Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5231 - 5240 af 5768

Publikation: Befolkningen i kommunerne 1. januar 2001

Befolkningen i kommunerne , er en temapublikation, der er udkommet hvert år siden 1970 med meget detaljeret talmateriale om befolkningen i kommunerne. , Bogen beskriver befolkningens udvikling fra 1999-2001. Herunder findes tal for levendefødte, døde, til- og fraflyttede, ind- og udvandrede i den enkelte kommuner i 2000. , Befolkningen er opdelt på de enkelte kommuner pr. 1 januar 2001, og husstandene i kommunerne er fordelt efter husstandsstandens størrelse. Befolkningen er fordelt på køn, alder og ægteskabelige stilling - siden 1995 er publikationen udvidet med en tabel med oplysninger om personer i registreret partnerskab, ophævet registreret partnerskab og længstlevende af to partnere. , Denne udgave af , Befolkningen i kommunerne , er den sidste, for fremover kan tallene findes gratis i Danmarks Statistikbank, , www.statistikbanken.dk, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1. januar 2001, 1. januar 2000, 1. januar 1999, 1. januar 1998, 1. januar 1997, 1. januar 1996, 1. januar 1995, 1. januar 1994, 1. januar 1993, 1. januar 1992, 1. januar 1991, 1. januar 1990, 1. januar 1989, 1. januar 1988, 1. januar 1987, 1. januar 1986, 1. januar 1985, 1. januar 1984, 1. januar 1983, 1. januar 1982, 1. januar 1981, 1. januar 1980, 1. januar 1979, 1. januar 1978, 1. januar 1977, 1. januar 1976, 1. januar 1975, 1. januar 1974, 1. januar 1973, 1. januar 1972, 1. januar 1971, 1. maj 1970, Hent som pdf, Hele publikationen, Forord-Tabel 1 (Side 1-15), Oversigtskort 2 og 3 (Side 16-17), Oversigtskort 4 og 5 (Side 18-19), Tabel 3-5 (Side 20-31), Tabel 6 (Side 32-98), Tabel 7 (Side 99-156), Bilag 1 (Side 157-159), Bilag 2 (Side 160-161), Bilag 2.1-2.2 (Side 162-164), Kolofon, Befolkningen i kommunerne, Borgere, ISBN: 87-501-1178-7, Udgivet: 7. maj 2001 kl. 09:30, Antal sider: 138, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/3131

Publikation

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2021

Download og læs publikationen, 28. marts 2022, Jordbrugets prisforhold 2021, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Prisforholdene var volatile i 2021 med markante prisændringer både på indtægts- og omkostningssiden. Selvom vi kun er få måneder inde i 2022, er udviklingen yderligere forstærket med Ruslands invasion af Ukraine, hvilket også har stor betydning for fødevareområdet. Det gør sig bl.a. gældende for korn, hvor både Rusland og Ukraine er blandt de største eksportører til verdensmarkedet., Bytteforholdet faldt 3 pct. i 2021, Jordbrugets prisforhold 2021 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 3 pct. sammenlignet med 2020 og er nu på samme niveau som i 2015. Det skyldes, at priserne for forbruget i produktionen steg mere end priserne for produkterne. Der var især stigende priser på foder, energi og kunstgødning. På salgssiden var det især afgørende, at prisen på svinekød, som alene vægter med 31 pct. af landbrugets salg, faldt med 16 pct. i pris i forhold til 2020., I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Andre udpluk fra publikationen::, Priserne på korn og raps var hhv. 18 og 22 procent højere i 2021 end i 2020., Mælkeprisen steg 6 pct. og oksekød med 9 pct. ift. 2020., Fjerkræ (æg og slagtekyllinger) faldt 3 pct. i pris ift. 2020., Gartneriprodukter steg samlet set 4 procent i pris ift. 2020., , Om publikationen, Titel, : Jordbrugets prisforhold, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2406-1, Udgivet, : 28. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47, Mail: , mla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009

https://www.dst.dk/pubomtale/38630

Publikation

Publikation: Nationalregnskab - Kilder og metoder

Med denne bog offentliggøres for første gang en samlet dokumentation af kilder og metoder bag det endelige, årlige nationalregnskab. Beskrivelsen af kilder og metoder følger den fælles struktur for EU-landenes BNI-dokumentation, som vil gøre det lettere at sammenligne landene., Dokumentationen er opbygget sådan, at teksten detaljeret beskriver de beregningsmetoder, som er anvendt til at bearbejde de enkelte primærstatistikker. I øvrigt indeholder bogen bl.a. beskrivelser af:, forholdet til internationale manualer og nomenklaturer , produktionscyklussen for beregninger af foreløbige og endelige nationalregnskaber , revisionspolitik i det danske nationalregnskab , den regnskabsstatistiske database , afstemning af nationalregnskabet , overgangen fra BNP til BNI., Se , Danish National Accounts - Sources and Methods 2003, for en nyere dokumentation af nationalregnskabets kilder og metoder., Hent som pdf, Hele publikationen, Titelblad - Kolofon - Forord - Indholdsfortegnelse, Overblik over nationalregnskabssystemet , Revisionspolitik og tidsplan for foreløbige og endelige nationalregnskaber, BNP opgjort fra produktionssiden, BNP opgjort fra indkomstsiden, BNP opgjort fra anvendelsessiden, Afstemning af BNP-opgørelserne og validering af resultaterne, Oversigt over tillæg og justeringer for at opnå fuld dækning, Overgangen fra BNP til BNI, Overgang fra BNP (ENS95) til BNI (ENS79 definition), Vigtigste klassifikationer, Vigtigste statistiske kilder, Bilag, Kolofon, Nationalregnskab - Kilder og metoder, Økonomi, ISBN: 87-501-1242-2, Udgivet: 19. marts 2002 kl. 09:30, Antal sider: 436, Kontaktinfo:, Annette Thomsen, Telefon: 22 16 62 51

https://www.dst.dk/pubomtale/4557

Publikation

Publikation: Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning kan give dig indsigt i hvilke informationer, der er - eller bør være - til rådighed, når miljøpolitik skal planlægges og vurderes. , Rapporten beskriver integreret miljøplanlægning som en proces, hvor man følger udviklingen i miljøkvaliteten og samspillet mellem aktiviteterne i samfundet og denne udvikling. Samtidigt tilrettelægger man den mest hensigtsmæssige respons på de ændringer i miljøets tilstand og menneskers levevilkår, som bliver resultatet af den samfundsmæssige udvikling. I integreret miljøplanlægning indgår der fem elementer: , Identifikation og overvågning af miljøproblemer , Analyse af miljøproblemernes årsager og virkninger, udviklingsperspektiver og miljøkonsekvenser , Konkretisering af samfunds- og miljømæssige målsætninger, på kort og langt sigt , Identifikation af handlemuligheder og konsekvensvurdering, samt forslag til prioritering af miljøindsatsen , Overvågning og evaluering af de gennemførte miljøforanstaltningers virkning, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning indeholder en grundig gennemgang af datagrundlaget og organiseringen af disse data, samt de relevante konsekvensberegninger og analyser af prioritering i miljøindsatsen. Teksten er ledsaget af en række illustrationer og figurer., Rapporten er finansieret af Det Strategiske Miljøforskingsprogram 1997-2000, delprogrammet Samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning., Hent som pdf, Indhold, Indledning, Integreret miljøplanlægning, DPSIR-modellen, Fremskrivninger og konsekvensberegninger, Prioritering af miljøindsatsen, Sammenfatning, Bilag 1 og 2, Litteraturliste, Kolofon, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1243-0, Udgivet: 28. februar 2002 kl. 09:30, Antal sider: 152, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/4558

Publikation

Analyser: Færre og større pendlingsområder

Mange danskere pendler, og omfanget af pendlingen er stigende. Pendlingsmønstrene kan illustreres med pendlingsområder, der udgør en geografisk inddeling af Danmark, som repræsenterer lokale arbejdsmarkeder. Pendlingsområderne karakteriseres ved, at de fleste beskæftigede bor og arbejder inden for samme pendlingsområde., Inddelingen i pendlingsområder kan både bruges til at vurdere udviklingen i pendlingen over tid og til at illustrere de store forskelle i pendlingsmønstrene mellem forskellige grupper af beskæftigede., Analysens hovedkonklusioner: , , Ud fra pendlingen i 2014 kan Danmark inddeles i 29 pendlingsområder, mens det tilsvarende tal for 1980 er 77. Faldet i antallet af områder afspejler den øgede pendling igennem perioden., Ifølge analysens inddeling findes det største pendlingsområde omkring København med cirka en million beskæftigede. Herefter følger pendlingsområderne omkring Aarhus, Aalborg og Odense, som alle har mere end 150.000 beskæftigede., Mænd pendler længere end kvinder og har derfor færre pendlingsområder. For mænd kan Danmark i 2014 inddeles i 24 pendlingsområder, mens det tilsvarende tal for kvinder er 32 pendlingsområder., Jo højere uddannelsesniveau, desto færre pendlingsområder. Arbejdsmarkedet for de højest uddannede kan for 2014 inddeles i kun 9 pendlingsområder, mens tallet er 43 for de beskæftigede, som har det laveste uddannelsesniveau., Hent som pdf, Færre og større pendlingsområder, Kolofon, Færre og større pendlingsområder, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27 , Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/28054-faerre-og-stoerre-pendlingsomraader

Analyse

Analyser: Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

I Danmark, Norge og Sverige udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande en stigende del af befolkningen. Samtidig er beskæftigelsen for disse personer i alle tre lande betydeligt lavere end blandt indlandsfødte., Men hvordan er ikke-vestlige indvandrere i Danmark integreret på arbejdsmarkedet sammenlignet med Sverige og Norge? Det undersøges i denne analyse, der sammenligner beskæftigelsen for personer født i Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak, Iran, Somalia, Syrien, Thailand og Tyrkiet, hvorfra der har været en betydelig indvandring til Danmark, Norge og Sverige. , Analysens hovedkonklusioner:, , For indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien er forskellen i beskæftigelsen i forhold til indlandsfødte (’beskæftigelsesgabet’) større i Danmark end i Sverige og Norge. Sammenlignet med indlandsfødte er personer fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien hermed dårligere integreret på arbejdsmarkedet i Danmark end i Sverige og Norge., Ud af de undersøgte indvandringslande, er det kun blandt indvandrere fra Thailand, hvor beskæftigelsesgabet er mindre i Danmark end i Sverige og Norge., Særligt i Sverige reduceres beskæftigelsesgabet for personer fra fx Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina i takt med opholdstiden, og indvandrere med lang opholdstid fra disse lande har generelt en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i Sverige end i Danmark og Norge., I alle tre skandinaviske lande er der et potentiale i at øge beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere. Hvis indvandrere i Danmark fra Bosnien-Hercegovina havde samme beskæftigelse som i Norge, ville deres beskæftigelse være 16 procentpoint højere. Og hvis iranere i Danmark havde samme beskæftigelse som i Sverige, ville deres beskæftigelse være 8 procentpoint højere., Hent som pdf, Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?, Kolofon, Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 6. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:25, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/28102--ikke-vestlige-indvandrere-paa-arbejdsmarkedet-i-danmark-norge-og-sverige-hvordan-klarer-danmark-sig

Analyse

Analyser: Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre

Der er stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark, når det kommer til disponibel indkomst - indkomstgabet mellem de to køn var i 2015 på 17 pct. Der har dog været en bevægelse i retning mod større indkomstlighed mellem kønnene. , Den disponible indkomst er et udtryk for en persons samlede indkomst efter skat, og omfatter derfor både løn og andre typer af indkomster, som fx overførselsindkomst og formueindkomst., Denne analyse ser nærmere på udviklingen i indkomstgabet mellem mænd og kvinder fra 1990 til 2015. Analysen undersøger også udviklingen i andelen af kvinder, der har en højere indkomst end deres mandlige partner., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 var medianindkomsten for kvinder over 14 år på 170.800 kr., mens mændenes var 205.200 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct., Indkomstgabet mellem mænd og kvinder er blevet mindre gennem de sidste 25 år. Det gælder særligt i aldersgruppen 40-64 år., Mænd mellem 65 og 75 år har væsentligt højere private pensionsudbetalinger og dermed også højere indkomst end kvinder i samme alder. Det hænger blandt andet sammen med relativt store lønforskelle mellem kønnene gennem pensionisternes arbejdsliv., I 2015 havde 31 pct. af kvinderne i parforhold en højere indkomst end deres mandlige partner. I 1990 var den tilsvarende andel 22 pct., Hent som pdf, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Kolofon, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/28389-forskellen-mellem-maends-og-kvinders-indkomst-er-blevet-mindre

Analyse

Analyser: Farvel København - goddag forstad

Selvom befolkningstallet i landsdelen Byen København fortsat vokser, er der nu flere personer, der flytter fra Byen København end til Byen København, hvis man fokuserer på indenlandske flytninger. De par, der flytter ud, bosætter sig ofte ret tæt på byen, I analysen ses nærmere på de par – med og uden børn – som flytter ud af landsdelen Byen København, der består af kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Det undersøges blandt andet hvad indkomst og alder betyder for, hvor fraflytterne slår sig ned., Analysens hovedkonklusioner:, Byen Københavns fraflyttere er typisk voksne mellem 20 og 45 år og børn under 10 år., Par med børn, der flytter fra Byen København, flytter oftest til forstadskommunerne., Par uden børn, hvor begge er mindst 40 år, har større tendens til at flytte længere væk fra Byen København., Par med de største indkomster flytter typisk til kommunerne nord for København. Næsten halvdelen af familierne med en bruttoindkomst før skat på over 1 mio. kr., bosatte sig i blot fem kommuner: Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Furesø., Hent som pdf, Farvel København - goddag forstad, Kolofon, Farvel København - goddag forstad, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 24. maj 2017 kl. 09:00, Rettet: 9. maj 2018 kl. 10:09, Nr. 2017:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/28619-farvel-koebenhavn-goddag-forstad

Analyse

Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/29376-ejerforholdene-i-dansk-landbrug-er-under-forandring

Analyse

Analyser: Store kommunale forskelle i iværksætteri

Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job, innovation og dynamik i dansk økonomi. Af samme grund findes der på nationalt plan en række ordninger, der har til formål at understøtte iværksætteri, ligesom kommunerne også bruger ressourcer på erhvervs-service, herunder på at fremme iværksætteri., Der er store forskelle i den geografiske udbredelse af nye firmaer, hvilket kortlægges i denne analyse. Analysen har særligt fokus på forskelle mellem bykommuner og kommuner i land- og yderområderne., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 blev der etableret 30.000 nye firmaer med knap 10.000 fuldtidsansatte. Det svarer til, at der blev oprettet omkring 8 nye firmaer pr. 1.000 indbygger mellem 16 og 64 år., Der etableres generelt flere nye firmaer i bykommunerne og færrest i yder- og landkommunerne. I fx Gentofte og København blev der oprettet henholdsvis 16 og 12 firmaer pr. 1.000 indbygger mellem 16 og 64 år. I den anden ende ligger Lolland, Nyborg og Sønderborg med omkring 5 nye firmaer pr. 1.000 indbygger i den erhvervsaktive alder., Blandt de nye firmaer i 2010, der fortsat eksisterede efter fem år, havde 15 pct. flyttet deres hovedsæde til en anden kommune. Der er en tendens til, at virksomheder i bykommunerne i højere grad flytter på tværs af kommunegrænser, hvilket særligt ses i hovedstadsområdet., • I 2015 brugte kommunerne omkring 425 mio. kr. på erhvervsservice og på at fremme iværk-sætteri. Generelt er udgifterne pr. indbygger mellem 16 og 64 år relativt høje i yderkommunerne og forholdsvise lave i bykommunerne., Hent som pdf, Store kommunale forskelle i iværksætteri, Kolofon, Store kommunale forskelle i iværksætteri, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 5. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29377-store-kommunale-forskelle-i-ivaerksaetteri

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation