Søgeresultat

Publikation: Beretning om tilstanden i landets samtlige arresthuse

Efter de ved Justitsministeriets Cirkulære af 19de Mai 1870 fremkomne Oplysninger., Angiver efter beliggenhed arresthusenes tilstand. Viser for det enkelte arresthus tidspunkt og omkostning for opførelse, ombygning og tilbygning, samt angiver kvaliteten på en skala fra 1 til 3., Angiver herudover antallet af reglementede, ureglementerede og ubrugelige arrester samt gældsarrester. Angiver desuden arresthusenes størrelse, mulighed for at holde fangerne i isolation, antallet af arrestanter, hvor mange der bør rummes, hvor mange, der kan rummes samt det højeste antal samtidige arrestanter i de seneste 5 år. , Angiver om arresthuset har særlige lokaler, særlig arrestgård, om inventaret er i orden, beliggenheden af arrestforvalterens bolig i forhold til opsynet med arrestanterne og om forholdene har været kritiseret af amtmanden og lægen uden at det har hjulpet., Tabellerne har meget omfattende noter. Hertil kommer et afsnit med sammenfattende kommentarer om arresthusenes tilstand., Udgivet i Statistiske Meddelelser. Rk. 2, Bd. 10, Hft. 1, S. 1-36,  , Hent som pdf, Tilstanden i landets samtlige arresthuse , Kolofon, Beretning om tilstanden i landets samtlige arresthuse, Sociale forhold, Udgivet: 31. december 1873 kl. 09:30, Antal sider: 36, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20345

Publikation

Publikation: Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser

Publikationen giver oplysninger om de forhold, som er centrale, når vi danner en familie, og når en familie går i opløsning., Temapublikationen , Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser , løfter noget af sløret for, hvad der kendetegner os danskere, når vi bliver gift, når vi bliver skilt, og hvad der sker med børnene, hvis far og mor bliver skilt. , Analysen går i dybden på følgende områder: , Vielser, . Har den sociale baggrund betydning for, hvem vi gifter os med? Spiller det ind på giftermålet, om man er på eller uden for arbejdsmarkedet; om man er lønmodtager eller topleder; om man er kok eller revisor, eller om man har en uddannelse eller ej? , Skilsmisser, . Bliver toplederen oftere skilt end lønmodtageren? Bliver de kortuddannede oftere skilt end de langtuddannede? Har mænds sociale baggrund større betydning end kvindernes i forhold til skilsmisser? , Skilsmissebørn, . Har antallet af børn i familien betydning for, om de voksne går fra hinanden? Hvem bor børnene med, når forældrene bliver skilt? Hvor ofte flytter børnene over i nye familier, og hvor ofte flytter mor og far alene?, Hent som pdf, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Kolofon, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Borgere, ISBN: 87-501-1498-0, Udgivet: 24. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 59, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/9702

Publikation

Analyser: Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner

Mange industrikoncerner, som afholder hele eller dele af deres produktion i udlandet, kan betegnes som globaliserede. Det kan have betydning for medarbejdersammensætningen i koncernerne i Danmark. Denne analyse ser på medarbejdere i globaliserede industrikoncerner og sammenligner med industrikoncerner, der i mindre grad har produktion uden for Danmarks grænser. Analysen ser på arbejdsfunktioner og lønniveau i koncernerne., Analysens hovedkonklusioner:, Få industrikoncerner dominerer eksporten af varer og tjenester. Antallet af globaliserede industrikoncerner udgør 10 pct. af det samlede antal industrikoncerner, men stod for 74 pct. af alle industrikoncerners samlede eksport i 2022., Der er flere vidensarbejdere end produktionsarbejdere i globaliserede industrikoncerner. Hver femte er vidensarbejder i ikke-globaliserede industrikoncerner, mens 42 pct. er vidensarbejdere i de globaliserede industrikoncerner., Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner tjener mere end medarbejdere i ikke-globaliserede industrikoncerner. Det gælder især for ledere og vidensarbejdere. Lønnen for ledelsesarbejdere var 54 pct. højere i globaliserede industrikoncerner mens vidensarbejdere tjente 18 pct. mere. , Hent som pdf, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Kolofon, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 19. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Aron Tsegay Besrat, Telefon: 21 84 82 78

https://www.dst.dk/analyser/52791-medarbejdere-i-globaliserede-industrikoncerner

Analyse

Kommuneregnskaber

Kommunale nettodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Kommunale bruttodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (bruttoudgifter, faste priser), Nettodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Bruttodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Nettodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Nettodriftsudgifter til sundhedsområdet (faste priser), Nettodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Bruttodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Bruttodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Nettodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Samlet udlignings- og tilskudsbeløb pr. indbygger (faste priser), Langfristet gæld pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (bruttoudgifter, faste priser), Kommunal udskrivningsprocent

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommuneregnskaber

Verdensmål Indikator: 3.9.1 - Dødelighed - luftforurening

Dødelighed som følge af indendørs og udendørs luftforurening (pr. 100.000 personer), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2016:2018, 2017:2019, 2018:2020, 2019:2021, 2020:2022, 2021:2023, I alt, 73,5, 81,3, 76,1, 66,8, 60,8, 57,0, Download data, Forklaring, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) estimerede i 2023, at luftforurening i 2021-2023 i gennemsnit var skyld i 3350 for tidlige dødsfald årligt i Danmark. Der udgives løbende status og reviderede modeludregninger fra DCE. Størstedelen af de for tidlige dødsfald skyldes eksponering for PM2,5-partikler., Senest opdateret:, 31-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-09/indikator-1

Verdensmål Indikator: 4.6.1 - Læse- og regnefærdigheder

Personer, som opnår et bestemt niveau for funktionelle læsefærdigheder og regnefærdigheder (pct.), Tid: , 2022-2023,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., Mænd, Kvinder, Læsefærdighed: 0, 1, 15,4, 11,6, Læsefærdighed: 2, 27,8, 28,8, Læsefærdighed: 3, 39,6, 44,4, Læsefærdighed: 4, 5, 17,2, 15,1, Regnefærdighed: 0, 1, 11,8, 12,7, Regnefærdighed: 2, 22,9, 29,2, Regnefærdighed: 3, 37,4, 41,8, Regnefærdighed: 4, 5, 27,9, 16,3, Download data, Forklaring, Data stammer fra PIAAC, som er en internationale undersøgelse af voksne i alderen 15-65 års færdigheder i bl.a. læsning og regning. Undersøgelsen foretages ca. hvert tiende år. Kilde: , VIVE PIAAC-rapport, Senest opdateret:, 05-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/04-kvalitetsuddannelse/delmaal-06/indikator-1

Verdensmål Indikator: 4.1.2 - Gennemførelsesgrad

18-årige, der har gennemført grundskolen og 25-årige, der har gennemført ungdomsuddannelse, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 18-årige, der har fuldført grundskolen, 98,9, 98,8, 99,0, 99,0, 99,2, 99,1, 99,1, 99,2, 99,2, 99,2, 25-årige i alt, der har gennemført en ungdomsuddannelse, 80,9, 82,1, 82,6, 83,0, 83,0, 82,9, 82,8, 83,7, 84,8, 84,7, 25-årige mænd, der har gennemført en ungdomsuddannelse, 78,3, 79,1, 79,8, 80,1, 79,9, 79,6, 79,5, 80,5, 81,8, 81,6, 25-årige kvinder, der har gennemført en ungdomsuddannelse, 83,6, 85,1, 85,6, 86,0, 86,2, 86,4, 86,2, 87,0, 87,9, 87,8, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn., Senest opdateret:, 02-05-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/04-kvalitetsuddannelse/delmaal-01/indikator-2

Verdensmål Indikator: 15.5.1 - Rødliste-indeks

Rødliste-indeks, Område: , I alt,   |  Enhed: , Indeks, Enhed: Indeks, 2010, 2019, I alt, 0,890, 0,882, Download data, Forklaring, Rødlisten er en fortegnelse over plante-, dyre- og svampearter som vurderes i risiko for at uddø. Tallene viser udviklingen i Rødlisteindekset. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Rødlistevurderingerne foretages i perioder. I den igangværende periode  (2020-2030) er planlagt vurderinger af 12.000 arter. Indikatoren kan ikke opdateres før 2030. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet., Senest opdateret:, 26-01-2021

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/15-livet-paa-land/delmaal-05/indikator-1

Verdensmål Indikator: 16.3.1 - Voldsofre

Voldsofre, som har rapporteret, at de har været offer (pct.), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 36,0, 34,0, 30,0, 37,0, 37,0, 33,0, 35,0, 30,0, 34,0, 29,0, 41,0, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor. Antallet af voldsofre indenfor de seneste 12 måneder, som selv har rapporteret voldsepisoden til politiet, er sat i forhold til alle voldsofre. Angivet i pct. Indikatoren omfatter personer i alderen 16-74 år på interviewtidspunktet. Indikatoren afviger fra den officielle FN-definition, jf. , SDG definition 16.3.1, , som lyder: Andel af ofre for (a) fysisk, (b) psykisk og/eller (c) seksuel vold inden for de seneste 12 måneder, som har anmeldt deres oplevelse., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 2.4.1 - Bæredygtigt landbrug

x, Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 99,1, 99,5, 99,7, 99,7, 99,9, 99,6, Download data, Forklaring, Indikatoren måler bæredygtigheden af landbrugsbedrifter på nationalt niveau. Indikatoren er multidimensionel og består af 11 underindikatorer, som dækker de tre dimensioner af bæredygtighed: miljømæssig, økonomisk og social. Yderligere oplysninger om metoden kan findes , her, ., Indikator 2.4.1 omfatter landbrugsbedriften med særligt fokus på dens landbrugsareal, dvs. jord, der primært anvendes til afgrødeproduktion og husdyrhold. For hver af de 11 underindikatorer rapporteres andelen af landbrugsarealet separat efter bæredygtighedsstatus., På nationalt niveau aggregeres resultaterne for hver underindikator ved at summere landbrugsarealet for alle bedrifter. , Senest opdateret:, 31-07-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-04/indikator-1