Søgeresultat

I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt

Når man sammenligner niveauet for tobakspriser med niveauet for privatforbruget på tværs af EU, er tobakken relativt billigere i Danmark end i EU generelt. I forhold til vores nabolande er dette også sandt. Uanset indkomstgruppe bruger danskerne markant færre penge på tobak end for 20 år siden., 21. marts 2019 kl. 16:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Generelt er prisniveauet for privatforbruget i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er Danmark dog stort set på linje med EU-28. Sammenligner man kun med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. I Norge er prisniveauet for både tobak og privatforbruget væsentligt over EU-28. Men niveauet for tobak er markant højere end niveauet for privatforbruget.     , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Forbruget på cigaretter målt i kroner er faldet markant over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Dog er der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 55,7 procent fra 1998 til 2017, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,0 procent i samme periode. Hvor gruppen med den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2017 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-21-prisniveau-og-forbrug-tobak

Bag tallene

Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-01-au-pair

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 10.b.1 - Ressourcetilførsel til udvikling

Total ressourcetilførsel til udvikling opdelt efter modtager- og donorlande, og type af finansiel tilførsel, Område: , I alt,   |  Enhed: , Mio. usd, Enhed: Mio. usd, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I ALT NETTO FINANSIELLE TILFØRSLER, 2 931,4, 3 326,6, 5 979,7, 5 724,2, 3 120,8, 3 523,1, 3 857,8, 2 734,4, 2 314,0, 3 025,5, OFFICIEL UDVIKLINGSBISTAND (ODA), 2 565,6, 2 369,2, 2 448,0, 2 576,8, 2 541,4, 2 640,9, 2 913,7, 2 764,3, 2 988,0, 3 017,3, Bilaterale ODA, 1 880,4, 1 653,7, 1 720,9, 1 797,2, 1 757,5, 1 687,4, 2 006,2, 2 006,9, 2 088,9, 2 001,3, Bidrag til multilaterale institutioner, 685,1, 715,5, 727,1, 779,7, 783,8, 953,5, 907,5, 757,5, 899,1, 1 016,0, ANDRE OFFICIELLE FINANSIELLE TILFØRSLER, 112,6, -92,8, -55,4, 237,0, 257,6, 8,0, 185,6, -19,2, - 364,9, -23,3, EKSPORTKREDITTER, 371,4, 261,6, 750,8, 1 743,1, - 272,2, 695,1, 569,7, - 283,3, - 309,1, 172,4, NETTO-TILSKUD FRA NGOER, 15,7, 90,3, 125,0, 11,0, 294,1, 179,2, 188,7, 272,6, .., .., Download data, Forklaring, Indikatoren viser Danmarks samlede ressource­strømme til udviklingslande, herunder officiel udviklingsbistand (ODA), andre offentlige finansielle strømme og udvalgte private bidrag. Kilde , OECD, ., Senest opdateret:, 29-01-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-b/indikator-1

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022

Navn: , SOC_STATUS_KODE_V2_2022 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles. , Gyldig fra: , 1. januar 2022 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 417: Tidlig pension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb

Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

Bag tallene

Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien

De to største områder inden for deleøkonomi, nemlig overnatning og transport, har det tilfælles, at brugerne typisk anvender specialiserede platforme. Det vil sige fx apps eller hjemmesider, der er dedikeret til netop formidling af deleøkonomi i modsætning til apps eller hjemmesider med et andet overordnet formål, såsom sociale netværk., 13. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , En , undersøgelse af danskernes forhold til deleøkonomi, viser, at 10 procent af alle adspurgte har fundet overnatning via deleøkonomi inden for de seneste 12 måneder. På lignende vis har 7 procent købt eller delt transport fra eller med andre i samme periode., Transport og overnatning er dermed de to grene af deleøkonomien, som flest anvender. , 81 procent af brugerne benytter sig af specialiserede platforme, såsom AirBnB, Homeaway, Tripadvisor, Homeexchange eller lignende, når de lejer eller bytter bolig. For de, der køber eller deler transport, er andelen 80 procent. , Dermed er det ca. hver femte, der går udenom de specialiserede platforme, når de skal arrangere deleøkonomisk overnatning eller transport.,  , Overnatning, (pct. af dem, der har lejet eller byttet bolig),  , Kun specialiserede platforme, 72, Kun andre hjemmesider eller apps, 19, Både spec. platforme og andre hjemmesider, 9,  ,  ,  , Transport, (pct. af dem, der har købt eller delt transport),  ,  Kun specialiserede platforme, 74,  Kun andre hjemmesider eller apps, 20,  Både spec. platforme og andre hjemmesider, 6, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer, er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Udbredelsen af deleøkonomi i EU i 2016, er estimeret til, at 17 procent har mindst én gang brugt deleøkonomiske platforme som aftager og ca. fem procent som udbyder. Ifølge undersøgelsen er udbredelsen i Danmark 14 procent.  Dermed ligger Danmark altså under EU-gennemsnittet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-13-specialiserede-platforme-faciliterer-stoerstedelen-af-deleoekonomien

Bag tallene

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Valutakoder (ISO 4217), v1:2017

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2017 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2017 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=ce0799b5-9202-49e6-95d3-d890b729cae8

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOC_STATUS_KODE_V1_2008 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles., Gyldig fra: , 1. januar 2008 , Gyldig til: , 31. december 2021 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=ef1a498b-e0cc-4902-8d4b-80d2f3b024a8

Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. , Navn: , ESR_FUNKTION_V2_2007 , Beskrivelse: , Funktionskoder anvendes til sektoropdeling af arbejdssteder. Funktionskoder giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og offentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts). , Den private sektor udgør sammen med offentlige selskaber mv. den markedsmæssige del af økonomien, mens offentlig forvaltning og service er identisk med den ikke-markedsmæssige del af økonomien. Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling., Funktionskoder erstattes fra 1. januar 2013 af Sektorkoder, i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til funktionskoden, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Gyldig til: , 31. december 2012 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Offentlig forvaltning og service, 1.1: Stat, 31: Integreret juridisk statsligt ejet institution, 32: Integreret juridisk ikke-statsligt ejet institution, 33: Statslige og kvasi-statslige selvejende institutioner, 1.2: Sociale kasser eller fonde, 34: Sociale kasser eller fonde, 1.3: Regioner, 41: Integreret regionalt ejet institution, 42: Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43: Regionale og kvasi-regionale selvejende institutioner, 1.4: Kommuner, 51: Integreret juridisk kommunalt ejet institution, 52: Integreret juridisk ikke-kommunalt ejet institution, 53: Kommunale og kvasi-kommunale selvejende institutioner, 2: Offentlige selskaber mv., 2.1: Offentlige selskaber mv., 61: Integreret juridisk statsligt selskabslignende virksomhed, 62: Integreret juridisk regionalt selskabslignende virksomhed, 63: Integreret juridisk primær kommunal selskabslignende virksomhed, 70: Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 3: Privat, 3.1: Privat, 80: Private område, 4: Udland, 4.1: Udland, 90: Udland, 5: Uoplyst, 5.1: Uoplyst, 99: Ikke oplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006, Tilknyttede filer, Nøgle mellem Funktionskoder og Sektorkoder

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor?id=04bfdd19-6ed7-45c6-ae90-ff59750efce0