Søgeresultat

Ældre med rige børn får mere hjemmehjælp

Enlige ældre med børn, der har en høj indkomst, er af det offentlige visiteret til at få væsentligt mere hjemmehjælp end enlige ældre med børn, der har lav indkomst. De ældres helbred ser ikke ud til at kunne forklare forskellen., 20. februar 2013 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der er efter denne artikels udgivelse blevet sat spørgsmålstegn ved den måde, standardiseringen er udført i de bagvedliggende beregninger. Danmarks Statistik ser derfor nærmere på dette - og forventer at komme med et svar på den rejste kritik i løbet af august., Hvis du som ældre får brug for hjemmehjælp, kan du håbe på, at du har børn, som tjener mange penge. Så vil kommunen nemlig højest sandsynligt visitere dig til flere timer, end hvis du har børn med lav indkomst. Det viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet, hvor 67 – 74-årige, der bor alene, er opgjort efter børnenes indkomster. Har den ældre flere børn, er opdelingen sket på baggrund af det barn, der har den højeste indkomst. , Forskellen er især påfaldende hos de ældre enlige fædre. Dem med børn i den laveste indkomstgruppe får 44 pct. mindre hjemmehjælp, end man kunne forvente, i forhold til hvor stor en del af befolkningsgruppen de udgør, og hvor mange timers hjemmehjælp der bliver givet samlet set. De mænd, hvis børn har den højeste indkomst, får derimod 151 pct. mere hjemmehjælp, end man kunne have forventet., Blandt de enlige ældre mødre får dem med børn i den laveste indkomstgruppe 26 pct. mindre hjemmehjælp end forventet, mens dem med højindkomstbørn får 94 pct. mere end forventet. , Sygdom er ikke forklaringen , Forklaringen er ikke umiddelbart at finde i sygdomsstatistikkerne. Både fædrene til børn med den højeste indkomst og fædrene til børn med den laveste indkomst var i gennemsnit indlagt på hospitalet syv dage i 2011. 46 pct. af fædrene med børn i den laveste indkomstgruppe var indlagt i 2011, hvor det samme gjaldt 45 pct. af mændene med børn i den højeste indkomstgruppe. , I forhold til kvinderne var det faktisk dem, der var mest indlagt, der fik mindst hjemmehjælp. De mødre med børn med den laveste indkomst var således indlagt lidt flere dage, og der var en lidt større andel, der var indlagt, end blandt de mødre, der havde børn med den højeste indkomst. , Når det kommer til kontakt til lægen, er der også her stort set lige mange kontakter over et år, uanset om man har børn med høj eller lav indkomst. Det gælder både blandt mændene og kvinderne. , Ressourcestærke børn taler bedre for deres syge mor , Tine Rostgaard er professor på Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab, hvor hun bl.a. forsker i ældrepleje. Hun finder analysens resultater overraskende og interessante. , ”Det er svært at svare på, hvorfor det er sådan, for vi ved ikke, hvad denne sammenhæng går ud på, og hvor meget børnene reelt har været inde over i forhold til visitation af hjemmehjælp,” siger hun. , Men hun kommer alligevel med nogle bud: , ”Med fare for at tegne et simpelt billede, kan en umiddelbar antagelse være, at forskellen i børnenes sociale klasser har en betydning for og kan påvirke, hvad den ældre får. Måske fordi børnene i den høje indkomstgruppe er bedre til at lægge pres på kommunen og forhandle på vegne af deres forældre end de børn i den anden ende af indkomstskalaen.” , Karriere giver mindre tid til forældre , Derudover peger Tine Rostgaard på, at forklaringen kan ligge i, at de børn med høje indkomster har mindre tid til rådighed til selv at hjælpe deres forældre end de børn med lavest indkomst. Måske fordi den sidste gruppe arbejder færre timer eller i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. , At voksne børn med høje indkomster har mindre mulighed for selv at hjælpe deres ældre forældre understøttes af tallene. Danmarks Statistik har set på den geografiske afstand mellem enlige ældre, der får hjemmehjælp, og deres barn inddelt efter barnets indtægt. , Opdelingen viser, at jo lavere indkomst børnene har, jo større en andel af børnene bor i samme kommune som deres forældre og omvendt. 66 pct. af mødrene og 55 pct. af fædrene med lavindkomstbørn bor i samme kommune som deres barn, mens kun 49 pct. af mødrene og 42 pct. af mændene med børn i højindkomstgruppen bor i samme kommune som deres barn. Tilsvarende vokser andelen af ældre, der bor langt væk fra deres børn, i takt med at børnenes indkomst stiger. , Det geografiske mønster kan ifølge Tine Rostgaard være en del af forklaringen på, hvorfor dem med de rigeste børn får mest hjemmehjælp, men det er ikke hele forklaringen. , ”Det kan godt tænkes, at man i visitationen implicit eller mere eksplicit tager højde for, hvor langt væk børnene bor, og om de kan hjælpe den ældre i det daglige. Men der er altså stadig en sammenhæng mellem tildelingen af hjemmehjælp og børnenes indkomst, som vi ikke umiddelbart kan forklare, og som er værd at se nærmere på,” siger hun. , Sammenhæng mellem ældres egen indkomst og sundhed , Inddeler man de 67 – 74-årige hjemmehjælpsmodtagere efter, hvilken indkomst de selv havde, da de var 50 år, er der ligeledes en skæv fordeling af hjemmehjælpen. Men her er det de ældre, der havde den laveste indkomst, som fik mest hjælp, og dem der havde den højeste, der fik mindst. , Tilsvarende kan man i indlæggelsesstatistikken se, at det også er dem med den laveste indkomst – altså dem der fik mest hjælp – der havde klart flest indlæggelsesdage, og hvor den største andel af gruppen var indlagt. , ”Det overrasker mig ikke. Det kan vi se i de fleste undersøgelser. Folk har levet forskellige liv, og her handler det først og fremmest om en socialklasseproblematik snarere end en indkomstproblematik. Opgørelsen på børn er både mere interessant og mindre lige til at forklare,” siger Tine Rostgaard. , Alle tal i artiklen stammer fra rapporten

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-02-20-hjemmehjaelp-efter-boerns-indkomst

Bag tallene

Milepæle i ligestillingens historie

Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-05-milepaele-kvinder

Bag tallene

Overvægt blandt børn rammer skævt

I en ny analyse har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt, hvorvidt livsvilkår som uddannelse, familietype, indkomst, geografi og etnisk oprindelse har betydning for overvægt hos børn. Resultaterne viser en klar, social skævhed., 17. august 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Barndommen anses for at være en unik periode, hvor basen for sunde kostvaner og fysisk aktivitet lægges. Derfor har vi i det nye studie undersøgt, hvor stor en andel af henholdsvis indskolings- og udskolingsbørn er overvægtige – og dernæst har vi karakteriseret, hvilke sociale faktorer der er forbundet med overvægten, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anja Biltoft-Jensen, og fortsætter:, - På den måde kan det bidrage til at sandsynliggøre hvem, der særligt er i risikogruppen for at blive overvægtig. Og dermed er det muligt at sætte ind med forebyggelse allerede i barndommen for at undgå overvægt senere hen., Overvægt større i udskolingen, I undersøgelsen indgår data fra sundhedsplejens obligatoriske målinger af vægt og højde for flere end 700.000 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018., Ud fra disse data, der kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, har Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet kunnet undersøge overvægt og svær overvægt blandt skolebørnene, og resultaterne taler deres klare sprog., - Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere blandt de 14-15-årige end blandt de 6-7-årige. I indskolingen er ca. 13 procent af børnene overvægtig eller svært overvægtig, mens det gælder for ca. 18 procent i udskolingen – altså næsten hvert femte barn, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Hun fortæller videre om undersøgelsens resultater:, - Samtidig viser analysen en forskel på overvægt blandt piger og drenge. I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct. Det tyder på, at flere drenge end piger udvikler overvægt i løbet af grundskolen., Fakta #1, Andelen af overvægtige børn ved henholdsvis ind- og udskoling, Kilde: , Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase - fra analysen , "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Der er en social skævhed, For at undersøge, hvorvidt der er en social skævhed blandt de overvægtige børn, har forskerteamet koblet Sundhedsdatastyrelsens tal for børnenes BMI med registerdata fra Danmarks Statistik., - Vi har blandt andet brugt data fra Familieindkomstregistret og Befolkningsregistret – data om blandt andet forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, oprindelse og bosted – selvfølgelig behandlet fortroligt inden for Danmarks Statistiks sikkerhedsrammer, forklarer Fenja Søndergaard Møller., Undersøgelsen er foregået i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik, der har leveret registerdata og lavet dataarbejdet, og DTU Fødevareinstituttet, der er kommet med ekspertviden om danskernes kost og fysiske aktivitet og har sat rammerne for analysen., - Undersøgelsen viser, at det især er blandt de socialt dårligst stillede, at overvægt rammer børnene. Eksempelvis er andelen af overvægtige børn med forældre i den laveste indkomstgruppe på 26 procent, mens det samme er gældende for 11 procent af børn, hvis forældre ligger i den højeste indkomstgruppe, fortæller Anja Biltoft-Jensen og fortsætter:, - Samtidig kan vi se, at blandt børn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 procent overvægtig eller svært overvægtig. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 procent. Disse sociale faktorer hænger jo ofte sammen: har du et lavt uddannelsesniveau, har du ofte også en lav indkomst, og så har du også kun råd til at bo i bestemte områder af Danmark., Resultater overrasker, De tydelige sociale forskelle i børns overvægt kommer dog bag på forskeren fra DTU Fødevareinstituttet., - Jeg synes, der er en uhyggelig stor social ulighed i forhold til overvægt i et land som Danmark, som vi ellers betragter som meget lige. Men vi lever også i et land, hvor mælk er dyrere pr. liter end sodavand. Og hvor muligheden for at gå til fritidsaktiviteter og dyrke sport ofte er betinget af forældrenes indkomst og ressourcer. Herudover spiller forældrenes egne traditioner, erfaringer og holdninger til kost, fritidsaktiviteter og sport selvfølgelig også ind, siger Anja Biltoft-Jensen., Fakta #2, Analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark" er et samarbejde mellem Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet., Undersøgelsen bygger på data fra Sundhedsdatastyrelsen om højde og vægt for 711.410 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018. Disse data er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik., Undersøgelsen er udgivet i juli 2021. , Læs hele analysen her, Anja Biltoft-Jensen,  , Seniorforsker og gruppeleder, DTU Fødevareinstituttet, Tlf. 93 51 89 41, apbj@food.dtu.dk, Foto: , DTU Fødevareinstituttet, Fenja Søndergaard Møller,  ,  , Fuldmægtig, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto:Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-08-17-overvaegt-blandt-boern-rammer-skaevt

Nyt register gør forskning i sundhed lettere

LifeLine er et nyt register, som giver sundhedsforskere mulighed for at analysere tidlinjer for hver enkelt borger i Danmark. Registeret er et vigtigt værktøj i arbejdet med at finde svaret på, hvordan fx sundhed stadig hænger sammen med uddannelse. , 31. maj 2022 kl. 9:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, Sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark og ulighed i sundhed er en samfundsmæssig udfordring. Personer med kortere uddannelse har eksempelvis større risiko for at udvikle nogle sygdomme og dø tidligere end personer med en lang videregående uddannelse. Ph.d. stipendiat Anna Vera Jørring Pallesen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet undersøger lige nu knap 1.000 sygdomme og hvilken rolle uddannelse spiller i forhold til hvem, der udvikler disse sygdomme, i hvilken alder man bliver diagnosticeret, og hvor lang tid man lever med dem. I arbejdet med at lave studiepopulationer har hun brugt LifeLine-registret, der er et nyt register fra Danmarks Statistik., - Lige nu arbejder jeg med fire forskellige tidsperioder, så jeg skal danne fire forskellige studiepopulationer. Jeg vil gerne vide præcis, hvornår folk indgår i befolkningen i disse tidsperioder, og hvornår de udgår igen. Det er ret vigtigt, når man gerne vil udregne incidensrater og risikotid - altså hvor lang tid folk er i risiko for at udvikle en sygdom. Og det gør LifeLine-registret muligt på en rigtig nem og overskuelig måde, fortæller Anna Vera Jørring Pallesen., En af de sygdomme, som hun zoomer ind på, er hudkræft. Antal tilfælde af kræft i huden er steget gennem de seneste 35 år på tværs af alle uddannelsesniveauer, men særligt for de højtuddannede. Spørgsmålet er hvorfor. Det kan enten være fordi, at vi er blevet mere opmærksomme på symptomerne eller er blevet bedre til at diagnosticere det. Men det kan også være, at grupper af personer har akkumuleret risikofaktorer igennem deres livsforløb, som gør, at de netop nu, når de kommer i en alder, hvor man udvikler hudkræft, slår ud med et højere antal syge. En velkendt tese er, at højtuddannede har bedre råd til ferierejser og dermed eksponeres mere for sol. Men det er heller ikke sikkert, at det er sådan længere., Vugge til grav , tidslinje, Den danske befolkning er ikke konstant. Børn bliver født, ældre dør, og der er hele tiden personer, der indvandrer til Danmark og bliver en del af befolkningen eller udvandrer og ikke længere er en del af befolkningen. Med LifeLine-registret kan forskere følge personer over tid og tage højde for, hvornår de indtræder i befolkningen og udtræder igen. , - Det er smart at kunne ’tegne en livslinje’ på hver enkelt person. Når man kan se befolkningen i realtid, er det muligt at tælle alle mulige ting. Der er brug for sådan et register, hvis man gerne vil beregne præcise rater for fx hvor mange, der dør. Hvis man er interesseret i at udregne personers risiko for at udvikle en eller anden sygdom, er det snedigt at have et datasæt, der er struktureret, så man kan følge hver person over tid, forklarer Laust Hvas Mortensen, der er ledende chefkonsulent i Metode og Analyse hos Danmarks Statistik. , Forskerne kan på den måde måle længden af den tid, som det enkelte individ har været i populationen i et bestemt år i bestemte aldersgrupper. Og man kan opgøre befolkningen på en vilkårlig dato. Hvis man nu gerne vil vide, hvor mange personer, der var i befolkningen den 23. oktober 1993, kan det være lidt svært ud fra de sædvanlige befolkningsregistre, der opgør befolkningen på bestemte datoer fx ultimo året eller hvert kvartal., - Hvis man gerne vil opgøre populationerne på helt bestemte tidspunkter eller i helt bestemte perioder, er det lettere med LifeLine-registret. Og vil man gerne opgøre risikotid mere præcist og lave fx middellevetidsberegninger eller andre typer beregninger, bliver det også lettere, uddyber Laust Hvas Mortensen., Nemt og tidsbesparende, Før var det sådan, at forskere, der skulle bruge et datagrundlag til et forskningsprojekt, selv har stykket det sammen fra forskellige registre. Nu kan de få en byggeklods – selve populationen til at starte med, som de danner med LifeLine-registret. Og den kan kobles med variable fra andre registre fx om hudkræft, så man kan se hvem, der i løbet af perioden bliver diagnosticeret med hudkræft. Og risikotid kan tilpasses efter det, som man er interesseret i., - Det er supernemt, og jeg sparer utrolig meget tid. Det lyder basalt, men det er faktisk helt vildt uvurderligt i en forskningsproces, hvor databehandling normalt tager lang tid. Jeg kan bruge mere tid på selve forskningen og at komme frem til resultater. Det er jo det, der er det primære for mig, siger Anna Vera Jørring Pallesen., Hun vil gerne undersøge, hvordan påvirkningen af uddannelse på sundhed har forandret sig over tid og med det forhåbentlig kunne pege på nogle mekanismer, som uddannelse påvirker sundhed igennem. Forskerne kender allerede til tendenser i samfundet, som gør, at uddannelse i dag spiller anderledes ind på sundhed end tidligere, bl.a. fordi at flere gennemfører en højere uddannelse end tidligere.,   , Fakta #1, LifeLine-registret, LifeLine-registret er en nyt register, som Danmarks Statistik har udviklet. Ideen er at gøre det nemt for forskere at følge personer i befolkningen over tid. Ved hjælp af LifeLine-registret kan man se, hvornår personer indtræder i befolkningen og udtræder igen. Det gør det muligt at tegne en tidslinje for hver enkelt person. Et datasæt, der er struktureret på den måde, er smart, fordi det bliver nemt fx at beregne incidensrater og opgøre risikotid helt præcist. , Anna Vera Jørring Pallesen , Ph.d. stipendiat, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Tlf. , 35 33 69 84, Mobil: 25 67 95 98, avp@sund.ku.dk, Foto: Branislav Nenin ,  , Laust Hvas Mortensen, Ledende chefkonsulent , Metode & Analyse, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 18, Mobil: 91 37 64 21, lhm@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-05-31-nyt-register-gor-forskning-i-sundhed-lettere

Universitet nærstuderer ledighed blandt færdiguddannede

Aalborg University Business School kan nu se, hvor hurtigt dimittender fra forskellige specialeretninger kommer i job og benytte det til strategisk udvikling af studier. Viden fra tre registre bruges til opgørelsen, 11. februar 2022 kl. 7:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Erhvervsøkonomiske kandidater med speciale i økonomistyring er eftertragtede. Det har ledelsen på Aalborg University Business School (AAUBS) længe haft en fornemmelse af. Men nu er det dokumenteret med tal. Samtidig har uddannelsesinstitutionen fået information om de specialeretninger, hvor det tager færdiguddannede længere tid at få fæste på arbejdsmarkedet., Dermed har universitetet i dag et solidt grundlag for udvikling og kvalitetssikring. Tallene er fremkommet efter et samarbejde med Danmarks Statistik. Skolen har afleveret cpr-numre og specialeretninger på dimittender. Ved hjælp af registeroplysninger er der opbygget tabeller over, hvordan det går de færdiguddannede. Det har skolen fået udleveret i anonymiseret form., - Vi tager vores studerendes beskæftigelse alvorligt. Nu kan vi se, om der på nogle områder er udfordringer med ledigheden. Vi kan overveje, om der er noget, som vi skal gøre bedre, siger studienævnsformand og lektor Kristian Nielsen fra Aalborg University Business School., Vigtig dokumentation, Analysen handler om cand.merc.-kandidatuddannelsen. Bachelorer i erhvervsøkonomi kan tage en række forskellige toårige dansk- og engelsksprogede kandidatretninger i Aalborg., Hidtil har AAUBS kun kunnet se den overordnede ledighed for alle sine cand.merc.-uddannede samlet set. Nu er opgørelsen langt mere detaljeret. Tallene følger dem fra 1. til 7. kvartal efter dimission., - Dokumentationen er vigtig argumentation for os, hvis vi for eksempel vil søge om flere studerende på en kandidatretning. Vi kan også benytte den til intern dimensionering, så udbuddet af dimittender justeres efter efterspørgslen, siger Kristian Nielsen., Guld i registerdata, Universitetet kunne have fået foretaget en undersøgelse blandt dimittender som en rundspørge. Ledigheden kunne også have været studeret gennem netværk af færdiguddannede. Men Kristian Nielsen og studienævnet foretrak samarbejdet med Danmarks Statistik., Han har selv siden 2007 arbejdet med registerdata fra Danmarks Statistik gennem den særlige forskningsservice. Han kender derfor til omfanget af data hos Danmarks Statistik og mulighederne., - Jeg har en forkærlighed for registerdata. Ved at se på hele populationen med alle dimittender får vi det mest retvisende billede. Det er fantastisk at have adgang til hele populationen til den slags analyser, mener Kristian Nielsen, Sådan er det gjort, Det er fuldmægtig Natalie Clausen hos Danmarks Statistik, der har samarbejdet med Aalborg University Business School. Hun arbejder i afdelingen DST Consulting. Hun har benyttet flere registre., - Vi har samkørt cpr-numrene med registret over offentligt forsørgede. Dermed kan vi se, hvor mange der får dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser. Der er sat tal på, hvor mange der har været berørte af ledighed, og i hvor høj grad de har været uden job, fortæller Natalie Clausen., En del af de studerende på Aalborg Universitet kommer fra udlandet. Nogle af dem tager tilbage til deres hjemland efter endt uddannelse. Derfor har universitet også ønsket tal eksklusive udvandrede. Til det har Natalie Clausen benyttet et register hos Danmarks Statistik over flytninger til og fra udlandet., Snild opfølgning, En del færdiguddannede fortsætter i en forskeruddannelse – et ph.d.-studie. Dem ønskede universitetet også skilt ud. Det kunne Natalie Clausen gøre via et ph.d.-register hos Danmarks Statistik., - Vi gennemfører jævnligt dimittendanalyser for forskellige kunder. En del af dem vil gerne have oplyst den gennemsnitlige ledighed for 4. til 7. kvartal efter endt uddannelse. Højst sandsynligt fordi det er det ledighedsmål, som Uddannelses- og Forskningsministeriets ledighedsbaserede dimensioneringsmodel anvender. De tal har vi også afleveret til Aalborg University Business School, beretter Natalie Clausen., Hun tilføjer, at hvis universitetet ønsker det, kan tallene opdateres, når der kommer nye dimittender ud. Det kan gøres ved at genbruge en del af den programmering, som nu er opbygget. Det er oftest nemmere anden gang, hvis der benyttes samme afgrænsning.,  , Fakta #1, Registerdata til forskning, Lektor og studienævnsformand Kristian Nielsen fra Aalborg University Business School er tilknyttet Danmarks Statistiks forskerordning og har været det siden 2007. Da begyndte han arbejdet på en bog med titlen ”Jagten på Fremtidens Nye Vækstvirksomheder”. Det gjorde han sammen med kolleger på universitetet, og det gav ham kendskab til mulighederne hos Danmarks Statistik. , - Vi benyttede dengang registerdata til en undersøgelse af opstart af nye virksomheder i Danmark. Vi kiggede efter, hvad der kendetegner de virksomheder, der overlever de kritiske første år og opnår høj vækst. Det gav ny viden om de succesfulde iværksættere og den værdi, som de skaber for samfundet, fortæller Kristian Nielsen., Læs mere om forskerordningen, Her kan du læse mere om ”Jagten på Fremtidens Nye Vækstvirksomheder", Fakta #2, Cand.merc uddannelser i hele landet, Aalborg University Business School, er et af de syv steder i landet, hvor det er muligt at tage cand.merc.-kandidatuddannelsen. De andre er , Esbjerg, Kolding og Odense (Syddansk Universitet) , Herning og Aarhus (Aarhus Universitet) , København (Copenhagen Business School), Kristian Nielsen, Lektor og studienævnsformand , Aalborg University Business School, Tlf. 99 40 83 34, kn@business.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Natalie Clausen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-02-10-universitet-naerstuderer-ledighed-blandt-faerdiguddannede

Ældre Sagen har fået syn for sagen

En stor andel af de borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever problemer som manglende rengøring og gennemtræk af forskellige hjælpere. I anledning af Ældretopmødet og kommunalvalget har Ældre Sagen fået foretaget en interviewundersøgelse og udarbejdet en rapport hos Danmarks Statistik for at sætte tal på situationen., 21. oktober 2021 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, En tredjedel af de hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til rengøring, kan ikke få gjort rent i det omfang, de oplever behov for. En tilsvarende andel af borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem. Tallene fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ældre Sagen., - Man bliver trist over, at så mange ældre ikke får den hjælp, de har brug for, siger seniorkonsulent Per Tostenæs, Ældre Sagen., - Resultaterne stemmer desværre med det, som man har set i andre undersøgelser, så jeg kan ikke sige, at tallene overrasker os – men de bekymrer os., Når hjemmet bliver et fængsel, Ud over manglende rengøring og skiftende hjælpere peger undersøgelsen på en række andre problemer. For eksempel oplever hver femte, der har brug for hjælp til at komme i bad, ikke at kunne komme i bad, når der er behov for det, og ligeledes har ca. hver femte hjemmehjælpsmodtager kun mulighed for at komme en tur uden for eget hjem hver 14. dag eller sjældnere., - Hvis du aldrig kommer uden for en dør, vil du nærmest opleve dit hjem som et fængsel. Det vil selvsagt gå ud over livskvaliteten, kommenterer Per Tostenæs., Om baggrunden for samarbejdet med Danmarks Statistik siger han:, - Danmarks Statistik har jo adgang til de relevante registre. Desuden udarbejdede Danmarks Statistik en lignende undersøgelse for nogle år siden, og vi mente, at nu var det på tide at få genbesøgt problemstillingen. , Fakta #1, Spørgsmål fra undersøgelsen - Hjælp til og mulighed for at komme ud, Kilde: , U, ndersøgelse om hjemmehjælp udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen. Et udsnit af undersøgelsen kan findes , her, ., Pakkeløsning fra Danmarks Statistik, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. Et repræsentativt udsnit på knap 4.000 blev trukket ud og tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. Det er altså svarene fra disse ca. 2.000 modtagere af hjemmehjælp, som udgør datagrundlaget i undersøgelsen., Internt hos Danmarks Statistik blev undersøgelsen gennemført på tværs af flere afdelinger, oplyser fuldmægtig Natalie Clausen, Danmarks Statistik:, - Projektet blev udført i samarbejde mellem afdelingerne DST Survey og DST Consulting. DST Survey har stået for at finde frem til den relevante undersøgelsespopulation gennem vores statistikregistre, og herefter indsamlingen af nye data. DST Consulting har stået for den statistiske bearbejdning af data samt afrapportering., Det er sikret, at både enlige og par samt modtagere af forskellige typer hjemmehjælp er repræsenteret i undersøgelsen. Der er skelnet mellem, om man kun modtager praktisk hjælp, kun modtager personlig pleje eller modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Her gælder det blandt andet om at sikre sig, at der er nok deltagere i de forskellige undergrupper til, at resultaterne bliver statistisk valide., - Det er en fordel for vores kunder, at de kan få kriterierne for både udvælgelse af population og stikprøve, selve interviewene samt den statistiske bearbejdning og afrapportering i den samme pakke, siger Natalie Clausen, Danmarks Statistik., Klædt på til kommunalvalget, Hos Ældre Sagen er det en helt anden fordel ved samarbejdet, som seniorkonsulent Per Tostenæs fremhæver:, - Vi var glade for, at Danmarks Statistik levede op til vores forventninger om at levere resultaterne inden for en kort tidshorisont. Det havde stor betydning for os at blive klædt på til Ældretopmøde 2021. Desuden er der som bekendt et kommunalvalg på vej, hvor vi naturligvis gerne vil være med til at præge dagsordenen., Mediemæssigt har Ældre Sagen valgt en strategi, hvor man ikke gik ud med hele rapporten på én gang, men ”dryppede” udvalgte resultater i flere omgange., - Det vigtige for os er ikke kun at skabe noget medieopmærksom her og nu, men at holde opmærksomheden hele vejen i den politiske proces, forklarer Per Tostenæs. , - Målet er jo at skabe forbedringer for modtagerne af hjemmehjælp.,   , Fakta #2, Undersøgelse af hjemmehjælp, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. I forbindelse med undersøgelsen fra Ældre Sagen og Danmarks Statistik blev et repræsentativt udsnit på knap 4.000 modtagere af hjemmehjælp tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. , Fakta #3, Ældretopmødet, Ældre Sagen, Social- og Ældreministeriet, FOA og KL står bag Ældretopmødet. 2021-udgaven af topmødet blev afholdt 16. september. , Per Tostenæs,   , Seniorkonsulent, Samfundsanalyse, Ældre Sagen, Tlf. 33 96 88 04, pto@aeldresagen.dk, Foto: , Peter Nørby, Natalie Clausen,  ,   , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-10-21-aeldre-sagen-har-faaet-syn-for-sagn

Data hjælper med at skabe mangfoldig organisation

I en stor organisation som DSB med omkring 7.000 medarbejdere er det vigtigt at kunne tiltrække en bred skare af medarbejdere. Derfor har Danmarks Statistik for anden gang udarbejdet en statistisk profil af medarbejderne i DSB, der blandt andet vil bruge den som afsæt for en ny mangfoldighedsstrategi i 2022., 14. december 2021 kl. 9:30 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Som en rigtigt stor virksomhed med et stort samfundsansvar for infrastrukturen i Danmark vil vi gerne være en arbejdsplads, som afspejler det danske samfund, og som der kan tiltrække en bred skare af medarbejdere – om det så handler om køn, etnicitet, herkomst eller uddannelsesniveau, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun forklarer videre:, - Det giver os en styrke på mange områder. Jo mere diversitet, vi har i sammensætningen af vores medarbejderstab, desto bedre service kan vi yde over for vores kunder – simpelthen fordi vi får mange forskellige blikke på samme sag. Samtidig får vi adgang til en større talentpulje, hvis vi har en arbejdsplads, hvor alle kan føle sig velkomne og har lyst til at ansøge om et job., Overblik over medarbejdere, For at skabe det bedste grundlag for diversitet i DSB har organisationen derfor fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik., - I medarbejderprofilen har vi koblet data fra vores Befolkningsregister og Uddannelsesregister med cpr-numrene på alle DSB’s medarbejdere, som hver især har fået et unikt og anonymiseret ID i vores system. Dermed er al data blevet behandlet fortroligt og inden for vores strenge sikkerhedsrammer, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Marie Louise Bak, og fortsætter:, - På den måde har vi kunnet give DSB et statistisk overblik over, hvordan 6.700 af koncernens medarbejdere fordeler sig på fx alder, køn, bopælsregion, herkomst og uddannelse. Derudover har organisationen fået indblik i, hvordan billedet ser ud for DSB’s mange underafdelinger. Det billede kan sammenlignes med billedet for hele den danske befolkning, som ligger frit tilgængeligt i vores statistikbank. Materialet som DSB modtager fra DST, er på et aggregeret niveau, som sikrer, at ingen personer kan genkendes i materialet.,  , Fakta #1, Medarbejderprofil,   , Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Læs mere om Medarbejderprofil her, Godt samarbejde, Det er anden gang, at DSB har fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik, og der er en god grund til, at den store organisation er vendt tilbage., - Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Danmarks Statistik. Det har været en supernem proces, og Danmarks Statistik leverer et brugervenligt format og en høj grad af compliance og sikkerhed, som især er vigtigt, når det gælder om at sende personfølsomme oplysninger af sted, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen. , Datadrevet strategi , Med afsæt i medarbejderprofilen er DSB nu i gang med at kortlægge strategiske indsatser for diversitet og inklusion for 2022 i organisationen., - Det er utroligt vigtigt, at vores strategi og de konkrete tiltag bliver datadrevet, og her har Danmarks Statistik en unik position i forhold til at arbejde med nogle bestemte informationer, som vi ikke selv har adgang til, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun fortæller videre:, - I vores mangfoldighedsstrategi har vi et overordnet mål om, at vores medarbejdersammensætning skal afspejle det omkringliggende samfund, og ud fra de data, vi har fået i medarbejderprofilen, kan vi bedre målrette vores tiltag i strategien. Et tiltag kunne fx være at se på, hvordan vi får skabt et togdriftsområde, hvor flere kvinder og yngre personer ønsker at arbejde. På den måde kan vi forhåbentlig tiltrække endnu flere gode ansøgere og derudfra vælge de bedste personer til jobbene.,  , Fakta #2, Medarbejderprofil for DSB, •, Danmarks Statistik har netop udarbejdet en medarbejderprofil for DSB., •, I medarbejderprofilen indgår data for 6.700 medarbejdere fra DSB – både på koncernniveau og for underafdelinger., •, Det er blandt andet informationer om medarbejdernes uddannelse, alder, bopæl og herkomst, der indgår i profilen. ,  , Nanna Wenøe Andersen, HR-konsulent, DSB, Tlf. 24 68 16 27, naean@dsb.dk, Foto: DSB, Marie Louise Bak, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 55 09 32, mbk@dst.dk , Foto: Danmarks Statistik,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-12-14-data-hjaelper-med-at-skabe-mangfoldig-organisation

Syddansk Universitet gør de studerende klar til arbejdsmarkedet

Syddansk Universitet bliver klogere på kommende, nuværende og tidligere studerende ved at få tilpassede data fra Danmarks Statistik. Tallene afslører styrker og svagheder og giver ledelsen redskaber til, hvor der skal sættes ind., 20. august 2018 kl. 14:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Ingeniører uddannet i Sønderborg eller Odense fordeler sig efter endt uddannelse rundt i Vestdanmark. Nye ingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby får derimod i høj grad arbejde i hovedstadsområdet. , Det har Syddansk Universitet fundet ud af ved hjælp af tal fra Danmarks Statistik. Dermed ved ledelsen nu, at det er vigtigt at opretholde uddannelsen på en lille campus som i Sønderborg. Ellers kommer virksomheder i provinsen nemt til at mangle ingeniører. , SDU bruger blandt andet statistikken til at holde øje med de studerendes vej fra studie til arbejde. Dataene handler meget om, hvor de studerende kommer fra, og hvad der sker med dem, der dropper ud. Men det allervigtigste spørgsmål er, hvad der sker med dem efter de har afsluttet uddannelsen: Kommer de i arbejde og hvor henne? Herunder også om de måske starter egen virksomhed. , - Vi har fået tal, der følger de unge fra 7. klasse til to år efter, de har afsluttet deres studie, fortæller chefkonsulent Jacob Jensen fra Syddansk Universitet. De viser, at unge ofte bliver boende og arbejder omkring de campusbyer, hvor de har læst. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at udbyde uddannelser i Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg, hvis vi skal levere arbejdskraft til virksomheder i alle dele af landet., Bosætningsmønstre for SDU’s kandidatdimittender, Figuren viser dashboard over bosætning for SDU’s kandidatdimittender for henholdsvis 7. klasse, ungdomsuddannelse, undervejs på bachelor- og kandidatstudium samt et og tre år efter dimission. Dashboardets figurer giver indsigt i mobiliteten hos SDU’s dimittender, som med et enkelt klik kan perspektiveres af mobilitetsmønstret for en af de andre danske universiteter., Kilde: Syddansk Universitet, Effektiv levering af data, Syddansk Universitet indberetter selv sammen med alle landets uddannelsesinstitutioner mange oplysninger til Danmarks Statistik. Oplysningerne bliver til statistik, som sammen med en masse andre informationer om unge ligger offentligt tilgængeligt i Statistikbanken. De er bare ikke opdelt på de enkelte institutioner og afdelinger., Men det får Syddansk Universitet nu leveret gennem deres egen version af Statistikbanken. Løsningen der indeholder data om alle landets studerende har den samme funktionalitet, som findes i den offentlig tilgængelige Statistikbank. , - Vi har fået vores egen statistikbank, der struktureres og opdateres helt efter vores ønske, siger Jacob Jensen og fortsætter. , - Det gør det meget nemmere end at få en masse Excel-ark på mail. De kan nemt blive korrumperede, hvis en modtager måske selv begynder at regne videre på dem og så sender videre. Måske forsvinder der pludselig data i en celle. , - I stedet har vores interne brugere nemt adgang til et fast datasæt med en struktur, som vi selv har defineret. Tabellerne i datasættet opdateres, når Danmarks Statistik opdaterer deres tabeller i Statistikbanken. Dermed er vi sikre på, at vores diagrammer og analyser altid baserer sig på de nyeste oplysninger. , Vigtigt at sikre diskretionen, Det er Elevregistret og en række andre registre hos Danmarks Statistik, der udnyttes til at svare på de spørgsmål, som Syddansk Universitet stiller. Elevregistret er dannet i starten af 1970erne og følger de enkelte studerende gennem deres uddannelseskarriere., Det er chefkonsulent Ole Schnor hos Danmarks Statistik, der finder dataene frem. En af udfordringerne har været at sikre diskretion. Når der spørges meget specifikt, bliver antallet af personer i de enkelte tabelceller meget små med risiko for, at enkeltpersoner kan identificeres. , - Derfor har vi ud fra vores statistikfaglige baggrund og i samarbejde med Syddansk Universitet brugt en del tid på at sikre diskretionen, fortæller Ole Schnor. , Et flagskib, Med samarbejdet nyder Syddansk Universitet gavn af Danmarks Statistiks flagskib – ”Statistikbanken” via en Stathost-løsning. Det betyder, at Danmarks Statistik opbevarer de sammensatte data for Syddansk Universitet, som har adgang via en særlig hjemmeside med Statistikbankens funktionalitet., - Universitetet udnytter på den måde vores produktionssystem. De får glæde at det udviklingsarbejde, der foregår hele tiden på Statistikbanken, siger specialkonsulent Jacob Solander fra Danmarks Statistik. Det er ham og hans kolleger, der indlæser de data, som Syddansk Universitet efterspørger. , Mulighed for sammenligning, Syddansk Universitet har selv mange data om sig selv, de studerende og forretningssystemerne. Men med deres egen statistikbank kan de nu også sammenligne sig med andre universiteter., - Vi får øje på vores styrker og svagheder, og hvor vi derfor skal sætte ind, siger Jacob Jensen, og bekræfter at andre universiteter har det helt fint med, at SDU sammenligner sig med dem. , - De andre synes, vores system og analyser er fantastiske. Jeg gætter på, at flere uddannelsesinstitutioner har lagt sig i kø hos Danmarks Statistik for også at få data på den måde, siger Jacob Jensen. , - Før i tiden kendte vi nærmest kun ledighedsprocenter. Jo mere vi ved, des bedre kan vi gøre vores studerende klar til arbejdsmarkedet.,  , Fakta #1 Stathost, En StatHost løsning giver en virksomhed eller en organisation mulighed for både at præsentere egne data og data bestilt fra Danmarks Statistik på et eget site der har Statistikbankens opsætning og tilbyde brugerne Statistikbankens funktioner. Virksomhedens data placeres på servere i Danmarks Statistik og tilpasses layoutmæssigt, så de enten fremstår som en integreret del af virksomhedens hjemmeside eller som et selvstændigt site. StatHost løsningen kan enten være offentlig for alle eller have pålogning så det kun er et begrænset antal brugere der kan se data., Læs mere om Stathost her, Fakta #2 Statistikbanken, Statistikbanken er Danmarks Statistiks statistikdatabase. Den indeholder officiel statistik, og har over 4000 tabeller, fordelt på 13 hovedemner, som beskriver det danske samfund. Statistikbanken er gratis at bruge og data kan downloades i mange filformater. Statistikbanken har mange funktioner som fx, Visning af data både i tabeller og som figurer og kort, Eksport af data til mange formater, fx Excel, Personlige brugerprofiler hvor tabeludtræk kan gemmes, Automatisk opdatering af tabeller fra Excel, Opsætning af Danmarks Statistiks API på kundens StatHost, Læs mere om Statistikbanken her, Jacob Jensen, Kontorchef, Rektorsekretariatet, Syddansk Universitet, Kilde: Fotograf Gitte Rønholt Hvidt, Ole Schnor, Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik, Kilde: Danmarks Statistik, Jacob Solander, Specialkonsulent, Kommunikation - Web og statistikbank, Danmarks Statistik, Kilde: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-08-18-Syddansk-Universitet-goer-de-studerende-klar-til-arbejdsmarkedet

Metrobyggeri påvirker ikke kun rejsetiden

Når storbyer investerer i bedre offentlig transport, er det især for at gøre rejsetiden kortere. Men kan det også have en effekt på huspriser, typer af jobs og beboersammensætning i byen? Det har Kraks Fond Byforskning undersøgt ved hjælp af blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik. , 27. marts 2019 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Hansen, Københavns to metrolinjer har givet indbyggere og pendlere adgang til hurtigere og hyppigere offentlig transport, og hjem og arbejdsplads kan nemt forbindes med en hurtig metrotur i stedet for lange busture og bilkøer. Nu viser et nyt forskningsprojekt dog, at en stor investering i infrastruktur, som metrobyggeriet er, har langt flere effekter., ”Den gængse antagelse er, at husholdninger og virksomheder er placeret, hvor de nu engang er placeret. Men vi har kortlagt, at metroen i København har påvirket både bystruktur og adfærd blandt mennesker og virksomheder,” fortæller en af forskerne, Ismir Mulalic, der er lektor på DTU og senior fellow ved Kraks Fond Byforskning., Byen er mere interessant, Resultaterne viser især, at den nye metro har betydet flere og dyrere boliger tæt ved de nye metrostationer – især i det centrale København. Samtidig er der skabt betydeligt flere jobs i de samme områder., ”Metrobyggeriet har påvirket interessen for at bo og arbejde i centrale dele af byen. Fx er antallet af personer, der bor i København og på Frederiksberg steget med 12 procent fra 2002 til 2010. Der er også flere, som både bor og arbejder tæt på en metrostation i byen. I stedet for at pendle længere for samme rejsetid vil folk hellere reducere rejsetiden,” forklarer Ismir Mulalic., Uddannelse gør en forskel, Dykker forskerne længere ned i tallene, kan de se, at det ikke er tilfældigt, hvem der vælger at bosætte sig hvor., ”Vi kan se en forbindelse mellem metroen og gentrificering. Nu er der flere højtuddannede, der bor og arbejder i byen, mens lavtuddannede i højere grad er rykket til omegnskommunerne. Fx har især Amager oplevet en vækst af højtuddannede – fra 12 procent i 2002 til 22 procent i 2010,” siger Ismir Mulalic., Faktisk har forskerne kunnet kortlægge adfærden helt ned på civilstatus og familiesammensætninger., ”Det mest overraskende er nok, at singler er mindre interesserede i metroen end parrene er – normalvis forbinder vi jo singlerne med storbyen, det er her, at man ofte går på jagt efter en partner,” fortæller Ismir Mulalic., Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har forskerne kombineret transportdata fra DTU med registerdata fra Danmarks Statistik om blandt andet boligpriser, arbejdsmarked og personers køn, uddannelsesniveau og alder., Thomas Lauterbach, seniorrådgiver i Danmarks Statistik, forklarer:, ”Ismir og hans team har gennem vores Forskningsservice fået adgang til store mængder mikrodata, som den almindelige borger ikke har adgang til. Det er data om dig og mig, hvornår vi er født, hvor vi bor, hvor vi arbejder osv. Selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav i forhold til anvendelse.”, Stor betydning for fremtiden, Forskerteamet har konkret sammenholdt data fra før og efter metroen i henholdsvis 2002 og 2010. Herefter har de bygget en stor model, der kan estimere, hvordan mennesker, virksomheder og byer reagerer på en sådan investering i infrastruktur., ”Det er helt essentielt for i fremtiden at kunne estimere en række scenarier, når der skal planlægges store infrastrukturprojekter. Altså, hvordan vil storbyerne fx se ud og ændre sig alt efter, om der er adgang til et metronetværk eller ej,” siger Ismir Mulalic og slutter:, ”Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft adgang til den store mængde unikke data – og ikke mindst fordi Danmarks Statistik har hjulpet os med at få fat i de rigtige data, så vi kunne undersøge præcist det, vi ville.”,  , Fakta #1 Forskningsprojektet ”Arbejdspladser, boliger, pendling og bystruktur”, To-årigt forskningsprojekt under Kraks Fond Byforskning, der udvikler viden om, hvordan initiativer og vilkår i byer kan skabe velstand og vækst i det danske samfund., Projektet undersøger effekterne af investeringer i infrastruktur i byen., Anvender registerdata fra Danmarks Statistik samt transportdata fra DTU og bygger videre på den tidligere undersøgelse ”Bosætningsmønstre i København”. , Bag projektet står lektor på DTU og senior fellow ved Kraks Fonds Byforskning, Ismir Mulalic, samt professor ved VU Amsterdam, Jan Rouwendal., Ismir Mulalic, Ph.d. i økonomi, lektor på DTU og , Senior fellow ved Kraks Fond Byforskning, Tlf.: 22 81 10 15, ismu@kraksfond.dk, Foto: , Kraks Fond Byforskning, Fakta #2 Danmarks Statistiks Forskningsservice, Service der giver danske forskere mulighed for at få adgang til store mængder registerdata på mikroniveau om den danske befolkning i anonymiseret form., Hjælper blandt andet med at udvælge de rigtige data til det enkelte forskningsprojekt., Forskningsservice har eksisteret siden 1989, og hvert år hjælper enheden 2.300 forskningsprojekter med adgang til registerdata., Thomas C. Lauterbach, Specialkonsulent, Forskningsservice, Tlf.:24 92 62 69, tce@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-03-27-metrobyggeri-paavirker-ikke-kun-rejsetiden

Nu fordeles ressourcerne til specialundervisning præcist

Esbjerg Kommune får overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og målretter tiltag til elever med særlige behov, ved hjælp af statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik., 21. juni 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, I Esbjerg Kommune er der stor forskel på børn og unges socioøkonomiske profil på skolerne. På nogle skoler kan eleverne på grund af deres baggrund have udfordringer, der kræver en ekstra indsats i undervisningen. For at få et detaljeret overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og indsatser til børn og unge med særlige behov, bruger Esbjerg Kommune det statistiske redskab ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik.  , - Vi bruger det som et redskab til at fordele nogle midler til inklusion. Vi vil helst ikke fordele pengene skævt, men skal sørge for at ressourcerne rammer der, hvor behovet egentlig er størst. Ressourcerne skal passe med de socioøkonomiske vurderinger af den børnegruppe, der reelt er på de enkelte skoler. Og nu kan vi gøre det på et fagligt funderet grundlag, siger ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune Mette Kirsti Sif Matthisson., Esbjerg Kommune bruger det statistiske værktøj på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. , Skoler sammenlignes på tværs, På skoleområdet laver Esbjerg Kommune selv undersøgelser af skolernes børnegrupper, og kommunen får desuden nøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Tabellerne fra Danmarks Statistik supplerer med aggregerede oplysninger om børnenes herkomst samt forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , - Det er nyttig viden, fordi vi ellers kun har antallet af elever at fordele ud fra. Vi kan ikke fra forvaltningen identificere eleverne enkeltvis og sige hvem, der har behovet. Nu kan vi sammenligne skolerne på tværs og se de børnegrupper, der har mere brug for ressourcer end andre børn, fortæller Mette Kirsti Sif Matthisson., Skoler med en ’høj socioøkonomisk status’ får fx kun en tredjedel af de ressourcer pr. elev, som skoler med en ’lav socioøkonomisk status’ modtager. Esbjerg Kommune holder øje med, om de socioøkonomiske vurderinger for grupperne passer, og det ser det indtil videre ud til. Ifølge Mette Kirsti Sif Matthisson er det en god mulighed for at se, om det er et passende antal elever, som sendes i specialtilbud., - Nogle skoler har en tendens til at visitere flere ud til specialtilbud end andre. Nogle skoler vælger at prøve noget i eget regi i længere tid. Selvfølgelig er der elever, der har brug for et specialtilbud, men vi ved også bare, at det er svært at komme videre i uddannelsessystemet, hvis man har været i et specialiseret tilbud. Så vi vil gerne, så længe det er til børnenes bedste, have dem i et alment skoletilbud og så bruge nogle flere ressourcer på, at det lykkes, uddyber hun. , Fakta #1, Hvad indeholder Børn og unge i kommunens institutioner?, Statistikken indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Tre sæt tabeller:, Tabelsæt 1: Fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.)., Tabelsæt 2: Fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange, der er berørt af såkaldte "belastningskriterier” fx at familiens samlede indkomst er lav., Tabelsæt 3: Er en udvidelse af Tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Læs meget mere om produktet her, Kom hurtigt i gang, Kommunerne kan komme i gang med at bruge statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” hurtigt, fordi det er et standardprodukt. , - Fordelen ved et standardprodukt er, at vi har det liggende på hylden, så vi behøver ikke starte forfra hver gang. Kommunen skal sende CPR-numre på de børn, der går på skolen eller institutionen, ind til os. Og når databehandleraftale og kontrakt er på plads, kan vi levere i løbet af et par dage, siger fuldmægtig i DST Consulting hos Danmarks Statistik Lonnie Graversgaard Jensen., Kommunerne kan bruge statistikken på alle typer institutioner fx vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger. For at undgå at nogen kan identificeres ud fra tabellerne forudsættes det, at der er mindst 20 børn eller unge i institutionerne, for at det er muligt at få leveret statistik på institutionsniveau. Baggrundsdataene bliver opdateret en gang om året.  , Mette Kirsti Sif Matthisson, Ledelseskonsulent, Esbjerg Kommune, Tlf. , 20 12 98 26, mem11@esbjerg.dk, Foto: Mette Kirsti Sif Matthisson, Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-06-21-nu-fordeles-ressourcerne-til-specialundervisning-praecist