Søgeresultat

Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-01-au-pair

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 10.b.1 - Ressourcetilførsel til udvikling

Total ressourcetilførsel til udvikling opdelt efter modtager- og donorlande, og type af finansiel tilførsel, Område: , I alt,   |  Enhed: , Mio. usd, Enhed: Mio. usd, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I ALT NETTO FINANSIELLE TILFØRSLER, 2 931,4, 3 326,6, 5 979,7, 5 724,2, 3 120,8, 3 523,1, 3 857,8, 2 734,4, 2 314,0, 3 025,5, OFFICIEL UDVIKLINGSBISTAND (ODA), 2 565,6, 2 369,2, 2 448,0, 2 576,8, 2 541,4, 2 640,9, 2 913,7, 2 764,3, 2 988,0, 3 017,3, Bilaterale ODA, 1 880,4, 1 653,7, 1 720,9, 1 797,2, 1 757,5, 1 687,4, 2 006,2, 2 006,9, 2 088,9, 2 001,3, Bidrag til multilaterale institutioner, 685,1, 715,5, 727,1, 779,7, 783,8, 953,5, 907,5, 757,5, 899,1, 1 016,0, ANDRE OFFICIELLE FINANSIELLE TILFØRSLER, 112,6, -92,8, -55,4, 237,0, 257,6, 8,0, 185,6, -19,2, - 364,9, -23,3, EKSPORTKREDITTER, 371,4, 261,6, 750,8, 1 743,1, - 272,2, 695,1, 569,7, - 283,3, - 309,1, 172,4, NETTO-TILSKUD FRA NGOER, 15,7, 90,3, 125,0, 11,0, 294,1, 179,2, 188,7, 272,6, .., .., Download data, Forklaring, Indikatoren viser Danmarks samlede ressource­strømme til udviklingslande, herunder officiel udviklingsbistand (ODA), andre offentlige finansielle strømme og udvalgte private bidrag. Kilde , OECD, ., Senest opdateret:, 29-01-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-b/indikator-1

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022

Navn: , SOC_STATUS_KODE_V2_2022 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles. , Gyldig fra: , 1. januar 2022 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 417: Tidlig pension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020

22. marts 2022 kl. 8:00 ,  , Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020, 22-03-2022, Den russiske invasion af Ukraine har negative effekter på dansk økonomi. Derfor er der lavet et Ukraine-modul, som kan bruges til at vurdere effekterne af scenarier. Modulet er ledsaget af tre regneeksempler, Scenarie 1: Et symmetrisk skarpt V, hvor effekterne af Ukraine-krisen i al væsentlighed udspiller sig i 2022, Scenarie 2: Et dybere og skævt V. Effekterne er her kraftigere og løber over 2-3 år, men på sigt normaliseres priser og realøkonomi, Scenarie 3: Et dybt og skævt V, hvor en del af det initiale energiprisløft er permanent, og hvor flygtninge og indvandrere fra Ukraine får varigt ophold i Danmark og bidrager til arbejdsstyrken, Hvert scenarie køres fra sit eget script, hvor forudsætninger og brugerinput angives i toppen. Scriptets input sætter ADAM’s eksogene variable for energipriser, global handel, renter, aktiekurser, demografi (flygtninge og indvandrere) samt mulighed for at øge forsvarsbudgettet og den tilhørende finansiering. Derefter kaldes og løses ADAM for det opdaterede sæt af eksogene variable. I grundforløbet er indarbejdet en prognose for nordsøproduktionen, som indebærer, at energiprisstigningen gør særligt ondt på dansk økonomi i 2022, hvor Thyrafeltet renoveres., Yderligere information om modulet kan findes , her, ., Figur. , Den russiske invasion i Ukraine påvirker dansk bnp negativt.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2022/ukraine-modul-til-modelversion-okt2020

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

Verdensmål Indikator: 10.a.1 - Toldpositioner fritaget for told

Andel af toldpositioner gældende for import fra de mindst udviklede lande og udviklingslande, der er fritaget for told, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 56,50, 57,53, 60,30, 61,24, 60,85, 63,30, 65,12, 64,54, 65,03, Landbrug, 49,19, 52,07, 54,59, 54,99, 55,87, 58,83, 60,81, 61,17, 61,39, Våben, 69,03, 68,70, 78,15, 78,15, 78,45, 77,88, 83,67, 81,90, 80,18, Tøj, 53,19, 53,01, 61,44, 62,38, 62,11, 63,00, 65,82, 63,42, 64,56, Industri, 57,41, 58,33, 60,88, 61,89, 61,39, 63,82, 65,49, 64,87, 65,44, Olie, 100,00, 100,00, 100,00, 100,00, 75,00, 100,00, 100,00, 100,00, 75,00, Tekstil, 56,83, 57,20, 60,59, 61,31, 60,44, 63,49, 66,87, 66,09, 65,40, Download data, Forklaring, Indikatoren viser andelen af det samlede antal toldpositioner i procent, der anvendes på produkter importeret fra de , mindst udviklede lande, og udviklingslande, som er pålagt en toldsats på 0 pct. Hovedkilden til beregningen af indikator 10.a.1 er data vedr. importold. Data er hentet fra FN’s globale SDG-database (, http://unstats.un.org/sdgs/dataportal, ). Datakilder: ITC (MAcMap) – , http://www.macmap.org/, – WTO (IDB) – , http://tao.wto.org, – og UNCTAD (TRAINS) database., Senest opdateret:, 26-08-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-a/indikator-1

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , LANDE_UHT_BB_V1_2017 , Beskrivelse: , Danmarks udenrigshandel med tjenester og betalingsbalance opgøres på grundlag af FN's tjenestehandelsnomenklatur , EBOPS 2010, Extended Balance of Payments Services Classification) som fremgår af den internationale tjenestehandelsmanual , MSITS 2010, (Manual on Statistics of International Trade in Services), der er udgivet af FN m.fl. senest i 2010. EBOPS er indbygget som nomenklatur i EU’s forordning om betalingsbalance mv., jf. ovenfor som tager udgangspunkt i ISO 3166-1 alpha-2 standarden., Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i publikationen , Udenrigshandel og Betalingsbalance - Kilder og Metoder, løbende årgange., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2019 , Kontor: , Udenrigsøkonomi , Kontaktperson: , Mads Møller Liedig, , mml@dst.dk, , tlf. 40 12 97 72 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, E1: Europa, B6: EU-28, I8: Euroområdet-19, BE: Belgien, CY: Cypern, EE: Estland, FI: Finland, FR: Frankrig, GR: Grækenland, IE: Irland, IT: Italien, LV: Letland, LT: Litauen, LU: Luxembourg, MT: Malta, NL: Nederlandene, PT: Portugal, SK: Slovakiet, SI: Slovenien, ES: Spanien, DE: Tyskland, AT: Østrig, 4Y: Alle EU-institutioner, organer og organismer, inkl. ECB og ESM, 4A: EU-institutioner (ekskl. ECB and ESM), 4F: Europæiske Central Bank (ECB), 4S: Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), J8: Extra euroområdet-19, BG: Bulgarien, CZ: Tjekkiet, DK: Danmark, GB: Storbritannien, HU: Ungarn, HR: Kroatien, PL: Polen, RO: Rumænien, SE: Sverige, D6: Extra EU-28, R2: EFTA, IS: Island, LI: Liechtenstein, NO: Norge, CH: Schweiz, G9: Andre europæiske lande, AD: Andorra, AL: Albanien, BA: Bosnien-Hercegovina, BY: Hviderusland, FO: Færøerne, GG: Guernsey, GI: Gibraltar, IM: Isle of Man, JE: Jersey, MD: Moldova, ME: Montenegro, MK: Nordmakedonien, RS: Serbien, RU: Rusland, SM: San Marino, TR: Tyrkiet, UA: Ukraine, VA: Vatikanstaten, F1: Afrika, F4: Nordafrika, F4: Nordafrika, DZ: Algeriet, EG: Egypten, LY: Libyen, MA: Marokko, TN: Tunesien, F2: Andre afrikanske lande, F2: Andre afrikanske lande, AO: Angola, BJ: Benin, BW: Botswana, IO: Britisk territorium i det Indiske Ocean, BF: Burkina Faso, BI: Burundi, CM: Cameroun, CV: Kap Verde, CF: Centralafrikansk Republik, TD: Tchad, KM: Comorerne, CG: Congo, Republikken, CI: Elfenbenskysten, CD: Congo, Demokratiske Republik, DJ: Djibouti, GQ: Ækvatorialguinea, ER: Eritrea, ET: Etiopien, GA: Gabon, GM: Gambia, GH: Ghana, GN: Guinea, GW: Guinea-Bissau, KE: Kenya, LS: Lesotho, LR: Liberia, MG: Madagaskar, MW: Malawi, ML: Mali, MR: Mauretanien, MU: Mauritius, MZ: Mozambique, NA: Namibia, NE: Niger, NG: Nigeria, ZA: Sydafrika, RW: Rwanda, SH: Skt. Helena, ST: Sao Tome og Principe, SN: Senegal, SC: Seychellerne, SL: Sierra Leone, SO: Somalia, SD: Sudan, SS: Sydsudan, SZ: Swaziland, TZ: Tanzania, TG: Togo, UG: Uganda, ZM: Zambia, ZW: Zimbabwe, A1: Amerika, A2: Nordamerika, A2: Nordamerika, CA: Canada, GL: Grønland, US: USA, A5: Centralamerika, A5: Centralamerika, AI: Anguilla, AG: Antigua og Barbuda, AW: Aruba, BS: Bahamas, BB: Barbados, BZ: Belize, BM: Bermuda, BQ: Bonaire, Skt. Eustatius og Saba, VG: Britiske Jomfruøer, KY: Caymanøerne, CR: Costa Rica, CU: Cuba, CW: Curacao, DM: Dominica, DO: Dominikanske Republik, SV: El Salvador, GD: Grenada, GT: Guatemala, HT: Haiti, HN: Honduras, JM: Jamaica, MX: Mexico, MS: Montserrat, NI: Nicaragua, PA: Panama, KN: Skt. Kitts og Nevis, LC: Skt. Lucia, SX: Skt. Martin (NL), VC: Skt. Vincent og Grenadinerne, TT: Trinidad og Tobago, TC: Turks- og Caicosøerne, VI: Amerikanske Jomfruøer, A7: Sydamerika, A7: Sydamerika, AR: Argentina, BO: Bolivia, BR: Brasilien, CL: Chile, CO: Colombia, EC: Ecuador, FK: Falklandsøerne, GY: Guyana, PY: Paraguay, PE: Peru, SR: Surinam, UY: Uruguay, VE: Venezuela, S1: Asien, S3: Nær- og mellemøstlige lande, S35: De golfarabiske lande, BH: Bahrain, IQ: Irak, KW: Kuwait, OM: Oman, QA: Qatar, SA: Saudi-Arabien, AE: Forenede Arabiske Emirater, YE: Yemen, S37: Øvrige nær- og mellemøstlige lande, AM: Armenien, AZ: Aserbajdsjan, GE: Georgien, IL: Israel, JO: Jordan, LB: Libanon, PS: Vestbredden og Gaza, SY: Syrien, S6: Andre Asiatiske lande, S6: Andre Asiatiske lande, AF: Afghanistan, BD: Bangladesh, BT: Bhutan, BN: Brunei, MM: Myanmar, KH: Cambodja, CN: Kina, HK: Hongkong, IN: Indien, ID: Indonesien, IR: Iran, JP: Japan, KZ: Kasakhstan, KG: Kirgisistan, LA: Laos, MO: Macao, MY: Malaysia, MV: Maldiverne, MN: Mongoliet, NP: Nepal, KP: Nordkorea, PK: Pakistan, PH: Filippinerne, SG: Singapore, KR: Sydkorea, LK: Sri Lanka, TW: Taiwan, TJ: Tadsjikistan, TH: Thailand, TL: Østtimor, TM: Turkmenistan, UZ: Usbekistan, VN: Vietnam, O1: Oceanien og Polarregionerne, O2: Oceanien og Polarregionerne, O3: Oceanien og Polarregionerne, AS: Amerikansk Samoa, GU: Guam, UM: USAs mindre øbesiddelser, AU: Australien, CC: Cocosøerne, CX: Juleøen, HM: Heard- og McDonaldøerne, NF: Norfolkøen, FJ: Fiji, PF: Fransk Polynesien, KI: Kiribati, MH: Marshalløerne, FM: Mikronesien, NR: Nauru, NC: Ny Kaledonien, NZ: New Zealand, CK: Cookøerne, NU: Niue, TK: Tokelau, MP: Nordmarianerne, PW: Palau, PG: Papua Ny Guinea, PN: Pitcairn, AQ: Antarktis, BV: Bouvetøen, GS: Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, TF: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, SB: Salomonøerne, TO: Tonga, TV: Tuvalu, VU: Vanuatu, WS: Samoa, WF: Wallis og Futuna, ORG: Organisationer, ORG: Organisationer, 9A: Internationale organisationer undtagen EU-institutioner, P4: OECD, P2: BRIK, P3: BRIIKS, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2025, 1. januar 2025, Fortsat gyldig, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020, 1. januar 2020, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2019, Tilknyttede filer, Forskelle i landekoder mellem udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester, Balance of Payments (BOP) Vademecum

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb?id=cd088991-1b35-4b07-97ee-51bf55eca0f0

Valutakoder (ISO 4217), v1:2018

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2018 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2018 , Gyldig til: , 31. december 2018 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRU: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STN: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VES: Venezuelanske bolivar soberano, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=8ca82ec9-3211-42ef-b952-e06b2d93023a