Søgeresultat

Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,  , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

Bag tallene

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.)., 22. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Spanien (inklusive De Kanariske Øer) stod for 18 pct. af udlandsrejserne den måned. , En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 pct. af udlandsrejserne. , Fakta: Lange ferierejser , Danmarks Statistiks , rejsestatistik , skelner mellem korte og lange ferierejser. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger, mens korte ferierejser er på mindre end fire overnatninger. ,  Figur 1. Danskernes top 5 rejsedestinationer i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Anm: Spanien er inklusive De Kanariske Øer , Anm 2: Kun rejser med mindst fire overnatninger er medtaget. , For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 pct. af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 pct.) og 44.000 til Norge (10 pct.). , Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer i udlandet, som alle - med undtagelse af Thailand- er mellem 6 og 8 dage (illustreret ved den grønne cirkel i figur 1). Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. , Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, Mere end hver fjerde lange ferierejse i vinterferien var i Danmark, Ud over de 462.000 udlandsrejser med mindst fire overnatninger var der i februar 2017 også 172.000 rejser med Danmark som feriedestination. Dette svarer til, at 27 pct. af samtlige lange ferierejser blev holdt på dansk grund i vinterferien 2017.  Den gennemsnitlige opholdslængde for ferien i Danmark var 7 dage. , Figur 2. Rejser med mindst fire overnatninger. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Ferierejser i februar 2017, Destination, Antal rejser, Opholdslængde (antal dage), Alle, 633.245, 9, Danmark, 171.556, 7, Spanien, 82.308, 8, Østrig, 70.083, 7, Sverige, 50.286, 7,  Norge, 44.416, 6,  Thailand, 31.135, 15,  Øvrige lande, 183.461,  Spørgsmål om tal i denne artikel kan rettes til fuldmægtig Else-Marie Rasmussen på  , Tlf.: 39 17 33 62, emr@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-21-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

Bag tallene

Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På,  Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden.  , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien.  I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.     

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-05-16-forlystelser

Bag tallene

Arbejdsforhold nedprioriteres under krisen

Den økonomiske krise betyder, at lønmodtagere nedprioriterer egne ambitioner og behov. Konsekvensen er, at vi finder os i dårligere arbejdsvilkår, og det rammer især de svage grupper, mener arbejdsmarkedsforsker., 22. februar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, ”Sygefraværet falder, vi prøver ikke at få så meget mere i løn, og vi accepterer et større arbejdspres. Vi finder os i det hele taget i mere. I mange tilfælde også i for meget.” , Sådan beskriver professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen nogle af de indvirkninger, som lavkonjunkturen har på arbejdsforholdene for den almindelige lønmodtager. , At vi i nedprioriterer vores arbejdsforhold, når der er krise, viser også tallene fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). I undersøgelsen bliver lønmodtagerne – altså dem som allerede er i arbejde – spurgt, om de har søgt nyt arbejde inden for de seneste fire uger og i så fald hvorfor. , Under højkonjunkturen i 2007 svarede 50 pct. af dem, der søger andet arbejde, at det var fordi, de ønskede bedre arbejdsforhold som fx bedre løn, bedre arbejdstider, mindre transporttid og lignende. I dag er det kun 38 pct., der har det motiv, når de søger andet arbejde., Hvad er din baggrund for at søge andet arbejde?, Svage grupper under pres , Omvendt svarer 15 pct. i dag, at de søger andet arbejde, fordi de tror eller ved, at deres nuværende job vil ophøre mod 8 pct. i 2007. 17 pct. svarer, at deres nuværende stilling er midlertidig. I 2007 var det 10 pct. , ”Usikkerheden under en krise er meget større. Man er mere låst, fordi der ikke er de samme muligheder. Det er købers marked, og det betyder, at man finder sig i dårligere arbejdsvilkår,” siger Flemming Ibsen. , Det, mener han, især er bekymrende i forhold til de helt unge, de dårligst uddannede og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de er de svageste grupper på arbejdsmarkedet. , ”Fokus bliver at beholde sit job, og det betyder, at de svage grupper presses voldsomt, og at de finder sig i det,” siger han. , Flere timer skal sikre økonomien , En anden grund til at søge nyt arbejde, som er blevet markant opprioriteret under krisen, er, at man ønsker flere arbejdstimer. , Under årene med højkonjunktur var det 6 pct., der søgte af den grund, mens det under den efterfølgende lavkonjunktur har været 9 pct. Den udvikling er også en direkte følge af krisen, påpeger Flemming Ibsen. , ”Man er måske blevet ramt af, at ens partner har mistet jobbet, og derfor forsøger man selv at få flere timer, eller også er det bare blevet sværere for familien at få økonomien til at hænge sammen,” siger han. , Kvinder søger mere end mænd , Tallene afslører også, at kvinderne generelt set er en smule mere aktive end mændene, når det gælder at søge nyt job – og den tendens ændrer sig ikke i takt med konjunkturen., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Kvinder.,  , Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Mænd.,  , Rettelse per 29. februar 2012 kl 15:30, Vi har ændret tallene i øverste tabel, da det var en anelse misvisende at inkludere selvstændige i tabellen, da fokus generelt var på lønmodtagere.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-02-22-nyt-job

