Søgeresultat

Data giver mere sikre forsikringspræmier og bedre service

Sampension har fået leveret et stort antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, at folk bliver langtidssyge, og et andet sæt oplysninger om, hvilke grupper af deres medlemmer der får offentlige ydelser., 21. februar 2019 kl. 11:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Konkurrencen er hård i pensionsbranchen. Der er pres på priserne på at forsikre mod tab af erhvervsevne. Men nu kan et af de allerstørste danske selskaber mere sikkert beregne den korrekte præmie for en bestemt gruppe kunder. , Sampension har fra Danmarks Statistik fået leveret et stort antal tabeller, der krydser en masse oplysninger om alle beskæftigede danskere. Tallene kan blandt andet bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. , De parametre kan Sampension anvende, når der kommer en forespørgsel fra eksempelvis et firma, der ønsker en pensionsordning for de ansatte. Så får selskabet en række oplysninger om medarbejdernes alder, løn, køn og andet. De informationer kan sammenlignes med oplysningerne om hele befolkningen. , „Vi kan på den måde på mere sikkert grundlag beregne præmien. Vi er ikke interesserede i at tabe penge på forsikring mod tab af erhvervsevne, men i at der skal være balance,” siger statistiker Lars Bjarke Simonsen fra Sampension.,  , Nye modtagere af førtidspension 2008-2017,  , Særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister der viser antallet af nye førtidspensionister i årene 2008 til 2017. , Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 170 - 1. maj 2018, Grundlag for særlig indsats, Sampension har også fået en anden leverance fra Danmarks Statistik. Det handler om oplysninger om grupper af medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser. Hvor lang tid har de fået eksempelvis ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Det bruger selskabet i sin service over for de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og andre samarbejdspartnere. Statistikken kan pege på, hvor der måske er grund til at gøre en særlig indsats. , „Vi kan se, at nogle grupper bliver raskere hurtigere end andre. Så kan vi undersøge, om der er bestemte årsager til det, og om andre kan lære af det,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Derfor Danmarks Statistik , Sampension har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik, fordi „de ved det hele“. , „Vi kan få en masse spændende statistik, som vi ikke har i forvejen. Vi kan selv foretage analyserne, men det kan vi ikke gøre uden registreringerne hos Danmarks Statistik,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Han kalder samarbejdet med Danmarks Statistik for smertefrit og godt. Det begyndte med en dialog om mulighederne. Derefter har Danmarks Statistik beskrevet, hvad de kunne levere. Det er tilpasset. , „Og hurtigt efter har vi fået statistikken,“ fortæller Lars Bjarke Simonsen. , Skræddersyet statistik , Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik fortæller, at der er tale om en stor statistikleverance. Oplysninger om befolkningens alder, køn og bopæl er krydset med blandt andet deres løn, branche, firmaets ejerforhold og omsætning, virksomhedsstørrelse og meget andet. , „Det er en skræddersyet statistik, hvor der er tale om en god udnyttelse af vores data. Vi kombinerer vores personstatistik med beskæftigelsesstatistikken og erhvervsstatistikken,“ beskriver Ole Schnor. , „Vores fordel er, at vi har oplysninger om hele befolkningen og deres beskæftigelse. Det kan udnyttes i mange sammenhænge,“ mener Ole Schnor. , Han understreger, at det er statistik, pensionsselskabet får leveret og ikke data på individer. Sampension kan ikke ud fra statistikken identificere enkeltpersoner. , Overraskelser , Lars Bjarke Simonsen er en erfaren statistiker i pensionsbranchen. Men også han har fået overraskelser undervejs. , „Man hører, at perioden på sygedagpenge strikt er maksimalt 22 uger. Men vi kan se, at mange får udbetalt i længere tid. Vi har også hørt, at det efter en førtidspensionsreformen er meget svært at komme på førtidspension. Men der er umiddelbart flere, som får førtidspension, end vi havde regnet med. Det er ikke umuligt at komme på førtidspension,“ siger Lars Bjarke Simonsen.,  , Fakta #1Førtidspension, Personer hvis erhvervsevne er varigt nedsat, og som derfor ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan søge om førtidspension. Førtidspension består af en skattepligtig del og en skattefri del - begge afhængig af invaliditetsgraden., Fakta #2 Danmarks tredjestørste, Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. De fire største grupper i selskabet er HK'ere ansat i kommuner, offentligt ansatte i staten, medarbejdere i virksomheder som PostNord, KMD og Sportmaster og ansatte i den grafiske branche. ,  , Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab og har i alt 275.000 direkte forsikrede. Opsparingen og andre aktiver løber op i 266 milliarder kr., Lars Bjarke Simonsen, Aktuar/AKT, Sampension Administrationsselskab A/S, Foto: Sampension, Ole Schnor,  , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 36 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-02-21-data-giver-mere-sikre-forsikringspraemier-og-bedre-service?_cldee=nmkscK8FFPNi76xxJBhdjvCuzmMRjG_ax4_y53CHks2Gp-c3ZHHLAn-eRy0FHcPM&recipientid=contact-34ec5d673e65e21181f6005056836717-3494377f1dc64df0a1ace632002b1ce6&utm_source=ClickDimensions&utm_medium=email&utm_campaign=2023+-+Nyt+fra+DST+Consulting&esid=fd671a09-c77f-ee11-9118-00505689bd8c

Data giver mere sikre forsikringspræmier og bedre service

Sampension har fået leveret et stort antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, at folk bliver langtidssyge, og et andet sæt oplysninger om, hvilke grupper af deres medlemmer der får offentlige ydelser., 21. februar 2019 kl. 11:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Konkurrencen er hård i pensionsbranchen. Der er pres på priserne på at forsikre mod tab af erhvervsevne. Men nu kan et af de allerstørste danske selskaber mere sikkert beregne den korrekte præmie for en bestemt gruppe kunder. , Sampension har fra Danmarks Statistik fået leveret et stort antal tabeller, der krydser en masse oplysninger om alle beskæftigede danskere. Tallene kan blandt andet bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. , De parametre kan Sampension anvende, når der kommer en forespørgsel fra eksempelvis et firma, der ønsker en pensionsordning for de ansatte. Så får selskabet en række oplysninger om medarbejdernes alder, løn, køn og andet. De informationer kan sammenlignes med oplysningerne om hele befolkningen. , „Vi kan på den måde på mere sikkert grundlag beregne præmien. Vi er ikke interesserede i at tabe penge på forsikring mod tab af erhvervsevne, men i at der skal være balance,” siger statistiker Lars Bjarke Simonsen fra Sampension.,  , Nye modtagere af førtidspension 2008-2017,  , Særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister der viser antallet af nye førtidspensionister i årene 2008 til 2017. , Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 170 - 1. maj 2018, Grundlag for særlig indsats, Sampension har også fået en anden leverance fra Danmarks Statistik. Det handler om oplysninger om grupper af medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser. Hvor lang tid har de fået eksempelvis ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Det bruger selskabet i sin service over for de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og andre samarbejdspartnere. Statistikken kan pege på, hvor der måske er grund til at gøre en særlig indsats. , „Vi kan se, at nogle grupper bliver raskere hurtigere end andre. Så kan vi undersøge, om der er bestemte årsager til det, og om andre kan lære af det,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Derfor Danmarks Statistik , Sampension har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik, fordi „de ved det hele“. , „Vi kan få en masse spændende statistik, som vi ikke har i forvejen. Vi kan selv foretage analyserne, men det kan vi ikke gøre uden registreringerne hos Danmarks Statistik,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Han kalder samarbejdet med Danmarks Statistik for smertefrit og godt. Det begyndte med en dialog om mulighederne. Derefter har Danmarks Statistik beskrevet, hvad de kunne levere. Det er tilpasset. , „Og hurtigt efter har vi fået statistikken,“ fortæller Lars Bjarke Simonsen. , Skræddersyet statistik , Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik fortæller, at der er tale om en stor statistikleverance. Oplysninger om befolkningens alder, køn og bopæl er krydset med blandt andet deres løn, branche, firmaets ejerforhold og omsætning, virksomhedsstørrelse og meget andet. , „Det er en skræddersyet statistik, hvor der er tale om en god udnyttelse af vores data. Vi kombinerer vores personstatistik med beskæftigelsesstatistikken og erhvervsstatistikken,“ beskriver Ole Schnor. , „Vores fordel er, at vi har oplysninger om hele befolkningen og deres beskæftigelse. Det kan udnyttes i mange sammenhænge,“ mener Ole Schnor. , Han understreger, at det er statistik, pensionsselskabet får leveret og ikke data på individer. Sampension kan ikke ud fra statistikken identificere enkeltpersoner. , Overraskelser , Lars Bjarke Simonsen er en erfaren statistiker i pensionsbranchen. Men også han har fået overraskelser undervejs. , „Man hører, at perioden på sygedagpenge strikt er maksimalt 22 uger. Men vi kan se, at mange får udbetalt i længere tid. Vi har også hørt, at det efter en førtidspensionsreformen er meget svært at komme på førtidspension. Men der er umiddelbart flere, som får førtidspension, end vi havde regnet med. Det er ikke umuligt at komme på førtidspension,“ siger Lars Bjarke Simonsen.,  , Fakta #1Førtidspension, Personer hvis erhvervsevne er varigt nedsat, og som derfor ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan søge om førtidspension. Førtidspension består af en skattepligtig del og en skattefri del - begge afhængig af invaliditetsgraden., Fakta #2 Danmarks tredjestørste, Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. De fire største grupper i selskabet er HK'ere ansat i kommuner, offentligt ansatte i staten, medarbejdere i virksomheder som PostNord, KMD og Sportmaster og ansatte i den grafiske branche. ,  , Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab og har i alt 275.000 direkte forsikrede. Opsparingen og andre aktiver løber op i 266 milliarder kr., Lars Bjarke Simonsen, Aktuar/AKT, Sampension Administrationsselskab A/S, Foto: Sampension, Ole Schnor,  , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 36 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-02-21-data-giver-mere-sikre-forsikringspraemier-og-bedre-service

Et meningsfuldt liv for kronisk syge!

Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , 22. oktober 2020 kl. 7:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , Formålet med rehabilitering er meget bredt. Derfor er det vigtigt at tydeliggøre hvilke effekter, man måler på, konkluderer ny forskning med afsæt i rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune., På Klinisk Institut ved Aalborg Universitet har adjunkt Annette Willemoes Holst-Kristensen forsket og skrevet en ph.d.-afhandling om måling af effekterne af rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune ved hjælp af særudtræk fra Danmarks Statistik. Hun konkluderer, at formålet med rehabilitering er meget bredt, så det er nødvendigt med et bredere syn på resultatmålinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man fortolker ordet effekt., - Det vigtigste er at tydeliggøre, hvad man måler. På den sundhedsmæssige skala scorer borgerne i Aalborg Kommune lavt, fordi det jo er kronisk syge borgere, men på skalaen for velvære får de øget livskvalitet af at deltage i rehabilitering. Så alt efter, hvordan du vælger at definere effekt og måler effekten af rehabilitering, så kan du i virkeligheden få ret forskellige resultater, siger hun., Annette Willemoes Holst-Kristensen har i sin forskning set på livskvalitet ud fra to perspektiver nemlig den sundhedsrelaterede livskvalitet og en lidt bredere fortolkning af livskvalitet i form af velvære. Og hun har lavet et valideringsstudie af et nyt spørgeskemaværktøj.,  , Fakta #1, Kommunerne bør have ét fælles måleredskab, Resultaterne af effektmålinger kan være vidt forskellige fra kommune til kommune. Det optimale vil være, at kommunerne , udarbejder standardiserede retningslinjer for måling af effekter og udvider synet på effekter, , anbefaler adjunkt og ph.d. ved Aalborg Universitet Annette Willemoes Holst-Kristensen., Læs hele PhD-afhandlingen her,  , Kompliceret at måle effekt, Aalborg Kommune har et udviklingsarbejde i gang på området. Der er brug for mere forskning, for det er ikke nemt at måle effekten af rehabiliteringsprogrammer, lyder erfaringen., - Det er kompliceret, for er det mål for borgerens fysiske sundhed, fx borgerens egen oplevelse af livskvalitet, eller at borgeren kan håndtere sin sygdom bedre efter et forløb, som vi skal måle? Mange af de borgere, der kommer i forløb, er ret syge, og man kan jo ikke sige, at de skal have det bedre rent fysisk efter et forløb. Man kunne godt lave en før- og eftertest for hver indsats, men der er forskel på, hvad det er for en sygdom, den enkelte borger er der med, så der vil være forskellige mål afhængig af den enkelte borger. Rigtig mange borgere er multisyge, og det gør det yderligere vanskeligt, forklarer forskningschef i Aalborg Kommune Tine Curtis., Analyse af frafaldet, Annette Willemoes Holst-Kristensen har også undersøgt nogle af de mere uudforskede aspekter af kommunal rehabilitering. Hun har koblet Aalborg Kommunes egne data med registerdata fra Danmarks Statistik for at analysere frafaldet i rehabiliteringstilbuddene, og hvorvidt der er et mønster i, om borgeren deltager, dropper ud eller takker nej til tilbuddet. Ved hjælp af socioøkonomiske faktorer som status, civilstand, indkomst og uddannelsesniveau samt sundhedsdata kan hun konkludere, at de borgere, der deltager, er de ressourcestærke. Det er pensionisterne, de gifte og dem, der har et højt uddannelsesniveau. De borgere, der dropper ud, er i stor udstrækning folk, der har flere sygdomme. Og dem, der takker nej til rehabiliteringstilbud, er borgere med få ressourcer. De bor alene, de har lavt uddannelsesniveau, og de er ikke i arbejde. Studierne af frafald har været vigtige for Aalborg Kommune., - Det gør, at vi kan blive bedre i behovsafklaringen og lave et tilbud, som passer til den enkelte, og som motiverer den enkelte til at deltage i stedet for at hoppe fra. Det handler om at afklare borgerens ønsker og motivation og koble dem med den sundhedsfaglige vurdering. Det har vi lært rigtig meget af, understreger Tine Curtis. , Mange muligheder for at kombinere data, Forskere har mange muligheder for at kombinere egne data med data fra Danmarks Statistik i deres forskning., - Der er uendelig mange muligheder for at lave virkelig brede forskningsprojekter via vores forskerordning. Forskere kan også nemt og simpelt søge om data fra andre datakilder, som de kan få lagt ind på projektet, siger chefkonsulent i Danmarks Statistiks Forskningsservice Solveig Vibe-Petersen.,  , Fakta #2, Rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge i Aalborg Kommune, Alle borgere, der henvises fra sygehus eller egen læge, inviteres til en afklarende samtale. Ud fra borgerens behov og en sundhedsfaglig vurdering aftales hvilke indsatser, der vil rygestop. Undervejs i forløbet får borgeren en målopfyldelsessamtale, der danner baggrund for eventuel tilpasning af indsatsen. Ved forløbets afslutning gennemføres en slutsamtale, og status sendes til borgerens egen læge. Tilbuddet følger de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen., Fakta #3, Processen i et forskningsforløb hos Forskningsservice i Danmarks Statistik, Forskere skal autoriseres for at bruge forskerordningen i Danmarks Statistiks Forskningsservice., Herefter indsendes en indstilling, der specifikt fortæller, hvad forskningsprojektet handler om. Når den er godkendt, kan forskerne få adgang specifikt til de data, der er behov for., I forskningsprojektet må det ikke være muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder. Data må kun bruges til forskning og ikke administrativt., Anette Willemoes Holst Kristensen,  , PhD i sundhedsøkonomi ved Aalborg universitet , Adjunkt ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Tlf. 2324 3840, awh@dcm.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Tine Curtis,  , Forskningschef, Aalborg Kommune, Adj. professor, Aalborg Universitet, Tlf.: 2250 1923, tine.curtis, @aalborg.dk, Foto: Aalborg Kommune, Solveig Vibe-Petersen,  , Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3654 , svp, @, dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-10-22-et-meningsfuldt-liv-for-kronisk-syge

Nyt banebrydende register giver helt nye analysemuligheder på uddannelsesområdet

I det nye Lærer-elev-register fra Danmarks Statistik kobles data om elever og lærere i grundskolen på en helt ny måde – og der kan suppleres med yderligere datatyper. Det giver brugerne i Forskningsservice og i DST Consulting hos Danmarks Statistik helt nye muligheder for analyser - bl.a. analyser af effekter og sammenhænge mellem karakteristika for elever, lærere, klassekammerater og meget mere. Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til de nye data gennem Danmarks Datavindue, ligesom datakonsulenterne i DST Consulting kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i området., 31. oktober 2023 kl. 15:00 ,  , Børn og unge i grundskolerne har gennem årene haft skoledage med forskellig længde, forskellige valgfag og forskellige lærere. Der er også forskelle på antallet af vikartimer, ligesom andelen af lærere, som underviser i deres linjefag, svinger mellem forskellige skoler. Det er alle faktorer, som sammen med lærernes og klassekammeraternes individuelle kompetencer, er med til at præge de færdigheder, som eleverne ender med at forlade grundskolen med., Siden 1973 har Danmarks Statistik haft Elevregistret, som gør det muligt at koble data om eleverne med andre socioøkonomiske parametre – fx data om forældrenes indkomst og uddannelsesniveau mv. Men det har ikke før nu været muligt at koble eleverne med data om lærere og indholdet på skoleskemaet., Det nye Lærer-elev-register henter data fra blandt andet AULA-platformen, hvilket gør det muligt at koble elever og lærere sammen i de enkelte undervisningstimer. Det giver potentielt mulighed for at besvare spørgsmål om, hvornår på dagen undervisningstimer i fag som matematik og dansk med fordel kan placeres for at opnå den optimale effekt og de bedste karakterer hos eleverne., ”Registret er på sin vis banebrydende, fordi det giver os direkte adgang til store mængder data om undervisningstimer, lærere og elever. Udover at registeret nu giver muligheder for at videreudvikle den nationale uddannelsesstatistik, giver det også forskere og analytikere helt nye muligheder for at designe analyser af fx lærerens betydning for elevernes faglige niveau og skoledagens sammensætning,” siger Jens Bjerre, chefkonsulent i Danmarks Statistik, der har været med til at udvikle registret., Brugen af vikarer og tolærerordning kan også opgøres, Lærer-elev-registret giver også mulighed for at dykke ned i grundskolens brug af vikarer og tolærerordninger. Det gør det fx muligt at undersøge, sammenhænge mellem skolernes brug af vikarer og tolærerordninger og  elevernes karakterer helt ude på de enkelte skoler i kommunerne og på de enkelte klassetrin., ”Vi kan opgøre grundskolernes brug af vikarer – både antallet timer samt vikarernes faglige baggrund. Det er på sin vis ganske enestående og vil fx kunne fortælle både kommuner noget om, hvilke værktøjer der måske med fordel kan skrues på,” siger fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, der til daglig arbejder med uddannelsesområdet hos Danmarks Statistik., Registret kan vise ’kammerateffekten’, Registret kan også anvendes til at undersøge såkaldte ’kammerateffekter’. Her kan man helt ned på det enkelte klassetrin måle, hvilken betydning klassens socioøkonomiske sammensætning har på en elevs karakterer, når de forlader grundskolen., ”Den hidtil usete detaljegrad af oplysninger i Lærer-elev-registret giver helt nye muligheder for at undersøge betydningen af elevsammensætningen i klasser. Det kan fx bruges til at belyse effekter af forskellige klassesammensætninger, hvor karakteristika fra elever og elevers familier sammenholdes med karakteristika for lærere i de forskellige klasser på landets skoler,” siger Alex Skøtt Nielsen., I 2024 bliver data fra gymnasier og erhvervsskolerne i hele landet også en del af registret, og dermed bliver det muligt at lave lignende analyser på ungdomsskoleniveau., Her kan du læse mere om Forskningsservice og om, hvordan man får adgang til Danmarks Statistiks registerdata, ., DST Consulting tilbyder også kunder skræddersyet statistik fra Lærer-Elev-registret. Her kan du læse mere om, hvilke muligheder der er for at få data tilpasset præcis dine behov og ønsker, ., Fakta, Lærer-elev-registret er resultatet af en aftale mellem et konsortium (DRDS) bestående af landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Registret indeholder oplysninger om elever i danske grundskoler fra 0. klasse til 10. klasse, de grupper eleverne er tilknyttet, de lektioner som eleverne deltager i samt de medarbejdere, som varetager undervisningen. Oplysninger om undervisningslektioner stammer fra AULA, og det er kun folkeskoler, som er forpligtet til at benytte AULA-platformen. Derfor er det primært folkeskoler, som er repræsenteret med data om undervisningslektioner i LER-Grundskole., Find yderligere dokumentation om registret her, ., Jens Bjerre, Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 29 16 99 21, jbe@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Alex Skøtt Nielsen,  , Fuldmægtig , Danmarks Statistik, Mobil: 23 60 64 96, axn@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-10-31-Nyt-laerer-elev-register

Målrettet statistik viser effekt af hjælp til iværksættere

Det kan være svært at finde oplysninger om nye firmaer, men nu har en konsulentvirksomhed og myndigheder fået dokumentation for værdien af bevilgede midler., 25. august 2022 kl. 9:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Hvert år skabes der op mod 35.000 nye virksomheder i Danmark. Iværksætterne har en betydning for den danske samfundsøkonomi, men nogle af dem kommer hurtigt i problemer. Flere kunne måske klare sig bedre, hvis de får rådgivning. Det har Danmarks Statistik nu forsøgt at hjælpe Creative Business Network med at belyse., De statistiske oplysninger skal bruges til en analyse, som firmaet Creative Business Network vil gennemføre. Virksomheden rådgiver nystartede virksomheder i den kreative branche. En del af arbejdet udføres med økonomisk støtte fra Erhvervsstyrelsen., På den måde får både Creative Business Network og myndighederne nu ny viden om effekten af rådgivning., - Vi kan bruge statistik og analyse til at tilpasse vores rådgivning. Det betyder også meget, at vi nu kan dokumentere, hvad indsatsen er værd. Det er ikke længere bare noget, vi påstår, siger direktør Rasmus Wiinstedt Tscherning fra Creative Business Network., Det tegner godt, Selve analysen er endnu ikke gennemført. Virksomheden har haft travlt med sine daglige opgaver. Creative Business Network opererer ikke kun i Danmark, men faktisk i hele 80 lande og har for nylig gennemført et forløb for den svenske regering om en strategi for kreative erhverv., Men souschef Karoline Haulund har taget et kort blik på de tabeller, som hun har fået fra Danmarks Statistik. Hun glæder sig over, hvad hun ser., - Det virker til, at de virksomheder, som vi har rådgivet, klarer sig godt. Det gælder også, selv om corona har været en stor udfordring for mange af dem, fortæller Karoline Haulund., Forhindringer, Creative Business Network har leveret cvr-numre for ca 170 virksomheder som firmaet har rådgivet til Danmarks Statistik.Tanken var at sammenligne deres vækst og udvikling med, hvordan det er gået i en kontrolgruppe af andre lignende virksomheder i den kreative branche, som ikke har fået vejledning., Men hurtigt opstod der forskellige definitionsproblemer. Mange af de kreative har ikke en branchekode inden for området. De opererer måske i helt andre brancher., - Nogle af virksomhederne, som vi ville sammenligne med, viste sig også at være så små, at der ikke fandtes tal om dem. De havde simpelthen en begrænset økonomisk aktivitet, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen fra Danmarks Statistik., I stedet for at anvende kontrolgruppen blev opgaven løst ved at Danmarks Statistik så på udviklingen for de indsendte CVR-numre med oplysninger om omsætning, antal årsværk og andre oplysninger fra det tidspunkt hvor virksomhederne modtog rådgivningen og i årene fremad.,  Statistikken som Danmarks Statistik har udarbejdet er gennem specifikke tabeller afleveret til Creative Business Network i kategorier som fx omsætningsintervaller, sådan at oplysninger om enkeltvirksomheder ikke kan genfindes og Danmarks gennerelle datafortrolighedspolitik er overholdt.,  , Løsningen, Den nye løsning blev fundet gennem flere møder mellem Creative Business Network og Danmarks Statistik., - Nu har vi fået en specifik statistik, som vi kan bruge til at se på, hvordan de rådgivne kreative virksomheder klarer sig i forhold til andre iværksættere generelt. For eksempel om hvor mange af virksomhederne, der stadig eksisterer efter et vist antal år. Det fortæller os om vores succesrate, siger Karoline Haulund., Dermed vil analysen give bud på, om det er de rette virksomheder, der udpeges til at få rådgivning. Der kan også udledes indikationer af, om Creative Business Network understøtter de udvalgte virksomheder på rette måde., Tal til analyser, Danmarks Statistik har tidligere leveret målrettet statistik til lignende effektundersøgelser. Oplysningerne i materialerne bruges af virksomhederne til forbedringer og sendes videre til myndigheder fx som dokumentation ved afrapportering om bevilgede midler. Danmarks Statistik har et setup til den type opgaver med effektvurdering, baseret på mange erfaringer., - Når vi får leveret cvr-nummer på virksomheder, så kan vi fra vores registre koble med en lang række data om omsætning, overskud, antal ansatte og meget mere. Det kan vi tabellere og gøre anonymt under den fortrolighed, der gælder den slags informationer. Derefter kan vi levere målrettet viden gennem overskuelige tabeller, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen., Danmarks Statistik er leverandør af tallene, som også lever op til institutionens kvalitetskrav, men drager ikke detaljerede konklusioner. Det er op til firmaet selv eller andre., - Vi fortolker ikke men beskriver gennem statistikken. Men hvis der er spørgsmål om data, metoder eller andet som ligger inden for Danmarks Statistiks kompetanceområde, svarer vi naturligvis på det. Vi bistår også gerne i analysefasen, hvis der er forhold i dataene, som der er behov for at uddybe, siger Asger Bjerre Mikkelsen. ,  , Fakta #1, Creative Business Network, Virksomheden er 10 år gammel og har blandt andet hjulpet virksomheder som, •, Grød, der serverer ”gourmet-grød” på restauranter og som takeaway, •, Mystery Makers, der skaber mysterier som oplevelser for publikum, •, Lapee, der leverer kvindeurinaler, •, Rokoko, som skaber udstyr til gaming og animationer, Rasmus Wiinstedt Tscherning, Direktør, Tlf. 28 40 46 68, rwt@cbnet.com, Foto: Creative Business Network, Karoline Haulund, Vicedirektør , Creative Business Network, Tlf.: 27 13 43 42, kah@cbnet.com, Foto: , Creative Business Network, Asger Bjerre Mikkelsen, Fuldmægtig, Danmarks Statistik, Tlf.: 23 30 39 14, ami@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-08-25-maelrettet-statistik-viser-effekt-af-hjaelp-til-ivaerksaettere

Markant stigning i økonomisk kriminalitet

Over de seneste ti år er der sket en markant stigning i omfanget af økonomisk kriminalitet i Danmark. Det viser en analyse fra FSR – danske revisorer. Datagrundlaget er leveret af Danmarks Statistik., 18. maj 2021 kl. 10:00 ,  , Af Morten Andersen, FSR – danske revisorer har brugt statistik som grundlag for at skabe opmærksomhed om årsagerne til øget økonomisk kriminalitet., - Med mellemrum sker det, at en større erhvervsskandale finder vej til forsiderne. Men hvordan ser det egentlig ud med den samlede udvikling i den økonomiske kriminalitet? Det ville vi gerne vide, og vi måtte konstatere, at ingen havde foretaget en systematisk kortlægning. Derfor kontaktede vi Danmarks Statistik, siger analytiker Agnethe Larsen, FSR., Økonomisk kriminalitet dækker over en række forskellige typer af forbrydelser lige fra simpel svindel med kreditkort til hvidvask og bedrageri for store millionbeløb. Første skridt var derfor at overveje, hvilke af de over 1.200 gerningstyper, som eksisterer i Danmarks Statistiks kriminalregistre, der skulle indgå i analysen., - Desuden var vi nødt til at overveje nøje, hvordan vi sikrede os mod, at man kunne genkende enkeltpersoner ud fra analysen. Der er jo tale om personfølsomme oplysninger. I alle de spørgsmål havde vi stor gavn af samarbejdet med Danmarks Statistik. Hverken de eller vi kunne jo helt vide, hvilke udfordringer der ville opstå undervejs, idet ingen havde gjort det før. Det var vigtigt, at begge parter havde en eksplorativ tilgang, siger Agnethe Larsen., Virksomheder vælger revision fra, Analysen viser, at antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet på blot ti år – fra 2009 til 2019 – er steget fra ca. 13.000 til ca. 70.000. , - En mindre del af stigningen skyldes ændringer i politiets måde at opgøre tallet. Hvis en person eksempelvis sender samme phishing-mail til flere ofre, ville det tidligere være registreret som en enkelt anmeldelse, mens der i dag registreres en anmeldelse for hvert offer. Det ændrer dog ikke ved, at der samlet set er tale om en stærkt bekymrende udvikling i retning af mere økonomisk kriminalitet, slår Agnethe Larsen fast., Analysen interesserer sig især for de typer af økonomisk kriminalitet, hvor en eller flere virksomheder er involveret. Gennem de senere år er det sket et kraftigt fald i den kontrol med virksomhedernes regnskaber og skattebetalinger, som normalt finder steder i forbindelse med den årlige revision., Inden for de seneste 15 år har næsten 170.000 danske virksomheder fravalgt revision. I sagens natur er det interessant for os som revisorernes brancheforening at se på, om omfanget af sager om især skattesvig og momssvig, men også økonomisk kriminalitet generelt, er steget i den samme periode, forklarer Agnethe Larsen., Fakta #1 , Udvikling i økonomisk kriminalitet, 2009- 2019,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Viderebearbejdet af FSR., Find hele analysen "Økonomisk kriminalitet 2009-2019", FSR - danske revisorer her, Ministre måtte på banen, Alvorlige typer af økonomisk kriminalitet, der involverer virksomheder, er bl.a. skattesvig, momssvig, underslæb, mandatsvig, skyldnersvig, afpresning, hæleri, hvidvask samt brud på bogførings- og selskabsloven. Sammenlagt steg antallet af anmeldelser for disse typer af kriminalitet fra knap 3.000 i 2009 til knap 18.000 i 2019., På baggrund af det billede, som analysen tegner, valgte blandt andre to ministre - justitsminister Nick Hækkerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) – at komme på banen med kommentarer., - Vi oplevede betydelig politisk interesse for at drøfte de resultater, som analysen nåede frem til. Desuden fik vi ganske meget omtale i medierne. På den måde har analysen været med til at skabe opmærksomhed om vores dagsorden, siger Agnethe Larsen., Hun udelukker ikke, at der kan blive tale om yderligere analyser fra FSR om økonomisk kriminalitet:, - Nogle af de vigtigste nøgletal fra denne første analyse vil vi formentlig ønske at holde øje med også fremover. Desuden er der nogle af de konkrete typer af økonomisk kriminalitet i analysen, som vi kunne have lyst til at komme dybere ned i., Projekt med rammeaftale, Hvis man ikke på forhånd ved, hvad et projekt vil munde ud i, er det en god model at indgå en rammeaftale med Danmarks Statistik. Det gjorde FSR – danske revisorer., - En rammeaftale indebærer typisk, at vi kører de første tabeller. Herefter kan kunden vælge, om projektet skal fortsætte og i så fald hvordan, forklarer chefkonsulent Ole Schnor, Danmarks Statistik., For eksempel kunne man hypotetisk have forestillet sig, at data havde vist et nogenlunde uændret niveau af økonomisk kriminalitet over perioden 2009-2019. I så fald havde det været mindre interessant for FSR at fortsætte projektet., Nu viste det sig, at der tværtimod var en markant stigning i niveauet af økonomisk kriminalitet gennem den undersøgte periode. Projektet fortsatte, men der var stadig behov for en del pingpong mellem FSR og Danmarks Statistik., - Det er ofte sådan, at kunden ønsker så detaljerede data som muligt. Vi er imidlertid nødt til at sikre os, at data ikke bliver så detaljerede, at man kan genkende enkeltpersoner. Det er meget vigtigt for os. Derfor var det i nogle tilfælde nødvendigt at slå flere forskellige gerningstyper sammen. På den måde kunne vi finde en balance mellem FSR s ønske om detaljering og vores hensyn til beskyttelse af persondata, siger Ole Schnor.,  , Fakta #2 , Økonomisk Kriminalitet  2009-2019, FSR - danske revisorer, I 2009 modtog politiet ca. 13.000 anmeldelser om økonomisk kriminalitet. I 2019 var tallet steget til næsten 70.000. I gennemsnit fører ca. 52 % af anmeldelserne til, at politiet rejser sigtelse, mens ca. 42 % af anmeldelserne fører til en dom., Kilde: , Økonomisk kriminalitet 2009-2019, Agnethe Larsen, Analytiker, FSR - danske revisorer, Tlf. 20 56 54 35, aln@fsr.dk, Foto: Willersted Fotografi, Ole Schnor,  , Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 24 41 08 38 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-05-18-flere-forsoeger-sig-som-banditter-i-habitter

Hvem bliver indlagt med Covid-19?

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har større risiko for at blive indlagt med Covid-19 end etniske danskere. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet med hjælp fra blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik., 16. marts 2021 kl. 16:00 ,  , Af Stina Askholm Mellerup, Hold afstand, sprit af og bliv hjemme. Alle var underlagt de samme restriktioner, da første bølge af corona ramte Danmark i foråret 2020. Alligevel blev over dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indlagt med Covid-19 set i forhold til etniske danskere. Det viser en ny analyse af de 2232 indlagte med Covid-19 i perioden marts til juli 2020., - Konkret viser vores undersøgelse, at der er 2,5 gange så stor risiko for at blive indlagt med Covid-19 blandt eksempelvis tyrkere, pakistanere og somaliere i Danmark. Også selvom vi har justeret for alder, køn og andre sygdomme. Dykker vi længere ned i tallene, kan vi se, at risikoen er højest blandt somaliere, hvor der var fem gange så mange indlæggelser i perioden, og dernæst blandt irakere, hvor indlæggelserne var 3,5 gange så høje end blandt etniske danskere, fortæller Marie Nørredam, professor på Københavns Universitet, som står bag den nye undersøgelse., Særlige risikofaktorer?, Baggrunden for den nye undersøgelse er data fra udlandet, især England og USA, der viser store etniske forskelle på, hvor mange der er blevet testet positiv og indlagt med Covid-19 – og hvor stor dødeligheden er. ,  - , I vores undersøgelse ville vi derfor undersøge, om det samme var tilfældet i Danmark, og hvad det kunne forklares med – og ikke mindst se på, om der var særlige risikofaktorer for at få et værre forløb med corona hos ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Altså var der flere og længere indlæggelser, flere personer på intensiv og en højere dødelighed blandt nogle befolkningsgrupper – og hvorfor? fortæller Marie Nørredam., Mere udsatte, I undersøgelsen har forskerholdet derfor også analyseret indlæggelsestallene ud fra en række sociodemografiske faktorer som fx alder, køn, uddannelse, bopæl og jobtype. Her kan især to faktorer forklare, hvorfor der er så stor forskel blandt forskellige etniske befolkningsgrupper., - Vi har lavet såkaldt trinvise analyser, hvor vi fx først kontrollerer tallene for alder og køn, dernæst for jobtype osv. for gradvist at tjekke, hvad der forklarer overrisikoen. Efter at have kontrolleret for alle sociodemografiske faktorer kan vi i hvert fald forklare omkring halvdelen af overrisikoen med, at personerne bor flere sammen på færre kvadratmeter i tættere befolkede områder. Samtidig har personerne mere eksponerede jobs som fx taxachauffører eller servicefag, hvor de kan være mere udsatte for smitte, forklarer Marie Nørredam.,  , Fakta #1 , Patienter indlagt med bekræftet COVID-19, Hent flere tal i Statistikbanken om COVID-19 smittespredning mv. pr. dag (eksperimentel statistik) (AFSLUTTET) (SMIT1), Kilde: Danmarks Statistik, Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har Marie Nørredam og hendes forskerteam kombineret sundhedsdata fra blandt andet Sundhedsdatastyrelsen med registerdata fra Danmarks Statistik.,  Jette Heberg, fuldmægtig i Danmarks Statistik, forklarer:, - Gennem vores Forskningsservice har Marie og hendes team fået adgang til store mængder socioøkonomiske data om fx etnicitet, oprindelsesland, uddannelse, indkomst, arbejdsklassifikation og boligforhold, der har kunnet kobles med sundhedsdata om blandt andet indlæggelser og kroniske sygdomme. På den måde har de helt ned på personniveau – selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav for anvendelse – kunnet sammenstykke et billede af de personer, der var indlagt med Covid-19 under første bølge., Flere nuancer med, Netop muligheden for at få adgang til den type data har været afgørende for den nye undersøgelse., - Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er jo kompleks, og man kan ikke skære alle over en kam. Derfor har det været rigtigt vigtigt for os at kunne nuancere billedet så meget som muligt med præcis data, og det har vi kunnet med informationerne fra Danmarks Statistik. Desuden har vi haft et effektivt samarbejde, hvor vi hurtigt har kunnet få fat i de nødvendige data, fortæller Marie Nørredam og fortsætter:, - Næste skridt i vores undersøgelse er at undersøge sygdomsforløbet og dødeligheden på grund af Covid-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og her kommer vi til at tage data for en længere periode med., Kan bruges til forebyggelse, Ifølge Marie Nørredam er resultaterne afgørende viden i pandemier fremadrettet., - Vores undersøgelse viser, at der findes nogle underliggende sociale faktorer, der har betydning for, om nogen befolkningsgrupper er mere udsatte end andre. Det er ikke faktorer, man kan lave om fra den ene dag til den anden, men hvis det viser sig, at der er større risiko for dårligere sygdomsforløb og højere dødelighed blandt disse grupper, kan man fremadrettet fokusere på det i forebyggelse og optimere på deres behandling.,  , Fakta #2 , Forskningsprojektet „Understanding ethnic differences in COVID-19 in Denmark", Forskningsprojekt på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning under Københavns Universitet., Projektet belyser etniske forskelle i indlæggelser, sygdomsforløb og dødeligheden af COVID-19 blandt migranter og efterkommere sammenlignet med danskfødte., Anvender nationale registerdata fra Danmarks Statistik med særligt fokus på risikofaktorer relateret til sociodemografi og comorbiditet., Bag projektet står professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Hvidovre Hospital, Marie Nørredam., Fakta #3 , COVID-19 , – ,  hurtige indikatorer, Nye datakilder og metoder kan give hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19 end Danmarks Statistiks sædvanlige udgivelser, som følger faste internationale retningslinjer, og hvor der sker en mere udtømmende kvalitetssikring., Vi har derfor samlet vores eksperimentelle statistik på denne side, som giver et overblik over Danmarks Statistiks nuværende statistikker og analyser i forbindelse med COVID-19. Arbejdet med at finde nye statistikker, der belyser den nuværende situation med COVID-19, foregår i tæt samarbejde med Nationalbanken og andre samarbejdspartnere., Læs mere om eksperimentel statistik her, Marie Nørredam, Professor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet, Tlf. 2521 9925 , mano@sund.ku.dk, Foto: Københavns Universitet, Jette Heberg, Fuldmægtig, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3130 , teh@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-03-16-hvem-bliver-indlagt-med-covid-19

Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg

Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer., 19. marts 2026 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Navne på politikere, som ikke eksisterer, kryds ved mere end ét parti, tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder, ens stemmeseddel kan blive erklæret ugyldig - inklusiv at indlevere en blank seddel, hvor man ikke har sat et kryds ud for en politiker eller et parti. Ved seneste folketingsvalg i 2022 skete det 58.871 gange, at nogen havde indleveret en stemmeseddel, der blev erklæret ugyldig, og derfor hverken gik til et parti eller en enkelt politiker. Det er mere end 20.000 flere end ved folketingsvalget i 2019, svarende til en stigning på 56 pct., I alt udgjorde de ugyldige stemmer 1,6 pct. af de 3,6 mio. stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg., ”Der var en del flere ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022 end i tidligere år. Der var dog stadig kun tale om en lille brøkdel af stemmerne, så langt de fleste af vælgernes stemmesedler talte med i udregningen af mandater,” siger Dorthe Larsen afdelingsleder i Danmarks Statistik., Det er især blanke sedler i stemmeboksen på dagen, der bærer stigningen i fejl., Hvornår er en stemme ugyldig?, Ifølge folketingets hjemmeside er en stemmeseddel ugyldig, når:, stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds eller tilsvarende afmærkning,, det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat du ville give din stemme,, det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,, stemmesedlen har et særpræg, eller, stemmesedlen er blank., Kilde: , Folketinget, Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalg, 1971-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvbpct, Blanke stemmer, En stemme erklæres ugyldig, hvis den ikke overholder de regler, der kan ses i faktaboksen ovenfor. Det vil sige, at det både er blanke stemmer og andre ugyldige stemmer., Den mest almindelige grund til, at en stemme afgivet i stemmeboksen bliver erklæret ugyldig, er, at en vælger afgiver en blank stemme. Det drejer sig om 84 pct. af samtlige ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksene i 2022. For brevstemmer i 2022 var 46 pct. af de ugyldige stemmer blanke. Samlet set udgjorde blanke stemmer 79 pct. af alle ugyldige stemmer svarende til 46.272 stemmer i 2022. Det er en stigning fra 73 pct. i 2019., Blanke stemmers andel af de ugyldige stemmer ved folketingsvalg, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvkom, Fejl i stemmeboksen, Ser man bort fra blanke stemmer, var den største årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen ved folketingsvalget i 2022 vælgere, som havde afleveret en stemmeseddel, der var tegnet på., 1.993 personer havde tilføjet en tegning på stemmesedlen. Hernæst er den mest hyppige fejl at sætte et kryds ved flere partier og at sætte et andet mærke end et kryds. Der er mange måder at markere sit ønskede parti eller kandidat forkert, når man står i stemmeboksen. Det kan fx være, hvis man laver en smiley i stedet for det påkrævede kryds., I alt blev 8.166 stemmer, afgivet i en stemmeboks ved folketingsvalget i 2022, erklæret ugyldige ud over de blanke stemmer. Det er omtrent 1.500 flere end ved folketingsvalget i 2019., Ugyldige stemmer afgivet på afstemningsstedet, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2019 og 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvkom, Fejl blandt brevstemmer, Blandt brevstemmerne blev 4.433 stemmer erklæret ugyldige i 2022 på grund af fejl på stemmesedlen, når man ser bort fra blanke stemmer. Det er 1.100 flere end i 2019. , Ser man bort fra blanke stemmer er den hyppigste årsag til, at brevstemmer ikke talte med i valgopgørelsen i 2022, at partibogstavet, partinavnet og navnet på politikeren var modstridende. Det vil sige, at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn og partibogstav, samt at der i tilfældet med personlige stemmer ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her havde 1.053 af brevstemmerne lavet fejl., Hernæst var den hyppigste fejl, at vælgeren havde stemt på en person, der ikke var opstillet, eller at der var angivet et partibogstav, der ikke eksisterer. Den tredjemest hyppige fejl var, at der var tegnet på valgsedlen., Ugyldige brevstemmer, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvkom,  , Højeste andel ugyldige stemmer i Odense, Den kommune, der havde den højeste andel ugyldige stemmer, var Odense Kommune, hvor 2,2 pct. af stemmerne var ugyldige. Også i kommunerne Glostrup og Haderslev var 2,2 pct. af stemmerne ugyldige., Den laveste andel af ugyldige stemmer blev afgivet i Hørsholm Kommune, hvor 0,9 pct. af de afgivne stemmer var ugyldige. Herefter fulgte Gentofte Kommune med 1,0 pct. ugyldige stemmer., Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby09

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-19-hoejere-andel-ugyldige-stemmer-ved-seneste-folketingsvalg

Pressemeddelelse

Værdisæt

Arbejdsmarked, Befolkning, Bolig, Indkomst, Kontanthjælp, Offentligt forsørgede, Uddannelse,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/udlandingedatabase/Vaerdisaet

Uddannelse

BBIGUDD_5, DAGINST_8, EKFSP_7, EKFSP_7, FUDDOMR_11, HFUDD_10, IGUDD_10, IGUDDIM_3, UDDLAND_3, UDDNIVEAU_82

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/udlandingedatabase/Vaerdisaet/Uddannelse