Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5161 - 5170 af 5769

Analyser: Hvor var de lønkompenserede et år senere?

I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed - en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem., Denne analyse ser nærmere på hvem, der i april 2020 var hjemsendt på lønkompensation, og hvordan det er gået de kompenserede medarbejdere i maj året efter. Analysen ser bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet og ny lønmodtagerbeskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de lidt over 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere i april 2020 var omtrent 103.000 i beskæftigelse i maj 2021. Heraf arbejdede ca. 86.000 heltid, mens næsten 12.400 arbejdede deltid (evt. i kombination med studie), og 4.300 atter var på lønkompensation., Omkring 10.600 af de hjemsendte heltidsmedarbejdere var ikke i beskæftigelse 13 måneder senere, og heraf var 3.300 personer på arbejdsløshedsdagpenge svarende til 3 pct. at de lønkompenserede heltidsmedarbejdere., 81.000 af de 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere var ansat hos samme arbejdsgiver 13 måneder senere. Næsten 16.000 – svarende til 14 pct. – havde både fundet ny arbejdsgiver og skiftet branche. For de ikke hjemsendte i den private sektor var det også tilfældet for 14 procent., Ruteflyvning , er den branche, hvor den højeste andel af de lønkompenserede 13 måneder senere havde forladt branchen. Det drejede sig om 1.200 hjemsendte svarende til halvdelen af alle lønkompenserede i branchen. 700 af disse var 13 måneder senere ikke lønmodtagere i Danmark, og 500 var skiftet til andre brancher., Andelen af ufaglærte var højere blandt de hjemsendte, der ikke længere var i lønmodtagerbeskæftigelse i maj 2021 end blandt dem, der var lønmodtagere. Ufaglærte lønmodtagere udgjorde 29 pct. af de hjemsendte uden job, mens andelen var 23 pct. for dem i lønmodtagerjob i maj 2021., Hent som pdf, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Kolofon, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 2. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47657-hvor-var-de-loenkompenserede-et-aar-senere

Analyse

Analyser: Influenza i Danmark fra 1977 til 2018

Influenza er en sygdom, der hvert år rammer et stort antal danskere. Fra 1977 til 2018 er der registreret næsten 75.000 tilfælde af influenza i Landspatientregisteret eller Dødsårssagsregistret. Tallet omfatter diagnosticerede tilfælde og dækker derfor kun en lille del af alle influenzasmittede i Danmark i samme tidsperiode., Denne analyse ser på diagnosticerede influenzakontakter, forstået som influenzatilfælde der er registreret i forbindelse med sygehuskontakter samt dødstilfælde, hvor dødsårsagen er influenza. Analysen undersøger først, hvordan influenzakontakterne fordeler sig ift. alder og uddannelsesniveau. Herefter ser analysen på sæsoneffekter og identificerer bl.a. forskelle mellem aldersgrupper. , Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev ca. 7.900 danskere enten diagnosticeret med influenza på danske sygehuse eller døde af influenza. Det er det højeste antal af influenzakontakter i Danmark siden 1977 og væsentligt højere end det årlige gennemsnit fra 1977 til 2018 på ca. 1.800 influenzakontakter., Personer i aldersgrupperne 0-9 år og 70+ år er overrepræsenterede blandt influenzakontakterne. Det betyder ikke nødvendigvis, at smitten i disse grupper er større, men at de yngste og ældste bliver så syge, at en større andel er i kontakt med et sygehus eller dør., Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er overrepræsenterede blandt influenzakontakterne på tværs af aldersgrupper., Influenzakontakterne følger en étårig cyklus. Der er flest influenzakontakter i starten af februar. Det laveste antal er 6 måneder senere, dvs. i starten af august. Antallet af influenzakontakter på toppen er 15 gange så højt som antallet af kontakter i bunden., Antallet af influenzakontakter topper et par dage tidligere for personer under 40 år end for den øvrige del af befolkningen. Selve sæsoneffekten er stærkest blandt 0-9-årige og i gruppen af 70+ årige, hvor antallet af influenzakontakter er hhv. 24 og 35 gange større på det tidspunkt, hvor der er flest kontakter sammenlignet med tidspunktet med de færreste kontakter., Hent som pdf, Influenza i Danmark fra 1977 til 2018, Kolofon, Influenza i Danmark fra 1977 til 2018, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. januar 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47813-influenza-i-danmark-fra-1977-til-2018

