Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1071 - 1080 af 1735

    Standardmultiplikatorer

    I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

    Nyt om grunddata – 4. kvartal 2025

    Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 4. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. oktober til 31. december. , 24. november 2025 kl. 9:00 , Af , Danmarks Datavindue, Regnskabsstatistik for jordbrug, 7. januar 2026 kl. 09:00 af Malthe Frøkjær-Rubbås og Morten Winkler,  , Regnskabsstatistikken for jordbrug findes nu som grunddataregister under navnet REGNJORD og kan bestilles i Danmarks Datavindue., Regnskabsstatistikken for jordbrug er en statistik, som indeholder regnskabsmæssige resultater for konventionelle og økologiske landbrug samt for gartnervirksomheder. Derudover indeholder statistikken tal om husholdningernes privatøkonomi., Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugsbedrifternes regnskaber for detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, årets resultat samt aktiver og passiver., Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhverv for at opgøre indkomsten i landbruget., Statistikken er til rådighed som mikrodata fra og med 2015., Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Jordbrugets regnskaber, . Derudover indgår tallene i en årlig , publikation,  om Regnskabsstatistik for jordbrug., Se mere på statistikkens , emneside, , hvor der også findes et omfattende datamateriale i detaljerede Excel regneark., Nye grunddataregistre om private dagtilbud, 7. januar 2026 kl. 09:00 af Karin Ørum Elwert og Morten Winkler ,  , Forskningsservice har tilføjet to nye registre i Danmarks Datavindue: DAGTIL_BOERN_PRIV og DAGTIL_PERSONALE_PRIV., Registrene indeholder indskrevne børn i private daginstitutioner, hvor bopælskommune og pasningskommune er den samme samt antal ansatte med pædagogiske opgaver i private daginstitutioner., Data findes for perioden 2021-2023., I modsætning til statistikkerne om børn og personale i de kommunale og selvejende dagsinstitutioner, valideres denne opgørelse ikke i samarbejde med pasningskommunen., Kvaliteten af opgørelserne over kommunale/selvejende institutioner og private institutioner er derfor ikke sammenlignelig. Sammenlignelige normeringer kan ikke beregnes for de private dagtilbud, da det ikke er muligt at opgøre børn, der går i et privat dagtilbud i en anden kommune end bopælskommunen., Variabelbeskrivelserne kan findes i Danmarks Datavindue via følgende , link, .,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-4-kvartal-2025

    80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden

    Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december., 20. december 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juledagene er for manges vedkommende lig med julehygge, god mad og familiebesøg. For nogle er det desværre også lig med et indbrud i hjemmet, når de vender tilbage efter juleferien. Men indbrudstal for juledagene i 2023 viser, at antal indbrud i beboelser i juledagene den 23. december til og med den 31. december lå lavt. Helt præcist var der 362 indbrud i juledagene i 2023 mod 1.776 i 2013, hvilket svarer til et fald på 80 pct. , ”Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser - også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften,” siger Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Indbrud i beboelse i juledagene, 2013-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11 , I alt var der 14.844 indbrud i beboelser i 2023 mod 41.946 i 2013. Andelen af indbrud i juledagene i forhold til det samlede antal indbrud i løbet af året er faldet fra 4,2 pct. i 2013 til 2,4 pct. sidste år. , Flest indbrud juleaften, Historisk har der i juledagene været flest indbrud i beboelser den 24. december, og sidste år var ingen undtagelse. 107 hjem måtte anmelde et indbrud juleaften, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-året 2020, hvor der blev anmeldt 103 indbrud. , Juledagen med næst flest indbrud var lillejuleaften med 68 indbrud, og derefter fulgte første juledag med 52 indbrud. De laveste antal indbrud fandt sted i dagene den 27. december og nytårsaften med hver 15 anmeldelser. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december, 2023. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, I 2023 var der 131 anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. i løbet af juledagene mod 477 i 2013., Flest anmeldte juleindbrud i Region Midtjylland, Fordeler vi indbrudstallene på regioner i 2023, var der flest anmeldelser i Region Midtjylland med 104 indbrud i beboelser i juledagene. Dernæst følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden med hhv. 95 og 93 indbrud i beboelser. I den anden ende ligger Region Sjælland og Region Nordjylland med henholdsvis 38 og 32 indbrud i beboelser i juledagene. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de tre regioner med flest husstande og indbyggere.  , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december pr. region, 2022-2023., Kilde:  Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, Fakta: , I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. ,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-20-80-pct-faerre-juleindbrud

    Bag tallene

    Bookingtallene tyder på en travl påske for feriehusudlejerne i Danmark

    Påsken står for døren, og i år var der i slutningen af januar 63.600 bookede husuger i påskemånederne marts og april. Størstedelen af bookingerne kommer som altid fra Tyskland. , 21. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der har ultimo januar aldrig i noget år tidligere været så mange bookede husuger i danske feriehuse i marts og april måned, som der var i slutningen af januar 2024.  63.600 husuger var booket, og det er det højeste antal, der nogensinde er booket i påskemånederne på det tidspunkt af året. I 2022 var det med 63.300 bookinger på næsten samme niveau, men tallene skal ses i lyset af, at påsken i 2022 lå to uger senere end i år. Sidste år var der i slutningen af januar 60.100 bookede husuger i marts og april. , Det er især tyske turister, som besøger de danske feriehuse, og det ses også i bookingtallene for marts og april, hvor 51.700 af de bookede husuger er foretaget af tyske gæster. Det er 3.200 flere tyske bookinger ift. samme tidspunkt sidste år, hvor 48.500 husuger var booket af tyske gæster. Danske gæster har booket 9.300 husuger i marts og april, og nederlænderne står for 1.100 bookede husuger. , ”Danske bookinger af feriehuse i påskemånederne er næsten ti pct. over niveauet før COVID-19, og antallet af tyske bookinger er også stigende. Derimod er antal bookinger fra Nederlandene faldet både i forhold til sidste år og i forhold til niveauet før COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Bookede husuger i marts-april 2019-2024, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Bookingerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og tallene for 2020 er dermed ikke påvirket af, at COVID-19 senere forårsagede nedlukninger i Danmark og internationale rejserestriktioner. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/ferieh2, Flest danske bookinger skærtorsdag og langfredag, Kigger vi på hvilke dage, der er flest danske bookinger, så falder de i selve påskeugen med start lørdag den 23. marts, og bookingerne topper skærtorsdag og langfredag med hhv. 3.400 og 3.200 bookninger. , De tyske bookinger tager derimod allerede et stort hop op lørdag den 16. marts og holder et højt niveau frem til lørdag den 6. april, hvor antallet falder lidt. Det skyldes formentlig, at påskeferien på tværs af Tysklands forskellige delstater er fordelt over en længere periode end i Danmark. , Bookede feriehuse per dag omkring påsken 2024 ,  Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-21-Bookingtallene-tyder-paa-en-travl-paaske-for-feriehusudlejerne

    Bag tallene

    8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

    8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

    Bag tallene

    Tyve procent færre campingvogne på ti år

    Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

    Bag tallene

    Boligområder på 2010’ernes ghettolister har siden 1990 oplevet stort fald i beboere med dansk oprindelse

    I de 53 boligområder, der mindst én gang har været på myndighedernes ghettolister i perioden fra 2011 til 2017, er befolkningssammensætningen ændret markant fra 1990 til 2017., 29. juni 2021 kl. 8:00 ,  , Personer med dansk oprindelse udgjorde i 1990 81 pct. af indbyggerne i de 53 boligområder, der har optrådt på myndighedernes offentliggjorte lister over ghettoområder mindst en gang mellem 2011 og 2017. I 2017 var andelen faldet til 38 pct. For Danmark som helhed gælder det, at personer med dansk oprindelse udgjorde 93 pct. af befolkningen i 1990, mens tallet var 87 pct. i 2017. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som ser nærmere på beboerne i og omkring de 53 områder fra 1990 til 2017., ”Vi kan se, at andelen af personer med dansk oprindelse er faldet i de 53 områder, og samtidig er andelen af både indvandrere og efterkommere steget. Den samme udvikling kan også ses i de omkringliggende områder - dog ikke i lige så høj grad,”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Marcin Jan Stonawski og fortsætter:, ”Udviklingen kan både skyldes ind- og udflytninger til og fra boligerne og skift i familiestrukturerne hos de familier, som har boet i områderne i mange år. Fx kan børn være flyttet hjemmefra”., Flere forskellige oprindelseslande blandt beboerne i de 53 områder, I 1990 var der, i de 53 områder, personer med 118 forskellige oprindelseslande, men antallet af oprindelseslande var steget til 165 i 2017. Dermed er befolkningssammensætningen i de 53 områder blevet mere sammensat over tid. Efter personer med dansk oprindelse udgjorde beboere med tyrkisk oprindelse den største gruppe i både 1990 og 2017. , ”Det er sket forskellige ændringer i top-10 landene fra 1990 til 2017. Et af de mere markante eksempler på dette er, at i 1990 var Vietnam den tredjestørste gruppe blandt personer bosat i de 53 områder, mens det i 2017 var placeret som nummer 13 blandt de forskellige oprindelseslande,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Marcin Jan Stonawski., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte fuldmægtig Henning Christiansen på , hch@dst.dk, eller 21 58 35 82 eller chefkonsulent Marcin Jan Stonawski på , msw@dst.dk, 81 44 25 38.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-06-29-boligomraader-paa-2010-ernes-ghettolister

    Pressemeddelelse

    Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende

    Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år og er i 2018 cirka på samme niveau, som før den økonomiske krise satte ind. Andelene på offentlig forsørgelse ligger også under 2008 niveau. , 27. november 2019 kl. 8:00 ,  , Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige indvandrere var 62 pct. i 2018, hvilket er på samme niveau som i 2008. For kvindelige ikke-vestlige indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 50 pct., hvilket også er ca. samme niveau som før den økonomiske krise. , Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2019, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Siden flygtningekrisen toppede i 2015 er antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag faldet markant, og det må forventes at have en effekt på de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelse,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Jens Bjerre. , ”Det skyldes, at når der kommer færre flygtninge til landet, mens antallet der kommer for at arbejde er stabilt, vil det øge andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse.” , Publikationen viser også, at andelen af 30-59-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse er faldet blandt ikke-vestlige indvandrere i de senere år. Blandt mænd er andelen 35 pct. i 2018, mens kvindernes andel er 41 pct. For begge grupper er der tale om andele, der ligger under niveauet i 2008, hvor den økonomiske krise begyndte at sætte ind. Andelene ligger dog fortsat klart over niveauet for personer med dansk oprindelse.  , Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig., Danmarks Statistik har derudover besluttet at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8, Læs hele publikationen:, Indvandrere i Danmark 2019,  , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-26-Ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftigelse-er-tilbage

    Pressemeddelelse

    Kildeangivelse og brug af Danmarks Statistiks logo

    Du må frit gengive Danmarks Statistiks indhold fra dst.dk og statistikbanken.dk. Det gælder også ved kommerciel brug. Men husk at angive os som kilde. Du må til gengæld ikke bruge vores logo., Kildeangivelse, Kildeangivelsen skal så vidt muligt henvise/linke til det pågældende sted på dst.dk eller statistikbanken.dk, hvor brugeren kan se tallene i deres sammenhæng., Eksempler på korrekt kildeangivelse:, Dst.dk:, Kilde: Danmarks Statistik - https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks, Statistikbanken.dk:, Kilde: Danmarks Statistik - https://statistikbanken.dk/bef1 (koden efter statistikbanken.dk/ angiver den specifikke tabel, tallene kommer fra), Du er velkommen til at gengive vores figurer eller selv lave figurer ud fra vores tal. Også her skal vi angives som kilde. Hvis du viderebearbejder vores tal, skal dette tydeligt fremgå. Det kan du fx gøre ved at skrive "Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik"., Vi tager altid kontakt, hvis vi bliver opmærksomme på anvendelse af vores tal, uden vi er krediteret., Kopiering og brug af indhold, Indholdet på dst.dk og statistikbanken.dk kan frit kopieres og anvendes - dog undtaget fotos. Her kræves en aftale med Danmarks Statistik - kontakt , presse@dst.dk, ., Pressefotos af Danmarks Statistiks direktion kan dog frit gengives. , Videoer kan kun genbruges i uændret form. , Brug af Danmarks Statistiks logo, Danmarks Statistiks logo må kun bruges af andre end Danmarks Statistik, når der er tale om samarbejdsprojekter som fx publikationer, hvor brug af logoet er aftalt., Åbne data, Danmarks Statistiks åbne data er officielle statistikdata, der er elektronisk tilgængelige på en sådan måde, at brugere kan anvende dem direkte i forskellige egne applikationer. De kan tilgås enten via en , brugergrænseflade, eller via , et api, mod Statistikbanken. Data kan frit benyttes af brugere i udviklingen af diverse services, bl.a. udvikling af apps til smartphones., Alle statistikdata på Statistikbanken.dk og hjemmesiden dst.dk kan benyttes frit både kommercielt og ikke-kommercielt, blot kilde angives. Det svarer til den licens, der benævnes , Creative Commons, CC 4.0 BY, ., Oversigt over Danmarks Statistiks åbne data findes i , statistikbanken.dk, , der indeholder data fra alle de områder, Danmarks Statistik producerer statistik. Data kan downloades i tabelform, grafik, på landkort, i en række dataformater eller som bulk download - afhængigt af om det er brugergrænsefladen eller API, der benyttes. I Statistikbanken finder man altid de senest opdaterede data. , Ansvar, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udarbejde kvalificeret og retvisende statistik., Danmarks Statistik påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af statistik fra Danmarks Statistik. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i statistikken eller af øvrige forhold, der relaterer sig til statistikken., Danmarks Statistik viser links til eksterne kilder som en service. Brugen af disse links indebærer ikke en anbefaling eller støtte til fremsatte synspunkter på pågældende sites., Ved tvivlsspørgsmål kontakt venligst presseansvarlige på mobil 22 42 07 48 eller , presse@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/kildeangivelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation