Søgeresultat

Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:,  , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct.,  , Bruger kun kontanter, 2 pct. ,  , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct.,  ,  *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer.,  ,  , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

Bag tallene

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser., 15. januar 2024 kl. 7:30 ,  , Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede., Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere., Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, ”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct., Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel, I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct.  , TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:,  1.  Kontor/handel/erhvervsservice: , 9.405,  2.  Omsorg/sundhed og pædagogik: , 3.863,  3.  Byggeriområdet: , 3.422,  4.  , Strøm og elektronik: , 2.290,  5.  , Maskinteknik og produktion, 2.058,  6.  , Fødevarer mv.: , 1.804,   7. , Jordbrug og natur: , 1.397,   8. , Transport og logistik: , 1.310,  ,   9. , Cykel-/auto- og skibsmekanik: , 1.189,  10., Grafisk teknik/medieproduktion: ,    , 520, De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport, Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse. , Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct. , Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct., Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34,  , Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne, Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder., På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct., I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd, Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, Fakta, Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019, Læs mere: , Erhvervsuddannede kommer hurtigst i job, (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-01-15-eud-transport-logistik

Bag tallene

Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020

Det er rekord siden 2015. På landsplan er førstegangskøberne blevet lidt ældre fra 2015-20. Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste. Andelen af førstegangskøbere var størst til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund kommuner. , 3. juni 2021 kl. 8:00 - Opdateret 3. juni 2021 kl. 9:13 , Af , Presse, Der var desværre fejl i figur 2, hvor det totale antal købere fremgik for enfamiliehuse og ejerlejligheder i stedet for førstegangskøbere. I figur 1 og 3 fremgik alle handler og ikke kun almindelig frie handler. Fejlene er nu rettet., Det gik stærkt på boligmarkedet i 2020 på trods af COVID-19 – og rekordmange blev samtidig for første gang ejere over enten et hus, en lejlighed eller et sommerhus., Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2015., Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel steg fra godt , 50.650, i 2015 til , 63.639, i 2020. Det er en stigning på næsten , 26., pct., Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt , 17. pct, . , ”Stigningen skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under COVID-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden,” siger Jakob Holmgaard. , Se mere om boligbyrden her, . , Figur 1: Antal og gennemsnitsalder for førstegangskøbere af både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Faktaboks: Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. , Har den samme person erhvervet sig flere ejerboliger på et år, tæller personen med flere gange i statistikken. , Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger. Har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber., Hvis en ejerbolig erhverves af to førstegangskøbere, tæller begge førstegangskøbere med i statistikken.,  , Figur 2: Antal førstegangskøbere af fordelt på enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Førstegangskøberne er blevet lidt ældre , Gennemsnitsalderen på førstegangskøbere var i 2015 på , 35,3 , år og har været svagt stigende frem til 2020, hvor gennemsnitsalderen er på , 36,0, år. , Der er dog store forskelle på førstegangskøbernes gennemsnitsalder i landets forskellige kommuner. , ”, Odense,, København, Århus og , Glostrup, havde de yngste førstegangskøbere, hvor gennemsnitsalderen ligger i begyndelsen af 30’erne. Hvis vi kigger i den anden ende af spektret, er det på øerne Læsø, , Samsø,, Langeland, Fanø, Ærø og Lolland, hvor gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, at vi finder de ældste førstegangskøbere” siger Jakob Holmgaard og fortsætter: , ”De geografiske forskelle i førstegangskøbernes gennemsnitsalder afspejler både geografiske forskelle i prisniveauer samt sammensætningen af boligtyper – for eksempel er sommerhuskøberne ofte ældre end ejerlejlighedskøberne.” , Figur 3: De 5 kommuner med hhv. den højeste og laveste gennemsnitsalder for førstegangskøbere til både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Solgt i almindelig fri handel. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund, Hvis vi udelukkende kigger på førstegangskøbere til enfamiliehuse, så var der relativt flest købere til huse i kommunerne Favrskov med 63 pct.,  Aabenraa med 60 pct. og Albertslund med 59 pct. førstegangskøbere ud af alle huskøbere i 2020. , Der var omvendt færrest førstegangskøbere til enfamiliehuse i Gentofte Kommune med 26 pct., Samsø Kommune med 20 pct. og Frederiksberg Kommune med 17 pct. , ”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der i Gentofte og Frederiksberg kommuner er meget høje boligpriser, hvorfor det er sværere for førstegangskøbere at få foden ind på boligmarkedet her,” siger Jakob Holmgaard., Figur 4: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til enfamiliehuse. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til lejligheder i Glostrup, Albertslund og Ishøj , For lejlighederne gælder det, at der var størst andel førstegangskøbere til lejligheder beliggende i kommunerne Glostrup med 69 pct., Albertslund med 65 pct. og Ishøj med 63 pct. ud af alle købere til lejligheder. , Der var færrest førstegangskøbere til lejligheder i kommunerne Tønder med 14 pct., Fanø med 12 pct. og Jammerbugt med 8 pct. førstegangskøbere ud af alle købere til lejligheder. , Lemvig, Samsø, Morsø og Brønderslev kommuner havde ingen førstegangskøbere til ejerlejligheder i 2020. , Figur 5: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til ejerlejligheder. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til sommerhuse i Køge, Favrskov og Ballerup, Den største andel førstegangskøbere til sommerhuse var i Køge med 69 pct., Favrskov med 60 pct. og Ballerup med 50 pct. Bemærk, at der i 20 kommuner ikke var nogle førstegangskøbere til sommerhuse. , Figur 6: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til sommerhuse. 2020, Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk eller 24 87 64 56, hvis du har spørgsmål til artiklen. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-03-rekordmange-kom-ind-paa-boligmarkedet-i-2020