Analyse

Analyser: Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020

Der er stor forskel på kommunernes økonomiske vilkår, bl.a. på grund af forskelle i udgiftsbehov og skattegrundlag. Tilskuds- og udligningssystemet søger at udjævne kommunale forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet via tilskud, mens der også sker en direkte omfordeling af indtægter kommunerne imellem via udligningssystemet., I 2021 trådte et nyt udligningssystem i kraft. Denne analyse ser på, hvordan tilskud og udligning fordeler sig mellem kommunerne efter udligningsreformen, og om der er væsentlige forskelle i forhold til før reformen trådte i kraft i 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Kommunerne modtog tilsammen 118 mia. kr. i tilskud og udligning i 2021 mod 107 mia. kr. i 2020. Det svarer til henholdsvis 23 pct. og 21 pct. af kommunernes samlede bruttoindtægter., Syv kommuner havde i 2021 nettoudgifter til tilskud og udligning, mens resten havde nettoindtægter., I gennemsnit havde kommunerne 17.200 kr. i nettoindtægter fra tilskud og udligning pr. indbygger i 2021. Det er 1.300 kr. mere pr indbygger i 2021 end i 2020., 92 ud af de 98 kommuner havde højere nettoindtægter eller lavere nettoudgifter pr indbygger fra tilskud og udligning i 2021 end i 2020. Læsø og Lolland kommuner havde de største stigninger i indtægter fra tilskud og udligning og modtog hhv. 6.100 kr. og 4.800 kr. mere pr. indbygger i 2021 end i 2020., Der er forskel på hvor stor en andel af indtægterne tilskud og udligning udgør i kommunerne. I gennemsnit udgjorde tilskud og udligning netto 19,5 pct. af indtægterne i kommunerne i 2021. I 19 kommuner var andelen over 30 pct. I 84 kommuner voksede tilskud og udligning som andel af indtægterne i forhold til 2020., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning pr. indbygger er størst i kommunegruppen ”landkommuner”, mens der i ”hovedstadskommunerne” er størst variationen i nettoindtægter pr. indbygger fra tilskud og udligning., Hent som pdf, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Kolofon, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. maj 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/48349-tilskud-og-udligning-fylder-mere-i-naesten-alle-kommuner-i-2021-end-i-2020

Analyse

Analyser: COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation

Da COVID-19-pandemien ramte Danmark i foråret 2020, var det begyndelsen på en periode med restriktioner og nedlukninger for dansk erhvervsliv, herunder de mindre virksomheder., Denne analyse præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af mikrovirksomhedernes udfordringer i forbindelse med COVID-19. Mikrovirksomheder er i denne analyse virksomheder med 5-9 ansatte, og analysen ser på i hvilket omfang, de var innovative som følge af COVID-19, og hvordan det er gået med virksomhedernes fortjeneste efter nedlukningerne grundet COVID-19., Analysens hovedkonklusioner:, 36 pct. af virksomhederne oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Ordrenedgang var mest udbredt i branchegruppen , Handel og transport mv, . (45 pct.)., Ligeledes 36 pct. af virksomhederne oplevede udfordringer med (rå)varemangel fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Andelen var størst inden for , Industri mv. , (52 pct.) og, Bygge og anlæg , (52 pct.), 21 pct. af virksomhederne var innovative ved, at de introducerede nye varer eller tjenester som følge af COVID-19. Andelen var størst inden for , Handel og transport mv., , hvor 31 pct. af virksomhederne introducerede nye varer og tjenester som følge af COVID-19., Virksomheder, der oplevede ordrenedgang og udfordringer med modtagelse af råvarer fra Danmark som følge af COVID-19, introducerede oftere nye varer eller tjenester, end de øvrige virksomheder., Flertallet af virksomheder havde højere fortjeneste i 2021 end i 2019. Blandt virksomheder, der oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 var det 53 pct., der havde højere fortjeneste i 2021, og blandt øvrige virksomheder var det 61 pct., For de virksomheder, der havde introduceret nye digitale løsninger eller fremrykket investeringer i digitalisering, var andelen, som havde øget fortjenesten i 2021 ift. 2019 højere end for andre virksomheder., Hent som pdf, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Kolofon, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. december 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/50314-covid-19-mikrovirksomheders-udfordringer-og-innovation

Analyse

Publikation: Innovation og forskning 2019

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., NB! 2021, -udgaven har ændret titel til , Forskning, udvikling og innovation, ., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark., I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevareerhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed., Danmark opfylder EU-målsætning, Innovation og forskning 2019, viser også, at forskningsudgifterne er vokset fra 2,2 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2017, hvoraf erhvervslivet stod for omkring to tredjedele og det offentlige for ca. en tredjedel. Dermed opfylder Danmark den såkaldte Barcelona-målsætning, om at bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 63.300 fuldtidsstillinger i 2017. I forhold til 2016 er det en stigning på 600 årsværk eller 0,7 pct., Innovation og forskning, udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Samt et kapitel med internationale sammenligninger, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2019, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2327-9, Udgivet: 11. april 2019 kl. 08:00, Antal sider: 93, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20757

Publikation

Publikation: Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v.

Kreaturholdets Størrelse, Jordernes Besaaning og Udbytte, Tiendernes Værdi, Omfanget af enkelte Dele af den landlige Industri, samt over forskellige Gienstande, Communalforholdene og Kiøbstædernes Topographi vedkommende, m.v., Indeholder i tekst og tabeller detaljerede oplysninger om forholdene i 1837 eller 1838 inden for landbrug, skolevæsen og fattigvæsen opdelt efter amt og angivet for hvert herred og sogn. Giver herudover oplysninger om forholdene i de enkelte købstæder og i København. , Landbruget karakteriseres bl.a. gennem antallet af heste, kvæg, svin, får og bistader. Oplyser antallet af tønder sæd og udbyttet i fold for de enkelte kornsorter, bælgfrugter, rodfrugter, græs, raps og hør. , Medtager oplysninger om forædling af råvarer i form af væveri, kalkbrænderi, teglbrænderi, garveri, feldtilberedning, mølleri, uldbinderi, træskomageri og krohold. , Om almueskolerne oplyses bl.a. antallet af skoler og elever. Om fattigvæsenet angives bl.a. antallet af forsørgede i hospitaler, fattighuse og arbejdsanstalter., Om købstæderne og København oplyses byens størrelse målt i alen, antallet af gader og bygninger (herunder kirker og offentlige bygninger), dens havn, torvedage, markedsdage, gadelygter, brandsprøjter, borgerbevæbning, politibetjente, vægtere og jordemødre. , Udgivet i serien, Statistisk Tabelværk, Hft. 5, [Ældste Række], , , Hent som pdf, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Kolofon, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1842 kl. 09:30, Antal sider: 206, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/21780

Publikation

Publikation: Danske virksomheders brug af it 2011

Publikationen analyserer virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand: it-systemer, netværk, bredbånd, elektronisk handel, e-læring og meget andet., Danske virksomheders brug af it 2011, er baseret på svarene fra omkring 4.000 virksomheder med mindst ti ansatte., Flere virksomheder bruger videomøder, En af de mange interessante konklusioner i publikationen er, at stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder., I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for branchen information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære., Hver anden virksomhed har it-sikkerhedspolitik, Her følger en række andre spændende konklusioner fra publikationen:, 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik, som gennemgås regelmæssigt - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct. , Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, som har indført nyt it-udstyr de seneste to år, fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse., Fra og med 2012 er publikationen udkommet som , It-anvendelse i virksomheder, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Danske virksomheders brug af it 2011, Kolofon, Danske virksomheders brug af it, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-1954-8, Udgivet: 30. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 39, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/15242

Publikation

Publikation: Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige., Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge., Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser, En af publikationens konklusioner er, at når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år., Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse., Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension., 857.000 på offentlig forsørgelse, Blandt de øvrige interessante konklusioner i publikationen er disse:, Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct., Hent som pdf, Offentligt forsørgede, Kolofon, Offentligt forsørgede - 16-64 årige, Sociale forhold, ISBN: 978-87-501-1952-4, Udgivet: 29. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

https://www.dst.dk/pubomtale/16672

Publikation

Publikation: Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014., Vækst efter krisen, Bogen beskriver blandt andet, hvordan Danmarks økonomi har udviklet sig siden krisen. Man kan blandt andet læse om BNP-væksten, beskæftigelsesudviklingen og produktivitetsudviklingen før, under og efter krisen i afsnittet om Danmarks Økonomi de sidste 15 år., Bogen rummer desuden:, ¿ , oplysninger om den økonomiske struktur , ¿ , detaljerede opdelinger af forbruget, investeringerne samt de primære økonomiske størrelser på Nationalregnskabets mest detaljerede brancher , ¿ , gennemgang af principperne for nationalregnskabet , ¿ , ordforklaringer. , I 2014 trådte retningslinjerne for , European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), i kraft. Denne nationalregnskabsbog var således den første, der udkom i tråd med de nye retningslinjer. Kapitel 0 giver et hurtigt overblik over hovedeffekterne af hovedrevisionen., Opdateret tabelsæt, Publikationen udkommer ikke i 2016 og 2017. Datamaterialet er dog tilgængeligt og vi præsenterer derfor samtlige tabelafsnit baseret på novemberversionen 2015. De opdaterede tabeller er i overensstemmelse med datarevisionen af nationalregnskabet, gennemført i november 2016., Bilaget kan downloades gratis i den grå boks til højre., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, Hent som pdf, Nationalregnskab 2014, Nationalregnskab 2014 - Novemberversion - Tabeller, Nationalregnskab 2015 - Novemberversion - Tabeller, Kolofon, Nationalregnskab, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2115-2, Udgivet: 10. juli 2015 kl. 09:00, Antal sider: 189, Kontaktinfo:, Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/pubomtale/19012

Publikation

Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper, , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6, , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19563

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation