Søgeresultat

Statistikprodukter

Færdige statistikprodukter kan leveres hurtigere og billigere, end hvis vi skulle skræddersy statistikken til den enkelte kunde. , Læs om de statistikprodukter vi pt. har liggende. Du kan også kontakte vores konsulenter for at høre, om vi kan udvikle et nyt produkt eller ændre et eksisterende ved at koble med andre variable., Statistikprodukt eller en skræddersyet løsning?, Hvis du ikke kan finde et produkt, der passer til dine behov, så er det måske en idé at få udarbejdet en skræddersyet statistik i stedet for. , Læs mere om skræddersyet statistik, Beskæftigelse, pendling og indkomst, Her ligger de produkter, som tager udgangspunkt i arbejdsmarkedet. Men tilknytningen til arbejdsmarkedet kan sagtens indgå som en variabel i andre produkter., Produkt, Beskrivelse, Branche­fordelt lønmod­tager­beskæftig­else, Tal om de beskæftigede i bestemte brancher koblet med en række baggrundsoplysninger fx alder, køn og uddannelse., Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Beskæftigelsen i kommunen koblet med en række tal om de beskæftigede fx alder, køn og uddannelse., Pendling og beskæf­tigelse i kommunen, En statistisk profil af pendlerne til og fra delområder af kommunen., Erhvervsliv og handel, Her kan du finde statistikprodukter, der handler om udenrigshandlen, detailhandlen og udvalgte erhverv., Produkt, Beskrivelse, Omkostnings­indeks for anlægs­opgaver, Udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde., Bygge og anlægsaktiviteten, Værdien af produktion og investeringer i bygge- og anlægsbranchen., Omkostnings­indeks for byggeri, Udviklingen i omkostningerne i byggebranchen for fagområder, bygningsdele og forskellige typer af huse., Omkostnings­indeks for dag­renovation, slamsugning og lastvognskørsel, Udviklingen i driftsomkostningerne for dagrenovations- og slamsugnings- og lastvognvirksomheder., Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Udviklingen i omsætningen i 49 forskellige brancher i detailhandlen., Ejendoms­salg, Salget af ejendomme i Danmark fordelt på kommuner og postnumre., Firmapakken, Danmarks samhandel med udlandet fordelt på varer., Forbruger- og nettopris­indeks, Oplysninger om stigninger og fald i forbruger- og nettopriserne., Turisme­statistik, Turismen på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og i lystbådehavne i Danmark., Geodata, Her finder du de produkter, der kan fordeles på andre geografiske områder end de almindelige administrative inddelinger som kommuner, postnumre eller sogne., Produkt, Beskrivelse, Kvadratnet, Statistik om personer, boliger og virksomheder fordelt på det landsdækkende kvadratnet., Oplands- og afstands­analyser, Statistik på et selvdefineret geografisk område ud fra et punkt eller en anden afgrænsning., Vejseg­mentering, Geografiske områder rangordnet efter sandsynligheden for at ramme en bestemt målgruppe., Nøgletal, Her har vi samlet en række nøgletalsprodukter. Det vil sige produkter, der giver en bred statistisk profil af et geografisk område eller en population., Produkt, Beskrivelse, Nøgletal på bolig­områder, En socioøkonomisk statistisk profil af et selvvalgt boligområde., Medarbejderprofil, En statistisk profil af medarbejderne i en virksomhed eller medlemmerne i en forening eller organisation, som overholder GDPR., De danske verdensmål, Verdensmålene omsat til en dansk kontekst på regionalt og kommunalt niveau, Nøgletal på postnumre, En statistisk profil af indbyggerne i et givet postnummer., Nøgletal på sogne, En statistisk profil af indbyggerne i et givet sogn., Stathost, En mulighed for at skabe jeres egen statistikbank, som fungerer på samme måde som Danmarks Statistiks Statistikbank., Produkt, Beskrivelse, StatHost: Få jeres egen statistikbank, Jeres egen version af Statistikbanken., Uddannelse, social og sundhed, Her ligger de produkter, som indeholder socioøkonomiske oplysninger om børn og husstande. Under nøgletal kan du finde andre socioøkonomiske profiler., Produkt, Beskrivelse, Bil og bolig, Befolkningens rådighed over bil og de unges boligforhold krydset med en lang række socioøkonomiske oplysninger., Børn og unge i kommunens institutioner, En statistisk profil af børnene og deres familier i skoler, fritidsordninger, børnehaver og vuggestuer., Husstande med biler, Antallet af husstande med biler i postnumre og sogne., Økonomi, Produkter, som handler om nationaløkonomiske forhold., Produkt, Beskrivelse, Kvartalsvis nationalregnskab, Nøgletal fra det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på branche- og forbrugergrupper., Regionalt konjunktur­barometer, Virksomhedernes forventninger til konjunkturudviklingen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter

Dataadgang til uddannelsesinstitutioner

Med Danmarks Statistiks Specialeordning kan offentlige uddannelsesinstitutioner give deres studerende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. På denne side kan du finde vejledningsmateriale og læse mere om specialeordningen., Specialeordningen – dataadgang til specialeprojekter, Specialeordningen er den nyeste tilføjelse til Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ordningen gør det muligt for godkendte offentlige uddannelsesinstitutioner i Danmark at give specialestuderende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. For at få adgang , skal Specialeprojektet have forskningshøjde, ., Bemærk, : Hvis du som studerende ønsker adgang til pseudonymiserede mikrodata til dit specialeprojekt, bedes du kontakte din uddannelsesinstitution for at høre om mulighederne., Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?, Uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kandidatuddannelser, som afsluttes med et kandidatspeciale (typisk 30-60 ECTS). Uddannelsesinstitutionen skal være tilknyttet et fakultet, et institut eller et center under ét af otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark*. , Københavns Universitet med tilknyttede universitetshospitaler herunder Rigshospitalet.  , Aarhus Universitet med universitetshospitalet AUH i Skejby tilknyttet. , Syddansk Universitet med Odense universitetshospitalet tilknyttet. , Roskilde Universitet.  , Aalborg Universitet med Aalborg Universitetshospital tilknyttet. , Danmarks Tekniske Universitet. , Copenhagen Business School. , IT-Universitetet i København., Forskningsservice@dst.dk, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til specialeordningen?, For at få adgang til mikrodata under specialeordningen skal uddannelsesinstitutionen have en uddannelsesautorisation hos Danmarks Statistik., Der henvises til de gældende regler for autorisation, samt at institutionen skal være en af ovenstående liste af uddannelsesinstitutioner for opnåelse af en uddannelsesautorisation. , Danmarks Statistik - Autorisering af institutioner, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ansøgning om uddannelsesautorisation eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Forskningsservice på , FSEautorisation@dst.dk, . , Skriv gerne "Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning" i emnefeltet, så vi kan behandle jeres henvendelse hurtigst muligt., Hvilke data giver ordningen adgang til?, Der gives adgang til pseudonymiserede mikrodata på lige fod med forskerordningen under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, dog med den undtagelse, at der max kan oprettes fem brede projekter under hver enkel uddannelsesautorisation., Pseudonymiserede mikrodata er person- og erhvervsdata, hvor alle identifikationsoplysninger som navn, identifikationsnumre (fx CPR og CVR) og adresser er fjernet. , Pris, Prisen for Specialeordningen er reduceret i forhold til de andre mikrodataordninger, der tilbydes i Danmarks Statistik. Læs nærmere i nedenstående dokument ”Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning”. , Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning, Der gælder særlige regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning. Læs nærmere om disse i nedenstående dokument., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Vejledning om datasikkerhed og aftaler, Datafortrolighed er en helt central forudsætning for, at Danmarks Statistiks mikrodataordninger, og herunder Specialeordningen, kan eksistere. Alle datasæt, der gives adgang til via Specialeordningen, er fortrolige. Derfor forpligter I jer som uddannelsesautoriserede uddannelsesinstitutioner og brugere, gennem aftaler med Danmarks Statistik, til handle i overensstemmelse med Danmarks Statistiks regler og retningslinjer. Nedenfor finder I de aftaler og dokumenter, I forpligter jer til at overholde., Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Vejledning om særlige datasikkerhedsregler under Specialeordningen, Vejledningen redegør for de regler og retningslinjer, der gælder for Danmarks Statistiks Specialeordning. Disse regler udgør en tilpasset version af de overordnede bestemmelser, som finder anvendelse under alle Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ved hjemtagelse af analyseresultater samt i tilfælde af overtrædelser under specialeordningen, er det reglerne i denne vejledning, der er gældende., Vejledning - Datasikkerhedsregler under Specialeordningen herunder regler for hjemtagning af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf), Aftaler, Autorisationsaftale, tilknytningsaftale og brugeraftale skal underskrives og kan findes , under overskriften ”Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger”., Spørgsmål til ordningen?, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ordningen, oprettelse, processen, priser mv, kan de rettes til Forskningsservice Skriv gerne ”V, edr. Danmarks Statistiks Specialeordning, " i emnefeltet. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/data-til-uddannelsesinstitutioner

Børn og unge i kommunens institutioner

Få en statistisk profil af børnene og deres familier i kommunens institutioner, Med dette produkt får du et ganske detaljeret statistisk overblik over den sociale baggrund for de børn og unge der går på kommunens institutioner. Denne viden er nyttig, hvis du fx skal analysere og planlægge tiltag, der er målrettet kommunens enkelte institutioner. Med andre ord kan tallene fx bruges som et redskab til ressourcefordeling i en kommune. Statistikken kan udarbejdes for alle former for institutioner som børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger eller skoler., Tabellerne indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Hvor belastede er de enkelte institutioner?, Du kan også få tal for hvor "belastede" de enkelte institutioner er, fx med hensyn til antallet af børn med arbejdsløse forældre eller antallet af børn af enlige forældre. Der er tal for seks forskellige belastningskriterier., Hvad får du i de forskellige tabeller, Du kan få tre forskellige sæt af tabeller:, Tabelsæt 1 som fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.). , Tabelsæt 2 som fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange der er berørt af de såkaldte "belastningskriterier". , Tabelsæt 3 som er en udvidelse af tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Tabeleksempler - Børn og unge i kommunens institutioner, Sådan bruger vi statistikken - Case Hvidovre Kommune, Indberetningsskabelon - Børn og unge i kommunens institutioner, Dokumentation 2024 - Børn og unge i kommunens institutioner, Kommuner til sammenligning, Du kan vælge op til tre andre kommuner, som du gerne vil sammenligne dine tal med. Du får totaltal for de 0-5 årige og de 6-16 årige for de kommuner du vil sammenligne med. Du vælger sammenligningskommunerne på Bestillingsblanketten., Pris, Prisen afhænger af hvilke tabeller du vil have og varierer mellem , 8.860,- kr. ekskl. moms , (11.075,- kr. inkl. moms) , og 31.008 kr. ekskl. moms , (38.760,- kr. inkl. moms). , Priser Detaljeret_Børn og unge i kommunens institutioner_2025, Om indsendelse af CPR-numre, For at vi kan udarbejde tabeller for en institution eller skole i din kommune, skal du sende CPR-numrene på de børn eller unge, der går i institutionen eller skolen, til os. Vi kontrollerer herefter, om børnene eller eleverne findes i befolkningsstatistikken. Et barn må kun indgå i én gruppe (institution/skole), og mindst 20 af de indsendte CPR-numre skal indgå i befolkningsstatistikken, før vi kan levere statistik på de indsendte CPR-numre. Der er ikke nogen nedre grænse for, hvor mange CPR-numre der skal indgå for hver institution eller skole, men jo færre CPR-numre pr. gruppe, jo større er risikoen for, at vi er nødt til at diskretionere oplysninger i tabellerne., Vigtigt!, Indsend ikke CPR-numre til Danmarks Statistik før du har fået at vide, hvordan det skal gøres., Levering, Vi leverer normalt indenfor to uger, efter vi har fået din bestilling, og vi har modtaget CPR-numrene. Du får tabellerne leveret i Excel-ark via mail., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting,  , Lonnie Graversgaard Jensen, , tlf: 30 35 72 92, Doaa El-Chamma, , tlf. 21 36 66 29, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/uddannelse-social-og-sundhed/boern-og-unge-i-kommunens-institutioner

Medarbejderprofil

Ønsker du et nemt og hurtigt overblik over sammensætningen af jeres medarbejdere eller medlemmer, som kan fortælle noget om diversiteten i organisationen eller bruges til afrapportering, fx i relation til CSR-direktivet og ESG? Så kan du få udarbejdet en medarbejderprofil, som indeholder statistik fx på de ansattes køn, herkomst, bopælsgeografi og uddannelsesniveau., Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Her kan du læse mere om, hvordan DSB bruger produktet medarbejderprofil, Tabellerne, Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Det er altså kun tabel 1-4, der kan leveres på egne inddelinger (personalegrupper). Hvis du ikke ønsker at opdele dine ansatte eller medlemmer i grupper, så indeholder tabellerne blot statistik for hele populationen. Du kan se eksempler på de konkrete tabeller ved at trykke på linket nedenfor. Her kan du også finde indholdsbeskrivelsen (dokumentationen) af leveringen., Medarbejderprofil - Eksempel på tabeller, Medarbejderprofil - Dokumentation , Pris, Prisen er , kr. 15.422,- ekskl. moms (kr. 19.277,50 inkl. moms),,  dog kan prisen stige en anelse, hvis man ønsker at få data på egne inddelinger af populationen, og derfor kan det være at man skal betale for et par timer oveni produktprisen., Levering, For at udarbejde tabeller på medlemmerne i en virksomhed eller forening skal vi have CPR-numrene på de ansatte eller medlemmerne tilsendt. Der skal være mindst 20 personer i  virksomheden eller foreningen, for at vi kan levere statistik på medlemmerne. I den udstrækning du ønsker at opdele populationen i flere grupper, så øges risikoen for diskretionering. Hvis man fx ønsker at opdele i to personalegrupper, så skal der minimum være 20 personer i hver gruppe ellers vil de blive diskretioneret. Færre grupper vil alt andet lige give mere information på medarbejdernes eller medlemmernes sammensætning. Du kan finde en skabelon for hvordan CPR-numrene skal indberettes her nedenfor., Vi leverer normalt indenfor to uger efter vi har fået din bestilling og vi har modtaget CPR-numrene. Du får tabellerne leveret i Excel-ark via mail., Indberetningsskabelon, Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Vigtigt!, Send ingen CPR-numre ind til Danmarks Statistik før du har fået at vide, hvordan det skal gøres. Når vi har modtaget en inddeling af medarbejderene eller medlemmerne med deres CPR-numre, så tjekker vi dem op mod registret og sender en kontroltabel retur, hvor antallet af valide CPR-numre fremgår og eventuelt også antallet af dubletter. , Kontakt, DST Consulting, Doaa El-Chamma, , tlf. 21 36 66 29 , Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede løsninger, ., Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/medarbejderprofil

Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

Bag tallene

75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud.    , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-12-faerre-indbrud

Bag tallene

Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2011-11-17-almene-boliger

Bag tallene

Danmarks Statistiks pressepolitik

Pressepolitikken sætter ramme for, hvordan Danmarks Statistik ønsker at samarbejde med medierne og vores tilgang til pressearbejde. Den skal sikre, at Danmarks Statistiks relationer og kontakt med medierne er professionel og følger organisationens grundlæggende principper., Principper, Danmarks Statistik er en åben, tilgængelig og kommunikerende institution, og pressen er en af vores vigtigste interessenter., Vi vil derfor opbygge og vedligeholde gode relationer til pressen ved at yde en professionel service af høj kvalitet. Det gælder både, når vi formidler ny statistik, når vi henvender os til pressen, og når pressen kontakter os., Troværdighed, Vi vil fastholde og udbygge vores troværdighed ved at give pressen let adgang til relevante og retvisende tal. Hvis vi ikke har mulighed for det, forklarer vi hvorfor., Kompetence, Den medarbejder, der er bedst inde i emnet, er som hovedregel den, der udtaler sig., Aktualitet, Vi hjælper pressen hurtigst muligt. Enhver henvendelse i almindelig arbejdstid bliver besvaret hurtigst muligt og gerne senest samme dag. Hvis der ikke kan gives svar på henvendelsen samme dag, meddeler vi det., Tilgængelighed, Vi bestræber os på, at det er let og hurtigt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder i arbejdstiden. Uden for arbejdstid kan pressen komme i kontakt med kommunikationschefen eller pressechefen, der vurderer mulighed for videre kontakt., Brugerfokus, Vi yder den samme høje service til alle journalister uanset medietype og er bevidste om journalisternes arbejdsbetingelser – herunder deadlines. Vi bestræber os på at se de potentielle og relevante historier i det, vi arbejder med, og vi kommunikerer klart med blik for modtageren., Pressekontakt, Som udgangspunkt kan alle medarbejdere udtale sig til pressen om det, de selv arbejder med., Medarbejdere i Danmarks Statistik udtaler sig ikke om holdninger, vi bidrager alene med fakta og perspektivering. Vi forholder os heller ikke til andre institutioners tal eller data., Offentliggørelse af statistik, Danmarks Statistik benytter forskellige kanaler til at offentliggøre statistik, herunder tabeller i Statistikbanken,  nyhedsbrevet Nyt fra Danmarks Statistik og forskellige typer af publikationer mv. Udgivelsernes planlagte offentliggørelsestidspunkt fremgår af , udgivelseskalenderen, ., Danmarks Statistik udleverer ikke statistik før offentliggørelsestidspunktet til medier eller andre – heller ikke i form af klausuleret indhold., Specialudtræk, Supplerende tal og specialudtræk sender vi gratis til pressen, hvis de allerede foreligger i statistikkontoret eller kan fremskaffes inden for fire arbejdstimer, og opgaven i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , Fejl og kildeangivelse, Hvis Danmarks Statistik bliver opmærksom på fejlagtig eller misforstået omtale af vores tal i pressen eller andre steder, kontakter vi straks det konkrete medie. Vi reagerer også, hvis et medie anvender vores tal, uden at Danmarks Statistik bliver krediteret., Danmarks Statistik er uafhængig af politiske og andre interesser, og vi bestræber os på at præsentere vores tal på en neutral måde. Det sker, at medier, forskere eller analytikere udvælger, sammensætter eller præsenterer vores tal eller data på en anden måde, end vi selv har gjort. Det sker også, at førnævnte laver grafik på grundlag af vores tal. Så længe anvendelsen ikke kan siges at være misvisende, kan man fortsat angive Danmarks Statistik som kilde. Hvis der er andre kilder end Danmarks Statistik til fx en figur eller tabel, ønsker vi, at de andre kilder også bliver anført., Hvis medierne bearbejder vores tal fx ved at sammensætte nye begreber eller klassifikationer, skal det fremgå, at tallene er bearbejdede, fx ved at skrive ”Kilde: Egne beregninger på grundlag af tal fra Danmarks Statistik”. Dette gælder også, når forskere eller analytikere har bearbejdet data fra Danmarks Statistik og får omtale i medierne., Principperne for kildeangivelse er de samme for offentligt tilgængelige tal som for tal, der er købt eller udarbejdet gennem Danmarks Statistik., Håndtering af fejl, Det sker, at vi laver fejl eller opdager mangler ved vores produkter. I så fald retter vi straks tallene og fortæller åbent om det. , Kompetenceudvikling, Vi holder regelmæssigt oplæg for journalister som introduktion til brug af vores statistik. Journalister er velkomne til selv at kontakte os for at få en introduktion., Vi samarbejder med journalistuddannelserne i Odense, Aarhus og Roskilde. Her fortæller vi både om Danmarks Statistik generelt, og om hvordan man som journalist finder historier i tallene og undgår almindelige faldgruber. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/danmarks-statistiks-pressepolitik

Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

Over de seneste 30 år har Danmark årligt brugt mellem 81 og 205 petajoule naturgas. Forbruget er ikke begrænset til en særlig branche, og husholdningerne stod i 2020 for en fjerdedel af forbruget. Det er ikke muligt at opgøre Danmarks import af naturgas fra Rusland, men i 2020 kom 41 procent af EU’s samlede import af naturgas fra Rusland., 14. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2020 var Danmarks samlede energiforbrug på mere end 650 petajoule fordelt på en række forskellige energikilder, såsom olieprodukter, vedvarende energi og naturgas. Danmarks forbrug af naturgas i 2020 var på 87 petajoule, hvilket svarer til omkring 13 procent af det samlede forbrug. Naturgas spillede en tiltagende rolle i Danmarks energiforbrug frem til midten af 00’erne, hvor efter der har været en faldende tendens. Naturgassens andel af det samlede energiforbrug toppede i 2004 med 25 procent – i 2020 var andelen 13 procent.,  , ”I 2020 var forbruget af naturgas i Danmark på det næstlaveste niveau, der er målt over de seneste 30 år. Forbruget af naturgas i 2020 var mere end halveret i forhold til det højeste niveau i perioden, som var i 2004,”fortæller statistikansvarlig Thomas Eisler og fortsætter:,  , ”Naturgas er helt klart fortsat en vigtig del af fundamentet for vores energiforbrug, men det er ikke så bærende en del, som for eksempel i 2004, hvor naturgas udgjorde en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug”.,  , Energiforbrug fordelt på energikilde, Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, Se de seneste tal på området,  , Naturgasforbruget fordeler sig jævnt over tre brancher og landets husholdninger, Industrien, energiforsyning, råstofindvinding og husholdningerne tegnede sig hver for mere end 20 procent af naturgasforbruget i 2020 og dermed samlet set for næsten 90 procent af det totale forbrug. Energiforsyning, som bruger naturgas til produktion af for eksempel fjernvarme og elektricitet, brugte med 25 procent en smule mere end de andre grupper, men der var ikke langt ned til råstofindvinding og husholdningerne, der med 21 procent brugte mindst. De resterende ca. 10 procent blev brugt i andre brancher eller kunne henregnes til kategorien tab og svind., ”Opgørelsen viser, at naturgasforbruget er fordelt ret bredt i Danmark,” siger Thomas Eisler og fortsætter: , ”Dette betyder blandt andet, at en ændring i tilgangen af naturgas kan få meget direkte og mærkbare konsekvenser for ikke blot erhvervslivet, men også husholdningerne”.  ,  , Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Se de seneste tal på området,  , Op mod halvdelen af EU's import af naturgas stammer fra Rusland, Danmark producerede naturgas svarende til 59 procent af forbruget i 2020, og vi er derfor kun delvist afhængige af naturgas fra udlandet. Danmark importerede naturgas fra Tyskland, der igen importerer naturgas fra andre lande. Ved at se på den samlede import af naturgas til EU, kan man dog se, at Rusland er kilde til en markant del af naturgasforsyningen. I 2020 kom 41 procent af den naturgas, som blev importeret til EU, fra Rusland., ”Sammenligner man med for 30 år siden, så er andelen af russisk naturgas i EU's import faldet noget, men i hele perioden har Rusland været en vigtig leverandør af naturgas”.  , ”Det er desuden værd at bemærke, at over de seneste fem år har russisk naturgas udgjort den største andel siden 2001. Den øgede import af naturgas fra Rusland i 2016 kommer efter et fald i den nederlandske produktion af naturgas, så det kan være forklaringen.” siger Thomas Eisler. , EU’s naturgas-import fra Rusland som andel af EU’s samlede import af naturgas, Anm.: Import som ikke kan spores til specifikke lande er ekskluderet., Kilde: , Eurostat, Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Thomas Eisler, som kan kontaktes på 39 17 30 68 eller , tme@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-14-dks-forbrug-af-naturgas-er-paa-laveste-niveau-siden-1990

Bag tallene

Fald i produktionen af økologisk mælk

Både produktionen af økologisk mælk samt mængden af økologisk oksekød, der bliver solgt i forretningerne, er faldet efter at have været stigende i flere år., 11. april 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Produktionen af økologisk mælk er faldet. Der blev i 2023 produceret 691 mio. kg mælk, mens dette tal i 2022 lød på 728 mio. kg. Det er et fald på 5 pct. for økologisk mælk, mens produktionen af mælk generelt er uændret. Faldet er fortsat ind i den første måned af 2024. Noget af mælken går selvfølgelig til skummet-, mini-, let-, eller sødmælk til kaffen og skolemælken, men en del bruges også til produktion af fx ost, smør og yoghurt. Den økologiske mælk udgør ca. 12 pct. af den samlede mælkeproduktion i Danmark., ”I lang tid har produktionen af økologisk mælk været stigende. Nu er den faldet lidt igen. Det kan skyldes, at inflationen i en periode fik folk til at spare ved at omlægge forbruget til billigere varer, når de handler i supermarkedet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Køerne, der leverer økologiske mælk, er blandt dem, der snart kommer på græs. Mange landmænd markerer dagen på søndag, d. 14. april. , Indvejet økologisk mælk på de danske mejerier, januar 2010-januar 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Hver tiende slagtede ko er økologisk, Siden 2010 er det samlede antal af slagtet kvæg, hvilket er den samlede betegnelse for dyrene uafhængigt af køn og omfatter blandt andet kalve og køer, faldet 11 pct. fra 495.000 stk. i 2010 til 440.000 stk. i 2023. I samme periode er antallet af slagtet økologisk kvæg samlet set steget 52 pct. fra 20.600 i 2010 til 31.400 i 2023. Ser man alene på de økologiske køer, altså hunkvæg som har født, er antallet af slagtninger dog faldet lidt det seneste år., Økologisk kvæg udgør 7 pct. af alle slagtninger, og økologiske køer udgør 11 pct. af de køer, der bliver slagtet., I Danmark anvendes kvæg primært til at producere mælk, mens det sekundært anvendes til kød. De fleste kviekalve (hunkalve) skal anvendes til mælkeproduktion og bliver til køer. Det hyppigst slagtede kvæg i Danmark er køer, der ikke anvendes som malkekøer mere. Derfor er den bedste indikation på kvægbestanden at se udviklingen i antallet af køer – både levende og slagtede., Danmarks Statistik har endnu ikke tal for den økologiske kvægbestand i 2023, men i 2022 var der 215.300 økologiske kvæg. , ”Vi har endnu ikke opgjort den økologiske kvægbestand for 2023, men produktionen af mælk og slagtninger af køer taget i betragtning, forventer vi at se et fald i den økologiske bestand. I sidste ende afhænger udbuddet af efterspørgslen, og den lader til at være faldet på de økologiske kvægprodukter,” forklarer Mona Larsen., Slagtninger af økologisk kvæg , Kilde: Særkørsel, Indtil 2022 var både antallet af økologisk kvæg og deres andel af den samlede bestand steget siden 2010. Økologiske kvæg udgjorde i 2022 15 pct. af den danske kvægbestand på 1,5 mio. i 2022, mens den andel var 9 pct. i 2010., Andelen af økologiske kvæg af den samlede kvægbestand , Anm.: 2021 og 2022 er baseret på stikprøver, hvorfor der er en vis statistisk usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyroeko, Der handles mindre økologisk okse- og kalvekød i butikkerne, Efterspørgslen på økologisk oksekød til bolognesen eller kalvekød til frikadellerne har været faldende siden 2020. Indtil da var salget af den type økologisk kød i detailhandlen næsten uafbrudt steget siden 2010, hvor salget endte på 1,4 mio. kg., Detailomsætningen af økologisk okse- og kalvekød er faldet fra 3,8 mio. kg. i 2020 til 2,8 mio. kg. i 2022. I gennemsnit blev økologiske fødevarer 6 pct. dyrere fra 2021 til 2022, mens fødevarer generelt steg 12 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-04-11-fald-i-produktionen-af-oekologisk-maelk

Bag tallene