Danmarks Statistik vurderer, at en tilstrækkelig redegørelse og plan er modtaget, vil Forskningsservice forberede sagen til Danmarks Statistiks Direktion og Rigsstatistiker. Sagsbehandlingen forventes at tage cirka 8 arbejdsdage fra modtagelsen af den tilstrækkelige redegørelse til afgørelsen sendes., Trin: Afgørelse, Når Danmarks Statistik har truffet afgørelse i sagen, modtager den autorisationsansvarlige et afgørelsesbrev fra Danmarks Statistik pr. mail. Brevet indeholder den endelige afgørelse fra Danmarks Statistiks Rigsstatistiker, herunder begrundelsen for afgørelsen samt information om, hvorvidt den midlertidige suspension af projektet og brugeren ophæves, eller om der lægges yderligere sanktioner på brugeren eller institutionen., Vejledninger, aftaler og dokumenter i relation til sanktionsregler og ansvar, Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler under Mikrodataordningerne, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks statistik , Aftaler, Autorisationsaftale, Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale, Brugeraftale

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/sanktionsregler

Nyt om grunddata - 2. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye grunddata, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 2. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. april til 30. juni 2025. , 9. juli 2025 kl. 11:47 , Af , Forskningsservice, Nye LPR-data er udgivet: LPR udgives fra 2023 som LPR_A tabeller , 9. juli 2025 af Helle Wallach Kildemoes , LPR_A tabellerne for 2023 er nu udgivet i grunddata. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har opdateret de tidligere LPR_F tabeller (disse er nu lukket for bestilling) til en LPR analyse model svarende til de akutelle LPR_A tabeller. , I modsætning til LPR_F tabellerne pseudonymiserer Forskningsservice ikke længere koder på organisationer (SOR-koder). Dette kan du læse mere om i denne udgave af ”Nyt om grunddata”.  , LPR_A er ligesom LPR_F forløbstabeller, men indeholder ud over LPR3 information (tilbage til marts 2019) tillige information fra LPR2 (fra 2017-2019). , Variablen LPRINDBERTNINGSSYSTEM angiver, hvorvidt der er tale om LPR3, LPR2 eller MiniPas (private hospitaler). Danmarks Statistik modtog den endelige version af LPR_A_2023 tabellerne i marts 2025, med den implikation at LPR2023 tabellerne tillige indeholder foreløbig information vedr. 2024 hospitalskontakter. Data fra 2024 kan dog blive opdateret og de endelige data for 2024 vil udkomme i efteråret 2025, i forbindelse udgivelsen af LPR_A_ tabellerne for 2024., LPR_A tabellerne svarer i overvejende grad til LPR_F tabellerne, men indeholder betydeligt flere variable. Mens LPR_F bestod af 14 tabeller består LPR_A af 12 tabeller. Se overblik i tabellen nedenfor., Tabellen nedenfor viser forskelle og ligheder mellem LPR_A og LPR_F samt hvordan data fra udgåede LPR_F registre indgår i de nye LPR_A registre (a, b og c), LPR_A, LPR_F, Betalingsoplysninger, Betaler, Diagnose, Diagnoser, Forloeb (ac), Forloeb, Forloebsmarkoer, Forloebsmarkoer, Henvisningsaarsag_tillaeg (a), Henvisningsaarsag_tillaeg, Kontakt (a), Kontakt, Kontaktlokation (a) , Kontaktlokation, Mor_barn_relation, Morbarn_forloeb, Resultater (a), Resultater,  ,  , Nye, Udgåede, Sygehusophold (a), Organisationer (a), Procedureregistrering (ab), Procedurer_kirurgi (b), Procedureregistrering_Aflyst *, Procdurer_andet (b),  , Helbredsforloeb (c),  , Nyt_helbredsforloeb (c), * Særlig vedr. aflyste procedurer i LPR2,  , LPR_A_KONTAKT og LPR_A_FORLOEB er centrale tabeller som i LPR_F , Centrale koblingsvariable er nedenstående, hvoraf de med * markerede er nye i LPR_A , LPR_A_KONTAKT, PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_KONTAKT (nu unik på tværs af opdateringer), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB*, DW_SK_SYGEHUSOPHOLD*, (muliggør kobling til LPR_A_SGHOPHOLD, jf. nedenfor), DW_EK_BORGER* (identificerer samme borger på tværs af historik) , LPR_A_FORLOEB , PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB, DW_EK_FORLOEB_FORRIGE*, DW_EK_BORGER*, Eksempler på supplerende vigtige variable:, Kont_aarsag: sks-kode (ALCCxx), fx Ulykke =ALCC02 , KONT_TYPE (Fx Virtuel), Forl_label: SKS-kode (ALALxx) sygdomskategorier, fx kræftsygdomme (ALAL01), nyfødte (ALAL52)., LPR_A_SGHOPHOLD, Ved kobling af LPR_A_KONTAKT via DW_SK_SYGEHUSOPHOLD indhentes vigtige oplysninger i LPR3 sv.t. LPR2, fx patienttype, offentlige vs. private hospitaler., For LPR3 (LPR_A_KONTAKT/ LPR_F_KONTAKTER) anvendes variablen Prioritet til at skelne mellem Akut vs Planlagt kontakt, men ingen direkte mulighed for at skelne mellem Skadestue/ambulant forløb vs. indlæggelse som i LPR2. Kobling til LPR_A_SGHOPHOLD giver adgang til variablene SGH_OPH_PRIORITET (Planlagt vs Akut (fysisk møde)) og SGH_OPH_TYPE (Ambulant vs Indlæggelse), Derudover indeholder tabellen vigtige binære ’flag-variable’ , Flag_beh_type_psykiatri; Flag_beh_type_somatik, Flag_sygh_type_off; Flag_sygh_type_priv, Flag_sgh_oph_finansiering_off; Flag_sgh_oph_finansiering_priv, To nye registre er tilgængelige: Få indsigt i danskernes pårørenderelationer , 9. juli 2025 af Amanda Grønbjerg Vrå , To nye grunddataregistre er nu tilgængelige i Danmarks Datavindue (DDV). Registrene giver nye muligheder for at belyse den danske befolknings pårørenderelationer – eller fraværet af dem – på et givent tidspunkt. De to registre består af:, • Paaroerende_befolkning: Indeholder én række pr. person i befolkningen og viser bl.a. antallet af pårørende samt den korteste bopælsafstand til dem, • Paaroerende_relationer: Indeholder én række pr. unik relation mellem to personer og indeholder oplysninger om relationstype og eventuel fælles bopæl., De pårørende, der registreres, omfatter bl.a. partnere, børn, forældre, søskende (hel- og halvsøskende), børnebørn, bedsteforældre og svigerbørn. Det er desuden muligt at identificere personer, som ikke har pårørende i nogen af disse kategorier – en vigtig dimension i analyser af fx ensomhed, sårbarhed og social ulighed., Registrene er dannet på baggrund af CPR-oplysninger og partnerdefinitionen i e-familietype og er udviklet med støtte fra TrygFonden samt i samarbejde med både interne og eksterne brugere., Levering af ikke-pseudonymiserede SOR-koder - både i grunddata og øvrige data, 9. juli 2025 af Karin Ørum Elwert og Oskar Enghoff , Den 13. juni udkom Forskningsservice med nye LPR_A grunddata for 2023. Samtidig med tilføjelsen af de nye data, overgår Forskningsservice til at levere ikke-pseudonymiserede SOR-koder i både Grunddata og øvrige data., SOR står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister, et register som administreres af Sundhedsdatastyrelsen, hvori danske sundhedsenheder kan indgå med en unik kode – her kaldet SOR-kode. Tidligere har Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) kunnet tilfredsstille mange af de samme behov som SOR, herunder tildeling af unikke koder (SHAK-koder) for mange danske sundhedsenheder., Forskningsservice har oplevet en løbende efterspørgsel efter ikke-pseudonymiserede SOR-koder fra vores brugere, men har indtil nu fastholdt pseudonymiseringen, da SHAK-koder i mange tilfælde har kunnet bruges i stedet. I april 2025 har Sundhedsdatastyrelsen imidlertid officielt udfaset SHAK-koderne, og for at fastholde og forbedre Danmarks Statistiks mikrodataordningers understøttelse af samfundsrelevante analyser på sundhedsområdet, overgår Forskningsservice nu til at levere SOR-koder uden pseudonymisering. Dermed svarer Forskningsservices håndtering af SOR-koder til Sundhedsdatastyrelsens håndtering., Forskningsservice vil fortsat have særlig opmærksomhed på øvrige data med SOR-koder, og sikre at tilknytningen af sådanne data tager højde for både datafortrolighedsmæssige hensyn og projektets analytiske behov., Det er vigtigt at påpege, at denne nye praksis ikke ændrer ved Forskningsservices regler for arbejdet med mikrodata. Ved brug af SOR-koder i Grunddata og øvrige data skal man således overholde de samme regler for fortrolighed, diskretionering og hjemtag, som gælder i øvrigt. Dermed falder hjemtag af analyseresultater baseret på SOR-enheder i Grunddata og øvrige data fortsat under de samme regler for diskretionering, som gælder for hjemtag af andre analyseresultater.,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-2-kvartal-2025

Dialog fremmer kvalitet

Det nære samarbejde og den lydhøre dialog med kunderne er omdrejningspunktet, når Danmarks Statistik løser skræddersyede opgaver. Medarbejderne følger en fast procedure, der skal sikre høj kvalitet i særkørslerne, og det glæder en af de faste kunder, Dansk Lægemiddel Information - Market Intelligence. Virksomheden oplever en imødekommende og udbytterig kommunikation lige fra den allerførste kontakt., 12. december 2019 kl. 11:30 ,  , Af , Stine Overbye, God service og høj kvalitet er nøgleordene, når Danmarks Statistik leverer skræddersyede statistikløsninger. Men kvalitet er langtfra nogen statisk størrelse, og derfor bestræber medarbejderne sig konstant på at tage det ekstra skridt, der skal til, for at sikre tilfredse kunder. , En intern arbejdsprocedure beskriver trin for trin processen fra det øjeblik, kunden henvender sig, til særkørslen er udarbejdet. Proceduren sikrer blandt andet, at kunderne får hjælp så hurtigt som overhovedet muligt, og at de data og tabeller, kunderne modtager, altid har en kvalitet, som Danmarks Statistik kan stå inde for., En af de kunder, som hyppigt benytter sig af skræddersyede serviceløsninger fra Danmarks Statistik, er Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLI-MI). Virksomheden er Danmarks førende inden for formidling af information om lægemidler og udarbejder bl.a. registeranalyser, lægemiddelstatistik og analyser om indsigt i det danske sundhedsvæsen til medicinalindustrien, både herhjemme og i udlandet., Samarbejde højner kvaliteten, Mary Rosenzweig, der er chefrådgiver hos DLI-MI, fortæller, at virksomheden samarbejder med Danmarks Statistik om forskningsprojekter, som handler om analyser af data fra de nationale sundhedsregistre, der bugner af viden om både raske og syge danskere. Her hjælper Danmarks Statistik med programmeringen af data og rådgivning i forbindelse med analyseprogrammeringen. Samarbejdet fungerer ifølge Mary Rosenzweig upåklageligt., Hun fortæller, at de forskellige projektledere hos DLI-MI mødes med den medarbejder hos Danmarks Statistik, som er knyttet til det enkelte projekt. Sammen fastlægger de retningslinjerne for samarbejdet og for udførelsen af projektet. Hver opgave er nemlig unik, og antallet af møder afhænger af studiets kompleksitet., „Vi synes, vi har et godt samarbejde og en god dialog om projekterne, hvilket automatisk højner kvaliteten“, siger Mary Rosenzweig, der oplyser, at DLI-MI og Danmarks Statistik har etableret et forum for kvalitetsarbejdet generelt, eftersom begge parter vægter kvaliteten højt., „Fra vores side har det betydet, at vi har fået formuleret arbejdsprocesser for, hvordan vi skal agere internt og i forhold til Danmark Statistik for at optimere samarbejdet. På baggrund af løbende erfaringer opdaterer vi disse procedurer. Vi taler også om, hvor udfordringerne pt. er størst. På den måde er vi i jævnlig dialog om ønsker fra begge sider, så produkterne bliver endnu bedre, idet vores kunder går op i kvaliteten af de produkter, vi leverer“, understreger hun., Et af de projekter, som DLI-MI er i gang med, handler om, hvordan ordinationsmønsteret ved en medicinsk behandling har udviklet sig over tid, geografisk og i forhold til receptudstederne, og hvordan dette stemmer overens med de nationale og regionale anbefalinger på området. Analysen skal kaste lys over, om lægemiddelbehandlingen herhjemme er ensartet og effektiv., En fælles proces, „Danmark Statistik har en meget grundig skabelon, hvor vi med tabeller viser, hvilke data vi ønsker som slutresultat. Vi har aftalt, at vi indledningsvist holder et møde, hvor vi forklarer, hvad projektet handler om, og hvad vi ønsker at få ud af det. Det giver Danmarks Statistik den bedste forudsætning for at rådgive os, så vi sammen kan træffe de mest optimale beslutninger for den videre analyse af data“, forklarer Mary Rosenzweig., Fra start til slut er kunden og Danmarks Statistik i tæt dialog, eftersom erfaringen siger, at der undervejs ofte opstår spørgsmål, som parterne i fællesskab skal finde en løsning på. Af samme grund er det vigtigt, at begge parter er indstillet på let og hurtigt at kunne få fat i hinanden., Caroline Østerholm Jørgensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, fortæller, at dialogen med kunderne altid er i fokus:, „Vi vil meget gerne have så mange input fra kunderne som muligt. Og via samarbejdet med kunden undervejs i opgaveløsningen sikrer vi i højere grad, at det datamateriale, vi danner, stemmer overens med kundens forventning. Desuden oplever vi ofte, at selve arbejdet med de enkelte opgaver kan gå hurtigere, når vi har en løbende dialog.“, På spørgsmålet om, hvordan DLI-MI konkret oplever, at Danmarks Statistik målrettet arbejder for at forbedre kvaliteten af særkørslerne, svarer Mary Rosenzweig:, „De er åbne over for forslag til forbedringer – de er meget lydhøre. De udarbejder retningslinjer internt og eksternt, så de sikrer ensartethed over for kunderne og gennemsigtige arbejdsprocesser. De forbedrer også løbende deres dokumentationsarbejde, hvilket er vigtigt, for at vi kan få indblik i, hvad der er foregået, når vi ikke selv sidder med dataene“., Personer og firmaer er sikret anonymitet, Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at beskytte persondata og data om virksomheder og leverer derfor ikke statistik, hvor enkeltpersoner, husstande eller firmaer risikerer at kunne blive genkendt., „Vores diskretioneringsbehandling af data er et grundlæggende princip for Danmarks Statistik, da det sikrer, at borgernes og virksomhedernes data kun anvendes til statistiske formål og ikke afslører viden om enkelte personer eller virksomheder. I DST Consulting, hvor vi ofte arbejder med små populationer, bruger vi derfor en del tid på diskretioneringsbehandling af data, inden vi leverer til kunderne“, forklarer fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt., Ifølge Mary Rosenzweig foregår behandlingen af de personfølsomme oplysninger forbilledligt:, „Vi føler os meget trygge ved den måde, Danmarks Statistik håndterer diskretioneringen på, og vi bliver involveret i, hvordan de har tænkt sig at håndtere dette, så vi fuldt ud forstår, hvad vi kan få ud af de data, vi modtager.“,  , Fakta #1 Diskretionering, Danmarks Statistik må ikke levere enkeltoplysninger om personer, husstande eller virksomheder og lægger alle kræfter i at beskytte både persondata og data om firmaer, sådan at ingen vil kunne identificeres. Samtlige opgaver bliver behandlet ud fra de seneste diskretioneringsregler, som Danmarks Statistiks fortrolighedsudvalg løbende opdaterer., Hvis der opstår behov for diskretionsbehandling i særkørslerne, aftaler Danmarks Statistik dette med kunden, som på den måde får sikkerhed for, at løsningerne fortsat kan bruges til det ønskede formål., Læs mere om diskretionering og opgavens forløb, Fakta #2 Faste procedurer højner kvalitet, Medarbejdere hos Danmarks Statistik følger en intern procedure, der sikrer kvaliteten i særkørslerne. Proceduren bliver løbende opdateret og revideret, og blandt de faste tiltag er:,   , •, Ligebehandling: Alle kunder bliver behandlet ens og betaler samme pris for samme ydelse. Det sikrer Danmarks Statistik ved, at mindst to medarbejdere regner tilbuddene igennem, inden de bliver sendt til kunden.,   , •, Hurtig responstid: Danmarks Statistik bestræber sig på at hjælpe kunderne hurtigst muligt, fx hvis de har spørgsmål til de data, som er leveret, eller har mistanke om fejl. Kunderne kan derfor opleve at blive kontaktet af en anden medarbejder end den, de oprindeligt har henvendt sig til. Danmarks Statistik sørger for, at al databehandling er forståelig for alle medarbejdere, så de let kan tage over. , •, Sikre IT-løsninger: Når Danmarks Statistik leverer og modtager data, anvendes udelukkende IT-løsninger, som stemmer overens med Danmarks Statistiks IT-sikkerhedspolitik.,   , •, Officiel statistik: Danmarks Statistik benytter den officielle statistik, herunder Statistikbanken, til at kontrollere og fejltjekke dataene med. Hvis der ikke findes officiel statistik på et specifikt felt, benytter Danmarks Statistik sig dels af sin interne viden, dels af kundens viden på området., •, Dokumentation: Den dokumentation, som Danmarks Statistik leverer sammen med serviceopgaven, beskriver registrene, variablerne, populationen og evt. brud i data. Dokumentationen beskriver ligeledes, hvordan selve opgaven er blevet udført., Download pdf'en og læs mere om vores kvalitetsprocedure: , Kvalitetsprocedure i forbindelse med skræddersyede statistikopgaver, Mary Rosenzweig,  , Chief Advisor, DLI Market Intelligence, Tlf.: 39150957, mro@dli-mi.dk, Foto: DLI Market Intelligence, Caroline Østerholm Jørgensen,  , Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-12-12-dialog-fremmer-kvalitet

Hurra for CPR som fylder 50 år!

Det Centrale Personregister, eller CPR-registret, kom til verden i 1968 og har dermed i år 50 års fødselsdag. At Danmark i dag er med helt fremme i det internationale felt, når det gælder statistik, skyldes i høj grad Det Centrale Personregister., 12. juni 2018 kl. 11:00 ,  , Af Kim Brejnholt Hansen, Der er god grund til at fejre CPR-registrets 50 års fødselsdag. Registret, der indeholder et unikt nummer på os alle sammen, er i Danmarks Statistik den nøgle, der låser dørene op mellem alle de andre registre, og gør det muligt at kombinere data på kryds og tværs. Registret har i sine 50 leveår bidraget til at skabe enorme mængder viden om det danske samfund., - CPR-registret spiller en fuldstændig afgørende rolle, fortæller Niels Ploug, der er afdelingsdirektør for personstatistik hos Danmarks Statistik og fortsætter., - Da CPR-registret kom til verden i 1968 var der ikke særligt mange administrative registre, men det har jo udviklet sig over tid. Der er kommet registre på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og på alle de områder, hvor folk er i kontakt med det offentlige. Derudover begyndte dele af den private sektor, som for eksempel bankerne, også at anvende CPR-nummeret som registreringsenhed, og det betyder, at man i dag kan samkøre registre om stort set, hvad som helst i det danske samfund, fortæller Niels Ploug., CPR giver klarhed, Et af de områder, hvor CPR-registret bliver brugt er på skole- og daginstitutionsområdet. For nogle år tilbage udviklede Danmarks Statistik, i samarbejde med en håndfuld kommuner, et standardprodukt, som kan hjælpe kommuner med at få et overblik over elevsammensætningen på deres folkeskoler. Produktet hedder ”Børn og unge i kommunens institutioner”, og bliver brugt af en række kommuner til at fordele midlerne til skoler og daginstitutioner. Det fortæller Anita Saaby, der er afdelingsleder ved DST Consulting hos Danmarks Statistik., - Det fungerer på den måde, at kommunerne sender os CPR-numrene på børnene på de enkelte skoler eller daginstitutioner. Så trækker vi nogle oplysninger på børnenes forældre fordelt på seks forskellige parametre. Vi ser om det er børn af enlige forældre, om de er i beskæftigelse, hvilken indkomstgruppe de ligger i, deres etniske herkomst, deres uddannelsesniveau og om de får det vi kalder indkomsterstattende ydelser, altså offentlige overførsler. Det giver kommunerne et godt overblik over, hvor mange børn der er på de enkelte skoler, som med stor sandsynlighed får brug for ekstra ressourcer, fortæller Anita Saaby.,  , Lars og Tina var de mest almindelige navne i 1968 da CPR-registret blev til, Figuren viser at Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark. 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for mænd og Charlotte og Helle for kvinder. I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Kilde: , Bag Tallene, , Danmarks Statistik. I artiklen i Bag Tallene finder du flere tal om dem der blev født samtidig med CPR.,  , En af de kommuner der benytter sig af ”Børn og unge i kommunens institutioner” er Hvidovre Kommune, hvor Henrik Raaschou-Nielsen er chefkonsulent for Center for Økonomi og Analyse., - I 2014 lavede vi en ny budgetmodel, og i den forbindelse ville vi gerne vide, hvordan det socioøkonomiske felt fordeler sig i de enkelte skoledistrikter, og så fandt vi frem til det her produkt inde hos Danmarks Statistik, fortæller Henrik Raaschou-Nielsen., - Inden 2014 havde vi en model, der var baseret på skolernes egne indberetninger, og så lavede vi en fordeling af midlerne på baggrund af det. Det var i virkeligheden et lidt uigennemskueligt system for alle parter. Den her løsning fra Danmarks Statistik har givet noget objektivitet og en langt større klarhed på området, både i forhold til skolerne og i forhold til os her i den centrale administration, siger Henrik Raaschou-Nielsen, Billigt og effektivt, Et andet godt eksempel på CPR-registrets anvendelighed er ifølge afdelingsdirektør for personstatistik Niels Ploug, når der skal laves folketælling., - Alle lande i verden skal lave en folketælling hvert 10. år. I rigtig mange lande gøres det ved, at man sender skemaer ud til befolkningen, som de så skal udfylde. Det er en kæmpe operation som kræver, at mange af mine kollegaer i andre lande skal ud og ansætte hundredvis og i nogle tilfælde, som for eksempel i USA, tusindvis af medarbejdere til at tage sig af det. Men fordi vi har CPR-systemet kan vi nøjes med at ansætte en enkelt ekstra medarbejder i en kort periode. Pointen med det eksempel er selvfølgelig, at CPR-systemet er ekstremt effektivt og billigt, og det betyder også, at vi har langt færre ansatte end statistikbureauer i andre lande af tilsvarende størrelse, fortæller Niels Ploug., Når man har et system som det danske CPR-system er sikkerhed altafgørende. Oplysningerne skal være anonymiseret og må aldrig kunne spores tilbage til den enkelte borger. Det sikres blandt andet ved hjælp af løbenumre, fortæller Niels Ploug., - Når for eksempel kommunerne kommer med CPR-numre på skoleelever, så er det første vi gør, at udskifte CPR-numrene med neutrale løbenumre. Det betyder, at vores medarbejdere ikke sidder og arbejder med de konkrete personnumre, men derimod med nogle helt anonymiserede numre, som de ikke kan udlede noget af. Derudover arbejder vi med nogle standarder i vores statistikker, som betyder, at der i de enkelte celler i tabellerne kun må optræde grupper af en vis størrelse, så man aldrig kan finde oplysninger på personniveau, afslutter Niels Ploug., Fakta #1 Kort om CPR, CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister. Systemet blev indført i 1968 i Danmark og i 1972 på Grønland. Personer på Færøerne optages ikke i CPR.,  , CPR-nummeret består af 10 cifre og er et personligt identifikationsnummer, som gives til statsborgere og folk med opholdstilladelse i Danmark, samt folk der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP eller er skattepligtige efter skattekontrolloven. De første 6 cifre angiver fødselsdatoen og de 4 sidste cifre er et løbenummer. CPR indeholder mange andre personoplysninger udover personnummeret. Fx oplysninger om navn, adresse, fødselsoplysninger, oplysninger om slægtskab, civilstand og statsborgerskab., De 25. juni 2014 vedtog Folketinget en lov der tillader tildeling af nyt personnummer til personer der oplever sig som tilhørende et andet køn. , Læs mere om CPRs historie her, Fakta #2 Den rige ældre dame fra Gjern – en anekdote, Nummeret er ofte blevet brugt som eksempel på et ”fiktivt” cpr-nummer. Men nummeret har faktisk eksisteret og tilhørte en ældre dame i Gjern. Hun fik stor indflydelse på Gjern Kommunes budgetter nogle år, fordi et større valuta-spekulationsfirma havde brugt nummeret til at postere alle udenlandske kunder, så de kunne passes ind i kartotekerne. Desværre kom firmaet til at udlevere det ”opdigtede” CPR-nummer med de store indtægter til skattevæsenet., Skattevæsenet troede derfor, at den ældre dame fra Gjern var blevet mangemillionær, og Gjern Kommune justerede derfor budgetterne. Ingen forsøgte at kontakte den ældre dame, som faktisk var død og kun blev ”holdt i live” i registrene. Der var ikke sket noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik de efterfølgende år forhøjet trækprocenten., Kilde: Tom Vilmer Paamand, Niels Ploug,  , Tidl. Afdelingsdirektør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Anita Saaby,  , Tidl. Afdelingsleder, DST Consulting, Danmarks Statistik, Henrik Raaschou-Nielsen,  , Chefkonsulent, Center for Økonomi og Analyse, Hvidovre Kommune

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-06-12-hurra-for-cpr-som-fylder-50-aar