Søgeresultat

Næsten halvdelen af de privatansatte lever af eksport

Samlet er 45 pct. af de privatansattes job knyttet til eksport. Og selv i virksomheder, der ikke eksporterer, er en fjerdedel af beskæftigelsen indirekte skabt af eksport., 4. december 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2013 var 550.000 job i de private byerhverv, dvs. undtaget landbruget, i Danmark afhængig af eksporten. Det svarer til 45 pct. af alle private byerhverv, viser publikationen , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, , som Danmarks Statistik har udgivet. 160.000 af de 550.000 eksportjob var knyttet til indirekte eksport, hvor virksomheder producerer delkomponenter eller leverer serviceydelser til andre virksomheder, som derefter eksporterer til udlandet., Eksporten har betydning for virksomheder af alle størrelser. I store virksomheder med mindst 250 ansatte var mere end halvdelen af de beskæftigede (55 pct.) knyttet til eksporten i 2013. I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, som ikke var en del af en større koncern, var godt en tredjedel (35 pct.) af beskæftigelsen knyttet til eksport., Men der er forskel på, hvordan virksomheder er tilknyttet eksportmarkederne. Hos nogle - især de store - fylder direkte eksport til udlandet mest. Andre - især de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) - er mere afhængige af indirekte eksport. Det afspejler en arbejdsdeling mellem danske virksomheder, hvor mindre ikke-eksporterende virksomheder ofte er underleverandører til større eksportvirksomheder.  , Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Ansatte i virksomheder uden eksport lever også af udlandet, Den arbejdsdeling bevirker også, at eksporten har en del betydning for beskæftigelsen i importvirksomheder, som ikke selv eksporterer. Her var 28 pct. af beskæftigelsen knyttet til eksporten i 2013. Og selv i virksomheder, som hverken eksporterer eller importerer, var omkring en fjerdedel af beskæftigelsen knyttet til eksport samme år. Det skyldes netop indirekte eksport og illustrer, at eksporten skaber arbejdspladser selv i virksomheder uden direkte tilknytning til udlandet., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Sammenlignet med vores nordiske nabolande skaber danske virksomheder flest eksportjob. Mens 45 pct. af de danske privatansatte var knyttet til eksport i 2013 gjaldt det samme for 43 pct. i Sverige, 38 pct. i Norge og 38 pct. i Finland., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Kontakt: Specialkonsulent, Jon Mortensen, 39 17 31 07

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-04-Naesten-halvdelen-af-de-privatansatte-lever-af-eksport

Bag tallene

Hvert ellevte ældre offer for IT-kriminalitet har oplevet økonomiske tab

De ældre er den gruppe, som oftest oplever økonomiske tab, når de kommer i kontakt med IT-kriminelle. , 9. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. , Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019. , Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. , Internetbrugere som har oplevet økonomiske tab som følge af IT-kriminalitet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Ældre oplever færre forsøg på bedrag end gennemsnittet, Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. , Overordnet set har 39 pct. af de 65-74 årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. , ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet," forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., Internetbrugere som har oplevet et eller flere IT-sikkerhedsproblemer det seneste år. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Det form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phishing) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. , 5 pct. af de ældre internetbrugere over 64 år har oplevet sikkerhedsproblemer, som har karakter af  forsøg på svindel med dankort i 2019, hvilket svarer til gennemsnittet for alle danskere, som ligger på 6 pct. , Har du spørgsmål til data i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf. 3917 3144, , ATA@dst.dk, eller fuldmægtig Monika Bille Nielsen på tlf. 3917 3595, , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-09-hvert-ellevte-aeldre-offer-for-it-kriminalitet-har-oplevet-oekonomisk-tab

Bag tallene

Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole. , 27. september 2019 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, , viser tal fra Danmarks Statistik., Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole., ”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018.,  , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen steget i 87 kommuner, Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune., ”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt., Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland., Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018,  , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen er fortsat højest i Vestjylland, Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt., Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i, Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018., Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018, Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om , andelen af afgangselever på efterskole., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, , lri@dst.dk, , 39 17 31 85.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-27-rekordhoej-andel-af-elever-i-tiende-klasse-gaar-paa-efterskole

Bag tallene

Lavere indvandring, færre vielser og færre færdselsuheld under COVID-19

Ny publikation indeholder undersøgelser af, hvordan COVID-19 viste sig i statistikkerne inden for blandt andet områderne ind- og udvandring, vielser, indbrud og færdselsuheld i 2020., 8. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019, og faldet var størst i maj og april. Det er en af konklusionerne i den nye publikation COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020. , ”Med publikationen forsøger vi at skabe et overblik over, hvordan en række forhold inden for områderne befolkning og kriminalitet i 2020 er - eller måske netop ikke er - blevet påvirket af COVID-19-krisen,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Både ind- og udvandringen faldt i foråret 2020, dog steg indvandringen af danske statsborgere markant i marts 2020. Det kan hænge sammen med, at mange danske statsborgere flyttede hjem, da grænserne blev lukket. Derudover viser publikationen blandt andet, at der var færre vielser, færre færdselsuheld med personskade, og så var der også et markant fald i visse kriminalitetstyper i 2020,” siger Lisbeth Harbo., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de forgående 5 år, mens antallet af færdselsuheld med personskade faldt 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Andre konklusioner i publikationen er bl.a.:, Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020. I 2020 var der 15.700 skilsmisser, hvilket er 5 pct. flere end det gennemsnitlige antal over de fem foregående år., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af flytninger i Danmark lå højere i 2020 end i årene forinden. I 2020 blev der foretaget 35.540 flytninger flere end i 2019; en stigning på knap 4 pct, Hvor det har været muligt er opgørelserne gjort på månedsbasis, således at en evt. sammenhæng med nedlukningsperioderne synliggøres., Læs publikationen , COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020,  her., Har du spørgsmål til publikationen, kan du kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-08-lavere-indvandring-faerre-vielser-og-faerre-faerselsuheld

Pressemeddelelse

Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen.    , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

Bag tallene

To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

Bag tallene

Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann,  I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel,  , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast  & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

Bag tallene

9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen,  39 17 32 18, , lhm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

Bag tallene

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene

Datagrundlag til GrønREFORM

Danmarks Statistik leverer årligt et omfattende datagrundlag til regnemodellen GrønREFORM, som udvikles af DREAM. , Læs mere om GrønREFORM på deres hjemmeside, ., Datagrundlaget består af skræddersyede tabeller fra nationalregnskabet, det grønne nationalregnskab og enkelte andre statistikker., Fælles for tabellerne er, at de er opgjort efter en særlig brancheklassifikation, som er udviklet til brug for GrønREFORM. Nationalregnskabets standard 117-branchegruppering er således opdelt på udvalgte områder, idet branchegrupper inden for landbrug, fremstillingsvirksomhed, affaldsbehandling, forsyningsvirksomhed og transport er yderligere opdelt., Datagrundlaget til GrønREFORM bygger på de samme kilder og metoder som de regnskaber og statistikker, der indgår i datagrundlaget, og som er beskrevet i de tilhørende statistikdokumentationer. Men detaljeringsgraden er flere steder øget væsentligt og der er tilføjet nye dimensioner, som fx formål for energiforbrug og tildelte CO2-kvoter. Det betyder, at der er behov for både at udnytte kildedata på et mere detaljeret niveau end det er tilfældet for de officielle statistikker, og også bruge flere antagelser og skøn. Derfor er tabellerne  behæftet med større usikkerhed end de officielle statistikker., Datagrundlaget kan downloades fra denne side i Excel-format og i særlige filformater til modelbrug., Dokumentation, - Input-output tabeller, Statistikdokumentation for input-output tabeller, Dokumentation af Grøn Reform Input-Output leverance (pdf) (november 2025), - Energiregnskab, Statistikdokumentation for energiregnskab, Opdeling af energiregnskab på formål (februar 2026), Input til biogasproduktion - notat og dokumentation (juni 2022), - Emissionsregnskab, Emissionsregnskab opdelt på Grøn Reform brancher (februar 2026), Statistikdokumentation for emissionsregnskab, - Affaldsregnskab, Affaldsregnskab dokumentation GrønREFORM (oktober 2025), Statistikdokumentation for affaldsregnskab, - Øvrige, Økonomisk affaldsregnskab - notat (juni 2022), Dokumentation CO2-kvoteregnskab (pdf) (september 2024), Køretøjer 2020-2024 (oktober 2025), Landbrugsdata efter kystvandoplande (pdf) (januar 2022), Data - version efterår 2025, Input-Output (zip) 2014 - 2024 (rettet januar 2026), Køretøjer (zip) 2020-2024 (oktober 2025), Affald (zip) 2014-2023 (oktober 2025), Energi (zip) 2019-2022 (februar 2026), Emissioner (zip) 2019-2022 (februar 2026), Data - version efterår 2024, Energi (zip) 2018-2020, Emissioner (zip) 2018-2020, Kvoteregnskab 2014-2023, Data - version november 2022, Affald (zip), CO2kvoter (zip), Landbrugsdata efter kystvandoplande (zip), Links til øvrigt datagrundlag fra Danmarks Statistik, Værdien af foderinput mv., fra udvidede tabeller om jordbrug som findes under ’Dokumentation’ på denne , emneside, ., Akkumulations- og statuskonti, investering og beholdning af faste aktiver fra tabellen , NABK69, (både løbende og kædede værdier)., IO-konsistente investeringsmatricer som findes på denne,  , emneside, . ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber/datagrundlag-til-groenreform