Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1101 - 1110 af 1735

Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg

Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt., 6. marts 2026 kl. 8:50 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den danske befolkning skal til stemmeurnerne den 24. marts. Og dog. For kan man ikke møde op på valgstedet på dagen, eller foretrækker man blot at sætte sit kryds på forhånd, har man mulighed for at brevstemme. Ved seneste folketingsvalg i 2022 var det hver tiende modtagne stemme, der var en brevstemme. I alt var der 351.962 gyldige brevstemmer., ”Ved folketingsvalget i 2022 brevstemte 9,8 pct. af de vælgere, der valgte at stemme. Det er den højeste andel hidtil. Ved valget i 2015 og 2019 var det henholdsvis 8,7 og 8,4 pct. af de afgivne stemmer, der var brevstemmer,” siger Dorthe Larsen, statistikansvarlig i Danmarks Statistik., Historisk set har brevstemmer udgjort en meget lille andel af de afgivne stemmer. I 1971 var 3,1 pct. af stemmerne brevstemmer. Herfra har de ligget på ca. 3 til 5 pct. af de afgivne stemmer indtil 2011, hvor 7,8 pct. af stemmerne var brevstemmer., I samme periode er stemmeprocenten overordnet set faldet fra 87,2 pct. i 1971 til 84,2 pct. i 2022., Andelen af afgivne stemmer afgivet som brevstemme, 1971-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvpct, Størst andel brevstemmer i Gentofte, Især i Gentofte Kommune var det populært at sætte sit kryds forud for valgdagen ved folketingsvalget i 2022. Her var det med 18,4 pct. tæt på hver femte borger, der brevstemte. Herefter følger to andre nordsjællandske kommuner, Rudersdal og Hørsholm, med henholdsvis 16,3 og 15,9 pct. af kommunens borgeres afgivne stemmer., Tønder, Hedensted og Billund var de kommuner, hvor brevstemmer udgjorde den laveste andel af de afgivne stemmer med henholdsvis 5,6, 5,8 og 6,1 pct. af stemmerne., Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2022 fordelt pr. kommune, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby09, Brevstemmer mest populære i den østlige del af landet, Det er mest populært at brevstemme i den østlige del af landet. I Københavns Storkreds var det således 13,3 pct. af de afgivne stemmer, der var brevstemmer., Andelen af brevstemmer var lavest i Sydjyllands Storkreds med 6,9 pct., Andelen af afgivne stemmer afgivet som brevstemme i storkredse, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fv22tot, Danmark er inddelt i tre landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i 92 opstillingskredse. Herunder var der ved valget i 2022 1.347 afstemningssteder., Ved det kommende folketingsvalg i 2026 er der 4.317.926 stemmeberettigede personer i Danmark. Man kan allerede brevstemme., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks presseenhed på 3917 3070 eller , presse@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-06-brevstemmer-folketingsvalg

Pressemeddelelse

Færre værnepligtige blev erklæret egnede i 2023 end ti år tidligere

Fire ud af ti unge mænd blev erklæret egnede til værnepligt i 2023. Dermed er der sket et fald i andelen af unge mænd, som bliver erklæret egnede til værnepligt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. 2023. I samme periode er der sket en stigning i gruppen af uegnede, som har indløst en recept på psykofarmaka., 2. oktober 2025 kl. 8:00 , , I 2023 blev 15.300 unge mænd erklæret egnede til værnepligt. Det svarer til 41 pct. af de værnepligtige. I 2013 var tallet 19.400 personer eller 52 pct. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik om værnepligt, . Analysen ser nærmere på, hvad der kendetegner de mænd, som er blevet erklæret henholdsvis egnet og uegnet i 2013 og 2023, herunder indikatorer på det fysiske og psykiske helbred samt forældrenes uddannelsesniveau. Kriterierne for at blive erklæret egnet er blevet lempet pr. 1. juli 2025. Analysen beskriver udviklingen forud for ændringen i egnethedskriterierne., Analysen undersøger en række karakteristika, som har direkte betydning for egnethedsbedømmelsen hos Forsvaret, men som samtidig er blevet ændret for fremtidige værnepligtige. Det drejer sig fx om det psykiske helbred., I 2013 havde 13 pct. af de uegnede indløst en recept på psykofarmaka mod 16 pct. i 2023. Blandt de egnede var andelen ca. 1 pct. i 2013 og 2023., ”Andelen af de uegnede, som har indløst recepter på psykofarmaka, kan være interessant i forbindelse med, at Forsvaret har ændret på egnethedskriterierne, så det nu er nemmere at blive erklæret egnet end før, hvis man fx har ADHD,” siger Magnus Nørtoft, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Fem fakta fra analysen:, 54 pct. af dem, der blev erklæret uegnede til værnepligt i 2023, blev erklæret uegnede før Forsvarets Dag på baggrund af et helbredsskema om bl.a. vægt, medicinforbrug og diagnoser. , I 2023 havde 1 pct. af de værnepligtige, som var egnede, været anbragt uden for hjemmet, inden de blev 18 år mod 5 pct. af de uegnede. , I 2023 havde 7 pct. af de værnepligtige, , som var egnede, , fået en straf for kriminalitet i ungdomsårene. Blandt de uegnede havde 12 pct. fået en straf. , I 2023 havde 26 pct. af de egnede til værnepligt mindst en forælder med en lang videregående uddannelse, mens det blandt uegnede drejede sig om 18 pct., I 2023 blev 2.700 kvinder sessionsbehandlet. Andelen af sessionsbehandlede kvinder, der blev erklæret egnede, steg fra 61 pct. i 2013 til 64 pct. 2023. Analysen fokuserer på værnepligtige mænd, da kvinder først blev omfattet af værnepligt 1. juli 2025., Læs mere i , analysen om værnepligtige, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-10-02-faerre-vaernepligtige-blev-erklaeret-egnede-i-2023

Pressemeddelelse

Hvem bruger slankelægemidler?

En ny analyse fra Danmarks Statistik beskriver brugerne af slankelægemidler. Analysen undersøger brugernes køn, alder, civilstand, indkomst og bopælskommune. Analysen viser blandt andet, at andelen af brugere af slankelægemidler stiger med familieindkomsten. , 8. april 2024 kl. 8:00 , , I 2023 indløste over 117.500 voksne en recept på et slankelægemiddel i Danmark. Det svarer til, at 2,4 pct. af den voksne befolkning indløste mindst én recept på et slankelægemiddel. Men der er forskelle på andelene, når man inddeler brugere af slankelægemidler efter fx familieindkomst. , 1,6 pct. af personerne i den laveste indkomstkvintil brugte slankelægemidler i første halvår af 2023 mod 3,4 pct. af personerne i den højeste indkomstkvintil i gruppen af 30-59-årige. Kvinder udgør den største del af brugerne, og blandt dem er andelen henholdsvis 2,4 pct. i den laveste indkomstkvintil og 4,6 pct. i øverste indkomstkvintil., ”Der er flest brugere af slankelægemidler blandt de 50-59-årige, og 72 pct. af brugerne i første del af 2023 var kvinder. Derudover er der en højere andel af brugere af slankelægemidler blandt fraskilte personer,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller. , Gentofte Kommune har den højeste andel af brugere set ift. selvrapporteret overvægt, Andelen af brugere af slankelægemidler varierer på tværs af kommuner. Kommunerne med de højeste andele per indbygger er Tårnby, Solrød og Greve med henholdsvis 2,9, 2,7 og 2,7 pct. I den anden ende ligger Læsø, Bornholm og Aalborg Kommuner med henholdsvis 0,8 pct., 1,0 pct. og 1,1 pct. , Sætter man andelen af brugere i kommunerne i første del af 2023 i forhold til personer med selvrapporteret svær overvægt fra Den Nationale Sundhedsprofil i 2021, så topper Gentofte Kommune listen. I Gentofte Kommune var der 24,5 brugere af slankemidler per 100 personer med svær overvægt mod 2,9 brugere per 100 personer i Læsø Kommune. , ”Den Nationale Sundhedsprofil siger noget om, hvor mange svært overvægtige der er på tværs af landet, dvs. potentielle brugere af slankemedicin. En kommune som Gentofte har en lav andel af overvægtige, men alligevel mange brugere af slankemedicin. Det kan hænge sammen med, at indkomstniveauet er højt i Gentofte, og dermed er mulighederne for at have råd til egenbetalingen bedre,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Du kan læse , hele analysen her, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-04-08-hvem-bruger-slankelaegemidler

Pressemeddelelse

Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen. , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

Bag tallene

To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn. , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

Bag tallene

Hvert ellevte ældre offer for IT-kriminalitet har oplevet økonomiske tab

De ældre er den gruppe, som oftest oplever økonomiske tab, når de kommer i kontakt med IT-kriminelle. , 9. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. , Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019. , Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. , Internetbrugere som har oplevet økonomiske tab som følge af IT-kriminalitet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Ældre oplever færre forsøg på bedrag end gennemsnittet, Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. , Overordnet set har 39 pct. af de 65-74 årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. , ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet," forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., Internetbrugere som har oplevet et eller flere IT-sikkerhedsproblemer det seneste år. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Det form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phishing) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. , 5 pct. af de ældre internetbrugere over 64 år har oplevet sikkerhedsproblemer, som har karakter af forsøg på svindel med dankort i 2019, hvilket svarer til gennemsnittet for alle danskere, som ligger på 6 pct. , Har du spørgsmål til data i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf. 3917 3144, , ATA@dst.dk, eller fuldmægtig Monika Bille Nielsen på tlf. 3917 3595, , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-09-hvert-ellevte-aeldre-offer-for-it-kriminalitet-har-oplevet-oekonomisk-tab

Bag tallene

Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole. , 27. september 2019 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, , viser tal fra Danmarks Statistik., Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole., ”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018., , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen steget i 87 kommuner, Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune., ”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt., Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland., Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018, , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen er fortsat højest i Vestjylland, Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt., Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i, Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018., Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018, Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om , andelen af afgangselever på efterskole., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, , lri@dst.dk, , 39 17 31 85.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-27-rekordhoej-andel-af-elever-i-tiende-klasse-gaar-paa-efterskole

Bag tallene

Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel, , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

Bag tallene

9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, , lhm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

Bag tallene

Næsten halvdelen af de privatansatte lever af eksport

Samlet er 45 pct. af de privatansattes job knyttet til eksport. Og selv i virksomheder, der ikke eksporterer, er en fjerdedel af beskæftigelsen indirekte skabt af eksport., 4. december 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2013 var 550.000 job i de private byerhverv, dvs. undtaget landbruget, i Danmark afhængig af eksporten. Det svarer til 45 pct. af alle private byerhverv, viser publikationen , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, , som Danmarks Statistik har udgivet. 160.000 af de 550.000 eksportjob var knyttet til indirekte eksport, hvor virksomheder producerer delkomponenter eller leverer serviceydelser til andre virksomheder, som derefter eksporterer til udlandet., Eksporten har betydning for virksomheder af alle størrelser. I store virksomheder med mindst 250 ansatte var mere end halvdelen af de beskæftigede (55 pct.) knyttet til eksporten i 2013. I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, som ikke var en del af en større koncern, var godt en tredjedel (35 pct.) af beskæftigelsen knyttet til eksport., Men der er forskel på, hvordan virksomheder er tilknyttet eksportmarkederne. Hos nogle - især de store - fylder direkte eksport til udlandet mest. Andre - især de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) - er mere afhængige af indirekte eksport. Det afspejler en arbejdsdeling mellem danske virksomheder, hvor mindre ikke-eksporterende virksomheder ofte er underleverandører til større eksportvirksomheder. , Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Ansatte i virksomheder uden eksport lever også af udlandet, Den arbejdsdeling bevirker også, at eksporten har en del betydning for beskæftigelsen i importvirksomheder, som ikke selv eksporterer. Her var 28 pct. af beskæftigelsen knyttet til eksporten i 2013. Og selv i virksomheder, som hverken eksporterer eller importerer, var omkring en fjerdedel af beskæftigelsen knyttet til eksport samme år. Det skyldes netop indirekte eksport og illustrer, at eksporten skaber arbejdspladser selv i virksomheder uden direkte tilknytning til udlandet., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Sammenlignet med vores nordiske nabolande skaber danske virksomheder flest eksportjob. Mens 45 pct. af de danske privatansatte var knyttet til eksport i 2013 gjaldt det samme for 43 pct. i Sverige, 38 pct. i Norge og 38 pct. i Finland., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Kontakt: Specialkonsulent, Jon Mortensen, 39 17 31 07

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-04-Naesten-halvdelen-af-de-privatansatte-lever-af-eksport

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation