Søgeresultat

Udgivelser

Myterne om danskernes sygefravær skal stå deres prøve, når Danmark snart får sin første offic ...

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=620

Udgivelser

De ansatte i Region Sjælland havde i 2013 landets højeste sygefravær på 9,4 dage efterfulgt af Region Nordjylland med

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=306

Udgivelser

I 2018 havde de ansatte i alderen 60-65 år i gennemsnit et sygefravær på 10,2 dage.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=161

AMR1: Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner)

område, socioøkonomisk status, køn og alder
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AMR1

Statistikbanktabel

Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor

NYT: Fortsat meget få arbejdsstandsninger

Arbejdsstandsninger 2025

23. marts 2026, I 2025 var der 4.700 tabte arbejdsdage på det danske arbejdsmarked, som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 200 flere tabte arbejdsdage end i 2024, som havde det hidtil laveste antal tabte arbejdsdage siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste ti år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det særligt strejken blandt sygeplejersker, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2025 var der flest tabte arbejdsdage inden for bygge- og anlægsvirksomhed, Mens det samlede antal tabte arbejdsdage, som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked, var nogenlunde uændret fra 2024 til 2025, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage ændret en del. I 2025 var den højeste andel af arbejdsstands-ninger i brancherne, Bygge- og anlægsvirksomhed, med 36,7 pct., efterfulgt af , Industri i alt, med 30,7 pct. og , Transport, post og tele, med 17,5 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året. I 2024 var det de samme tre brancher, der havde den højeste andel af arbejdsstandsninger, men der var i 2024 flest tabte arbejdsdage i , Industri i alt, med 60,1 pct., efterfulgt af , Bygge- og anlægsvirksomhed, med 17,4 pct. og , Transport, post og tele, med 11,2 pct., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2024, 2025,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 86, 4, 267, 4, 500, 74, 3, 089, 4, 700, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, 2, 60, 0, 0, 0, 0, Industri i alt, 27, 1, 639, 2, 700, 23, 1, 081, 1, 400, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12, 485, 600, 5, 163, 400, Tekstil- og læderindustri, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Træ-, papir- og grafisk industri, 3, 110, 100, 2, 119, 200, Kemisk industri og plastindustri, 3, 331, 600, 3, 168, 100, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 148, 100, 0, 0, 0, Jern- og metalindustri, 5, 510, 1, 300, 12, 608, 800, Møbelindustri og anden industri, 2, 55, 0, 1, 23, 0, Energi- og vandforsyning, 2, 105, 0, 0, 0, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 33, 838, 800, 26, 899, 1, 700, Handel, 6, 452, 200, 1, 10, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 2, 101, 0, 1, 80, 0, Transport, post og tele, 8, 871, 500, 12, 677, 800, Stat, regioner og kommuner , 3, 31, 100, 6, 263, 300, Øvrige, 3, 170, 0, 5, 79, 200, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer og år,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2025, 6, 68, 74, 263, 2, 826, 3, 089, 300, 4, 400, 4, 700, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Arbejdsstandsninger 2025, 23. marts 2026 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdsstandsninger, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53883

Nyt

AMR2: Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner)

socioøkonomisk status, køn, alder og herkomst
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AMR2

Statistikbanktabel

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene 2020

Der er øjensynligt sket fremskridt med at begrænse antal arbejdsulykker, mens der omvendt kan konstateres et højere sygefravær.

https://www.dst.dk/pubomtale/41578

Publikation

NYT: Kvinder passer oftere syge børn

Fravær 2019

23. oktober 2020, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Fravær 2019, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32036

Nyt

RAS205: Befolkningen (ultimo november)

oprindelsesland, socioøkonomisk status, alder og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS205

Statistikbanktabel