Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 551 - 560 af 1045

    NYT: Landbrugets resultat næsten halveret i 2023

    Regnskabsstatistik for landbrug 2023

    Regnskabsstatistik for landbrug 2023, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev 1,6 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var næsten en halvering i forhold til 3,1 mio. kr. i 2022. Det er alligevel det næstbedste resultat de seneste ti år. Især en stigning i finansieringsomkostninger på 1,0 mio. kr. til 1,7 mio. kr. påvirkede det gennemsnitlige resultat negativt. Finansieringsomkostningerne, med indregnede konverteringsgevinster, ramte i 2022 det laveste niveau siden finanskrisen. Konverteringer af realkreditlån med lav pålydende rente har reduceret landbrugets gæld. Det har i 2023 til gengæld betydet øgede rentebetalinger, hvilket samlet set gav renteudgifter i pct. af gælden på det højeste niveau siden 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, 5.000 færre heltidsbedrifter på ti år, I 2023 var der 6.247 heltidslandbrug. Det er 5.000 færre end for ti år siden, og faldet er sket for konventionelle bedrifter, idet antallet af økologiske heltidsbedrifter er uændret med ca. 630 bedrifter. For bedrifter med svin er der især blevet færre bedrifter specialiseret i slagtesvin. Der var ca. 1.300 bedrifter med specialisering i slagtesvin i 2013, mens der i 2023 var lidt under 600 tilbage. Der er nu flere svinebedrifter (632), hvor specialiseringen er smågriseproduktion., Dårligt vejr og lavere priser, 2023 bød på vanskelige vejrforhold for planteavlen med først tørke i vækstperioden og siden megen nedbør. Samtidig faldt priserne på eksempelvis korn, raps og mælk. Det betød, sammenholdt med førnævnte forøgelse af finansieringsomkostningerne, at driftsresultatet faldt med 2,0 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for driftsform , planteavl, i 2023. For , malkekvæg, faldt driftsresultatet med 2,8 mio. kr. til 2,0 mio. kr. for konventionelle bedrifter og med 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. for økologiske bedrifter., Meget stærkt resultat for bedrifter med smågriseproduktion, Smågrise kunne i 2023 afsættes til en gennemsnitpris på 651 kr. for salg til hjemlige aftagere eller til eksport. Det medvirkede til et rekordniveau på 5,2 mio. kr. i driftsresultat for smågriseproducenter, hvilket er 1 mio. kr. bedre end det hidtil bedste år - 2019. For bedrifter specialiseret i slagtesvin (med indkøb af smågrise) faldt driftsresultatet derimod til 1,6 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. året før. Situationen med høje priser på smågrise underbygger dermed udviklingen mod større eksport af grise og færre slagtninger i Danmark og bedrifter med slagtesvin som fx beskrevet i: , Der eksporteres flere grise end der slagtes, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:314)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, - konventionelle driftsformer , Søer med smågriseproduktion, og , Slagtesvin, . Priser beregnet ud fra de anvendte datasæt., Afkastningsgrad og resultat efter ejeraflønning, Afkastningsgraden (, se begreb, ) blev i gennemsnit for heltidslandbrugene 4,5 pct. i 2023. Den varierede fra 2,6 pct. for planteavl til 6,9 pct. for svin (9,6 pct. for smågriseproducenter). For både planteavl, malkekvæg og svin var der positive driftsresultater efter ejeraflønning, hvilket svarer til en positiv opsparing for året., Negativt driftsresultat for deltidsbedrifter, Antalsmæssigt er der med lidt under 10.000 deltidslandbrug flere, end der er heltidslandbrug i Danmark. De er overvejende koncentreret om planteavl og har ikke så stor betydning for den samlede landbrugsproduktion. Driftsresultatet for deltidsbedrifter blev i gennemsnit på -71.000 kr. i 2023 efter tre år i 2020-2022 med positive driftsresultater., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 7, 598, 7, 223, 6, 247, 9, 361, 9, 741, 9, 931, 16, 699, 16, 700, 16, 177, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 9, 720, 12, 828, 13, 374, 854, 1, 027, 822, 4, 898, 6, 142, 5, 669, Driftsomkostninger, 8, 022, 9, 650, 10, 702, 703, 756, 841, 4, 041, 4, 610, 4, 649, Resultat af primær drift, 1, 697, 3, 178, 2, 672, 152, 271, -19, 857, 1, 532, 1, 020, Finansieringsomkostninger, 939, 671, 1, 664, 104, 59, 192, 485, 324, 761, Generelle driftstilskud, 532, 557, 616, 137, 127, 140, 319, 315, 324, Driftsresultat, 1, 289, 3, 065, 1, 623, 185, 339, -71, 691, 1, 523, 583, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 793, 2, 574, 1, 110, -1, 166, -245, 364, 1, 214, 279,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,3, 5,8, 4,5, 0,8, 1,7, -0,4, 2,7, 4,8, 3,3, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 26,1, 30,2, 31,0, 45,1, 47,2, 46,5, 31,6, 35,3, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere godt 13.000 små deltidsbedrifter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 2, 131, 2, 154, 1, 938, 2, 006, 1, 797, 1, 442, 1, 987, 1, 847, 1, 676, 364, 345, 307,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 5, 688, 7, 492, 7, 319, 14, 350, 19, 065, 23, 041, 10, 808, 15, 426, 14, 840, 10, 701, 14, 066, 12, 732, Driftsomkostninger, 3, 929, 4, 659, 5, 676, 12, 935, 16, 425, 18, 115, 8, 755, 10, 591, 11, 954, 8, 440, 10, 395, 10, 539, Resultat af primær drift, 1, 759, 2, 832, 1, 643, 1, 415, 2, 641, 4, 926, 2, 053, 4, 836, 2, 887, 2, 261, 3, 671, 2, 193, Finansieringsomkostninger, 1, 128, 957, 1, 907, 941, 557, 2, 142, 840, 516, 1, 363, 1, 027, 822, 1, 958, Generelle driftstilskud, 733, 757, 858, 437, 471, 557, 475, 499, 448, 613, 666, 732, Driftsresultat, 1, 363, 2, 632, 595, 911, 2, 556, 3, 340, 1, 688, 4, 819, 1, 971, 1, 847, 3, 515, 967, - bedste fjerdedel, 3, 262, 5, 978, 2, 762, 3, 644, 7, 231, 9, 330, 3, 894, 10, 561, 4, 780, 3, 990, 6, 886, 2, 888, - dårligste fjerdedel, -10, 427, -994, -1, 633, 1, 169, -292, 261, 1, 334, 209, 507, 847, -772, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 927, 2, 205, 137, 417, 2, 075, 2, 830, 1, 127, 4, 258, 1, 403, 1, 312, 2, 956, 388,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,2, 4,7, 2,6, 2,3, 4,1, 6,9, 4,6, 10,6, 5,9, 4,6, 6,5, 4,0, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 31,9, 34,5, 35,0, 24,9, 28,6, 29,3, 19,9, 26,5, 27,0, 20,3, 23,4, 23,7, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juli 2024 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49307

    Nyt

    Køb og salg af musik

    Hvordan er udviklingen i salget af indspillet musik? Bliver der solgt mest musik digitalt eller fysisk? Hvor stor er indtjeningen for forskellige rettighedsejertyper? Statistikken belyser forbruget af indspillet musik., Salg af indspillet musik, Her kan du se salg af indspillet musik opgjort i mio. kr. efter distributionsform., Hent flere tal i Statistikbanken om Salg af indspillet musik (MUSIK1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Indtægter for autorer og forlag ved salg af musik, Her kan du se indtægter for autorers (sangskrivere og komponister) og forlags salg af musik og andre rettighedsbetalinger., Indtægter for autor og forlag ved salg af musik, Enhed: , Kr., 2022, 2023, 2024, Autor, Region Hovedstaden, 168.727.202, 143.089.372, 159.161.744, Region Sjælland, 15.089.290, 9.107.118, 14.473.805, Region Syddanmark, 12.184.534, 13.743.367, 14.955.291, Region Midtjylland, 28.766.246, 24.932.104, 28.358.308, Region Nordjylland, 4.189.827, 3.562.383, 4.495.825, Region ukendt, 17.574.919, 14.266.757, 21.049.352, Forlag, Region Hovedstaden, 140.979.921, 154.210.330, 96.412.773, Region Sjælland, 5.190.127, 641.757, 3.820.073, Region Syddanmark, 2.560.394, 402.778, 1.042.985, Region Midtjylland, 4.637.924, 1.410.420, 2.692.551, Region Nordjylland, 701.608, 306.794, 1.564.930, Region ukendt, 276.491.902, 113.148.341, 205.606.997, Hent flere tal i Statistikbanken om Indtægter ved salg af musik (MUSIK3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Registrerede musikværker i Danmark, Her kan du se, hvor mange musikværker, der i alt er blevet registreret hos KODA over tid., Hent flere tal i Statistikbanken om Registrerede musikværker (MUSIK5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Handel med musikrettigheder- og værker, Formålet med statistikken Handel med musikrettigheder og –værker er at belyse salget af indspillet musik i form af fysisk salg, downloads og streaming. Herudover opgør statistikken omfanget af rettighedsbetalinger for brug af musik til offentlig afspilning og ved mangfoldiggørelse samt rettighedsindtægter til komponister og udøvende kunstnere. Danmarks Statistik offentliggjorde statistikken første gang i 2014. I 2023 blev statistikken udvidet med statistikker over antal registrerede musikværker og antallet autorer, der er rettighedshavere. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Brug for flere tal om Køb og salg af musik?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om f.eks.,  hvilke brancher, der bruger flest penge på køb af rettigheder til afspilning af musik., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/koeb-og-salg-af-musik

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation