Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1261 - 1270 af 1720

    Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020

    Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end før finanskrisen i 2008, men den har været stigende siden 2014. Under COVID-19-pandemien faldt andelen af børn og unge med fritidsjob. Piger under 18 år arbejder oftere end drenge, og unge, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end unge i storbyerne., 9. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Vi har opdaget en fejl i beskæftigelsesfrekvensen for Ringkøbing-Skjern Kommune i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,1 pct. i 2020. I denne sammenhæng kigger vi på gruppen af 13-17-årige med mindst en times betalt arbejde i referenceugen. Studerende med arbejde i aldersgruppen indgår også. , Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen ganske markant, men så steg den lidt igen fra 2014 og frem til 2019, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 33,6 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 30,7 for drenge. , ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen i 2008. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom stigningen for børn og unge kom lidt senere,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Faldet fra 2019 til 2020 skal ses i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i forbindelse med COVID-19-pandemien,” tilføjer hun. , I alt havde ca. 109.400 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2020., Andel beskæftigede 13-17-årige. 2008-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2020 højest i kommunerne Varde (42,1 pct.), Tønder (42,0 pct.) og Ringkøbing-Skjern (, 41,2 pct., ). I 27 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 35 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun to øst for Storebælt – Odsherred (36,2 pct.) og Lolland (35,7 pct.)., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2020, var lavest i kommunerne Gentofte (24,0 pct.), Frederiksberg (24,7 pct.), og Lyngby-Taarbæk (25,1 pct.). Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2020 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 29,1 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år, når der ses bort fra Sjælland., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med fritidsjob er. I kommuner som Varde og Tønder, hvor andelen er størst, er det op mod hver anden af de unge, der har et fritidsjob, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er hver fjerde,” fortæller Pernille Stender.   , Andel beskæftigede 13-17 årige. 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde tabel med , beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2020. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2020 arbejdede 2,2 timer mindre om ugen end i 2008., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2020, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2020”. , 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., En tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked, For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede omtrent 37.100 børn og unge i 2020. Det svarer til 33,9 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 41.700 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.700 af de 16-17-årige var beskæftigede. , ”Fordelingen på typer af arbejdssteder, hvor de unge har fritidsjob, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske som fritidsjob,” siger Pernille Stender., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2020., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-09-unge-med-fritidsjob

    Bag tallene

    Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

    I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, .  , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022,  , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

    Bag tallene

    Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

    Med kun en enkelt undtagelse ligger alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 2. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, (Denne artikel er en opdatering af en artikel, som udkom i slutningen af 2020 og indeholdt data fra 2019), Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,7 mio. kW energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Vindmøller står for ca. halvdelen af den danske elforsyning og hovedparten heraf kommer fra landvindmøller. Aktuelt er det målsætningen at fordoble el-produktionen fra vindmøller på land. Det kræver flere eller større vindmøller i landskabet., Ud fra det såkaldte Vindmølle-stamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Vindmølle-stamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på >25 kW. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. kW Danmarks absolut største kapacitet. Det er mere 80 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. kW har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Det er også i disse to regioner, man kan se en synlig stigning i kapacitet over de seneste par år”. , Havvindmøller, Ultimo 2021 stod landets 630 havvindmøller for en tredjedel af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde , kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet, ., Kapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde kW energi i timen, som vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt., Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i kW/time. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøllekapacitet* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune har 248 landvindmøller, og er den kommune, der har størst kapacitet til produktion af energi. I Tønder er der også 248 landvindmøller, men kapaciteten i Tønder er dog landets syvendestørste og ligger 100.000 kW under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene, hvilket også forklarer, hvordan den samlede kapacitet er steget med næsten 7 procent siden 2019, mens der kun er kommet en enkelt vindmølle til i perioden”., ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har 100 færre landvindmøller end Region Syddanmark,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøller* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kW er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på , olo@dst.dk, eller 39173863.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-02-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest-v2

    Bag tallene

    Overvægt blandt børn rammer skævt

    I en ny analyse har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Danmarks Statistik undersøgt, hvorvidt livsvilkår som uddannelse, familietype, indkomst, geografi og etnisk oprindelse har betydning for overvægt hos børn. Resultaterne viser en klar, social skævhed., 17. august 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Barndommen anses for at være en unik periode, hvor basen for sunde kostvaner og fysisk aktivitet lægges. Derfor har vi i det nye studie undersøgt, hvor stor en andel af henholdsvis indskolings- og udskolingsbørn er overvægtige – og dernæst har vi karakteriseret, hvilke sociale faktorer der er forbundet med overvægten, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Anja Biltoft-Jensen, og fortsætter:, - På den måde kan det bidrage til at sandsynliggøre hvem, der særligt er i risikogruppen for at blive overvægtig. Og dermed er det muligt at sætte ind med forebyggelse allerede i barndommen for at undgå overvægt senere hen., Overvægt større i udskolingen, I undersøgelsen indgår data fra sundhedsplejens obligatoriske målinger af vægt og højde for flere end 700.000 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018., Ud fra disse data, der kommer fra Sundhedsdatastyrelsen, har Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet kunnet undersøge overvægt og svær overvægt blandt skolebørnene, og resultaterne taler deres klare sprog., - Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere blandt de 14-15-årige end blandt de 6-7-årige. I indskolingen er ca. 13 procent af børnene overvægtig eller svært overvægtig, mens det gælder for ca. 18 procent i udskolingen – altså næsten hvert femte barn, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Hun fortæller videre om undersøgelsens resultater:, - Samtidig viser analysen en forskel på overvægt blandt piger og drenge. I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct. Det tyder på, at flere drenge end piger udvikler overvægt i løbet af grundskolen., Fakta #1, Andelen af overvægtige børn ved henholdsvis ind- og udskoling, Kilde: , Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase - fra analysen , "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Der er en social skævhed, For at undersøge, hvorvidt der er en social skævhed blandt de overvægtige børn, har forskerteamet koblet Sundhedsdatastyrelsens tal for børnenes BMI med registerdata fra Danmarks Statistik., - Vi har blandt andet brugt data fra Familieindkomstregistret og Befolkningsregistret – data om blandt andet forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, oprindelse og bosted – selvfølgelig behandlet fortroligt inden for Danmarks Statistiks sikkerhedsrammer, forklarer Fenja Søndergaard Møller., Undersøgelsen er foregået i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik, der har leveret registerdata og lavet dataarbejdet, og DTU Fødevareinstituttet, der er kommet med ekspertviden om danskernes kost og fysiske aktivitet og har sat rammerne for analysen., - Undersøgelsen viser, at det især er blandt de socialt dårligst stillede, at overvægt rammer børnene. Eksempelvis er andelen af overvægtige børn med forældre i den laveste indkomstgruppe på 26 procent, mens det samme er gældende for 11 procent af børn, hvis forældre ligger i den højeste indkomstgruppe, fortæller Anja Biltoft-Jensen og fortsætter:, - Samtidig kan vi se, at blandt børn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 procent overvægtig eller svært overvægtig. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 procent. Disse sociale faktorer hænger jo ofte sammen: har du et lavt uddannelsesniveau, har du ofte også en lav indkomst, og så har du også kun råd til at bo i bestemte områder af Danmark., Resultater overrasker, De tydelige sociale forskelle i børns overvægt kommer dog bag på forskeren fra DTU Fødevareinstituttet., - Jeg synes, der er en uhyggelig stor social ulighed i forhold til overvægt i et land som Danmark, som vi ellers betragter som meget lige. Men vi lever også i et land, hvor mælk er dyrere pr. liter end sodavand. Og hvor muligheden for at gå til fritidsaktiviteter og dyrke sport ofte er betinget af forældrenes indkomst og ressourcer. Herudover spiller forældrenes egne traditioner, erfaringer og holdninger til kost, fritidsaktiviteter og sport selvfølgelig også ind, siger Anja Biltoft-Jensen., Fakta #2, Analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark" er et samarbejde mellem Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet., Undersøgelsen bygger på data fra Sundhedsdatastyrelsen om højde og vægt for 711.410 børn i indskolingen og udskolingen i årene 2012-2018. Disse data er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik., Undersøgelsen er udgivet i juli 2021. , Læs hele analysen her, Anja Biltoft-Jensen,  , Seniorforsker og gruppeleder, DTU Fødevareinstituttet, Tlf. 93 51 89 41, apbj@food.dtu.dk, Foto: , DTU Fødevareinstituttet, Fenja Søndergaard Møller,  ,  , Fuldmægtig, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto:Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-08-17-overvaegt-blandt-boern-rammer-skaevt

    Rekordvækst i den danske computerspilbranche: Omsatte for 1,7 mia. kr. i 2020

    Den danske computerspilbranche har rekordhøj omsætning, flere virksomheder og flere beskæftigede på trods af COVID-19, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger både i Danmark og i udlandet., 20. maj 2021 kl. 12:00 , Af , Presse, Det går godt i den danske computerspilbranche. , Omsætningen i branchen , udgivelse af computerspil, er fordoblet fra 2019 til 2020 og har nået et rekordhøjt niveau på 1,7 mia. kr. i 2020. Samtidig er der både flere beskæftigede og flere firmaer, der laver danske computerspil. Det viser tal fra Danmarks Statistik., ”Efter en periode med fald efter finanskrisen har der været fremgang i branchen, og især de seneste år har der været en stor vækst i omsætningen. Væksten fra 2019 til 2020 var rekordhøj med lidt over 100 procent,” siger Lina Maria Pedersen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Kilde: www.statistikbanken.dk/FIKS44 , ”Udviklingen inden for branchen lægger sig i en større trend med softwarevirksomheder generelt, der har haft stor fremgang de senere år. Særligt i 2020, hvor flere brancher har været markant påvirket af COVID-19, har softwarebranchen klaret sig godt med en samlet omsætning på ca. 14 mia. kr. i 2020, hvilket er en stigning fra lidt over 12 mia. i 2019,” siger Lina Maria Pedersen. , Branchen , udgivelse af software, omfatter både , udgivelse af computerspil, , men også anden software som fx applikationer og operativsystemer. Branchen har stigende interesse fra både danske og udenlandske kunder, hvor de udenlandske kunder stod for 64 pct. af branchens samlede salg i starten af 2021. , Læs mere om udviklingen i softwarebranchen generelt her, . , Flere virksomheder , Udviklingen i omsætningen som beskrevet herover er baseret på en konjunkturstatistik, hvorimod de resterende tal i artiklen er strukturstatistik. Se mere om forskellen mellem konjunkturstatistik og strukturstatistik i faktaboksen herunder. , Fakta: Hvad er struktur – og konjunkturstatistik? , Konjunkturstatistikker: Hurtige indikatorer, der beskriver den aktuelle udvikling i økonomien. Udkommer typisk måneds- eller kvartalsvist og med lavere detaljeringsgrad., Strukturstatistikker: Statistikker, som beskriver samfundets strukturelle udvikling. Udkommer typisk årligt og med højere detaljeringsgrad., Der er kommet flere virksomheder til under branchekoden , udgivelse af computerspil, . I 2011 var der således blot 32 virksomheder, der beskæftigede sig med udgivelse af computerspil, mens det samme var tilfældet for 117 virksomheder i 2019. , ”Antallet af virksomheder i computerspilbranchen har været støt stigende fra 2011-2019, dog med et lille fald fra 2018-19. Det er altså ikke kun få virksomheder, der har taget del i udviklingen,” siger Asbjørn Hviid Mikkelsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på baggrund af generel firmastatistik, Danmarks Statistik., Flere beskæftigede, Ud over væksten i omsætningen og væksten i antallet af virksomheder, så er der også en stigende tendens i antallet af beskæftigede. Mens der i 2011 var 153 fuldtidsbeskæftigede inden for branchen , udgivelse af computerspil, , var antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2019 vokset til 482. , Kilde: www.statistikbanken.dk/ERHV1., Populariteten af digitale spil er fortsat stigende, Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger. , ”Vi spiller både mere computer eller konsol, men også apps på mobil eller tablets, som især er populære hos kvinder,” fortæller Agnes Tassy, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. Det stigende forbrug af spil observeres ikke blot i Danmark, men også i andre EU-lande: , ”I Danmark gik andelen af befolkningen, der har spillet spil eller computergames i løbet af seneste tre måneder, fra 42 pct. i 2018 til 47 pct. i 2020. I de andre nordiske lande og Holland har stigningen været endnu mere markant. Vi tør derfor godt sige, at efterspørgslen på spil stiger både i indenfor og uden for Danmarks grænser,” siger Agnes Tassy. , Anm: Figuren viser andelen, der har spillet spil på computer, mobil, tabel eller konsol inden for de seneste tre måneder. , Kilde: It-anvendelse i befolkningen, DST og Eurostat, Data til denne artikel er leveret af personer fra flere forskelige statistikområder. Har du spørgsmål til omsætningen i branchen, kan du kontakte Lina Maria Pedersen på lip@dst.dk, og har du spørgsmål til antallet af virksomheder, kan du kontakte Asbjørn Hviid Mikkelsen på ahm@dst.dk , Har du spørgsmål til beskæftigelsestallene, kan du kontakte Pernille Stender på psd@dst.dk, og har du spørgsmål til tallene om forbrug af digitale spil, kan du kontakte Agnes Tassy på ata@dst.dk. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-20-Rekordvaekst-i-den-danske-computerspilbranche

    Bag tallene

    Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene

    Antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekrav, er faldet med en tredjedel på et år. Det er især i de store byer, hvor miljøzonerne ligger, at der har været markante fald., 6. februar 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I oktober 2023 blev miljøzonekrav i kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg udvidet til også at gælde dieselpersonbiler. Miljøzonerne betyder, at der et maksimum på, hvor mange kvælstoffer din bil må udlede. Knap et år efter udvidelsen af kravene var antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet med 34 pct. Så mens der på landsplan kørte 63.000 personbiler, der ikke levede op til kravene, rundt på diesel i august 2023, kørte der 41.300 i september 2024. Faldet er del af en generel nedadgående udvikling i antallet af dieselbiler uanset udledning., ”Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020, men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg,” siger Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik., Udviklingen i antallet af dieselbiler, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Faldet i antallet af disse dieselbiler skal ses i lyset af, at antallet af biler på de danske veje har været stigende. Især elbiler har gjort deres indtog i den danske bilpark. I perioden august 2023 til september i 2024 er antallet af personbiler steget med 34.700 til knap 2,9 mio. Bag denne udvikling gemmer sig fald i antallet af benzin- og dieselbiler på henholdsvis 46.800 og 68.200 og en stigning i antallet af elbiler og pluginhybrider på henholdsvis 139.600 og 10.000., Bestanden af biler opdelt på drivmiddel, , august 2023-september 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, Om Euronorm, miljøzoner og miljøzonekrav, Alle benzin- og dieselbiler er typegodkendt efter Euronorm 1-6. Euronormen er fastsat af EU og angiver, hvor mange skadelige stoffer bilen må udlede. Reglerne bliver løbende skærpet, hvorfor der er flere Euronormer (fra 1-6 i øjeblikket)., Pr. 1. oktober 2023 skal private dieselbiler have monteret et partikelfilter eller være minimum Euronorm 5 for at køre i de største danske byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Har man en bil af Euronorm 4 eller derunder, kan man eftermontere et partikelfilter, så man kan køre i miljøzonerne. Det ændrer dog ikke ved Euronormen., Dieselbiler af Euronorm 5 og 6 har ikke nødvendigvis et partikelfilter, men de er bygget til ikke at udlede flere kvælstoffer (NOx) end fastsat af EU., Kilde: FDM, Faldet er størst i de store byer, Faldet i antal dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, kan især ses i de store byer, hvor disse biler ikke må køre på vejene. I kommunerne København og Frederiksberg er antallet faldet med henholdsvis 71 og 72 pct., mens faldet i Odense, Aarhus og Aalborg er henholdsvis 61, 52 og 48 pct. , Generelt er antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet i alle landets kommuner. Faldet er mindst i Jylland, på Bornholm og på Lolland, og kommunen med den mindste tilbagegang på 19 pct. er Fanø Kommune., ”Det giver god mening, at faldet er størst i de kommuner, hvor man ikke længere må køre i sin bil i byen. Men vi ser altså et fald i alle kommuner. Også i de kommuner, der ligger langt fra byer med miljøzoner,” siger Søren Dalbro., Faldet i antallet af dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Lidt over halvdelen af alle dieselbiler hører hjemme i Region Midtjylland og Syddanmark. , De fleste dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, er fra 2007, Langt hovedparten af de 41.300 dieselbiler, der i september 2024 var euronorm 1-4 og ikke havde et partikelfilter, er registreret første gang i 2001-2010. Heraf er næsten 15.000 af bilerne registreret i 2007 eller 2008., ”Fra d. 1. januar 2011 blev Euronorm 5 indført for dieselbiler, og biler registreret herefter lever derfor i høj grad op til miljøzonekravene,” forklarer Søren Dalbro., Lidt over 300 dieselbiler uden partikelfilter og med Euronorm 4 eller derunder er registreret siden 2011. De er sandsynligvis importeret som brugte. Der findes stadig 1.870 dieselbiler fra før 1994 og uden partikelfilter i landet., Indregistreringsår for dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, Kilde: Særkørsel, Dieselbiler er den mindst populære biltype blandt nyanskaffede biler, I alt havde 2,1 mio. familier mindst én bil d. 30. juni 2024. Af disse familier anskaffede 110.700 sig en nyregistreret bil i perioden fra august 2023 til september 2024. 23.200 af disse havde i forvejen en dieselbil, men kun 1.100 af dem valgte en dieselbil igen. Det svarer til, at lige knap 5 pct. af familier med en dieselbil købte en ny dieselbil, mens 65 pct. fik en elbil og 25 pct. en benzinbil., Til sammenligning anskaffede 82 pct. af de familier med elbil, der fik en ny bil, sig en ny elbil. For familierne med benzinbil, der anskaffede sig en ny bil, valgte 44 pct. en ny benzinbil og 50 pct. en elbil. Blandt dem med en pluginhybrid, der anskaffede sig en ny bil, valgte 70 pct. en elbil, 19 pct. en fossil bil og 11 pct. en pluginhybrid., Ud over de familier, der havde bil i forvejen ved anskaffelsen af den nye bil, var der 12.700 familier uden bil i forvejen, der anskaffede sig en ny bil fra august 2023 til september 2024. 51 pct. af disse familier anskaffede sig en benzinbil, mens 44 pct. anskaffede sig en elbil., Dieselbilen var klart det mindst populære valg blandt alle bilkøbende familier, uanset hvilken type bil man havde i forvejen. Elbilen var mest populær og valgt af 56 pct. af de købende familier, mens 37 pct. valgte en benzinbil.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-02-06-faerre-dieselbiler-miljoezonekrav

    Bag tallene

    Fald i antallet af ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019

    Fra 2007 til 2011 og igen i 2015 steg antallet af ugyldige stemmer, men ved seneste folketingsvalg i 2019 faldt antallet. Det var dog stadig væsentlig højere end i 2007., 28. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 31. oktober 2022 kl. 15:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , Blanke stemmer, navne på politikere, som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at udfylde en ugyldig stemmeseddel på, og ved seneste folketingsvalg i 2019 skete det knap 38.000 gange. Det er 3.272 færre end ved folketingsvalget i 2015, svarende til et fald på 8 pct. I forhold til folketingsvalget i 2007 er der dog tale om en stigning på 57 pct.     , De ugyldige stemmer udgør dog en lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et folketingsvalg. I 2007 udgjorde de ugyldige stemmesedler 0,7 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som var vokset til 1,1 pct. af de 3,57 mio. afgivne stemmer i 2019. , Antal ugyldige stemmer ved de seneste fire folketingsvalg, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Blanke stemmer, Den mest almindelige grund til, at en stemme afgivet i stemmeboksen bliver erklæret ugyldig er, at en vælger afgiver en blank stemme. Det drejer sig om 79 pct. af samtlige ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksene. For brevstemmer er 38 pct. af ugyldige stemmer blanke. Samlet set udgjorde blanke stemmer 73 pct. af alle ugyldige stemmer svarende til 27.781 stemmer i 2019., ”En stemme erklæres ugyldig, så snart den ikke tæller med i mandatfordelingen. Det vil sige, at det både er blanke stemmer og andre ugyldige stemmer. Blanke stemmers andel af samtlige ugyldige stemmer er steget fra 65 pct. i 2007 til 73 pct. i 2019,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2019 afleverede 0,8 pct. af vælgerne en blank stemmeseddel på vej ud af stemmeboksen, mens 0,7 pct. af dem, der brevstemte, sendte en blank stemme afsted. Ved stemmer afgivet i stemmeboksen er det et svagt fald fra 0,9 pct. ved valget i 2015, mens det er uændret for brevstemmer., Ved folketingsvalget i 2007 var andelene af blanke stemmer henholdsvis 0,4 og 0,6 pct. for stemmer afgivet på valgdagen og som brevstemme., Ugyldige stemmer som andel af afgivne stemmer ved de seneste fire folketingsvalg, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Fejl i stemmeboksen, Ser man bort fra blanke stemmer var den største årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen ved folketingsvalget i 2019 vælgere, som havde markeret deres stemme med et andet mærke end et kryds i afkrydsningsfeltet., ”1.665 personer havde sat et andet mærke end et kryds, da de stod i stemmeboksen. Der kan være mange måder at markere sit ønskede parti eller kandidat forkert – hvis man fx laver et flueben eller en smiley i stedet for det påkrævede kryds. Det er jo ærgerligt, hvis man har et ønske om at afgive en gyldig stemme,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev 6.689 stemmer, afgivet i en stemmeboks ved folketingsvalget i 2019, erklæret ugyldige ud over de blanke stemmer. Det svarer til 0,2 pct. af alle afgivne stemmer i stemmeboksen. Det er 1.091 færre end folketingsvalget i 2015., Den tredjehyppigste årsag til, at en stemme blev fundet ugyldig i 2019 var, at der var tegnet, skrevet eller påklæbet noget på stemmesedlen. Det havde 1.446 personer gjort. I 2015 var dette den næsthyppigste årsag til, at en stemme blev erklæret ugyldig., Stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM,  , Fejl blandt brevstemmer, Blandt brevstemmerne blev 3.331 stemmer erklæret ugyldige i 2019 på grund af fejl på stemmesedlen, når man ser bort fra blanke stemmer. Det svarer til 1,1 pct. af de afgivne brevstemmer, og denne andel er stort set uændret siden folketingsvalget 2007. , Ser man bort fra blanke stemmer er den hyppigste årsag til, at brevstemmer ikke talte med i valgopgørelsen i 2019 ”Modstrid vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn, personnavn”, dvs. at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn og partibogstav, samt at der i tilfældet med personlige stemmer ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her havde 896 vælgere lavet fejl., Med 555 ugyldige stemmesedler var den tredjehyppigste fejl ”Kun navn på ikke opstillet person eller tillige usikker uofficiel bogstavbetegnelse”, dvs. at der var stemt på en ikke opstillet person, eller at der var usikkerhed om bogstavsbetegnelsen. , Stemmefejl ved brevstemmer, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM,  , Højeste andel ugyldige stemmer på Samsø og i Tønder, På landsplan var 1,1 pct. af de afgivne stemmer ugyldige ved folketingsvalget i 2019. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Den højeste andel ugyldige stemmer var i Samsø Kommune, hvor 1,7 pct. af de afgivne stemmer blev erklæret ugyldige. Herefter kom Tønder Kommune med 1,5 pct. , Den laveste andel af ugyldige stemmer blev afgivet i Hørsholm Kommune, hvor 0,5 pct. af de afgivne stemmer var ugyldige. Herefter fulgte Læsø Kommune med 0,7 pct. ugyldige stemmer., Find din kommune på kortet , eller i dette excel-ark, ., Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-28-ugyldige-stemmer

    Bag tallene

    Folkeskoleudgifter højest i ø-kommuner

    Læsø, Samsø, Langeland og Lolland er blandt de kommuner med de højeste udgifter pr. folkeskoleelev i 2023. , 20. august 2024 kl. 13:30 ,  , I sidste uge ringede det ind til første time efter sommerferien for landets 503.200 folkeskoleelever. , I gennemsnit brugte kommunerne 79.000 kr. pr. folkeskoleelev i 2023 ifølge de seneste kommunale regnskabstal. , Gennemsnittet dækker over stor variation kommunerne imellem. I 2023 gik spændet fra 64.000 kr. pr. elev om året i Kolding Kommune som det laveste til 141.500 kr. i Læsø Kommune som det højeste., Lige efter Læsø følger kommunerne Samsø, Lolland, Langeland og Halsnæs. Disse fem kommuner brugte som de eneste over 100.000 kr. pr. folkeskoleelev sidste år. Hvis man ser på grupper af kommuner, så brugte hovedstadskommuner 81.000 kr. pr. folkeskoleelev, mens storbykommuner, provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner brugte henholdsvis 81.000, 76.000, 79.000 og 86.000 kr. pr. folkeskoleelev. (læs mere om kommunegrupper i faktaboksen)., Se , oversigt over de enkelte kommuners folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, Forskellene i udgifter pr. elev skal ses i lyset af de variationer i geografi og befolkningssammensætning, som kommunerne har, samt den politiske prioritering i kommunen, pointerer Maximilian Jerome Hueg, fuldmægtig i Dammarks Statistik. , ”Når ø-kommunerne Læsø og Samsø har de højeste folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, er en del af forklaringen, at sådanne kommuner typisk har små skoler med færre elever. Driften af små skoler er generelt dyrere pr. elev, da faste omkostninger som skolebygningers vedligeholdelse og lærerlønninger skal dækkes uanset antallet af elever,” siger Maximilian Jerome Hueg., Udgifter pr. folkeskoleelev, 2023, Anm: Beløbet er nettodriftsudgifter pba. kommunale regnskabstal for 2023. Data er baseret på udgifter til offentlige folkeskoler, dvs. ’ren’ folkeskoleudgift (se faktaboks), Kilde: , www.statistikbanken.dk/NGLK,  , Hvis kommunernes udgifter var 1.000 kr., Samlet set tegner folkeskolen sig for 15,5 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Denne andel har ligget på nogenlunde samme niveau siden 2012., I 2023 brugte alle landets kommuner tilsammen ca. 62 mia. kr. på folkeskolen m.v., hvis man ser på de samlede udgifter til folkeskolen, dvs. den post i kontoplanen, som dækker folkeskolen. Denne post omfatter også bl.a. SFO, specialundervisning, rådgivning og idrætsfaciliteter. En mere detaljeret forklaring af, hvordan folkeskolen er blevet opdelt ud fra kontoplanen, kan findes i faktaboksen nederst i artiklen., Kommunernes samlede årlige nettodriftsudgifter lød på 402 mia. kr. sidste år., Hvis man ikke til dagligt jonglerer med beløb i milliardklassen, kan så store beløb være abstrakte at forholde sig til. For overskuelighedens skyld har vi omregnet fordelingen af kommunernes driftsudgifter til andele af 1.000 kr. Med andre ord: Hvis alle kommunernes udgifter skulle betales med en tusindkroneseddel, ville 155 kr. gå til folkeskolen., Den største post på den kommunale tusindkroneseddel er sociale opgaver og beskæftigelse, som tegner sig for 580 kr. af de 1.000 kr. Området består af en række underområder, blandt andet tilbud til ældre, som står for 133 kr. af de 1.000 kr., og dermed er socialområdet den største undergruppe. Tilbud til voksne med særlige behov står også for en stor del af budgettet med 100 kr. ud af tusindkronesedlen., Udgifter til beskæftigelse ligger under de to underposter senior- og førtidspension samt kontante ydelser., Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består bl.a. af transport og infrastruktur, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Fakta, Læs mere om de forskellige , kommunegrupper, .,  , Udgifterne pr. elev er taget fra tabellen , NGLK i Statistikbanken, . Dette dækker over de samlede nettodriftsudgifter for funktion , 3.22.01 Folkeskolen, i kommunernes autoriserede kontoplan, divideret med antallet af skoleelever for det samme år som udgifterne er beregnet ud fra. , (Se mere i statistikdokumentationen tilknyttet tabellen)., Udgifterne til Folkeskolen m.v. i afsnittet ’Hvis kommunernes udgifter var 1000,- kr.’ dækker over hele hovedfunktion 3.22 i kommunernes autoriserede kontoplan og indeholder derfor udover ”rene” udgifter til folkeskolen, også udgifter til eksempelvis skolefritidsordninger, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder og bidrag til statslige og private skoler., Der fokuseres på hovedfunktionerne, når kommunernes regnskaber samles, da forskelle i konteringen kan skabe usikkerhed. Det giver et mere pålideligt grundlag og reducerer risikoen for fejltolkninger, som kan opstå ved kontering på underfunktionsniveau. Dermed opnår vi en mere præcis forståelse af kommunernes økonomi.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-20-kommunernes-folkeskoleudgifter

    Bag tallene

    Rumænien er det billigste land i EU

    Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-30-billigste-eu-lande

    Bag tallene

    En femtedel af landets boliger har brændeovn

    19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger., 5. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der er mange boliger i det danske land, hvor du vil finde en brændeovn eller en træpilleovn, hvilket inkluderer træpillefyr. Nærmere bestemt er det en 19 pct. af de næsten 2,8 mio. beboede boliger, der har en brændeovn, mens 4 pct. har en træpilleovn/-fyr. Det viser nye tabeller i Danmarks Statistiks statistikbank. Det svarer til, at 538.000 beboede boliger har en brændeovn, mens 123.100 har en træpilleovn/-fyr., Selvom mange boliger har brændeovn, er der dog i dag færre end tidligere. Det kan tyde på, at brændeovnene bliver skiftet ud med en andre varmekilder i flere hjem eller blot bliver nedlagt., ”Det er interessant, hvordan vi opvarmer vores hjem, fordi det spiller ind i den grønne omstilling. Brugen af brændeovne er forbundet med mere partikelforurening end andre varmekilder, og gamle brændeovne udfases eller opgraderes til nyere og mere miljøvenlige modeller. Samtidig ser vi et ønske om at skifte fra fossile kilder som olie og gas til opvarmning med fornybar energi gennem fjernvarme og varmepumper,” siger Henrik Huusom, specialkonsulent i Danmarks Statistik., 68 pct. af de beboede boliger i Danmark har fjernvarme. Næstflest beboede boliger, 14 pct., har gasfyr. Der er varmepumpe i 6 pct. af boligerne., Om tallene, • Træpilleovne omfatter træpilleovne og træpillefyr. Brændeovne omfatter brændeovne, åbne pejse, pejseindsatser, masseovne og brændekedler., • Tallene er baseret på en spørgeskemabaseret stikprøveundersøgelse, hvor ca. 19.000 husstande har svaret vedrørende type og forbrug for deres eventuelle brændeovn, træpille-ovn/-fyr eller halm-/flisfyr. Efter at have besvaret undersøgelsen, er respondenterne blevet spurgt, om de har fast adgang til et fritidshus, og i bekræftende fald er de blevet stillet næsten de samme spørgsmål om fritidshuset. , • Stikprøven for husstandene er udvalgt, så den er repræsentativ for geografi, boligtyper, alder mv., mens besvarelserne for ubeboede fritidshuse ikke har samme repræsentativitet. De geografisk fordelte tal er derfor mindre sikre., • Oplysninger om andelen af boliger med fjernvarme, gasfyr og varmepumpe stammer fra BBR og kan findes i , www.statistikbanken.dk/bol102, ., Fjernvarme er den mest populære varmekilde i boliger med brændeovn, I boliger med en brændeovn er det fjernvarmen, der hitter som primær varmekilde. 36 pct. af boliger med brændeovn bruger fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 13 pct. bruger brændeovnen som den primære varmekilde. Det kan skyldes, at brændeovnen for de fleste nærmere er et supplement end en primær kilde til opvarmning., Selvom fjernvarme er den mest almindelige primære opvarmningsform i de danske hjem, er det kun den tredjemest udbredte primære varmekilde i de boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr. I 79 pct. af disse boliger bruges ovnen eller fyret som primær varmekilde, mens varmepumpen er den næstmest populære varmekilde. 9 pct. har således angivet varmepumpe som primær varmekilde i boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr., Primær varmekilde for boliger med hhv. brændeovn og træpilleovn/-fyr, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/pille02, Flest brændeovne i landkommuner og oplandskommuner, Geografisk er der stor forskel på udbredelsen af brænde- og/eller træpilleovn/-fyr. Der er ikke overraskende færre i de store byer, hvor der er mange lejligheder, mens der er en større andel af boligerne i landkommuner og oplandskommuner, der har brændeovn og/eller træpilleovn/-fyr. Det er også i disse kommuner, der er flest sommerhuse. Medtager man ubeboede fritidshuse – typisk sommerhuse – stiger antallet fra 538.000 brændeovne og 123.100 træpilleovne til henholdsvis 675.000 og 127.000., I Gribskov Kommune har mere end halvdelen (52 pct.) af de beboede boliger en brændeovn, og for Bornholm, og Lejre Kommuner er det tilsvarende tal 46 pct. I Stevns Kommune har 31 pct. af boligerne en træpilleovn/-fyr, mens andelene for Haderslev og Assens Kommuner er henholdsvis 16 pct. og 15 pct., Andel af beboede boliger med brændeovn, 2023,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/bol102, Forbruget af træpiller og brænde varierer efter primær varmetype, Ser man på forbruget af træpiller, er det ikke overraskende størst blandt boliger med træpilleovn/-fyr som primær varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 96 gigajoule. Det svarer ca. til 365 sække træpiller á 15 kg. Boliger med varmepumpe som primær varmekilde, men som også har en træpilleovn, har det laveste gennemsnitlige forbrug af træpiller med 25 gigajoule eller 95 sække á 15 kg., Boliger med brændeovn som primær varmekilde bruger også mest brænde og har et gennemsnitligt forbrug på 62 gigajoule, svarende til lidt mere end fire brændetårne á 1,8 rummeter. Boliger med fjernvarme som primær varmekilde har det laveste forbrug med et gennemsnit på 15 gigajoule eller et enkelt brændetårn., Der er relativ stor forskel i det gennemsnitlige forbrug af både træpiller og brænde afhængigt af boligtypen. Fx er forbruget af træpiller forholdsvist lavt i sommerhuse. I ubeboede fritidshuse som fx kolonihave- og haveforeningshuse er forbruget af brænde også ret lavt, men i de beboede sommerhuse er det relativt højt. Det hænger sandsynligvis sammen med størrelsen på huset, men også at mange formentlig mest af alt bruger deres sommerhus om sommeren, hvor varmeforbruget er relativt lavt. Beboede sommerhuse opvarmes hele året, og har derfor et relativt højt forbrug sammenlignet med fritidshuse., Om brændeovne, • , Siden 1. august 2021, er det lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, der er produceret før 2003, i forbindelse med ejerskifte af helårsboliger. Det er den nye ejer, der har ansvaret for at overholde dette krav. Formålet med denne ordning er at reducere luftforurening fra ældre, mere forurenende fyringsanlæg. Ordningen er en del af en bredere indsats for at forbedre luftkvaliteten i Danmark. , • , Ifølge Miljøministeriet, er brændefyring den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening. Ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som moderne ovne. Partikler fra brændefyring kan trænge dybt ned i lungerne og forværre luftvejssygdomme., • , Siden juli 2023, har kommuner kunnet kræve, at brændeovnsejere skulle skrotte eller udskifte deres brændeovn ældre end 1. juni 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-06-05-en-femtedel-af-landets-boliger-har-braendeovn

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation