Søgeresultat

Danskere skifter oftere job end andre europæere

De danske lønmodtagere er de mest mobile i EU. Det er godt for konkurrencen, siger arbejdsmarkedsforsker - men det kan få konsekvenser for personalegoder som efteruddannelse., 16. marts 2004 kl. 0:00 ,  , Hver femte dansker i arbejde har siddet i samme job i mindre end et år. Det viser en ny undersøgelse, Danmarks Statistik har lavet på grundlag af Arbejdskraftundersøgelsen for 2003. Dermed placerer de danske lønmodtagere sig på en klar førsteplads blandt de 15 EU-lande, når det gælder jobmobilitet.  , - Det hænger sammen med, at Danmark har liberale regler for afskedigelser i forhold til de andre lande, siger Jesper Due, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. , - I de andre EU-lande er det både dyrere og mere tidskrævende for virksomhederne at fyre medarbejdere. Forskellen betyder, at de danske arbejdsgivere ikke er tilbageholdende med at ansætte folk, når der er behov for det. De danske arbejdsgivere ved, at de hurtigt kan komme af med folk igen, hvis konjunkturerne vender, siger Jesper Due. , Arbejdsmarkedsforskeren forklarer, at Danmark har mange små og mellemstore virksomheder, som er specielt følsomme over for økonomiens op- og nedture og derfor har behov for at ansætte og afskedige medarbejdere i takt med udbud og efterspørgsel. Dermed styrker de lempelige afskedigelsesregler danske virksomheders konkurrenceevne. , Sparer på efteruddannelse , Men det er ikke kun et plus for virksomhederne, at de danske lønmodtagere er mobile. , - Det er selvfølgelig en ulempe for en virksomhed, når gode medarbejdere forsvinder. Og man kan frygte, at danskernes jobskifte-frekvens er en af årsagerne til, at arbejdsgiverne i specielt det private erhvervsliv er blevet mere tilbageholdende med at bruge penge på efteruddannelse af medarbejderne. Det er da ærgerligt for en arbejdsgiver at betale for noget, som andre måske får gavn af, siger Jesper Due. , Jesper Due henviser til en undersøgelse, som Institut for Konjunktur-Analyse har lavet, og som dokumenterer, at private virksomheder i stigende grad sparer på efteruddannelse af medarbejdere. , Trygheden forsvinder , For lønmodtagerne giver mobiliteten en fordel, når man søger arbejde. Fordi der er stor udskiftning, er det forholdsvis let at finde et nyt arbejde i Danmark. Men de seneste års stigende arbejdsløshed har konsekvenser: , - De danske lønmodtagere har nærmest tradition for at føle sig trygge, hvilket hænger sammen med, at Danmark har haft et forholdsvist højt dagpengeniveau. Men der er ved at ske noget med trygheden. Vi ser, at flere og flere erhvervsgrupper tegner tillægsforsikringer, så de ikke udelukkende er afhængige af dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse, siger Jesper Due. , Og lønmodtagerne er også begyndt at stille større krav til retten til efteruddannelse. I den treårige overenskomst for industrien, som blev indgået i slutningen af februar, har lønmodtagerne sikret sig, at medarbejdere med mindst tre års anciennitet har ret til to ugers efteruddannelse betalt af arbejdsgiveren, hvis de bliver fyret. , - Der er altså både plusser og minusser ved danskernes høje mobilitet. Men alt andet lige må man sige, at det er en fordel for specielt de unge, at mobiliteten er så høj i Danmark. De får mulighed for at hente erfaringer fra forskellige job, før de endeligt beslutter sig til, hvor de vil gøre karriere. Og de erfaringer kommer også arbejdsgiverne til gode, siger Jesper Due. ,  , Det viser undersøgelsen også..., Vi bliver stabile med alderen , Det er især de unge mellem 15 og 24 år, der har været på den samme arbejdsplads i under et år. Kun halvdelen af de interviewede i denne aldersgruppe har det samme job som for et år siden. Stabiliteten stiger dog med alderen, og allerede fra 30-årsalderen har 80 pct. det samme job som året før. Næsten ingen blandt de ældste på arbejdsmarkedet skifter job; 92 pct. af gruppen mellem 55 og 66 år sidder i samme job som året før. , Stor forskel på brancher, Den branche, hvor arbejdsgiverne oftest skal lede efter ny arbejdskraft, er hotel- og restaurationsbranchen. Her har 42 pct. haft jobbet under et år, og de beskæftigede har gennemsnitligt kun været i jobbet i 3,5 år. I den modsatte ende af skalaen ligger de beskæftigede i finansierings- og forsikringsvirksomhed, hvor 88 pct. har samme job som sidste år, og hvor de ansatte i gennemsnit har været 11,4 år i deres job. Samlet set har lønmodtagerne i gennemsnit været i deres job i 7,2 år. De selvstændige er mere stabile og har i gennemsnit haft det samme job i 12,5 år. , Offentlig eller privat - forskellen forsvinder , Det er en udbredt opfattelse, at offentligt ansatte bliver ved læsten længere tid end de ansatte i det private erhvervsliv. Men tallene afslører, at der faktisk ikke er så stor forskel. 79 pct. af de beskæftigede i det private har stadig det samme job efter 12 måneder, og det tilsvarende tal for ansatte i den statslige sektor er 81 pct. Der er heller ikke store forskelle i mobiliteten, når man sammenligner de forskellige landsdele: Personer fra Storkøbenhavn og Århus har en anelse højere mobilitet end personer fra resten af landet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-03-16-Danskere-skifter-job

Bag tallene

Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst. , 3. juni 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Regeringens beslutning om at landets 9. klasser ikke skal gå til afgangsprøver i dansk og matematik, men i stedet får overført årskarakteren, kan komme til at få en betydning for nogle af dem, der gerne vil optages på en erhvervsuddannelse (EUD). , Tal fra tidligere årgange viser nemlig, at der er flere afgangselever, der dumper til eksamen i dansk og matematik end der er elever, der dumper på baggrund af årskarakterer i de to fag., Og det kan få en betydning, hvis man gerne vil ind på en EUD. For at komme direkte ind skal man nemlig have et vægtet karaktergennemsnit på 02 eller højere i fagene dansk og matematik. Man kan dog søge om en optagelsesprøve, hvis man ikke opfylder karakterkravet., ”Hvis man drømmer om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor være en fordel for flere at få overført årskarakteren i stedet for at skulle gå til de lovbundne prøver i 9. klasse,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Alex Skøtt Nielsen., Figuren herover viser andelen af piger og drenge, som dumper i dansk og matematik på baggrund af enten årskarakter eller eksamen hvert år. , Tallene tager udgangspunkt i karakterer fra alle landets folkeskolelever, der har afsluttet 9. klasse i perioden 2014-19. Sidste år (2019) var der for eksempel karakterdata fra 43.629 ud af 46.277 elever, som afsluttede 9. klasse på en folkeskole. Tallene er desuden udregnet efter samme principper for vægtning, som det bliver gjort hos Børne- og Undervisningsministeriet. Du kan læse mere om, hvordan tallene er udregnet i faktaboksen nederst i artiklen, og du kan se mere om vægtning på , ministeriets hjemmeside, . , Mindst forskel hos drenge, Kigger vi på gennemsnittet fra 2014-19, kan vi se, at 2,2 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer i dansk, mens 3,3 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. For matematik gælder det, at 1,8 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer, mens 3,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer for perioden 2014-19., ”For drengene kan vi se, at de gennemsnitligt dumper ca. lige meget i dansk og matematik. I begge fag dumper de oftere til eksamen end på baggrund af årskarakter,” siger Alex Skøtt Nielsen.  , Pigerne dumper sjældent dansk, For pigerne ser det lidt anderledes ud. , Af pigerne, der tog de afsluttende prøver i 9. klasse fra 2014-19, dumpede 0,7 pct. dansk på baggrund af årskarakterer, mens 1,7 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , Prøverne i matematik voldte lidt større problemer. 1,6 pct. af pigerne fik dumpekarakter som årskarakter i matematik, mens 4,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , ”Tendensen for viser, at pigerne sjældent dumper i dansk, mens de lidt oftere dumper i matematik,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Årskarakterer er generelt højere , Det er ikke kun elever ved dumpegrænsen, der eventuelt kan få en fordel ud af ikke at skulle til eksamen, fortæller Alex Skøtt Nielsen. , ”Generelt er karaktergennemsnittet i dansk og matematik lidt højere som årskarakter end til eksamen. Det gælder for både drenge og piger,” siger han., Kigger vi på det generelle karaktergennemsnit i dansk for perioden 2014-19, fik pigerne højest karakterer. I gennemsnit fik de 7,7 som årskarakter, mens eksamenssnittet lå på 7,2. Drengene fik i dansk som årskarakter 6,3, mens eksamenskarakteren lød på 5,9. , Til gengæld klarede drengene eksamen i matematik bedre end pigerne, når man kigger på det generelle karaktergennemsnit. Til årskarakterer i matematik fik drengene i perioden 2014-19 7,3, mens eksamenssnittet lød på 7,0. For pigerne var gennemsnittet som årskarakter i matematik 7,3, mens det var lidt lavere til eksamen – nemlig 6,7. , Vil du vide mere? , For at få mere information om 9. klasserne kan du læse vores nyeste udgivelse om karakterer: , 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer her, , der bl.a. viser, at folkeskoleelever, der afsluttede 9. klasse i 2014-19, fik højere årskarakter end til eksamen i alle fag undtagen mundtlig dansk. , Hvordan gjorde vi? , Tallene er udregnet på baggrund af elever, der: , • har afsluttet folkeskolens afgangsprøve i perioden 2014-2019,, • er registreret med en karakter i samtlige obligatoriske fagdiscipliner for dansk og matematik i både årskarakter og til eksamen i Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen,, • har afsluttet 9. klasse på en folkeskole, og, • er registreret i Danmarks Statistiks elevregister med en afsluttet 9. klasse.,  Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, axn@dst.dk, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til tallene. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-03-aarskarakterer-frem-for-eksamen-kan-bare-vejen-til-en-erhvervsuddannelse

Bag tallene

Metrobyggeri påvirker ikke kun rejsetiden

Når storbyer investerer i bedre offentlig transport, er det især for at gøre rejsetiden kortere. Men kan det også have en effekt på huspriser, typer af jobs og beboersammensætning i byen? Det har Kraks Fond Byforskning undersøgt ved hjælp af blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik. , 27. marts 2019 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Hansen, Københavns to metrolinjer har givet indbyggere og pendlere adgang til hurtigere og hyppigere offentlig transport, og hjem og arbejdsplads kan nemt forbindes med en hurtig metrotur i stedet for lange busture og bilkøer. Nu viser et nyt forskningsprojekt dog, at en stor investering i infrastruktur, som metrobyggeriet er, har langt flere effekter., ”Den gængse antagelse er, at husholdninger og virksomheder er placeret, hvor de nu engang er placeret. Men vi har kortlagt, at metroen i København har påvirket både bystruktur og adfærd blandt mennesker og virksomheder,” fortæller en af forskerne, Ismir Mulalic, der er lektor på DTU og senior fellow ved Kraks Fond Byforskning., Byen er mere interessant, Resultaterne viser især, at den nye metro har betydet flere og dyrere boliger tæt ved de nye metrostationer – især i det centrale København. Samtidig er der skabt betydeligt flere jobs i de samme områder., ”Metrobyggeriet har påvirket interessen for at bo og arbejde i centrale dele af byen. Fx er antallet af personer, der bor i København og på Frederiksberg steget med 12 procent fra 2002 til 2010. Der er også flere, som både bor og arbejder tæt på en metrostation i byen. I stedet for at pendle længere for samme rejsetid vil folk hellere reducere rejsetiden,” forklarer Ismir Mulalic., Uddannelse gør en forskel, Dykker forskerne længere ned i tallene, kan de se, at det ikke er tilfældigt, hvem der vælger at bosætte sig hvor., ”Vi kan se en forbindelse mellem metroen og gentrificering. Nu er der flere højtuddannede, der bor og arbejder i byen, mens lavtuddannede i højere grad er rykket til omegnskommunerne. Fx har især Amager oplevet en vækst af højtuddannede – fra 12 procent i 2002 til 22 procent i 2010,” siger Ismir Mulalic., Faktisk har forskerne kunnet kortlægge adfærden helt ned på civilstatus og familiesammensætninger., ”Det mest overraskende er nok, at singler er mindre interesserede i metroen end parrene er – normalvis forbinder vi jo singlerne med storbyen, det er her, at man ofte går på jagt efter en partner,” fortæller Ismir Mulalic., Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har forskerne kombineret transportdata fra DTU med registerdata fra Danmarks Statistik om blandt andet boligpriser, arbejdsmarked og personers køn, uddannelsesniveau og alder., Thomas Lauterbach, seniorrådgiver i Danmarks Statistik, forklarer:, ”Ismir og hans team har gennem vores Forskningsservice fået adgang til store mængder mikrodata, som den almindelige borger ikke har adgang til. Det er data om dig og mig, hvornår vi er født, hvor vi bor, hvor vi arbejder osv. Selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav i forhold til anvendelse.”, Stor betydning for fremtiden, Forskerteamet har konkret sammenholdt data fra før og efter metroen i henholdsvis 2002 og 2010. Herefter har de bygget en stor model, der kan estimere, hvordan mennesker, virksomheder og byer reagerer på en sådan investering i infrastruktur., ”Det er helt essentielt for i fremtiden at kunne estimere en række scenarier, når der skal planlægges store infrastrukturprojekter. Altså, hvordan vil storbyerne fx se ud og ændre sig alt efter, om der er adgang til et metronetværk eller ej,” siger Ismir Mulalic og slutter:, ”Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft adgang til den store mængde unikke data – og ikke mindst fordi Danmarks Statistik har hjulpet os med at få fat i de rigtige data, så vi kunne undersøge præcist det, vi ville.”,  , Fakta #1 Forskningsprojektet ”Arbejdspladser, boliger, pendling og bystruktur”, To-årigt forskningsprojekt under Kraks Fond Byforskning, der udvikler viden om, hvordan initiativer og vilkår i byer kan skabe velstand og vækst i det danske samfund., Projektet undersøger effekterne af investeringer i infrastruktur i byen., Anvender registerdata fra Danmarks Statistik samt transportdata fra DTU og bygger videre på den tidligere undersøgelse ”Bosætningsmønstre i København”. , Bag projektet står lektor på DTU og senior fellow ved Kraks Fonds Byforskning, Ismir Mulalic, samt professor ved VU Amsterdam, Jan Rouwendal., Ismir Mulalic, Ph.d. i økonomi, lektor på DTU og , Senior fellow ved Kraks Fond Byforskning, Tlf.: 22 81 10 15, ismu@kraksfond.dk, Foto: , Kraks Fond Byforskning, Fakta #2 Danmarks Statistiks Forskningsservice, Service der giver danske forskere mulighed for at få adgang til store mængder registerdata på mikroniveau om den danske befolkning i anonymiseret form., Hjælper blandt andet med at udvælge de rigtige data til det enkelte forskningsprojekt., Forskningsservice har eksisteret siden 1989, og hvert år hjælper enheden 2.300 forskningsprojekter med adgang til registerdata., Thomas C. Lauterbach, Specialkonsulent, Forskningsservice, Tlf.:24 92 62 69, tce@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-03-27-metrobyggeri-paavirker-ikke-kun-rejsetiden

Evaluering af tryghed og trivsel i almene boligområder

En stor evaluering af boligsociale indsatser i almene boligområder skal give svaret på, hvordan indsatser kan øge tryghed og trivsel blandt beboerne. Forskningsstudiet udføres af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut for Landsbyggefonden med interviewdata indsamlet af Danmarks Statistik., 20. september 2018 kl. 14:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, Tryghed og trivsel i boligområdet er en forudsætning for, at beboerne føler sig hjemme og er glade for at bo der. Utryghed og mistrivsel kan gøre det svært for en boligafdeling at fastholde og tiltrække beboere, og det kan gå ud over naboskabet og have negativ indflydelse på beboernes liv. Landsbyggefonden, der støtter og udvikler landets almene boligbyggeri i tæt samspil med kommuner og boligorganisationer, bevilger løbende midler til boligsociale indsatser i almene boligafdelinger med henblik på at styrke uddannelse og beskæftigelse og understøtte tryghed og trivsel. Der er stor politisk interesse for, om disse boligsociale indsatser har en effekt, så der er brug for en evaluering af, hvordan de virker. Derfor er VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut i gang med en større evaluering for Landsbyggefonden, hvor Danmarks Statistik står for indsamlingen af interviewdata. ,  , - Projektet skal give os viden om hvilke sociale indsatser, der er brug for. Det kræver god forskning at hænge tingene op på, for der ligger ikke data om bløde værdier som tryghed og trivsel i statistikkerne. Hvad der skaber tryghed og trivsel, er enormt komplekst. Målet er at få lavet en god diagnose på problemerne og derudfra anbefale hvilken kur, der skal til, siger forsker Gunvor Christensen fra VIVE. ,  , Det samlede billede, Evalueringen foretages i 66 almene boligområder over hele landet. I alt er ca. 400 beboere i hvert boligområde udvalgt repræsentativt fra CPR-registret. Dermed matcher stikprøven den faktiske beboersammensætning i hvert boligområde på køn, alder, etnicitet, uddannelse og indkomst. De udvalgte i stikprøven inviteres til at svare på et spørgeskema, som Danmarks Statisk har designet i samarbejde med VIVE. Svarene herfra kobles med registerdata fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre, indkomstregistre og beskæftigelsesregistre, da disse er med til at forklare, hvem der svarer, og hvordan der svares på spørgsmålene. , - Vi vil gerne kigge nærmere på, hvordan det samlede billede ser ud og hvilke indbyrdes sammenhænge, der er mellem tryghed og trivsel og hvilke sammenhænge, der er mellem udviklingen af et områdes tryghed og trivsel og fx udviklingen af uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelse for at kvalificere vores indsatser yderligere, siger konsulent Aviaja Sigsgaard fra Landsbyggefonden., For at komme yderligere i dybden suppleres den kvantitative evaluering med kvalitative casestudier i efteråret 2018. Alle svar er anonymiseret, så det vil ikke være muligt at genkende dem, der har medvirket. Landsbyggefonden overvejer at gøre evalueringen til et redskab, der indgår i den daglige drift. Det vil være til gavn for boligselskaber og kommuner, der løbende kan følge udviklingen lokalt og målrette nye indsatser på baggrund heraf.,  , Mange gevinster, At koble en CPR-stikprøve med registerdata er der mange gevinster ved ifølge Bo Bilde, der er chefkonsulent i DST Survey hos Danmarks Statistik., - En CPR-stikprøve åbner for flere analysemuligheder efterfølgende. Det gør det muligt at udvide sin undersøgelse og se på andre aspekter fx sundhed som en forklarende årsag til trygheds- og trivselsbilledet. Eller man kunne også forestille sig at kigge på beboernes flyttehistorik. Potentialet i forhold til forskningsprojekter er generelt rigtig stort. Flere forskere vil uden tvivl kunne drage god nytte af det, fremhæver han., En CPR-stikprøve gør det muligt på en kvalificeret måde at korrigere for bias, der altid er på en interviewundersøgelse. Ressourcestærke personer er mere tilbøjelige til at deltage, mens befolkningsgrupper med lav indkomst, ingen eller kortere uddannelse svarer i mindre grad. Det giver en skævhed i det indsamlede data, selv om stikprøven er trukket, så den er repræsentativ og matcher beboerne fuldkomment. Dette tager en opregning baseret på registre højde for, så der opnås en god datakvalitet til brug for de videre analyser., Ny måling i 2021, Undersøgelsen, der er en delundersøgelse af en større evaluering, løber over fem år. Planen er at måle igen i 2021 i de samme boligområder for at se, hvordan beboernes trivsel og oplevelse af tryghed overordnet udvikler sig, og nå dybere ned i forståelsen af sammenhængene bag denne udvikling. Den første rapport med delresultater kommer i 2019, og evalueringen afsluttes i 2022. Samarbejdet med Danmarks Statistik er forløbet meget positivt, fremhæver VIVE., - Vi har fået god hjælp fra Danmarks Statistik til at få lavet et godt produkt til Landsbyggefonden. På indledende møder fik vi sat rammerne ud fra kundens behov, spørgeskemaet blev sat op og afprøvet, og undervejs har vi fået status løbende. Det har virket rigtig fint, så det er vi meget tilfredse med, siger Gunvor Christensen., Fakta #1 Om Vive, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. VIVE står for Viden til Velfærd, og centeret leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. , Læs mere om VIVE he, r, Gunvor Christensen, Forsker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kilde: VIVE, Fakta #2 Om landsbyggefonden, Landsbyggefonden (LBF) er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. , Landbyggefonden har forskellige støtteordninger, herunder midler til sociale indsatser i udsatte boligområder. Når boligselskaberne søger penge til boligsociale indsatser hos Landsbyggefonden, bruger de i øvrigt Danmarks Statistiks produkt ”Nøgletal på boligområder” for at dokumentere deres behov., Aviaja Sigsgaard, Konsulent, Landsbyggefonden, Fotograf: , Patrick Kirkby  (kilde: www.lbf.dk), Bo Bilde, Overvejer du at gå i gang med et evalueringsprojekt, er der gratis råd at hente om at anvende CPR-stikprøver og andre registre og eventuelt få designet en undersøgelse., Chefkonsulent, DST Survey, tlf.: 91 37 64 26, bbi@dst.dk, Kilde: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-09-20-Evaluering-af-tryghed-og-trivsel-i-almene-boligomraader

Flere kvinder bliver ledere

Kvinderne haler ind på mændene på lederposterne, men udviklingen i ligestillingen sker langsomt. Det viser nyt datamateriale om kvinder i ledelse i den offentlige og i den private sektor, som Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har fået udarbejdet. Tallene præsenteres i en ny pjece., 20. november 2019 kl. 10:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, I Danmark skal kvinder og mænd have reelt lige muligheder for at blive ledere. Men kvinder er fortsat placeret lavere i stillingshierarkiet end mænd både i den private og i den offentlige sektor. På det offentlige område er der relativt gode data om, hvordan kønsfordelingen er på ledelsesgangene, men det er der ikke på samme måde i den private sektor. Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har nu fået udarbejdet en pjece hos Danmarks Statistik, der viser statistik for kvinder i ledelse i både den offentlige og private sektor., „Vi sidder med et emne, der er præget af meget stærke holdninger. Der har manglet sammenlignelige tal om kvinder i ledelse i det offentlige og i det private på forskellige ledelsesniveauer. Det er hel klart en forudsætning for det arbejde, der laves i vores afdeling for ligestillingsministeren, at vi har styr på fakta, så vi er sikre på, at vi ved, hvad vi snakker om. Det er brugbart at have en pjece, som let og overskueligt samler fakta på et bestemt område“, siger fuldmægtig i Ligestillingsafdelingen Anne Brandt-Pedersen., I årene fra 2010 til 2017 er antallet af personer ansat i stillinger, der bliver klassificeret som ledere, steget med 26,1 pct. fra 46.971 til 59.239. Således er både antallet af kvindelige og mandlige ledere steget i perioden fra 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er ligeledes steget jævnt i samme periode. Andelen af kvindelige ledere udgjorde i 2010 19,2 pct. af alle ledere. Frem til 2017 er denne andel steget med knap 5 procentpoint og udgør dermed 24,0 pct. I 2017 er der 14.233 kvinder ansat i stillinger, der bliver betegnet som ledere, og tilsvarende 45.006 mænd., Den private sektor halter efter, Analysens hovedresultater viser, at antallet af personer ansat i lederstillinger i den private og i den offentlige sektor er steget med 26,1 pct. i perioden 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er steget med knap 5 procentpoint fra 19,2 pct. i 2010 til 24,0 pct. i 2017. Der er en markant større andel af kvindelige ledere i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. I 2017 er der henholdsvis 43,7 pct. kvindelige ledere i den offentlige sektor og 19,0 pct. i den private sektor. I den offentlige sektor er andelen af kvindelige ledere steget med 9,2 procentpoint fra 2010 til 2017, mens andelen i den private sektor er steget med 4,1 procentpoint i samme periode., „Konklusionen er ikke overraskende, men den bekræfter rigtig meget andre opgørelser. Tallene viser, at der har været en udvikling i andelen af kvindelige ledere fra 2010, men at den er gået langsomt. Tallene viser også, at den private sektor halter meget efter den offentlige sektor i andel af kvindelige ledere, og så viser de, at de kvindelige ledere sådan set er der, men at de falder fra på vej mod topledelsen“, kommenterer Anne Brandt-Pedersen., Andelen af kvindelige ledere er størst på de lave lederniveauer. I den offentlige sektor udgør kvinder 48,1 pct. af mellemlederne mod 30,8 pct. af toplederne. Og i den private sektor udgør kvinderne 25,6 pct. af mellemlederne mod 12,3 pct. på det øverste ledelsesniveau., En fælles proces, Kunden vil normalt selv udarbejde en rapport på baggrund af talmaterialet fra Danmarks Statistik. Lidt usædvanligt har Danmarks Statistik udover at lave statistikken til Ligestillingsafdelingen også udarbejdet rapporten, opstillet tallene grafisk og skrevet tekst til pjecen. Men Ligestillingsafdelingen har alligevel været meget inde over, hvad der skulle med., „Samarbejdet er forløbet rigtig godt. Ligestillingsafdelingen havde nogle meninger om, hvad der skulle fremhæves, så det har været en proces med at få begge parter til at godkende det. Vi har fået meget brugbar feedback på det, som vi har sendt til dem løbende. Det har været meget nemt“, siger fuldmægtig Caroline Østerholm Jørgensen fra Danmarks Statistik. , Udvælgelse af ledere, Ligestillingspjecen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik i perioden 2010 til 2017. Danmarks Statistik har defineret og afgrænset populationen af ledere, som danner grundlaget for analysen. , „Der findes statistik for ligestilling, men ikke for denne specifikke population af ledere, som Ligestillingsafdelingen er interesseret i. Vi har kigget på ledernes job, branche, virksomhedernes størrelse og den geografiske placering på den virksomhed eller organisation, hvor de er ansat samt ledernes alder og uddannelsesniveau. Det har været en opgave, hvor vi primært har brugt den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, men vi har også trukket oplysninger fra andre registre“, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik Nikoline Gilvad Whitt., På det private område går tallene i dybden, så det er muligt at se andelen af kvindelige ledere efter branche, virksomhedsstørrelse og region og sammenligne uddannelsesbaggrund og gennemsnitlige alder for henholdsvis kvindelige og mandlige ledere., „Det er rigtig rart for os at have nogle tal konkret for en dansk sammenhæng, som ministeren og ordførerne på området kan bruge, når de skal beslutte hvilke politiske initiativer, der skal sættes i gang. Det er et kvalitetsstempel, at tallene kommer fra Danmarks Statistik. Og vi vil have mulighed for at få dem opdateret i fremtiden, så vi kan følge udviklingen“, konkluderer Anne Brandt-Pedersen., Fakta #1 Kvinder i ledelse, Hvis du vil læse mere om undersøgelsen , og også læse selve pjecen, , så kan du finde den på , Miljø- , og Fødevareministeriets hjemmeside, Anne Brandt-Pedersen, Fuldmægtig, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet, Tlf.: 22688573, anbped@mfvm.dk, Foto: Privat, Caroline Østerholm Jørgensen, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-11-20-flere-kvinder-bliver-ledere

Region Sjælland vil have fat i de unge

Region Sjællands uddannelsesanalyse hjælper regionen med at identificere, hvor der er behov for at sætte ind med ekstra ressourcer. Data fra Danmarks Statistik er et bærende element i analysen., 16. september 2019 kl. 14:00 ,  , Af Bjarne Holm, Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Region Sjælland have 884 færre unge mellem 15 og 17 år i 2025, svarende til 30 gymnasieklasser. Det er blot ét af de områder, som Region Sjællands nye uddannelsesanalyse zoomer ind på – og dermed samtidig et af de områder, hvor regionen sætter ind med ekstra indsatser., „, Uddannelsesanalysen er et meget vigtigt redskab for os. Vi bruger analysen til at identificere særlige indsatsområder og til at danne grundlag for politiske beslutninger. Fx kan vi se, at der er mange unge, der flytter væk fra regionen, når der skal læses videre. Derfor bruger vi nu analysen som afsæt til at synliggøre Region Sjælland som et fedt sted at studere,” fortæller Annica Bjørnlund Maharaj, der er Konsulent i afdelingen for Regional Udvikling i Region Sjælland., Tal skaber vidensgrundlag, En anden ting, der kan læses ud fra rapporten, er, at regionen halter efter resten af landet, når det kommer til andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse., „, Vi vil gerne have flere væk fra offentlig forsørgelse, og en af vejene til at nå det mål er, at flere unge mennesker end i dag skal have en ungdomsuddannelse,” fortæller Annica Bjørnlund Maharaj og fortsætter:, „, Med analysen i hånden har vi et vidensgrundlag, der gør, at vi lettere kan målrette de midler, vi har inden for uddannelsesområdet.”,  , Andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, Opgørelsen viser andel og antal af 25-årige i 2018, der har gennemført mindst én ungdomsuddannelse både i de enkelte regioner og i hele landet samlet set. Bopæl er opgjort efter den unges adresse pr. 2018. Uoplyst uddannelsesniveau er ikke medtaget., Kilde: Uddannelsesanalyse 2018, Region Sjælland og Epinion, Fortrinligt samarbejde, Region Sjælland har siden 2013 fået lavet uddannelsesanalyser, og i år var det Epinion P/S, der løb med opgaven at stå for den., „, I forbindelse med udbuddet har vi været opmærksomme på at definere uddannelsesindikatorerne korrekt, og da vi ikke altid ved, hvordan det er bedst at definere en indikator, så ved vi, at vi kan spørge Danmarks Statistik til råds. En anden ting, vi gik meget op i, var, at der hvor offentlig tilgængelige data ikke gav det bedste svar på problemstillingen, så foreslog vi hver gang, at hvis man kunne få et mere fyldestgørende svar hos Danmarks Statistik, så var det den vej vi skulle tage,” fortæller Christian Vestergaard Sloth, der er Director for Education and Science i Epinion P/S og fortæller videre:, „, Da vi så vinder udbuddet, går vi så ind i en nærmere dialog med Danmarks Statistik om selve de data, vi skal bruge. Det er et samarbejde, der har fungeret fortrinligt. I det her projekt oplever vi, at vi har fået en rigtig god service, hurtig behandling og god rådgivning”., Også hos Danmarks Statistik er der stor tilfredshed med den måde, processen har fungeret på., „, Epinion har været knivskarpe fra dag ét. De vidste, hvad de ville have, om det var tabeller, hvor vi skulle følge elever, der havde afsluttet folkeskolen for ti år siden, eller om det var data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register. Det var en ren fornøjelse,” fortæller Ole Schnor, der er Chefkonsulent i DST Consulting., Et område i vækst, Uddannelsesstatistik er et område, der er i vækst i denne tid. Blandt andet er gymnasier og universiteter i stigende grad begyndt at efterspørge dimittendanalyser., „, Uddannelsesinstitutionerne vil gerne vide, hvordan det er gået med de elever, de har haft. Hvordan går det med dem første, andet og tredje år efter, de er færdige. Er de kommet i job? Er de fraflyttet kommunen og så videre. Det bruger de til at sammenligne sig med andre universiteter eller som et værktøj til at hverve nye studerende,” fortæller Ole Schnor og runder af:, „, Der er en grund til, at området er i vækst. Det er fordi vi har verdens bedste uddannelsesstatistik, og det har vi fordi, at vi kan gå så langt tilbage. Fx går vores elevregister, der tæller alle med en uddannelse, helt tilbage til starten af 1970’erne. Der er fantastisk mange oplysninger at hente der.”,  , Fakta #1 Dream, DREAM er en forløbsdatabase som primært er baseret på data fra Beskæftigelses-, Undervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT. Datasættet omfatter samtlige personer, der har modtaget offentlige overførselsindkomster. For visse datakilder findes der data fra medio 2000 og frem. Arten af forsørgelsesydelse angives ugevis for hver enkelt person., Fra 2008 og frem indeholder basen desuden beskæftigelsesoplysninger. Der er her tale om månedlige variable der oplyser om evt. beskæftigelse., DREAM indeholder oplysninger på knap 6 mio. personer. Basen ajourføres månedligt., Kilde: , Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Fakta #2 , Dimittendanalyse, En dimittendanalyse tager udgangspunkt i en konkret gruppe dimittender, enten defineret gennem indsendte CPR-numre eller via søgning i Danmarks Statistiks registre ud fra bestemte kriterier. Analysen kan indeholde statistik på dimittenderne før, under og efter bestået eksamen., Fx har gymnasier fokus på, om deres dimittender læser videre og i så fald indenfor hvilke hovedområder og hvor i landet, mens Professionshøjskoler og universiteter har fokus på, hvor hurtigt og hvor deres dimittender kommer i arbejde både geografisk og branchemæssigt. Analysen kan også se på fx bopæl og eksamenskarakterer før studiestart samt frafald og studietid undervejs i uddannelsen. Yderligere er det muligt at tilkoble baggrundsvariable såsom køn, alder, herkomst, forældres baggrund osv., Annica Bjørnlund Maharaj , Konsulent, Regional Udvikling, Region Sjælland, Tlf.: 93 56 71 08, annim@regionsjaelland.dk, Foto: Annica Bjørnlund Maharaj, Christian Vestergaard Sloth , Director, Head of Education and Science, Epinion, Tlf.: 41 56 62 86, ces@epinionglobal.com,  , Foto: Epinion P/S, Ole Schnor , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Tlf.:52 50 77 37, osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-09-16-region-sjaelland-vil-have-fat-i-de-unge

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer.  , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre.  , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene

Brexit

Siden opdateres ikke længere, Dette tema blev oprettet i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, det såkaldte Brexit. Siden opdateres ikke længere (december 2023)., Følg med i Danmarks handel med Storbritannien,  , I slutningen af juni 2016 besluttede briterne ved en folkeafstemning at forlade EU-samarbejdet – det såkaldte Brexit. , EU og Storbritannien blev enige om en udtrædelsesaftale, der satte betingelserne og reglerne for, hvordan Storbritannien kunne forlade EU. Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020, men udtrædelsen foregik ved, at der blev lavet en såkaldt overgangsperiode fra den 31. januar 2020 til den 31. december 2020. Den 24. december 2020 blev EU og Storbritannien enige om det fremtidige forhold vedr. bl.a. handel, som du kan læse mere om på Udenrigsministeriets hjemmeside., Danmarks Statistik har samlet en række nøgletal, så du hurtigt kan få et overblik over udviklingen i Danmarks samhandel med Storbritannien efter Brexit. Derudover har vi også samlet tal for hvor mange briter, der bor i Danmark., Valutakurs, Prisen på det britiske pund – valutakursen – har stor betydning for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien., Falder pundets kurs over for den danske krone, får briterne ”mindre for pengene”, når de køber danske varer, hvilket alt andet lige vil føre til, at eksporten til Storbritannien falder. Samtidig bliver britiske varer billigere for danskerne og dansk import fra Storbritannien vil hermed typisk stige. Omvendt stiger eksporten og importen falder, når kursen på pundet går op., Hent flere tal i Statistikbanken om Valutakurser (DNVALM), Samhandel, Storbritannien var i 2020 Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter USA, Tyskland og Sverige. I 2020 var der dansk eksport til Storbritannien for 85 mia. kr., mens der var dansk import fra Storbritannien for 71 mia. kr. Eksporten af varer til Storbritannien udgjorde 6 pct. af den samlede vareeksport, mens tjenesteeksporten udgjorde 7 pct. af den samlede tjenesteeksport., Hent flere tal i Statistikbanken om Betalingsbalancen årlig (BBY), Hent flere tal om varehandelen til Storbritannien på , www.statistikbanken.dk/UHV2, , mens tal om tjenestehandelen findes på , www.statistikbanken.dk/UHT4S2, Investeringer, Direkte investeringer er en vigtig del af den økonomiske integration mellem Danmark og Storbritannien. Kun Sverige overgår Storbritannien som investeringsland for danske virksomheder, mens Storbritannien er Danmarks fjerdestørste investorland., Direkte investeringer omfatter aktier og andre kapitalandele, hvor en investor besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i en virksomhed., ’Udadgående’, er direkte investeringer fra Danmark til Storbritannien., ’Indadgående’, er direkte investeringer fra Storbritannien til Danmark., Hent flere tal i Statistikbanken om Årlig beholdningsstatistik for direkte investeringer (DNDIA), Befolkning, Antallet af britiske statsborger i Danmark har været støt stigende i flere år, men faldt lidt i 2020. I starten af 2021 boede ca. 18.500 britiske statsborgere i Danmark. Antallet af britiske statsborgere bosat i Danmark plejer at stige mest i 3. kvartal, hvilket hænger sammen med uddannelsesstart. , Hent flere tal i Statistikbanken om Folketal den 1. i kvartalet (FOLK1B), Antallet af britiske statsborgere, der indvandrer til Danmark, har været stigende siden 2009, men er faldet en anelse i 2018 og 2019. Antallet af britiske statsborgere, som udvandrer fra Danmark, har haft en stigende tendens i over 10 år. , Med den faldende indvandring i 2018 og 2019 ligger nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandring og udvandring, nu på samme niveau omkring 500 som var tilfældet i perioden frem til 2014. , Hent flere tal om , Indvandringer (VAN1AAR), og , Udvandringer (VAN2AAR), Antallet af britiske statsborgere, der får dansk statsborgerskab, har i mange år været faldende. I 2016 og frem er antallet steget markant. Den markante stigning skal ses i sammenhæng med, at der d. 1. september 2015 trådte en ny lov om dansk indfødsret i kraft, der betyder, at udenlandske statsborgere kan erhverve dansk statsborgerskab uden krav om løsning af andet statsborgerskab (et såkaldt dobbeltstatsborgerskab). , Hent flere tal i Statistikbanken om Personer, der har fået dansk statsborgerskab (DKSTAT), Virksomheder, Der var i 2019 894 danske datterselskaber i udlandet med ca. 90.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), I 2018 var der 661 britisk ejede virksomheder i Danmark – med ca. 34.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2), Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2)

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/tidligere-temaer/brexit

Knap hver femte ung i arbejde er i risiko for fattigdom

I forhold til resten af Europa er andelen af arbejdende danskere i risiko for fattigdom relativt lille. Men blandt de unge mellem 15 og 24 år i arbejde er danskerne blandt dem med størst risiko for fattigdom., 27. april 2017 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 5,5 pct. af danskerne i arbejde var i risiko for relativt fattigdom, eller det Eurostat definerer som working poor, i 2015. Til sammenligning var det situationen for 9,5 pct. af hele EU’s arbejdende befolkning samme år, viser , tal fra Eurostat, ., Danmark havde efter Finland, Tjekkiet, Belgien, Irland, Nederlandene og Malta lavest andel af beskæftigede i risiko for relativ fattigdom i 2015. Rumænien, Grækenland og Spanien havde den største andel af working poor. Hele 18,8 pct. af rumænerne var i 2015 i risiko for relativ fattigdom. I vores naboland Tyskland var 9,7 pct. af de beskæftigede working poor., For at være working poor eller i risiko for relativ fattigdom skal ens indkomst i det foregående år være under 60 pct. af medianindkomsten i landet samtidig med, at man var i arbejde på interviewtidspunktet og mindst halvdelen af det foregående år. Indkomstgrænserne varierer fra land til land og kan findes i , Eurostats database, . For Danmark var grænsen 17.019 euro eller omkring 127.000 kroner i 2015. , Unge mest udsat, Risikoen for relativ fattigdom for de beskæftigede var størst blandt de unge EU-borgere mellem 15 og 24 år, viser , tallene fra Eurostat, . Men der var stor forskel på udsvingene mellem aldersgrupperne i de respektive lande. I hele EU var 12,5 pct. af de unge working poor, hvilket er noget højere end de 9,5 pct., der gjaldt for alle aldersgrupper samlet. , Men i Danmark var forskellen langt større. Her risikerede 18,7 pct. af de unge mellem 15 og 24 år, som var i arbejde, relativ fattigdom.  Det var over tre gange så stor en andel som andelen af alle beskæftigede. Dermed havde Danmark den største relative forskel på risikoen for fattigdom blandt alle beskæftigede og personer i arbejde mellem 15 og 24 år i EU i 2015. Den høje andel working poor blandt unge finder man også i de andre skandinaviske lande. Blandt de unge mellem 15 og 24 år var andelene henholdsvis 22,2 pct. og 16,5 pct. i Norge og Sverige., Andelen på 18,7 pct. i Danmark var den fjerdehøjeste i EU i 2015 og var kun lavere end andelen i Rumænien (35,6 pct.), Spanien (24,6 pct.) og Grækenland (19,1 pct.). I Tyskland var 12,0 pct. af de arbejdende unge woorking poor, hvilket i forhold til Danmark er relativt tæt på alle beskæftigede i Tyskland, hvor andelen var på 9,7 pct., Risiko for fattigdom måles med udgangspunkt i husstandes indkomst. Den høje andel af working poor blandt unge i Danmark og vores nordiske nabolande kan blandt andet tilskrives, at unge i Norden flytter tidligt hjemmefra, mens unge i Sydeuropa i højere grad bliver boende hos deres familie og dermed deler økonomi med deres forældre., Arbejdende danske seniorer sjældent i risiko for fattigdom, Blandt personer i arbejde på mellem 55 og 64 år, var andelen i risiko for fattigdom i EU 8,6 pct. i 2015, hvilket var lidt lavere end andelen for alle aldersgrupper., Men hvor andelen af de danske unge i risiko for fattigdom var høj set i forhold til alle beskæftigede, var det omvendt for de ældre mellem 55 og 64 år., Kun 2,5 pct. af de arbejdende seniorer i Danmark var i risiko for fattigdom i 2015. Det var den laveste andel i samtlige EU-lande. I Norge, som ikke er med i EU, var andelen i risiko for fattigdom blandt beskæftigede mellem 55 og 64 år dog lavere end i Danmark i 2015., Ligesom for alle og de unge var andelen af beskæftigede i risiko for fattigdom størst blandt de ældre mellem 55 og 64 år i Rumænien og Grækenland. Spanien var skriftet ud med Portugal på tredjepladsen. , Om tallene, Data er baseret på , EU-SILC, (Statistics on Income and Living Conditions), som er en , interviewundersøgelse, ., Resultaterne er behæftet med statistik usikkerhed, som varierer fra land til land. Små forskelle mellem landende bør tolkes med forsigtighed, ligesom man skal være forsigtig med udviklinger mellem landene over tid., Eurostat har også tal på , andelen af hele befolkningen i risiko for fattigdom, ., Artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Jarl Quitzau, som kan kontaktes på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-27-Knap-hver-femte-ung-i-arbejde-er-i-risiko-for-fattigdom

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering?utm_source=newsletter

Bag tallene