Bag tallene

Gamle førstegangsfødende, få trafikdræbte og lønførende landbrugskvinder

19. februar 2013 kl. 9:50 ,  , I dag udgiver Danmarks Statistik publikationen , Danmark i tal 2013, , der giver et kort og præcist indblik i landets udvikling. Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2013., Spice Girls og engelsk kongehus, Vi må væbne os med tålmodighed, hvis vi vil til barnedåb. Førstegangsfødende kvinder er i gennemsnit 29 år – fem år ældre end i 1970 – og faktisk var der cirka 2.500 færre kirkelige navngivninger i 2011 end året før. Børnene, som blev navngivet – enten med eller uden vand i håret - blev oftest navnesøster eller –bror med hende fra Spice Girls og ham fra det engelske kongehus: Emma og William., Så venter vi da bare!, Vi har også tid til at vente på invitationen, for vi bliver gamle som aldrig før. Mændene halter med 77,3 år dog stadig langt efter kvindernes 81,6 år i gennemsnitlig levealder. Og måske bliver vi klogere med alderen, for vi kører pænere end nogensinde før i vores VW’er, Peugeot’er og Ford’er, som er de tre bilmærker med flest nyregistreringer i 2011. Samme år var antallet af trafikdræbte 220; det laveste antal siden 1971, hvor der var flest trafikdrab – 5,5 gange så mange. Og i forhold til for 11 år siden er halvdelen af alvorligt tilskadekomne i trafikuheld næsten halveret., Kun landbrugets kvinder er lønførende, Kvinderne lever længst, men de tjener færrest penge. I 2011 var den gennemsnitlige månedsløn inkl. pension blandt mænd 40.300 kr., mens den hos kvinderne var 34.100 kr. Begge køn tjener mest inden for finansiering og forsikring, men det er også her lønforskellen er mest udtalt. I denne branche tjener mændene 57.400 kroner pr. måned – næsten 14.000 kr. mere end kvinderne. Den eneste branche, hvor kvinderne er lønførende, er landbrug, skovbrug og fiskeri., Præcisering:, lønstatistikken for landbrug, skovbrug og fiskeri indeholder kun personer i den offentlige sektor. Lønmodtagere ansat i den private sektor inden for landbrug, skovbrug og fiskeri indgår således ikke, da de ikke er pålagt at indberette lønstatistik til Danmarks Statistik., 159 km og 288.000 kr., Der er kun 159 km mellem Lolland og Gentofte. Til gengæld er der en forskel på 288.000 kr. i familiernes disponible indkomst alt efter, om de er bosat i Gentofte, hvor den disponible indkomst pr. familie i gennemsnit er 552.500 kr., eller på Lolland, hvor den er 264.500. Forskellen svarer til mere end 1.800 kr. pr. km. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. familie 322.000 kr., Publikationen , Danmark i tal 2013, ligger gratis til download på , www.dst.dk, . For yderligere oplysninger kontakt redaktør Ulla Agerskov på tlf. 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-02-19-gamle-foerstegangsfoedende-faa-trafikdraebte-og-loenfoerende-landbrugskvinder

Pressemeddelelse

Unge flytter senere hjemmefra – især dem der ikke studerer

Fra 2011 til 2021 er andelen af unge, der bor hjemme hos forældrene, steget. Det gælder især for unge, der ikke er i gang med studier. Andelen af hjemmeboende er steget i 93 af 98 kommuner. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 26. juni 2023 kl. 8:00 ,  , Når de 18 fødselsdagslys på kagen er pustet ud, og gaverne er åbnet, så vælger en del unge at finde flyttekasserne frem i årene derefter. Men en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at de unge pakker færre flyttekasser i 2021 i forhold til 2011. Flere unge mellem 18 og 22 år bliver boende hjemme hos deres forældre. Fx var 42 pct. af de 21-årige hjemmeboende i 2021. Ti år tidligere gjaldt det for 32 pct. af de 21-årige. , ”Det er især unge, som ikke studerer, der bor hjemme hos deres forældre. Den tendens er forstærket de seneste 10 år,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , I 2021 var 55 pct. af de 21-årige, som ikke studerede, hjemmeboende. I 2011 gjaldt det for 43 pct. Til sammenligning boede 17 pct. af de 21-årige, som samtidig studerede, hjemme i 2021 og 16 pct. i 2011., Vender vi blikket ud i Europa og sammenligner med de øvrige EU-lande, så var relativt få danske unge hjemmeboende i 2022. 18 pct. af de danske 20-24-årige havde adresse hjemme hos deres forældre sidste år. I EU boede 74 pct. af de 20-24-årige sammen med deres forældre i 2022. , Flere unge hjemmeboende i næsten alle landets kommuner, I 93 ud af 98 kommuner er andelen af 21-årige, der er hjemmeboende, højere i 2021 end i 2011. , I opgørelsen findes den højeste andel hjemmeboende 21-årige i 2021 i Albertslund Kommune med 61 pct. efterfulgt af Ishøj og Ballerup Kommuner med hhv. 54 og 53 pct. De laveste andele findes i ø-kommunerne Læsø og Fanø, hvor mange unge flytter for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Andelen af hjemmeboende var derudover lavest i Lolland Kommune med 29 pct. hjemmeboende 21-årige., Dragør, Fanø, Helsingør, Læsø og Solrød er de eneste fem kommuner, der har oplevet, at færre 21-årige bor hjemme i 2021 ift. 2011. , Læs mere om de unge hjemmeboende her: , www.dst.dk/analyser/51354, Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik, Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk eller 42 46 19 45., Fakta: , De ude- og hjemmeboende unge bliver sædvanligvis opgjort efter deres egen bopælskommune. I denne analyse er andelen af hjemmeboende unge opgjort ud fra, hvor både ude- og hjemmeboende unge boede med deres forældre. På den måde bliver udeboende tilflyttere til fx de store studiebyer ikke talt med i de store byer, men i de kommuner, som de flyttede fra.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-06-26-unge-flytter-senere-hjemmefra

Pressemeddelelse

Dansk Branchekode 2025 er gældende

Dansk Branchekode (DB) er en statistisk klassifikation, Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation, der danner grundlag for en lang række statistikker. DB er en underopdeling af FN og EUs klassifikationer af økonomiske aktiviteter og er blevet opdateret i forbindelse med, at disse blev revideret., Danmarks Statistik har udgivet Dansk Branchekode (DB25), Dansk Branchekode (DB25) er udgivet som bog (pdf). Denne version indeholder alle brancher med et indledende kapitel med principper og regler for klassificering, beskrivelser af brancher, standardgrupperingerne og stikord. Bogen kan downloades her: , Publikationsside for Dansk Branchekode 2025, ., Standardgrupperingerne er lagt på hjemmesiden under klassifikationer, se , Klassifikationsside for Dansk Branchekode 2025, ., Ud over bog og standardgrupperinger har vi udarbejdet en korrespondancetabel, der viser relationerne mellem DB07 og DB25 og omvendt. Tabellen viser en M-N relation, dvs. at der kan være en 1-1 relation, 1-N, M-1 eller M-N. Se filer til download nederst på siden., Der stilles en simpel konverteringsmatrice til rådighed, som kan anvendes til at ”oversætte” DB07 til DB25 og omvendt. I konverteringsmatricen er relationerne 1-1, og afspejler således ikke kompleksiteten af de relationer, der findes mellem nogle af brancherne i DB07 og DB25, som der ses i korrespondancetabellen. Vægtningen i en relation går på antal enheder, og ikke den økonomiske aktivitet. Konverteringsmatricen skal derfor anvendes med forsigtighed. Se filer til download nederst på siden., Statistikkernes overgang til DB25 fra 2026, DB25 trådte i kraft i de administrative systemer pr. 1/1/2025, herunder CVR. Statistikkerne, der følger EUs love, har forskellige overgangsår, fra DB07 til DB25, men i Danmark vil de fleste statistikker, der udgives i 2026, være på DB25., De første statistikker er udgivet på DB25, og de øvrige statistikker vil følge over de næste tre år. Nogle statistikker er afhængige af andre statistikkers data, hvorfor de først kan laves endnu senere. Alle statistikker vil have mindst ét år med udgivelse på både DB25 og DB07., Danmarks Statistik har i 2025 udgivet statistikker baseret på DB07, selvom DB25 trådte i kraft og blev styrende i CVR. Det gjorde vi ved at dobbeltkode alle virksomheder, så de både havde en DB07 og DB25 kode i vores interne systemer., Standardgrupperingerne er blevet opdateret, og statistikkerne, der laves på DB25, bliver udgivet på de nye grupperinger fra 2026., Filer til download, opdateret d. 26. februar 2026:, Korrespondancetabel mellem DB07 og DB25, inklusiv opslagsværk:, DB07_DB25_nøgle_brancher (xlsx), Korrespondancetabel mellem DB07 og DB25 på standardgruppeniveauer for relationer, hvor minimum 1% af juridiske enheder eller omsætningen flytter: , DB07_DB25_nøgle_stdgrp (xlsx), DB25_DB07_nøgle_stdgrp (xlsx), Simpel konverteringsmatrice med 1-1 relationer mellem DB07 og DB25:, Simpel konverteringsmatrice (xlsx)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/dansk-branchekode-er-gaeldende

Verdens første statistiske julekalender?

30. november 1999 kl. 0:00 ,  , Nu er der håb for alle, der ikke kan gå julen i møde uden den daglige dosis statistik. Danmarks Statistik har lanceret, hvad de mener, er verdens første statistiske julekalender på deres hjemmeside www.dst.dk. Her kan man hver dag åbne en låge og bag den finde en interessant, overraskende eller hyggelig oplysning om danskerne og den søde juletid. , "Mange voksne kan ikke vente, så de snydekigger bag lågerne i deres julekalender", siger Leon Østergaard, der er formidlingschef i Danmarks Statistik. "Men vi har sikret Internet-kalenderen mod snyd, så man ikke kan åbne lågerne før tiden. Med de nye flade pc-skærme kan man allerhøjst skimte lidt af kalenderens indhold fra bagsiden, hvis man holder skærmen op mod lyset!" , 5000 tons lys på tre måneder , Statistikerne har været rundt på alle hylder og i alle databaser for at samle tal om, hvordan danskerne fejrer jul - fx med rigtig mange stearinlys. Forsyningen af lys er på hele 5402 tons i årets sidste kvartal mod kun 2445 tons i 2. kvartal, hvor vi bruger mindst lys. Nogle af lysene importerer vi - flest i oktober, hvor vi sidste år importerede 2540 tons stearinlys. , Juletræspynten er også en vigtig del af den danske jul. Men vi klippeklistrer ikke det hele selv. Sidste år importerede vi for godt 92 mio kr. juletræspynt, og det er en post, der på ti år er steget med hele 128 pct. Hertil kommer de elektriske guirlander, hvor vi importerede for godt 9 mio kr. sidste år, så der er efterhånden meget andet end stearinlys på træet. , Det er dog ikke kun træet, der bliver pyntet - mor får også lov at mærke, at det er jul. Udgifterne til indkøb af dameundertøj bliver ganske enkelt fordoblet i december sammenlignet med resten af året. Som gennemsnit pr. husstand bliver det dog ikke til mere end 66 kr. i hele december. Så hvis der ligger parisermodeller under nogle juletræer, må andre nøjes med standardmodellen fra Netto. Mændene får også undertøj i december, men i gennemsnit kun for 29 kr. pr. husstand. Mændene må altså trøste sig med, at man også kan blive pyntet på anden måde: I december køber husstandene julebryg og andet stærkt øl for 37 kr - det er to en halv gang mere end i resten af året! Læs selv mere i julekalenderen på www.dst.dk. , Hver dags låge gemmer nye tal og ind imellem også en lille konkurrence med - naturligvis - statistiske præmier. Men husk, siger Danmarks Statistik, kun én låge om dagen... , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/30-11-1999-Julekalender

Pressemeddelelse

Sofia og William topper navnelisten

12. juli 2013 kl. 9:50 ,  , William var i 2012 det mest benyttede navn til nyfødte drenge, mens små piger oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, . Det er tredje år i træk, at William ligger på førstepladsen, mens det til gengæld er første gang nogensinde, Sofia er placeret øverst på listen. Sidste års førsteplads hos pigerne, Emma, er drattet ned på en fjerdeplads., Hovedstaden trækker Sofia op, I Region Hovedstaden fik i alt 186 eller 1,9 pct. af pigerne i 2012 navnet Sofia, som dermed var regionens klart mest populære navn. I både Region Sjælland og Region Syddanmark toppede Freja og henviste begge steder Sofia til en andenplads. I Region Midtjylland og Region Nordjylland kunne Sofia end ikke klemme sig ind i top-3, som blev indtaget af Ida på førstepladsen efterfulgt af Emma og Freja., William topper i Region Sjælland, Selvom William for tredje år i træk tog førstepladsen, var han på regional plan kun nummer 1 i Region Sjælland. Her blev 89 eller 2,6 pct. af drengene navnebror med den engelske tronarving. I Region Midtjylland og Region Nordjylland toppede Lucas, i Region Hovedstaden var Oscar det største hit, og i Region Syddanmark var Liam det mest brugte navn i 2012., Liam er årets højdespringer, Liam var i 2012 listens absolutte højdespringer og gik hele 41 pladser frem fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer 6 sidste år. Blandt drengene rykkede Marius 22 pladser frem og Johan 16 pladser frem, mens Gustav faldt mest i popularitet og rykkede hele 26 pladser ned på listen., Rosa hopper højest, Hos pigerne er højdespringeren Rosa, som rykker 14 pladser frem fra nummer 53 til 39. Hun efterfølges på højdespringerlisten af Lily, der rykker 13 pladser frem, og Merle og Andrea, som begge hopper 12 placeringer op. Malou tog den største rutsjetur ned ad listen med et fald på 20 placeringer., Du kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, , på vores side om , navne til nyfødte, eller om , den regionale inddeling, . For yderligere info er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-12-Sofia-og-William-topper-navnelisten

Pressemeddelelse

Lettere at være lille virksomhed

Virksomheder med under ti ansatte skal nu højest indberette oplysninger til tre af Danmarks Statistiks statistikker. Initiativet er et led i regeringens målsætning om at mindske de administrative byrder for erhvervslivet., 29. december 2004 kl. 0:00 ,  , Fra nytår bliver det lettere at være en lille virksomhed i Danmark. De små virksomheder skal nemlig højst indberette til tre forskellige officielle statistikker i løbet af et år. , Ifølge Lov om Danmarks Statistik er virksomheder forpligtet til at levere oplysninger til den nationale statistik-institution, når den anmoder om det. Små virksomheder har hidtil i visse tilfælde kunnet være så uheldige, at de er blevet bedt om at afgive data til mange statistikker samme år. Men det er slut nu, garanterer Danmarks Statistik. , "Fra 1. januar 2005 holder vi hånden over de små virksomheder, så de ikke kommer til at bruge for meget tid på at sende tal til os," siger Mai Hyldahl Wessing, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. "Vi definerer små virksomheder som juridiske enheder, der har mindre end ti fuldtidsbeskæftigede. Desuden skal virksomhederne omsætte mindre, end hvad det i gennemsnit koster i løn at have ti fuldtidsbeskæftigede," tilføjer Mai Hyldahl Wessing. , Hvor meget ti fuldtidsansatte i gennemsnit koster for en virksomhed, afhænger af branchen. For industrivirksomheder er det typisk mellem 3 og 6 millioner kr., for detailhandlen er det omkring 5 millioner kr., og for engroshandel omkring 10 millioner kr. Der findes omkring 260.000 virksomheder i Danmark med under ti ansatte. Af dem skulle 210.000 slet ikke levere data til Danmarks Statistik i 2003, mens 300 virksomheder er blevet udtrukket til så mange stikprøver og andre former for tællinger, at den nye praksis kan få betydning. , Den nye lettelse er et led i Danmarks Statistiks generelle fokus på den såkaldte "indberetningsbyrde". Danske virksomheder brugte sammenlagt 244 årsværk på at levere data til Danmarks Statistik i 2003 - et samfundsnødvendigt og lovpligtigt arbejde til omkring 160 millioner kr. Regeringen har som et af sine mål at mindske de private virksomheders administrative byrder, og som en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet anstrenger Danmarks Statistik sig løbende for at begrænse indberetningsbyrden. , "Vi arbejder for tiden med at gøre det muligt at indberette til de fleste af vores statistikker over internettet, og fx til indekset for detailomsætning er det blevet muligt at indberette telefonisk. Desuden forsøger vi hele tiden at videreudvikle metoder, så vi kan begrænse stikprøvernes størrelse. Målet er at belaste så få virksomheder som muligt - og så lidt som muligt," forklarer Mai Hyldahl Wessing. , Vil du vide mere: Læs mere om indberetning til Danmarks Statistik generelt på , www.dst.dk/indberetning, . Samme sted er der en detaljeret gennemgang af lettelsen for de små virksomheder og en oversigt over omsætningsgrænsen for de enkelte brancher.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/29-12-2004-lettere-at-vaere-lille-virksomhed

Pressemeddelelse