Søgeresultat

Stor forskel på prisstigninger for energi til opvarmning

Prisen på de fleste energiformer er steget markant over det seneste år og endnu mere, hvis man kigger 10 år tilbage. Gas er klart steget mest, mens fjernvarme er steget mindst og faktisk er billigere end i 2012., 16. september 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har allerede mærket den stigende inflations effekt på el- og varmeregningen i løbet af 2022. Hvor meget regningen er vokset afhænger dog af, hvilken energiform man opvarmer sin bolig med., Samlet set er forbrugerens pris, den pris husholdningerne betaler for en vare eller en tjeneste inkl. afgifter mv., på elektricitet, gas og andet brændsel steget med 46,8 pct. fra august 2021 til august 2022. I denne priskategori finder vi både elektricitet, gas, flydende samt fast brændsel og fjernvarme., Gas er steget mest, Opvarmer du din bolig med gas, kan der være god grund til at finde hjemmeskoene og sweatrene frem, i takt med at temperaturen uden for daler. Prisen på gas, hvilket omfatter både natur- og by- samt flaskegas, er nemlig steget 142,6 pct. det seneste år. Det er klart den største årlige stigning inden for de forskellige typer af energi., ”Stigningen er båret af natur- og bygas, som i august havde en årsstigning på 150,1 pct., mens prisen på flaskegas trækker den samlede stigning på gas lidt ned til 142,6 pct. Det er den næsthøjeste årsstigning nogensinde målt. I april lød årsstigningen på 153,4 pct.,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Opvarmer du boligen med flydende brændsel såsom olie, lyder årsstigningen på 39,7 pct. Har du fx brændeovn eller -kedel, er din faste brændsel steget 58,4 pct., mens fjernvarmekunder kan glæde sig over, at denne energiform kun er steget 5,9 pct., Årlig procentvis stigning på energi, august 2021 til august 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Elektricitet er også steget i pris, Selvom dine radiatorer ikke er elektriske, bruger du højst sandsynligt en del strøm i løbet af dagen, når du fx tænder for vaskemaskinen, tv’et eller lyset i dit hjem. Også her vil stigende priser kunne ses på regningen. Det seneste år er prisen på elektricitet steget 54 pct., ”Prisen på elektricitet begyndte allerede at stige ca. halvvejs igennem 2021, og årsstigningen endte på over 30 pct. inden jul. Så snart vi havde taget hul på 2022 fordobledes årsstigningen til over 60 pct. og er siden da ikke nået under 44 pct. i årlig stigning, når der i den enkelte måned måles i forhold til samme måned året før,” siger Martin Birger Larsen., Energipriserne på 10 år, Prisstigningerne over de seneste 10 år er omtrent de samme, som over det seneste år. Det hænger sammen med, at priserne på energi stort set var uændrede fra 2012 til 2021, mens de store prisstigninger først fandt sted fra 2021., Samlet set lyder stigningen på energi i alt på 47,4 pct. siden august 2012, mens fjernvarme er blevet 7,4 pct. billigere i denne periode., ”Prisen på fjernvarme har ligget rimeligt stabilt de seneste 10 år, og selvom vi ser en årlig stigning i prisen på 5,9 pct. nu, er prisen faktisk lavere end for 10 år siden,” siger Martin Birger Larsen., Alle andre energiformer er steget i pris i løbet af de seneste 10 år. Elektricitet er steget 67 pct., flydende og fast brændsel henholdsvis 47 og 56 pct., mens gas er steget 153 pct., Flydende brændsel er den energiform, der har haft de største udsving i løbet af de seneste 10 år, og det var også den første energiform til at begynde en opadgående kurve ultimo 2020. Omkring juni sidste år blev årsstigningen i prisen på flydende brændsel overhalet af gas, der nu ligger øverst på listen for årlig procentvis stigning., Energipriser, august 2012 t.o.m. august 2022, indeks august 2012=100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-09-16-stigende-energipriser

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 ,  , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner.,  , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Firmapakken

Et overblik over Danmarks import og eksport på varer , Firmapakken er specielt velegnet til dig og din virksomhed, som ønsker at følge med i udenrigshandelen med bestemte varer. Det kan være varer, du allerede importerer eller eksporterer, eller varer, som du fremover påtænker at ville importere eller eksportere., Afdæk muligheder og udfordringer, Udgangspunktet for pakken er den eller de varer, du ønsker at kortlægge. Tabellerne viser, hvor meget der henholdsvis importeres og eksporteres af en bestemt vare og hvilke lande Danmark henholdsvis importerer og eksporterer fra og til. Listen indeholder både værdi og mængde for samtlige lande., Du kan bruge Firmapakken som analyseredskab, hvis du fx vil:, afdække potentielle eksportmuligheder, kende til hvor meget der importeres af en bestemt vare til hjemmemarkedet, finde frem til økonomiske vækstområder for bestemte produkter, Her kan du finde en liste over alle , varekoderne., Indhold og dokumentation, Data er baseret på udtræk fra statistikbankens tabel KN8MEST. Tallene er summerede til kvartaler og årstal, men da d, ata for den seneste måned kun rummer handel med ekstrastat-lande, er det seneste kvartal og år ufuldstændige. , Prisen per kg er en beregnet værdi og hvis der optræder en anden enhed end kg, så er den pris per enhed , også , beregnet. Nedenfor kan du finde et eksempel på en leverance., Pålidelighed, De indberettede oplysninger fra Intrastat og Extrastat fejlsøges i flere led før tallene er klar til offentliggørelse (se mere under dokumentationen nedenfor pkt. 3.4 datavalidering). På aggregeret niveau er den endelige statistiks pålidelighed forholdsvis høj. På detaljeret vare/lande-niveau er pålideligheden også høj for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat), mens den er forholdsvis mindre for handelen med EU-landene (Intrastat) (læs mere under pkt. 5 i dokumentationen). , Offentliggørelsestidspunk, t, Aggregeret statistik for udvalgte lande og landegrupper samt aggregerede varegrupper offentliggøres månedsvis 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Den detaljerede statistik offentliggøres 70 dage efter referenceperiodens afslutning., Revisioner af tallene, Alle måneder i referenceåret revideres ved hver offentliggørelse, frem til og med juni året efter. Derefter lukkes der for revision af tallene i ét år. Tallene revideres derefter i juni i de to efterfølgende år. Det betyder, at de endelige tal for udenrigshandlen med varer offentliggøres ca. 2½ år efter udgangen af statistikåret. Denne revisionspraksis er koordineret med Betalingsbalancen og Nationalregnskabet., Du kan finde flere oplysninger om offentliggørelse af de foreløbige og endelige tal under pkt. 6 i dokumentationen., Læs dokumentationen og mere om indholdet i udenrigshandelsstatistikken her., Pris, Prisen er afhængig af det antal varer du ønsker oplysninger om. Priserne går fra , kr. 3.021 ekskl. moms,  (kr. 3.776,25 inkl. moms), for 1-8 varekoder , til , kr. 38.675,- ekskl. moms , (kr. 48.343,75 inkl. moms) for over 200 varekoder. , Priserne er for et årsabonnement, som består af 12 månedlige leveringer, som dækker det pågældende kalenderår (referenceåret). , Priser Detaljeret - Firmapakken_2025, Levering, Du får tabellerne leveret én gang om måneden i Excel og vi sender dem via e-mail. Tabellerne indeholder måneds-, kvartals- og tal for hele året. Den første leverance (januar-tallene) finder sted i marts måned. December-tallene for abonnementsåret bliver leveret i februar måned året efter. Hvis du starter et abonnement i fx augustmåned får du leveret tal for den del af året der er gået (+ året før)  i den første leverance og derefter tal for én ny måned hver måned, indtil de sidste tal for kalenderåret/referenceåret er modtaget., Bestilling, Bestilling , Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten., BESTIL, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf. 39 17 36 00, Amy Frølander, , tlf. 29 46 73 77, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Fx kan du få grupperet de mange varenumre efter eget ønske eller vi kan fordele importen og eksporten af varer på fx brancher og regioner., Læs mere om , skræddersyede statistik, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/firmapakken

Nøgletal på boligområder

Få en statistisk profil af et selvvalgt boligområde i kommunen, Produktet består af en række faste tabeller, der samlet set giver et detaljeret overblik over befolkningen i et meget lille afgrænset geografisk område. Hvor mange bor der? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har indbyggerne? Hvordan er deres beskæftigelsessituation? Hvor meget tjener de osv.? De Statistiske Nøgletal på Boligområder bruges hovedsageligt til analyser, som kan danne baggrund for fx boligselskabers indsatser eller for andre politiske beslutninger og prioriteringer. , Få indsigt i befolkningsudviklingen, Nøgletallene anvendes fortrinsvis af boligselskaber, kommuner men også af andre, der ønsker at få et overblik over de demografiske, økonomiske og sociale forhold i et boligområde. Det er fx nyttigt for kommuner at vide, om der er kommet flere ældre eller børnefamilier til et givet område, så kommunen kan allokere sine ressourcer bedst muligt., Tal fem år tilbage i tiden, Vi leverer 16 standardtabeller, der er baseret på de seneste tilgængelige tal. Tabellerne indeholder tidsserier på fem år, og du får både tal og procentangivelser for boligområdet og kommunen som helhed, så du kan sammenligne tallene. Derudover indeholder nøgletallene en oversigtstabel, der er defineret af Landsbyggefonden., Du får oplysninger om:, Alle beboere opdelt på aldersgrupper, Indvandrere/efterkommere fordelt på alder og vestlige/ikke vestlige lande , Antallet af børn efter antallet af forsørgere, Antal husstande fordelt på hustandstyper (enlige eller par med og uden børn), Til- og fraflyttede efter herkomst og husstandstype, Højest fuldførte uddannelse, Socioøkonomisk status (beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken), Personer uden beskæftigelse (ledig, aktiveret, kontanthjælpsmodtager, på sygedagpenge eller førtidspensionist), Offentligt forsørgede fordelt på ledighedsgrader, Personlig indkomst, Husstandsindkomst, Gennemsnitlig personlig indkomst for flyttede personer, Antallet af flyttede offentligt forsørgede personer, Kriminalitet, Dokumentation og Tabeleksempel, Pris, Pris for de 17 tabeller pr. boligområde: , kr. 6.088,- ekskl. moms , (kr. 7.610,- inkl. moms), Levering, Tabellerne leveres som Excel-filer og sendes med e-mail inden for to uger efter, at vi har modtaget bestillingen., Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner i statistikken. For at sikre at vi kan levere data på et boligområde skal det indehold mindst 20 lejemål/husstande., Bestilling, Du kan bestille Nøgletal på boligområder ved at trykke på bestillingsknappen nedenfor. Du vil så blive bedt om at navngive de udvalgte veje og adresser, der hører til det boligområde, du er interesseret i. Omfatter boligområdet mere end 10 vejstykker bedes du kontakte DST Consulting. , Hvis du ønsker tal for flere områder, skal du sende en ny bestilling for hvert boligområde du vil have tal for., Bestil, Ønsker du at genbestille flere tidligere leveringer, kan du udfylde nedenstående bestillingsark og sende til DST Consulting., Bestillingsark til bestilling af flere områder med reference til tidligere DS koder, Vær opmærksom på, at du ved bestilling accepterer , Danmark Statistiks Generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, Skræddersyede løsninger, Hvis du gerne vil kombinere tabellerne med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Nøgletal på postnumre

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/noegletal-paa-boligomraader

Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

Over de seneste 30 år har Danmark årligt brugt mellem 81 og 205 petajoule naturgas. Forbruget er ikke begrænset til en særlig branche, og husholdningerne stod i 2020 for en fjerdedel af forbruget. Det er ikke muligt at opgøre Danmarks import af naturgas fra Rusland, men i 2020 kom 41 procent af EU’s samlede import af naturgas fra Rusland., 14. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2020 var Danmarks samlede energiforbrug på mere end 650 petajoule fordelt på en række forskellige energikilder, såsom olieprodukter, vedvarende energi og naturgas. Danmarks forbrug af naturgas i 2020 var på 87 petajoule, hvilket svarer til omkring 13 procent af det samlede forbrug. Naturgas spillede en tiltagende rolle i Danmarks energiforbrug frem til midten af 00’erne, hvor efter der har været en faldende tendens. Naturgassens andel af det samlede energiforbrug toppede i 2004 med 25 procent – i 2020 var andelen 13 procent.,  , ”I 2020 var forbruget af naturgas i Danmark på det næstlaveste niveau, der er målt over de seneste 30 år. Forbruget af naturgas i 2020 var mere end halveret i forhold til det højeste niveau i perioden, som var i 2004,”fortæller statistikansvarlig Thomas Eisler og fortsætter:,  , ”Naturgas er helt klart fortsat en vigtig del af fundamentet for vores energiforbrug, men det er ikke så bærende en del, som for eksempel i 2004, hvor naturgas udgjorde en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug”.,  , Energiforbrug fordelt på energikilde, Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, Se de seneste tal på området,  , Naturgasforbruget fordeler sig jævnt over tre brancher og landets husholdninger, Industrien, energiforsyning, råstofindvinding og husholdningerne tegnede sig hver for mere end 20 procent af naturgasforbruget i 2020 og dermed samlet set for næsten 90 procent af det totale forbrug. Energiforsyning, som bruger naturgas til produktion af for eksempel fjernvarme og elektricitet, brugte med 25 procent en smule mere end de andre grupper, men der var ikke langt ned til råstofindvinding og husholdningerne, der med 21 procent brugte mindst. De resterende ca. 10 procent blev brugt i andre brancher eller kunne henregnes til kategorien tab og svind., ”Opgørelsen viser, at naturgasforbruget er fordelt ret bredt i Danmark,” siger Thomas Eisler og fortsætter: , ”Dette betyder blandt andet, at en ændring i tilgangen af naturgas kan få meget direkte og mærkbare konsekvenser for ikke blot erhvervslivet, men også husholdningerne”.  ,  , Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Se de seneste tal på området,  , Op mod halvdelen af EU's import af naturgas stammer fra Rusland, Danmark producerede naturgas svarende til 59 procent af forbruget i 2020, og vi er derfor kun delvist afhængige af naturgas fra udlandet. Danmark importerede naturgas fra Tyskland, der igen importerer naturgas fra andre lande. Ved at se på den samlede import af naturgas til EU, kan man dog se, at Rusland er kilde til en markant del af naturgasforsyningen. I 2020 kom 41 procent af den naturgas, som blev importeret til EU, fra Rusland., ”Sammenligner man med for 30 år siden, så er andelen af russisk naturgas i EU's import faldet noget, men i hele perioden har Rusland været en vigtig leverandør af naturgas”.  , ”Det er desuden værd at bemærke, at over de seneste fem år har russisk naturgas udgjort den største andel siden 2001. Den øgede import af naturgas fra Rusland i 2016 kommer efter et fald i den nederlandske produktion af naturgas, så det kan være forklaringen.” siger Thomas Eisler. , EU’s naturgas-import fra Rusland som andel af EU’s samlede import af naturgas, Anm.: Import som ikke kan spores til specifikke lande er ekskluderet., Kilde: , Eurostat, Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Thomas Eisler, som kan kontaktes på 39 17 30 68 eller , tme@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-14-dks-forbrug-af-naturgas-er-paa-laveste-niveau-siden-1990

Bag tallene

En tredjedel af årets cykeltyverier sker om sommeren

Sommeren er højsæson for cykeltyverier, og politiet modtager næsten en tredjedel af årets anmeldelser i 3. kvartal. Set over en lang årrække anmeldes der samlet set færre cykeltyverier, men niveauet er nu lidt højere end før COVID-19., 1. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Det er om sommeren under blå himmel og solskin, at vi har det mest oplagte cykelvejr, men det er også det tidspunkt på året, der er flest cykeltyverier. Mere specifikt er 3. kvartal, altså juli, august og september, den periode på året, hvor der bliver anmeldt flest cykeltyverier rundt om i landet., Ser man på de seneste 10 år fra og med 2014 til og med 2023, udgjorde cykeltyverierne i 3. kvartal i gennemsnit 30,4 pct. af årets anmeldte cykeltyverier. Det kvartal med færrest anmeldte tyverier i gennemsnit har været 1. kvartal med 19,4 pct. af årets anmeldelser., ”Der er færrest anmeldelser af cykeltyverier i de kolde måneder, mens antallet stiger betydeligt i sommermånederne. Det er sandsynligvis blot en afspejling af, hvornår der er flest, der cykler og dermed flest cykler i gadebilledet,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antal anmeldte cykeltyverier, 1. kvt. 2014 - 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Lidt flere cykeltyverier end før COVID-19, Under COVID-19 tog antallet af anmeldte cykeltyverier et dyk. Det skyldes formentligt, at man ikke parkerede sin cykel foran en café eller arbejdspladsen som vanligt grundet nedlukninger og hjemmearbejde., Sammenligner man med før COVID-19, er der dog sket en mindre stigning i anmeldte cykeltyverier. I 2019 blev der anmeldt 46.212 tyverier – et tal, der har været faldende siden 2009. I 2020 og 2021 ramte anmeldelserne et historisk lavpunkt med henholdsvis 40.642 og 37.437 for så at stige i 2022 og ende på 48.305 sidste år., Cykler er det transportmiddel, hvor der bliver anmeldt flest tyverier. I 2023 blev der anmeldt 5.989 stjålne motorkøretøjer, herunder bil og motorcykel, mens der blev anmeldt 552 stjålne knallerter., Tyveri af forskellige transportmidler efter type, 1995-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Flest cykeltyverier i Hovedstaden, Der bliver anmeldt flest cykeltyverier i de store byer og især i Hovedstaden. I Københavns Kommune blev der i 2023 anmeldt 17.317 cykeltyverier, og tager man Frederiksberg med, stiger tallet med 2.039. I Aarhus modtog politiet 4.576 anmeldelser, og i Odense anmeldte 2.593 personer deres cykel stjålet. I Aalborg blev 1.594 cykler meldt stjålet i 2023., ”I og med der er tale om de største byer i Danmark, giver det også mening, at der her bliver stjålet flest cykler. Sammenholder man antallet af anmeldelser med kommunernes befolkningstal, ligger hovedstaden dog stadig i toppen med 2.641 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere,” siger Iben Pedersen., Fra København er der et stykke ned til den næste kommune, Frederiksberg, hvor 1.950 cykler pr. 100.000 borgere blev meldt stjålet til politiet i 2023. Hernæst følger Lyngby-Taarbæk og Glostrup, som ligger henholdsvis lidt over og lidt under 1.500., Fra de kommuner med flest cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere til dem med færrest er der et stort spring. Lemvig er med 73 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere nederst på listen. Morsø er den eneste anden kommune, der også ligger under 100 cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere i 2023., Anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort i 3. kvartal 2023. , Find din kommune her, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier, og der blev rejst 842 sigtelser. 200 personer blev kendt skyldige i cykeltyveri. , De flest domme lyder på en bødestraf.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-01-en-tredjedel-af-aarets-cykeltyverier-sker-om-sommeren

Bag tallene

Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

Bag tallene

Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen

14. august 1998 kl. 0:00 ,  , Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen , Forskellen mellem Danmarks Nationalbanks opgørelse af valutastatistikken og Danmarks Statistiks opgørelse af betalingsbalancen har i den seneste tid givet anledning til forståelig usikkerhed med hensyn til udviklingen på betalingsbalancen. Nationalbankens valutastatistik viser for 12 måneders perioden juni 1997 til maj 1998 et overskud på 8,6 mia. kr., mens Danmarks Statistiks betalingsbalanceopgørelse viser et underskud på 4,2 mia. kr. Forskellen er således 12,8 mia. kr. , Differencen skyldes dels forskellige opgørelsesprincipper, dels forskelle i de tilgrundliggende data. , Den mest fundamentale forskel i opgørelsesprincipperne er, at valutastatistikken registrerer indtægter og udgifter i forbindelse med varehandel på betalingstidspunktet, mens de i betalingsbalanceopgørelsen registreres på transaktionstidspunktet, dvs. når varen rent fysisk ind- eller udføres. På grund af den udstrakte brug af leverandørkreditter vil betalingen typisk finde sted nogle måneder efter transaktionstidspunktet. , Forskel i registreringstidspunkt vil normalt ikke have den store betydning, når man betragter en 12-måneders periode. I perioder er forskellen dog betydelig. I den konkrete situation skal opmærksomheden henledes på, at den negative effekt, som konflikten på arbejdsmarkedet har haft på betalingsbalancen, indgår umiddelbart i Danmarks Statistiks opgørelse for april og maj, men først vil slå fuldt igennem i valutastatistikken i de kommende måneder i takt med, at betalingerne effektueres. , Herudover er der en række andre mindre definitoriske forskelle i opgørelserne, herunder forskelle vedrørende opgørelsen af renter og udbytter. , Den problematiske forskel vedrører det tilgrundliggende datamateriale. Danmarks Statistiks udenrigshandelstal bygger på indberetninger fra toldmyndighederne og fra 1993 tillige fra virksomhederne. Nationalbankens valutastatistik bygger på betalinger gennem danske pengeinstitutter. , Problemet består i manglende overensstemmelse mellem de to former for indberetninger og ses af, at valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks opgørelse af ind- og udførsel af varer siden 1993 ikke har udviklet sig parallelt, hvilket var tilfældet tidligere. , Problemstillingen er i øvrigt ikke unik for Danmark. Andre EU-lande har problemer af samme type. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik har arbejdet intensivt med disse problemer, siden de blev klarlagt i 1995. Arbejdet koordineres i en kontaktgruppe, hvori også Økonomiministeriets departement deltager. , I Danmarks Nationalbank har en omfattende omlægning af valutastatistikken været under forberedelse gennem længere tid. Det nye system bliver implementeret i oktober 1998, og herefter følger en indkøringsfase. Denne omlægning forbedrer afgørende mulighederne for en detaljeret sammenligning af valutastatistikken med Danmarks Statistiks oplysninger om ind- og udførsel. Som følge af de forskellige registreringsprincipper kræves dog, at det nye system er kørt ind og har fungeret i en periode, før meningsfyldte sammenligninger kan foretages. , I Danmarks Statistik har man siden 1995 løbende gennemført en lang række kontroller af udenrighandelsoplysningerne, bl. a. ved at sammenholde tallene med oplysninger fra momssystemet og foretage sammenligninger med andre landes opgørelser af samhandelen med Danmark. Resultatet af disse kontroller rapporteres løbende i "Kvaliteten af udenrigshandelstallene", som kan rekvireres. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik er opmærksom på den usikkerhed, som opgørelserne har forårsaget. Der vil blive arbejdet med en afklaring af problemstillingen i 1999, hvor de detaljerede analyser af sammenhængen mellem valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks udenrigshandelsoplysninger kan gennemføres. , Danmarks Nationalbank Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1998/14-08-1998-betalingsbalance

Pressemeddelelse

Færre så danske film

14. marts 2001 kl. 0:00 ,  , Selvom der blev vist flere danske spillefilm i biograferne i 2000, blev der solgt 900.000 færre billetter til de danske film. Antallet af solgte billetter til danske film faldt fra 3 mio. i 1999 til 2 mio. i 2000. Det viser den årlige undersøgelse om , Biografer og film 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i , Statistiske Efterretninger, i dag. , I alt blev der solgt 10,7 mio. billetter i biograferne i 2000, hvilket er et fald på 2 pct. i forhold til 1999. Billetsalget til amerikanske film steg med 22 pct. til 7,6 mio. solgte billetter, mens billetsalget til europæiske film faldt med 44 pct. til i alt 918.000 billetter. , Tilbagegangen i de danske films billetsalg skyldes i stor udstrækning, at , Den eneste ene, og , Kærlighed ved første hik, trak mange tilskuere i 1999. Der har ikke været danske film med tilsvarende høje billetsalg i 2000 - , Italiensk for begyndere, havde premiere i uge 49 i 2000 og tæller dermed kun for fire uger i statistikken. , De ti mest sete biograffilm 2000 , 1. Toy story 2 , 2. Den sjette sans , 3. American beauty , 4. Gladiator , 5. Hjælp jeg er en fisk (dansk film) , 6. Blinkende lygter (dansk film) , 7. Mission: Impossible 2 , 8. American pie , 9. Stuart little , 10. Scary movie , I 2000 var 19 pct. af filmene, der blev vist i biograferne, danske. 51 pct. var amerikanske, 26 pct. var europæiske og 5 pct. fra det øvrige udland. 19 pct. af billetsalget gik til de danske film, 71 pct. gik til de amerikanske film, 9 pct. til de europæiske og 1 pct. til de øvrige udenlandske. , De amerikanske film blev altså set af flere end gennemsnittet, mens danske film lå på gennemsnittet, europæiske film og film fra det øvrige udland lå under gennemsnittet. , Fra 1976 til midten af 1980'erne faldt billetsalget i de danske biografer fra 19 mio. til 11 mio. Fra slutningen af 1980'erne til slutningen af 1990'erne svingede billetsalget mellem 9 og 10 mio., mens antallet i de seneste fire år har ligget på ca. 11 mio. solgte billetter. Til den mest sete film siden 1976 , Titanic, er der solgt 1,4 mio. billetter, mens der til den 10. mest sete film , Løvernes konge, er solgt 950.000 billetter. Fire af filmene på listen over de ti meste sete film siden 1976 er danske: , De ti mest sete biograffilm siden 1976 , 1. Titanic , 2. Olsen banden ser rødt (dansk film) , 3. Gøgereden , 4. Olsen banden deruda' (dansk film) , 5. E.T. , 6. Grease , 7. Olsen banden går i krig (dansk film) , 8. Mit Afrika , 9. Op på fars hat (dansk film) , 10. Løvernes konge , Undersøgelsen viser desuden, at næsten ingen ser reprisefilm i biograferne mere. Premierefilmenes andel af billetsalget i biograferne er steget markant siden 1979, hvor konkurrencen fra videofilm og de mange fjernsynskanaler kom til. I 1979 så 34 pct. film, der ikke havde haft premiere inden for de seneste to år, mens det i 2000 kun drejer sig om 1 pct. , Hele undersøgelsen om , Biografer og film 2000, er udkommet som , Statistisk Efterretning, ; den koster 33 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-03-2001-dansk_film

Pressemeddelelse

Medarbejdere

Bestillinger/rekvirering af tilbud skal sendes til , consulting@dst.dk,  og helst ved at udfylde , bestillingsformularen , på vores hjemmeside. , Du kan med fordel ringe til DST Consultings hovednummer 39 17 36 00, så er du altid sikker på at få fat i en medarbejder. Generelle spørgsmål og opgaver, der drejer sig om befolkningen, arbejdsmarkedet og uddannelse, kan besvares af alle medarbejdere.,  , Sektionsledelse, Emil Thranholm - tlf. 29 63 22 97 - , eth@dst.dk, Befolkning, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Gustav Andersen - tlf. 29 33 70 04 - , gan@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk,  , Uddannelse,  , Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk, Alexander Pfeiffer Cappelen - tlf. 23 63 72 52 - , apf@dst.dk,  , Løn og arbejdsmarked, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk,  , Indkomst, formue og gæld, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Sundhed, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Kriminalitet, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Bygninger og boligforhold, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Transportmidler, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Nanta Veliovits - tlf. 21 20 98 79 - , nav@dst.dk,  , Geografisk inddeling, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk,  , Erhvervsstatistik, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/medarbejdere