Bag tallene

Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn

48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter., 6. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Tæt på lige så mange børn som voksne var på krisecenter mellem 2017 og 2024. I alt var 14.300 voksne og 13.200 børn på krisecenter mindst én gang i perioden. Børn kommer på krisecenter i følge med deres forælder eller anden voksen. Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man er over 18 år og har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation., ”Krisecentre er et tilbud til voksne, men næsten lige så mange børn som voksne kommer på krisecenter. Flere end halvdelen af gangene, nogen blev indskrevet på et krisecenter fra 2017 til 2024, havde den voldsramte voksne et eller flere børn med sig,” siger Silas Turner, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2024 var lidt over 30 mænd og 1.400 kvinder på krisecenter med et eller flere børn., De fleste børn er små, Mange børn var i aldersgruppen 0-2 år, første gang de kom med på et krisecenter. Denne aldersgruppe udgjorde 30 pct. af børn, som Danmarks Statistik kender alderen på, på centrene i perioden 2017-2024. Antallet af børn falder med alderen., ”Det er ofte de helt små børn, der kommer med på krisecenter. Halvdelen af børnene, der var på krisecenter mellem 2017 og 2024, var seks år eller derunder, første gang de var med,” siger Silas Turner., Børn på krisecentre fordelt på alder, 2017-2024, Anm.: Alderen er børnenes alder ved første indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2024. Nogle børn kan derfor have være på krisecenter i en yngre alder før 2017. 13 pct. af børnene på krisecentre er anonyme. Anonyme børn er ikke med i opgørelsen af alder., Kilde: Krisecenterregistret, Børn er længere tid på krisecentrene, Når der er børn med på et krisecenter, er opholdet typisk længere, end når der ikke er børn med. Fx var der relativt flere voksne med børn end voksne uden børn på et krisecenter i mere end en måned mellem 2017 og 2024, mens de voksne uden børn oftere var på krisecenter i højst en uge. 56 pct. af opholdene med børn var således på minimum en måned, mens det samme gjorde sig gældende for 49 pct. af de voksne uden børn., ”Generelt karakteriserer ophold med børn sig blandt andet ved, at opholdene er længere, men også at der i gennemsnit er flere skift mellem centre,” siger Silas Turner, med henvisning til at 11 pct. af opholdene med børn begyndte samme dag, som det forrige ophold sluttede. For voksne uden børn gjaldt det for godt 7 pct. af opholdene i 2017-2024., Opholdslængde på krisecentre for hhv. voksne uden børn og voksne med børn, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, De fleste har ét barn med, Næsten halvdelen af de gange, hvor voksne havde børn med sig på et krisecenter mellem 2017 og 2024, var der tale om et enkelt barn. Ved 37 pct. af opholdene havde den voksne to børn med, 13 pct. havde tre børn med, og 4 pct. havde fire eller flere børn med., ”Krisecentre er et tilbud om ophold til voksne, men når der er børn med, skal børnene også tilbydes hjælp, fx psykologhjælp. Når mange af de voksne har børn med, er det derfor både interessant og relevant, hvor mange børn som er med. Langt de fleste voksne med børn har ét eller to børn med, men mellem 2017 og 2024 var der alligevel over 1.600 ophold, hvor der var tre eller flere børn med,” siger Silas Turner., Andel ophold med børn fordelt på antallet af børn pr. ophold, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 indgår der kun kvinder i statistikken, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder. Inden mænd indgik i statistikken, udgav Danmarks Statistik en analyse om kvinder på krisecentre mellem 2017 og 2023. Læs analysen, , ’Kvinder på krisecentre’, her, ., Skal du på folkemøde på Bornholm? Kom og hør mere om børn på krisecentre i telt J24 torsdag d. 12. juni fra 14.00-15.00, når Silas Turner og Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik fremlægger statistik om børn på krisecentre. Herefter er vil et panel diskutere, hvordan vi som samfund bedst hjælper de børn, der kommer med på krisecenter. Se , hele Danmarks Statistiks program for Folkemødet her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-06-06-naesten-halvdelen-af-beboerne-paa-krisecentre-er-boern

Bag tallene

Nu fordeles ressourcerne til specialundervisning præcist

Esbjerg Kommune får overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og målretter tiltag til elever med særlige behov, ved hjælp af statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik., 21. juni 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, I Esbjerg Kommune er der stor forskel på børn og unges socioøkonomiske profil på skolerne. På nogle skoler kan eleverne på grund af deres baggrund have udfordringer, der kræver en ekstra indsats i undervisningen. For at få et detaljeret overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og indsatser til børn og unge med særlige behov, bruger Esbjerg Kommune det statistiske redskab ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik.  , - Vi bruger det som et redskab til at fordele nogle midler til inklusion. Vi vil helst ikke fordele pengene skævt, men skal sørge for at ressourcerne rammer der, hvor behovet egentlig er størst. Ressourcerne skal passe med de socioøkonomiske vurderinger af den børnegruppe, der reelt er på de enkelte skoler. Og nu kan vi gøre det på et fagligt funderet grundlag, siger ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune Mette Kirsti Sif Matthisson., Esbjerg Kommune bruger det statistiske værktøj på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. , Skoler sammenlignes på tværs, På skoleområdet laver Esbjerg Kommune selv undersøgelser af skolernes børnegrupper, og kommunen får desuden nøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Tabellerne fra Danmarks Statistik supplerer med aggregerede oplysninger om børnenes herkomst samt forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , - Det er nyttig viden, fordi vi ellers kun har antallet af elever at fordele ud fra. Vi kan ikke fra forvaltningen identificere eleverne enkeltvis og sige hvem, der har behovet. Nu kan vi sammenligne skolerne på tværs og se de børnegrupper, der har mere brug for ressourcer end andre børn, fortæller Mette Kirsti Sif Matthisson., Skoler med en ’høj socioøkonomisk status’ får fx kun en tredjedel af de ressourcer pr. elev, som skoler med en ’lav socioøkonomisk status’ modtager. Esbjerg Kommune holder øje med, om de socioøkonomiske vurderinger for grupperne passer, og det ser det indtil videre ud til. Ifølge Mette Kirsti Sif Matthisson er det en god mulighed for at se, om det er et passende antal elever, som sendes i specialtilbud., - Nogle skoler har en tendens til at visitere flere ud til specialtilbud end andre. Nogle skoler vælger at prøve noget i eget regi i længere tid. Selvfølgelig er der elever, der har brug for et specialtilbud, men vi ved også bare, at det er svært at komme videre i uddannelsessystemet, hvis man har været i et specialiseret tilbud. Så vi vil gerne, så længe det er til børnenes bedste, have dem i et alment skoletilbud og så bruge nogle flere ressourcer på, at det lykkes, uddyber hun. , Fakta #1, Hvad indeholder Børn og unge i kommunens institutioner?, Statistikken indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Tre sæt tabeller:, Tabelsæt 1: Fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.)., Tabelsæt 2: Fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange, der er berørt af såkaldte "belastningskriterier” fx at familiens samlede indkomst er lav., Tabelsæt 3: Er en udvidelse af Tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Læs meget mere om produktet her, Kom hurtigt i gang, Kommunerne kan komme i gang med at bruge statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” hurtigt, fordi det er et standardprodukt. , - Fordelen ved et standardprodukt er, at vi har det liggende på hylden, så vi behøver ikke starte forfra hver gang. Kommunen skal sende CPR-numre på de børn, der går på skolen eller institutionen, ind til os. Og når databehandleraftale og kontrakt er på plads, kan vi levere i løbet af et par dage, siger fuldmægtig i DST Consulting hos Danmarks Statistik Lonnie Graversgaard Jensen., Kommunerne kan bruge statistikken på alle typer institutioner fx vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger. For at undgå at nogen kan identificeres ud fra tabellerne forudsættes det, at der er mindst 20 børn eller unge i institutionerne, for at det er muligt at få leveret statistik på institutionsniveau. Baggrundsdataene bliver opdateret en gang om året.  , Mette Kirsti Sif Matthisson, Ledelseskonsulent, Esbjerg Kommune, Tlf. , 20 12 98 26, mem11@esbjerg.dk, Foto: Mette Kirsti Sif Matthisson, Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-06-21-nu-fordeles-ressourcerne-til-specialundervisning-praecist

Mozart med mor

Undersøgelser med én- og tveæggede tvillinger kan afsløre meget om arv og miljø. Et forskningsprojekt på Københavns Universitet er i færd med at afdække ulighed på baggrund af tvillingers kulturelle vaner. Danmarks Statistik har interviewet over 2.000 tvillinger og fundet en masse registerdata om dem., 13. februar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, „Mozart med mor“ er den musiske titel på et igangværende forskningsprojekt på Københavns Universitet, som er støttet af Velux Fonden. Projektet skal vise, hvad arv og miljø betyder for vores interesse for kulturelle aktiviteter som for eksempel klassisk musik. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan kulturel deltagelse kan være med til at forme ulighed., Det gøres ved, at Danmarks Statistik har udspurgt tvillinger om, hvor tit de går i teatret, hvad de læser osv. Desuden er der i Danmarks Statistiks registre hentet data om de samme tvillinger og deres familier, blandt andet om deres karakterer i skolen, uddannelse og forældrenes indkomst., Spørgeskemaet afdækker, hvem der er énæggede, og hvem der er tveæggede tvillinger. Ud fra alle de oplysninger analyserer forskerne lige nu, om énæggede tvillinger er mere ensartede i deres kulturforbrug end tveæggede tvillinger., - Hvis de er det, må det skyldes, at genetiske faktorer spiller en rolle. Så kan vi sige noget om, hvad arv betyder for forskelle i kulturforbrug, og hvad der hænger sammen med de miljøer, folk vokser op i. Det vil vi kunne bruge til at kunne sige noget om social ulighed i kulturelle vaner, fortæller professor Mads Meier Jæger, der er hovedkraft bag undersøgelsen., Megen viden fra tvillinger, Undersøgelser med tvillinger bruges ofte i undersøgelser af helbred og sundhed. Så vidt Mads Meier Jæger ved, er det nye projekt den første undersøgelse om tvillingers kulturelle deltagelse., - Vi ved fra blandt andet Pisa-undersøgelserne, at hvis du kommer fra et hjem med mange bøger, så har du en højere sandsynlighed for at klare dig godt i færdighedstests. Hvis dine forældre har hørt klassisk musik, så har du også en højere sandsynlighed for at kunne lide Mozart. Nu går vi dybere ned i, hvor meget af den lighed, der er mellem forældre og børn, som skyldes henholdsvis genetiske og miljømæssige faktorer siger Mads Meier Jæger, der arbejder på Sociologisk Institut., Mange færre tvillingefødsler,  , Det kan i fremtiden måske blive sværere at gennemføre tvillingeundersøgelser. I hvert fald bliver der færre af dem. Antallet er faldet med over 1/3 på 10 år., I 2018 fødtes der 928 sæt tvillinger mod 1.431 i 2008. Faldet kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling, fortæller Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om faldet i tvillingefødsler, Kilde: Danmarks Statistik, Kvalitet er vigtig, Mads Meier Jæger har tidligere benyttet Danmarks Statistik til projekter., - Vi kunne godt selv ansætte personer til at lave interviews, men det ville være meget krævende tidsmæssigt. DST Survey hos Danmarks Statistik er specialiserede i blandt andet at levere undersøgelser til forskning. Vi har været tilfredse med tidligere samarbejder, og vi ved, at de data, som vi får, har en høj kvalitet. Vi går meget op i kvalitet, siger Mads Meier Jæger., - Det skader heller ikke, at når de udspurgte får en henvendelse, så står der Danmarks Statistik. Det er en institution, der er omgærdet af respekt., Forundersøgelse, Medarbejderne hos DST Survey har blandt andet hjulpet forskerne med at udtrække den gruppe, som undersøgelsen skulle foregå iblandt. De har også bistået med at tilrette spørgsmål., - To af vores mest trænede interviewere udspurgte i første omgang telefonisk tyve tvillinger. De fandt ud af, hvor der var usikkerhed i spørgsmålene, og så rettede vi til, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., Hun fortæller, at der i befolkningen er en vis træthed over for surveys – over for at blive kontaktet og udspurgt. Det sker mange steder: på nettet, telefonisk osv., -Det prøver vi at forebygge ved at være grundige. Vi sender først et brev til folk, hvor vi fortæller om baggrunden, sikkerheden, GDPR og en masse andet. Desuden er der et link til et spørgeskema. Det fik tvillingerne i deres e-Boks. Svarer de ikke, får de en påmindelse elektronisk og pr. post. Reagerer de stadig ikke, ringer vi til dem, og mange vil så faktisk gerne deltage i et telefoninterview. Vi gør meget ud af at være ordentlige, siger Monika Klingsbjerg-Besrechel., Flere gange med tvillinger, Danmarks Statistik har tidligere udført en tvillingeundersøgelse for det samme forskerhold, og data fra det nye projekt kan forbindes til den tidligere undersøgelse. Denne type kobling giver nye forskningsmuligheder., - Dermed kommer undersøgelserne til at understøtte og forstærke hinanden. Det er en stor fordel ved videnskabelige projekter, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., De deltagende tvillinger i „Mozart med mor“ er forholdsvis unge, mellem 18 og 35 år.,  , Fakta #1, Database med en masse tal om nyfødte, Danmarks Statistik driver en fertilitetsdatabase, som rummer henvisninger mellem børn og deres forældre. For personer født i Danmark efter 1973 rummer registret fødselsoplysninger som for eksempel fødselsvægt, fødselslængde, dødfødsler, og om det er tvillinger., Det er også registreret, hvilket nummer barnet er i søskenderækken. Oplysningerne kommer fra CPR, Det Medicinske Fødselsregister (MFR) og adoptionsdata fra Ankestyrelsen., Læs mere om , Fertilitetsdatabasen, Mads , Meier Jæger,  , Professor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, tlf. , 35 32 32 84, mmj@soc.ku.dk, Foto: , Jakob Dall, Monika Klingsbjerg-Besrechel ,  , Metodekonsulent, DST Survey, Danmarks Statistik, tlf. 3917 3792, mom@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-02-13-mozart-med-mor

Evaluering af tryghed og trivsel i almene boligområder

En stor evaluering af boligsociale indsatser i almene boligområder skal give svaret på, hvordan indsatser kan øge tryghed og trivsel blandt beboerne. Forskningsstudiet udføres af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut for Landsbyggefonden med interviewdata indsamlet af Danmarks Statistik., 20. september 2018 kl. 14:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, Tryghed og trivsel i boligområdet er en forudsætning for, at beboerne føler sig hjemme og er glade for at bo der. Utryghed og mistrivsel kan gøre det svært for en boligafdeling at fastholde og tiltrække beboere, og det kan gå ud over naboskabet og have negativ indflydelse på beboernes liv. Landsbyggefonden, der støtter og udvikler landets almene boligbyggeri i tæt samspil med kommuner og boligorganisationer, bevilger løbende midler til boligsociale indsatser i almene boligafdelinger med henblik på at styrke uddannelse og beskæftigelse og understøtte tryghed og trivsel. Der er stor politisk interesse for, om disse boligsociale indsatser har en effekt, så der er brug for en evaluering af, hvordan de virker. Derfor er VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut i gang med en større evaluering for Landsbyggefonden, hvor Danmarks Statistik står for indsamlingen af interviewdata. ,  , - Projektet skal give os viden om hvilke sociale indsatser, der er brug for. Det kræver god forskning at hænge tingene op på, for der ligger ikke data om bløde værdier som tryghed og trivsel i statistikkerne. Hvad der skaber tryghed og trivsel, er enormt komplekst. Målet er at få lavet en god diagnose på problemerne og derudfra anbefale hvilken kur, der skal til, siger forsker Gunvor Christensen fra VIVE. ,  , Det samlede billede, Evalueringen foretages i 66 almene boligområder over hele landet. I alt er ca. 400 beboere i hvert boligområde udvalgt repræsentativt fra CPR-registret. Dermed matcher stikprøven den faktiske beboersammensætning i hvert boligområde på køn, alder, etnicitet, uddannelse og indkomst. De udvalgte i stikprøven inviteres til at svare på et spørgeskema, som Danmarks Statisk har designet i samarbejde med VIVE. Svarene herfra kobles med registerdata fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre, indkomstregistre og beskæftigelsesregistre, da disse er med til at forklare, hvem der svarer, og hvordan der svares på spørgsmålene. , - Vi vil gerne kigge nærmere på, hvordan det samlede billede ser ud og hvilke indbyrdes sammenhænge, der er mellem tryghed og trivsel og hvilke sammenhænge, der er mellem udviklingen af et områdes tryghed og trivsel og fx udviklingen af uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelse for at kvalificere vores indsatser yderligere, siger konsulent Aviaja Sigsgaard fra Landsbyggefonden., For at komme yderligere i dybden suppleres den kvantitative evaluering med kvalitative casestudier i efteråret 2018. Alle svar er anonymiseret, så det vil ikke være muligt at genkende dem, der har medvirket. Landsbyggefonden overvejer at gøre evalueringen til et redskab, der indgår i den daglige drift. Det vil være til gavn for boligselskaber og kommuner, der løbende kan følge udviklingen lokalt og målrette nye indsatser på baggrund heraf.,  , Mange gevinster, At koble en CPR-stikprøve med registerdata er der mange gevinster ved ifølge Bo Bilde, der er chefkonsulent i DST Survey hos Danmarks Statistik., - En CPR-stikprøve åbner for flere analysemuligheder efterfølgende. Det gør det muligt at udvide sin undersøgelse og se på andre aspekter fx sundhed som en forklarende årsag til trygheds- og trivselsbilledet. Eller man kunne også forestille sig at kigge på beboernes flyttehistorik. Potentialet i forhold til forskningsprojekter er generelt rigtig stort. Flere forskere vil uden tvivl kunne drage god nytte af det, fremhæver han., En CPR-stikprøve gør det muligt på en kvalificeret måde at korrigere for bias, der altid er på en interviewundersøgelse. Ressourcestærke personer er mere tilbøjelige til at deltage, mens befolkningsgrupper med lav indkomst, ingen eller kortere uddannelse svarer i mindre grad. Det giver en skævhed i det indsamlede data, selv om stikprøven er trukket, så den er repræsentativ og matcher beboerne fuldkomment. Dette tager en opregning baseret på registre højde for, så der opnås en god datakvalitet til brug for de videre analyser., Ny måling i 2021, Undersøgelsen, der er en delundersøgelse af en større evaluering, løber over fem år. Planen er at måle igen i 2021 i de samme boligområder for at se, hvordan beboernes trivsel og oplevelse af tryghed overordnet udvikler sig, og nå dybere ned i forståelsen af sammenhængene bag denne udvikling. Den første rapport med delresultater kommer i 2019, og evalueringen afsluttes i 2022. Samarbejdet med Danmarks Statistik er forløbet meget positivt, fremhæver VIVE., - Vi har fået god hjælp fra Danmarks Statistik til at få lavet et godt produkt til Landsbyggefonden. På indledende møder fik vi sat rammerne ud fra kundens behov, spørgeskemaet blev sat op og afprøvet, og undervejs har vi fået status løbende. Det har virket rigtig fint, så det er vi meget tilfredse med, siger Gunvor Christensen., Fakta #1 Om Vive, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. VIVE står for Viden til Velfærd, og centeret leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. , Læs mere om VIVE he, r, Gunvor Christensen, Forsker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kilde: VIVE, Fakta #2 Om landsbyggefonden, Landsbyggefonden (LBF) er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. , Landbyggefonden har forskellige støtteordninger, herunder midler til sociale indsatser i udsatte boligområder. Når boligselskaberne søger penge til boligsociale indsatser hos Landsbyggefonden, bruger de i øvrigt Danmarks Statistiks produkt ”Nøgletal på boligområder” for at dokumentere deres behov., Aviaja Sigsgaard, Konsulent, Landsbyggefonden, Fotograf: , Patrick Kirkby  (kilde: www.lbf.dk), Bo Bilde, Overvejer du at gå i gang med et evalueringsprojekt, er der gratis råd at hente om at anvende CPR-stikprøver og andre registre og eventuelt få designet en undersøgelse., Chefkonsulent, DST Survey, tlf.: 91 37 64 26, bbi@dst.dk, Kilde: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-09-20-Evaluering-af-tryghed-og-trivsel-i-almene-boligomraader

Musik, museum eller serier?

Som noget helt nyt har Region Nordjylland zoomet ind på nordjydernes kulturforbrug for at kunne fastlægge Regionens kulturstrategi ud fra en konkret efterspørgsel. En særkørsel fra Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse har gjort det muligt., 16. november 2020 kl. 15:00 ,  , Af Stina Askholm Mellerup, Når regioner og kommuner skal sammensætte deres kulturtilbud til borgerne og eksempelvis vælge, om der skal fokuseres mere på museer og biografer end teatre og biblioteker, kan det være svært at lægge kulturstrategien ud fra, hvad borgerne ønsker og efterspørger.,  , En af grundene er, at de data ofte ikke er tilgængelige. Derfor har Region Nordjylland netop fået udarbejdet en særlig regional udgave af den landsdækkende Kulturvaneundersøgelse fra Danmarks Statistik.,  , - Vi har en målsætning om, at mindst 89 procent af nordjyderne deltager i mindst tre kulturaktiviteter i 2025. Det kræver, at vi kan sammensætte et kulturtilbud, som passer til deres ønsker. Derfor har vi haft behov for at kortlægge borgernes nuværende kulturforbrug – dels, hvor mange kultur- og fritidsaktiviteter de deltager i, dels hvilken slags kultur- og fritidstilbud de foretrækker, siger chefkonsulent i Region Nordjylland, Claus Svenstrup., I dybden med kulturvaner, I Kulturvaneundersøgelsen undersøger Danmarks Statistik danskernes kulturforbrug helt bredt – lige fra spørgsmål om, hvor mange der spiller computerspil hver dag, til hvem der besøger museer, teatre, biografer og seværdigheder – og hvor ofte.,  - Vi har en særlig mulighed for at producere unikke data, der virkelig kan gå i dybden med spørgsmålet om kulturvaner, fordi vi kan kombinere spørgeskemadata med registerdata – det vil sige, at vi kan koble demografi omkring fx alder og køn på svarene fra respondenterne, forklarer fuldmægtig i forskning, teknologi og kultur hos Danmarks Statistik, Monika Bille Nielsen.,  Spørgeskemaundersøgelsen foretages via web eller telefoninterview med et repræsentativt udsnit af danskerne hvert kvartal – omkring 6.000 respondenter, hvoraf omkring halvdelen besvarer undersøgelsens cirka 50 spørgsmål. Herefter kobles registerdata på besvarelserne.,  - Ud fra den landsdækkende undersøgelse i 2019 har vi så lavet et særudtræk for Region Nordjylland med 1.358 respondenter fordelt på fire nordjyske områder. På den måde har Regionen haft mulighed for at se nordjydernes konkrete kulturforbrug og sammenligne med landsgennemsnittet, fortæller Monika Bille Nielsen.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kilde: Region Nordjylland, Danmarks Statistik 2020., Stigende kulturforbrug, Den regionale udgave af Kulturvaneundersøgelsen viser blandt andet, at kulturforbruget hos nordjyderne er stigende, men at der stadig er et stykke vej mod målet om de 89 procent.,  , - Andelen af nordjyder, der har deltaget i mindst tre kulturaktiviteter de seneste tre måneder, er steget fra 81 til 83 procent fra 2018 til 2019. Samtidig kan vi se, at antallet af forskellige kulturaktiviteter gennemsnitligt ligger på 4,1 for nordjyderne, siger Mark Drivsholm Andersen, der er analytiker i Region Nordjylland., Overraskelse hos Region Nordjylland, Undersøgelsen er også gået tæt på, hvor i det nordjyske område kulturforbruget er højest, og hvilken slags kultur der forbruges hvor. Og her er svaret kommet bag på Region Nordjylland.,  , - Vi havde en forventning om, at kulturforbruget ville være markant højest i Aalborgområdet med dets mange studerende og adskillige kulturtilbud, efterfulgt af Vendsyssel-Han Herred med store bysamfund i Hjørring og Frederikshavn. Men det viste sig faktisk, at forskellen ikke var så markant som forventet, hvilket kan ses som et udtryk for et Nordjylland i bedre geografisk balance, fortæller Claus Svenstrup.,  , I Aalborg-området lå antallet af kulturaktiviteter på 4,3. I området Vendsyssel-Han Herred, hvor blandt andet Hjørring og Frederikshavn ligger placeret, var tallet på knap 4,1, mens det i Himmerland og Thy-Mors lå på henholdsvis 4 og 3,7., Nye perspektiver, Hvordan har Regionens og kommunernes politikere og embedsmænd så brugt de resultater, de har fået fra undersøgelsen?,  , - Vi har netop afholdt en visionsdag, hvor tallene blev fremlagt og brugt i de oplæg, som politikere og kulturfolk gav. Undersøgelsen gav samtidig anledning til helt nye vinkler i drøftelserne i grupper om, hvad en ny kulturstrategi for Nordjylland skal indeholde, fortæller Claus Svenstrup og slutter:,  , - Det koster mange ressourcer at øge udbuddet af kunst og kultur med støtteordninger, og der er ingen garanti for, at det rammer et marked og imødekommer behovet. Måske kan vi nå mere for færre midler, nu hvor vi har kortlagt efterspørgslen og ønskerne hos de nordjyske borgere.,  , Fakta #1, Regional Kulturvaneundersøgelse, Udarbejdet for Region Nordjylland af Danmarks Statistik i juli-august 2020., Undersøgelsen er et særudtræk af den nationale Kulturvaneundersøgelse og dækker de fire kvartaler i 2019. Hvert kvartal er der foretaget interviews via elektroniske spørgeskema og telefoninterviews, og de fire interviewrunder er efterfølgende omregnet til et årsgennemsnit., Undersøgelsen dækker både nordjydernes kulturvaner samlet set og fordelt på fire nordjyske områder: , Aalborg (Aalborg Kommune), Vendsyssel-Han Herred (Kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Jammerbugt), Himmerland: (Kommunerne Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland), Thy-Mors: (Kommunerne Thisted og Morsø), Den nationale kulturvaneundersøgelse belyser befolkningens fritids- og kulturvaner og dækker flere kulturaktiviteter, kultur- og medievaner, herunder bl.a. , set film og serier, , , lyttet til musik, , , opsøgt billedkunst, været på biblioteket fysisk, været på museum, læst litteratur, set scenekunst., Resultaterne i den regionale Kulturvaneundersøgelse baserer sig på svar fra 1.358 nordjyder., Fakta #2, Kulturvaner 2018-2020 , I 2019 , steg udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Læs mere om kulturvaner , her, Claus Svenstrup,  , Chefkonsulent,   , Kontoret for Uddannelse, Kompetence og Kultur, Region Nordjylland, Tlf. , 4084 5473, c.svenstrup@rn.dk, Foto: , Region Nordjylland, Mark Drivsholm Andersen,  , Analytiker, Region Nordjylland, markdria@rn.dk, Foto: Region Nordjylland, Monika Bille Nielsen,  , Fuldmægtig, Forskning, Teknologi og Kultur, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3595 , mbs@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-11-16-musik-museum-eller-serier

Den store søgen efter sundhed

Det er blevet en folkesport at gå på nettet for at blive klogere på eget helbred. Men får de mange informationer færre til at gå til lægen? Eller går vi tværtimod oftere til lægen? Forskning baseret på statistik skal bringe svarene., 14. januar 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Morten Andersen, Vi surfer efter viden om helbredet som aldrig før. Godt to tredjedele af danskerne opsøger sundhedsinformation på nettet. Men hvordan påvirker det os at få de mange nye informationer? Spørgsmålet er interessant for samfundsforskere, men i høj grad også for sundhedsmyndighederne., - Man kunne forestille sig, at information på nettet var med til at mindske presset på sundhedsvæsenet. For hvis folk finder fyldestgørende information selv, kontakter de måske ikke deres praktiserende læge. Eller det kunne forholde sig helt modsat. Nemlig at folk bruger informationerne som et springbræt for at opsøge lægen, forklarer professor Kim Normann Andersen, Institut for Digitalisering, CBS. Han leder et forskningsprojekt, der skal give ny indsigt i problemstillingen., Af hensyn til kommende publicering i videnskabelige tidsskrifter kan Kim Normann Andersen ikke løfte sløret for resultaterne fra projektet. Så meget kan han dog sige, at der ikke findes et entydigt svar for alle:, - Der er store forskelle på forskellige undergrupper af befolkningen, når man deler ind efter alder, køn, socioøkonomiske forhold osv. Det er her, vi virkelig kan levere ny indsigt., Behov for specialviden, Datagrundlaget for projektet har forskergruppen rekvireret hos Danmarks Statistik. Nærmere bestemt er der benyttet oplysninger om køn og region fra befolkningsregisteret, oplysninger om socioøkonomisk status fra den registerbaserede statistik for arbejdsstyrken samt oplysninger om antal kontakter og antal e-mailkonsultationer hos almen læge fra sygesikringsregisteret. , - Som forsker er det fantastisk at leve i et land, hvor man kan få så mange registerbaserede data. Det er virkelig en guldgrube, siger CBS-professoren., Fra et forskningssynspunkt er registerbaserede data generelt mere værdifulde end data fra spørgeskemaundersøgelser – også kaldet surveys. Det skyldes blandt andet, at surveys kan være formuleret på en måde, så de kun har relevans for et specielt emne på et bestemt tidspunkt., Imidlertid er det valgt i projektet at kombinere registerdata med data fra en survey om befolkningens brug af IT. Denne survey belyser blandt andet befolkningens søgninger efter sundhedsinformation på nettet, og oplysningerne er derfor et kerneelement i projektet., - Men vi var klar over, at det giver nogle særlige udfordringer, når man kombinerer registerbaserede data med data fra en spørgeskemaundersøgelse. Det kræver specialviden om statistik, forklarer Kim Normann Andersen., Sundhedsrelateret internetbrug fordelt på køn 2020, Kilde: Særkørsel baseret på data fra , It-anvendelse i befolkningen 2020, Dataudtræk kræver varsomhed, Louise Rasmussen, specialkonsulent i Danmarks Statistik, supplerer:, - Når vi normalt offentliggør data om IT-anvendelse i befolkningen, der er spørgeskemabaseret, har vi sørget for at opregne resultaterne, så de bliver repræsentative for befolkningen. Det har vi ikke gjort i dette tilfælde, men vi har til gengæld koblet spørgeskemabesvarelserne med registerdata om bl.a. antal konsultationer hos lægen., - En anden udfordring er, at man generelt skal være varsom, når man deler de omfattede personer ind i undergrupper efter eksempelvis køn og alder. Hvis der er for få personer i undergrupperne, vil det ikke være muligt at konkludere, hvorvidt der er statistisk signifikant forskel på grupperne, eller om en forskel mellem grupperne blot er et udtryk for en tilfældighed., - I så fald kan løsningen være at udvide aldersintervallet, så man når op på et tilstrækkeligt datagrundlag. Men det er i sagens natur noget, som vi kun vil gøre efter en dialog med forskerne, understreger Louise Rasmussen., Grundighed lever skjult, Dialogen i projektet har været god, siger Kim Normann Andersen:, - Processen omkring designet af dataudtrækket har været meget positiv. Medarbejderne hos Danmarks Statistik har spurgt grundigt ind til, hvad data skal bruges til. Når Danmarks Statistik offentliggør publikationer selv, er tingene tit bearbejdet, fordi alle skal kunne forstå dem. Derfor opdager vi andre sjældent, hvilken statistisk grundighed, der faktisk ligger bag., Forsøg på at lokke forskeren til at røbe delresultater preller af. Er det for eksempel sådan, at kvinder i højere grad end mænd bliver bekymrede af at søge efter sundhedsinformation på nettet?, - Det kan du blive klogere på, når resultaterne bliver offentliggjort!, Processen frem mod publicering kan i værste fald tage to-tre år, men Kim Normann Andersen håber dog, at det kan ske hurtigere., Fakta #1, Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2020, It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke teknologier borgere bruger, hvordan der kommunikeres med det offentlige online og hvilke varer, der lægges i e-kurven., Læs mere i publikationen , her, Fakta #2, Sundhedsdata, Det har siden 2003 været muligt at tjekke egne , sundhedsdata, såsom journaler fra hospitalet på internettet, bl.a. på , Sundhed.dk, . , 33 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år har været på internettet for at se laboratoriesvar, medicinkort, henvisninger m.m. inden for de seneste tre måneder. Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers sundhedsdata på nettet. Tallene i denne opgørelse dækker perioden både før og under COVID-19 nedlukningen. Den helt aktuelle brug af , Sundhed.dk, forventes at være markant over 33 pct., da flere får taget COVID-19 tests. I januar 2021 er der blevet taget over , 11 mio. COVID-19 tests , i Danmark., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, Kim Normann Andersen, Professor, Copenhagen Business School, Study Program Director for the Business IT Programs at CBS, Tlf. 2479 4328, andersen@cbs.dk, Foto: , Fotograf Hannah Paludan Kristensen, Louise Rasmussen, Specialkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3006 , lop@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-01-14-den-store-sogen-efter-sundhed

Nye muligheder for at øge kvaliteten på sundhedsområdet

Med en ny ordning giver Danmarks Statistik regionerne nemmere ad hoc adgang til registerdata. Første bruger af ordningen er Region Sjælland, der nu kan lave dybdegående analyser til regionens politiske beslutningstagere hurtigt og fleksibelt., 7. maj 2020 kl. 11:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Region Sjælland vil udnytte de mange sundhedsdata, som regionen allerede har, til at øge kvaliteten på sundhedsområdet og bruge ressourcerne mere effektivt. Ved at supplere sundhedsdata med oplysninger om socioøkonomiske faktorer som beskæftigelse, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er det muligt at gå mere i dybden og se effekten af fx nye organisatoriske tiltag, nyt apparatur eller nye behandlingsmetoder. Region Sjælland er som den første region i Danmark kommet med på regionsordningen, der giver adgang til registerdata på mikroniveau og dermed giver regionerne nye muligheder for at udarbejde analyser. Nu kan Region Sjælland lave dybdegående analyser, der understøtter de politiske beslutninger, hurtigere og mere fleksibelt., Den traditionelle tilgang til at vurdere kvaliteten i sundhedsvæsenet er at se på den som en silo. Man ser på fx ventelisterne på sygehusene, men ikke om patienter har kunnet blive på arbejdsmarkedet, fordi den indsats vi har gjort i sundhedssektoren, faktisk har virket. I regionen har vi erkendt, at vi bliver nødt til at kigge på det her helhedsorienteret,” siger direktør i Region Sjælland Mahad Mussa Huniche., Vigtigt at få data ud og arbejde, De danske regioner og kommuner skal i et samspil med statslige myndigheder og brugere sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. I den sammenhæng vil Danmarks Statistik være en relevant og seriøs samarbejdspartner, der stiller data til rådighed, som kvalificerer beslutningsprocesserne i de danske regioner, når der skal testes nye måder at gøre tingene på., „Regionerne har data selv, men de mangler nogle af de data, som vi har. Og den kombination af egne data, vores data og et sikkert analysemiljø gør det muligt på relativt kort tid at køre analyser, der viser, om man er på rette vej med de tiltag, der sættes i gang ude i regionerne. Vi har en klar målsætning om at få vores data ud og arbejde så meget som muligt, og dette er en oplagt mulighed,” siger kontorchef hos DST Consulting Mikael Skovbo., Fleksibel adgang til data, Regionsordningen er en version af den velkendte forskerordning i Danmarks Statistik. Den stiller afidentificerede mikrodata til rådighed på en fleksibel - men datasikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, der imødekommer regionernes behov for at lave større analyser og ad hoc analyser med korte tidsfrister, uden at de hver gang skal søge om adgang til data., „Med regionsordningen får regionerne nu de samme muligheder som ministerierne for at kunne lave sådan nogle analyser smidigt, så resultaterne kan formidles til det politiske system hurtigst muligt. Regioner, der gør brug af ordningen, prioriteres derfor ligesom ministerierne højt hos os. Når de henvender sig til os, bestræber vi os på en hurtig service,” fortæller chefkonsulent i Forskningsservice hos Danmarks Statistik Jørn K. Petersen., For at kunne benytte regionsordningen skal den enkelte region først godkendes. Det skal sikre, at regionen kender datasikkerhedsreglerne og har kompetencerne til at kunne håndtere mikrodata sikkerhedsmæssigt korrekt. Efterfølgende skal regionen formulere en ansøgning, hvor det er konkretiseret, hvad formålet er og hvilke data, der er behov for., Mere sundhed for pengene, Målet for Region Sjælland er at sikre mere sundhed for pengene. Sundhedssektoren er udfordret af flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme. Der skal findes nye måder at få frigjort ressourcer på til glæde for patienterne og personalet. , „Vi vil gerne styrke regionens mulighed for at udføre de myndighedsopgaver, som vi er pålagt via lovgivningen. I et politisk styret sundhedsvæsen har det første prioritet at sørge for, at politikerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag. Vi tilstræber, at det sker hurtigere og mere smidigt, så det er rigtig godt at få etableret et system, hvor det er muligt,” understreger Mahad Mussa Huniche.,  ,  , Fakta #1, Meget høj datasikkerhed i regionsordningen, Regionerne skal autoriseres og godkendes for at kunne bruge den. De får kun adgang til data, som de har behov for i overensstemmelse med formålet., Dataene er afidentificeret, dvs. personnumre og cvr-numre er erstattet af løbenumre, så det ikke er muligt at identificere personer., Mikrodata, som regionen får adgang til, må kun anvendes til statistik og analyser. De må aldrig bruges administrativt i forbindelse med afgørelser af sager. Data skal være aggregerede i en sådan grad, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner.,  , Læs mere om , Forskningsservice,  her., Mahad Mussa Huniche, Direktør, Data og udviklingsstøtte, Region Sjælland, Foto: Region Sjælland, Mikael Skovbo, Kontorchef, DST Consulting, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 31 51, mik@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Jørn K. Petersen, Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 32 33, jkp@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-05-07-nye-muligheder-for-at-oege-kvaliteten-paa-sundhedsomraadet