Søgeresultat

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

27. februar 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 ,  , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 ,  , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 ,  , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 ,  , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 ,  , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1,  , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 ,  , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 ,  , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 ,  , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3,  , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 ,  , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 ,  , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 ,  , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 ,  , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 ,  , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 ,  , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 ,  , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt.), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18571

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

31. marts 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret og eksporten faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 1,1 pct. i fjerde kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 2,2 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,3 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,5 pct. Der var tilbagegang i boliginvesteringerne, mens der var fremgang for investeringer i andet byggeri og anlæg, maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Den samlede vækst i investeringerne var 3,7 pct. i 2014., Tilbagegang i udenrigshandel, Både importen og eksporten faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal. For både eksporten og importen var der tilbagegang i tjenestehandlen og i varehandlen. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en mindre stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,8 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 496,0, 1,5 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 234,3, 3,0 , 3,8 ,  , -0,8, 1,0 , -0,4, Import af varer, 146,0, 2,6 , 2,3 ,  , 0,9 , 0,4 , -0,5, Import af tjenester, 88,2, 3,6 , 6,4 ,  , -3,4, 2,0 , -0,2, Forsyning i alt, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,2, 0,7 , 0,2, Eksport af varer og tjenester, 261,1, -0,1, 2,6 ,  , -1,3, 0,5 , -0,4, Eksport af varer, 155,8, -2,1, -0,3,  , 0,8 , -0,9, -0,7, Eksport af tjenester, 105,3, 3,0 , 7,1 ,  , -4,3, 2,7 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,4, 1,9 , 0,6 ,  , 0,5 , -0,1, 1,1, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,0, 1,9 ,  , -4,5, -1,6, 0,5, Andre varer, 103,2, 3,2 , 0,0 ,  , 1,4 , -0,3, 2,2, Tjenester inkl. turisme, 125,4, 1,3 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,0 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 1,0 , 1,4 ,  , 0,0 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 97,5, 7,2 , 3,7 ,  , 0,8 , 1,2 , 2,5, Boliger, 20,0, 1,6 , 6,5 ,  , 0,4 , 0,8 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 22,6, 13,0, 2,6 ,  , 1,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, 11,3, 4,8 ,  , 1,2 , 0,8 , 1,9, Intellektuelle rettigheder , 26,7, 2,8 , 1,4 ,  , -0,0, 0,5 , 1,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,9, 0,6 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,0, 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 025, 0,8 , 0,8 ,  , 0,4 , -0,1, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,1 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer, energiforsyning samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første, tredje og fjerde kvartal og ikke revideret i andet kvartal. BNP-væksten for 2014 som helhed er også blevet revideret 0,1 procentpoint op. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, fra 27. februar 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 144, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. marts. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet (kvt) 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 118, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, 31. marts 2015 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt. - revideret), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18953

Nyt

NYT: Langvarig lavvækst i den faste realkapital

Fast realkapital 2014

6. november 2014, De seneste fem år har væksten i den faste realkapital (målt ved nettobeholdningen) været på et lavt niveau med vækstrater mellem 0,2 pct. til 0,6 pct. Til sammenligning har væksten svinget mellem 1,1 pct. og 2,3 pct. i perioden 2000 til 2008, mens væksten i gennemsnit har været 2,0 pct. om året i perioden 1966 til 2013. Væksten i maskiner og transportmidler har været negativ fra 2010 og frem, mens der har været positive vækstrater over gennemsnittet for forskning og udvikling mv. og IKT-kapital (informations og kommunikations-teknologi)., Bygninger og anlæg udgør hovedparten af den faste realkapital, Udviklingen i bygninger og anlæg - som består af boliger, erhvervsbygninger og anlæg og udgør 78 pct. af den samlede faste realkapital - påvirker kraftigt den samlede vækst i den faste realkapital. Således har vækstraterne for bygninger og anlæg været på stort set samme niveau som for fast realkapital i alt og svinget mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. fra 2009 til 2013. Den samlede vækst i bygninger og anlæg skyldes vækst i beholdningen af boliger, mens der har været negativ vækst for både erhvervsbygninger og anlæg for alle årene 2009 til 2013., Stor vækst i IKT-kapitalen, IKT-kapitalen, der består af software, it-udstyr og telekommunikationsudstyr, er i gennemsnit vokset me, d 4,2 pct. , om året, fra 2008 til 2013 mod 5,9 pct., om året, i perioden 2004 til 2008. IKT kapital er kendetegnet ved en hurtig afskrivningsprofil og deraf påkrævet hurtig geninvestering, hvis beholdningsniveauerne skal opretholdes., Forskning og udvikling mv. har stor vækst i 2009 og 2010, For 2009 og 2010 har væksten i forskning og udvikling mv. været på hhv. 3,1 pct. og 3,5 pct., hvilket er væsentligt over gennemsnittet for fast realkapital i alt på hhv. 0,6 pct. og 0,3 pct. I 2011 og frem falder vækstraterne for forskning og udvikling mv. til et lavere niveau omkring 1,8 pct. til 1,5 pct. , Manualændring betyder forskning og udvikling nu betragtes som investering, Ved overgangen i september 2014 til nyt nationalregnskab efter den nye nationalregnskabsmanual, ESA2010, blev udgifter til forskning og udvikling (samt militære våbensystemer) som noget nyt betragtet som investering og dermed også tilgang til den fast realkapital. Ved udgangen af 2013 er beholdningsværdien for forskning og udvikling opgjort til 343 mia. kr. , Fast realkapital fordelt efter type (nettobeholdning, ultimo året), 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011*, 2012*, 2013*, løbende priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 147, 4, 375, 4, 493, 4, 658, 4, 799, 5, 011, 5, 395, 5, 704, 5, 876, 5, 524, 5, 741, 5, 920, 6, 039, 6, 071, Bygninger og anlæg, 3, 234, 3, 411, 3, 505, 3, 640, 3, 748, 3, 938, 4, 272, 4, 521, 4, 648, 4, 274, 4, 474, 4, 625, 4, 705, 4, 708, Boliger, 1, 755, 1, 866, 1, 912, 1, 991, 2, 037, 2, 147, 2, 374, 2, 513, 2, 609, 2, 270, 2, 417, 2, 521, 2, 590, 2, 595, Erhvervsbygninger, 971, 1, 019, 1, 053, 1, 080, 1, 115, 1, 173, 1, 250, 1, 320, 1, 320, 1, 293, 1, 318, 1, 343, 1, 353, 1, 355, Anlæg, 508, 526, 540, 569, 597, 619, 648, 688, 719, 711, 740, 761, 762, 758, Maskiner og transportmidler, 637, 667, 670, 687, 702, 704, 730, 770, 791, 796, 791, 797, 813, 821, Transportmidler, 193, 206, 214, 226, 234, 232, 239, 258, 260, 269, 266, 259, 256, 253, Maskiner og militære våbensystemer, 437, 452, 447, 453, 461, 465, 483, 504, 523, 520, 517, 531, 549, 560, Stambesætninger mv., 7, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, IKT-kapital, 103, 106, 110, 112, 116, 119, 127, 132, 136, 137, 141, 148, 159, 168, It-udstyr, 53, 53, 53, 52, 53, 53, 58, 58, 55, 51, 50, 53, 56, 58, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 14, Computer software, 39, 41, 46, 48, 51, 54, 57, 62, 69, 73, 79, 84, 90, 95, Forskning og udvikling mv., 173, 191, 207, 219, 233, 249, 266, 281, 301, 317, 335, 350, 363, 374, Forskning og udvikling, 153, 170, 185, 196, 209, 224, 241, 255, 273, 288, 306, 319, 331, 343, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 14, 13, 14, 14, 13, Originalværker, 10, 10, 11, 11, 11, 12, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 18,  , kædedeværdier, 2010-priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 980, 5, 054, 5, 118, 5, 173, 5, 231, 5, 301, 5, 421, 5, 531, 5, 616, 5, 651, 5, 665, 5, 676, 5, 689, 5, 701, Bygninger og anlæg, 3, 951, 3, 996, 4, 035, 4, 075, 4, 121, 4, 176, 4, 256, 4, 327, 4, 378, 4, 403, 4, 410, 4, 426, 4, 435, 4, 438, Boliger, 2, 038, 2, 060, 2, 083, 2, 112, 2, 150, 2, 202, 2, 265, 2, 320, 2, 354, 2, 378, 2, 394, 2, 420, 2, 437, 2, 450, Erhvervsbygninger, 1, 191, 1, 209, 1, 218, 1, 224, 1, 232, 1, 237, 1, 253, 1, 270, 1, 292, 1, 299, 1, 296, 1, 291, 1, 283, 1, 273, Anlæg, 738, 743, 748, 752, 751, 746, 745, 740, 734, 726, 720, 716, 714, 714, Maskiner og transportmidler, 696, 708, 717, 724, 724, 726, 746, 775, 793, 793, 783, 765, 756, 751, Transportmidler, 198, 206, 215, 222, 222, 225, 233, 245, 257, 269, 271, 264, 259, 258, Maskiner og militære våbensystemer, 494, 497, 498, 497, 496, 494, 506, 524, 529, 516, 504, 493, 489, 485, Stambesætninger mv., 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 7, IKT-kapital, 86, 91, 96, 100, 107, 113, 125, 131, 135, 136, 142, 149, 158, 166, It-udstyr, 35, 36, 38, 39, 42, 44, 51, 53, 52, 50, 51, 54, 57, 60, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 13, 12, 12, 13, 13, 13, 12, 13, 13, 13, 14, 15, Computer software, 40, 42, 46, 50, 53, 56, 60, 64, 70, 73, 78, 81, 87, 91, Forskning og udvikling mv., 250, 262, 271, 275, 279, 286, 293, 297, 309, 319, 330, 336, 341, 346, Forskning og udvikling, 227, 239, 247, 251, 255, 261, 269, 273, 283, 291, 301, 306, 311, 317, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 13, 13, Originalværker, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 15, 16, 16, 17, 16, * Foreløbige tal., Fast realkapital 2014, 6. november 2014 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: Fast realkapital, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Opgørelsen af produktionsapparatet omfatter bl.a. bruttobeholdning, nettobeholdning og forbrug af fast realkapital. Ved bruttobeholdning forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort til genanskaffelsespriser for tilsvarende nye kapitalgoder ¿ nyværdien. Nettobeholdningen afspejler markedsprisen af produktionsapparatet, idet der i forhold til bruttobeholdningen er taget højde for slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Forbrug af fast realkapital måler værdien af slid samt teknisk og økonomisk forældelse af produktionsapparatet. Opgørelsen af fast realkapital finder sted enten med udgangspunkt i værdisætning af fysiske beholdninger eller ved PIM (Perpetual Inventory Method). Værdisætning af fysiske beholdningsstørrelser er benyttet for transportmidler samt helt overvejende for boliger og andet byggeri. PIM benyttes til opgørelse af maskiner og inventar, anlæg og software mv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Fast realkapital, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18735

Nyt

AKU210A: Beskæftigede

erhvervsmæssig status, alder og køn
2008-2025 (1.000 personer)

https://www.statistikbanken.dk/AKU210A

Statistikbanktabel

KAS201: Gennemsnitlig befolkning

område, socioøkonomisk status, herkomst, alder, køn og periode
2017-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KAS201

Statistikbanktabel

INDKF104: Familiernes indkomster

område, enhed, socioøkonomisk status og indkomsttype
1993-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/INDKF104

Statistikbanktabel

LIGEUB5: Gennemførsel af uddannelsesgrupper

startuddannelse i gruppen, herkomst, køn, status ved 1 og 5 år og alder ved start på gruppe
2008-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEUB5

Statistikbanktabel

De danske målepunkter

Baggrundsrapporten "Status for udvalgte målepunkter for bæredygtig udvikling" (pdf)

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/danske-maalepunkter

NYT: Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023

3. oktober 2024, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 0,4 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og det laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser, og finansieringsomkostningerne steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat efter ejeraflønning, Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejeraflønning i 2023., Presset salg rammer svinebedrifter, Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 (2.121 kr.) lå på niveau med 2022, samtidig med at  afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 pct., se , www.statistikbanken.dk/lpris31, . I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salg af økologiske varer, hvilket især ramte salg af dyrere varegrupper som økologisk kød, se , www.statistikbanken.dk/oek03, ., Lavere mælkepriser giver udslag i bruttoudbytte og resultat, For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til 2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, primært pga. øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022., Større areal men færre køer på malkekvægsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, primært bedrifter med færre end 300 køer. Samtidig faldt antallet af malkekøer primo pr. bedrift i gennemsnit med 1 pct. til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 pct. til 305 ha. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Færre heltidsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter, svarende til en reduktion på 13 pct. Faldet var størst for økologiske svine- og fjerkræbedrifter med hhv. 26 pct. og 13 pct., mens antallet af økologiske malkekvæg- og planteavlsbedrifter faldt hhv. 10 pct. og 9 pct. På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9 pct. Det kunne ikke opveje nedgangen i antal bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi, se , www.statistikbanken.dk/oek011, . Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2023. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2023 i , Statistikbanken, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, Bedrifter , 345, 310, 50, 37, 54, 47, 185, 169, 727, 636, pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 287, 305, 192, 202, 68, 73, 311, 335, 259, 283, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift , 3, 671, 2, 122, 834, 200, 1, 052, 1, 241, 1, 817, 900, 2459, 1431, •, heraf miljøtilskud , 273, 426, 165, 235, 79, 103, 316, 450, 264, 395, Finansieringsomk. , 822, 1, 930, 1, 044, 1, 603, 23, 715, 1, 176, 1, 619, 776, 1, 594, Generelle driftstilskud , 666, 647, 545, 432, 159, 160, 672, 713, 588, 584, Driftsresultat, 3, 515, 839, 335, -971, 1, 188, 687, 1, 313, -6, 2, 272, 421, Driftsresultat efter ejeraflønning , 2, 956, 290, -189, -1, 549, 788, 265, 942, -440, 1, 779, -79, Nøgletal , Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad , 6,5, 3,6, 1,9, 0,1, 2,2, 2,5, 4,3, 2,0, 5,0, 2,7, Soliditetsgrad , 23,4, 22,9, 22,6, 22,5, 53,4, 52,6, 32,3, 32,9, 30,2, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023, 3. oktober 2024 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49913

Nyt

NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014

24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19533

Nyt