Søgeresultat

Analyser: 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet fra 4.470 i 2012 til 3.960 i 2022. Det svarer til et fald på 11 pct. Det kan have betydning for hvor mange og hvem, der har langt til nærmeste dagligvarebutik. Denne analyse undersøger, hvor i landet borgerne har relativt langt til dagligvarebutikker, og hvem der eventuelt skal transportere sig længere for at købe ind. Analysen fokuserer på dagligvarebutikker, da det er dem, vi som borgere oftest handler i., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af butikker er faldet i langt de fleste kommuner:,  Antallet af dagligvarebutikker er faldet i 81 af landets 98 kommuner fra 2012 til 2022 og steget i 7. Faldet skyldes primært færre , Købmænd og kiosker, ., Flere har fået længere til en dagligvarebutik:,  229.000 personer havde over 5 km til dagligvareindkøb i 2022, hvilket svarer til 3,9 pct. af befolkningen. I 2012 var antallet 194.000 og andelen 3,5 pct., Personer med langt til indkøb bor på landet:,  89 pct. af alle med over 5 km til indkøb boede i landdistrikterne eller i landsbyer med under 500 indbyggere i 2022. I disse områder havde 23 pct. af indbyggerne over 5 km til nærmeste dagligvarebutik., Andelen med over 5 km til butik er højst blandt ældre:,  5,2 pct. af alle 60-69-årige havde over 5 km til nærmeste daligvarebutik i 2022. Blandt de 70-79-årige var andelen 4,1 pct, mens den laveste andel var blandt de 20-29-årige, som ofte er bosat i de store byer., Størstedelen med over 5 km til butik har bil:,  89 pct. af de 229.000 personer med over 5 km til dagligvarebutikker i 2022 havde mindst én bil i familien. Af de 11 pct., der ikke rådede over bil, havde 95 pct. ingen eller begrænset adgang til offentlig transport (under fire afgange i timen inden for 500 meter)., Hent som pdf, 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb, Kolofon, 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 3. maj 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:04, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/53371-229000-personer-har-over-5-km-til-dagligvareindkoeb

Analyse

Analyser: Landbrugets gæld falder

Foto: Colourbox, Landbrug, skovbrug og fiskeri i Danmark stod i 2023 for ca. 2 pct. af produktionen, 2 pct. af beskæftigelsen og under 1 pct. af værditilvæksten i Danmark. Samtidig stod landbrug, skovbrug og fiskeri for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder i 2023., I 2023 havde landbruget alene en samlet gæld på 263 mia. kr. Gælden steg i årene op til og umiddelbart efter finanskrisen i 2008-2009, men har generelt været faldende siden 2018. Denne analyse ser på, hvordan gæld, renteudgifter og øvrige finansieringsomkostninger har udviklet sig for forskellige dele af landbruget fra 2006-2023., Analysens hovedkonklusioner, Landbrugets samlede gæld var 263 mia. kr. i 2023. Dette var 92 mia. kr. lavere end i 2010, hvor gælden toppede. Gælden er især faldet i perioden efter 2018., Størstedelen af landbrugets gæld udgøres af realkreditlån med variabel rente. I 2023 havde landbruget rentetilpasningslån i realkreditinstitutterne til en værdi af 189 mia. kr., hvilket svarer til 72 pct. af den samlede gæld., Landbrugets finansieringsomkostninger (renteudgifter og realiserede kurstab og -gevinster) faldt fra 14,3 mia. kr. i 2010 til 5,0 mia. kr. i 2021, bl.a. som følge af faldende rentesatser på rentetilpasningslån. I 2023 var finansieringsomkostningerne steget til 9,8 mia. kr., hvilket bl.a. skyldes omlægning af fastforrentede lån med kursgevinst i 2022, hvilket medførte højere rentesats og renteudgifter., Store bedrifter har typisk relativt højere belåning end mindre bedrifter. Bedrifter med mindst 10 årsværk havde i 2023 en gældsprocent på 62 pct., mens landbruget i gennemsnit havde en gældsprocent på 51 pct., Planteavls-, svine- og kvægbedrifter havde tilsammen en gæld på 249 mia. kr. i 2023, hvilket var 95 pct. af landbrugets samlede gæld. Heraf stod planteavl for 109 mia. kr., Hent som pdf, Landbrugets gæld falder, Kolofon, Landbrugets gæld falder, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. oktober 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/54623-landbrugets-gaeld-falder

Analyse

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , LANDE_UHT_BB_V1_2017 , Beskrivelse: , Danmarks udenrigshandel med tjenester og betalingsbalance opgøres på grundlag af FN's tjenestehandelsnomenklatur , EBOPS 2010, Extended Balance of Payments Services Classification) som fremgår af den internationale tjenestehandelsmanual , MSITS 2010, (Manual on Statistics of International Trade in Services), der er udgivet af FN m.fl. senest i 2010. EBOPS er indbygget som nomenklatur i EU’s forordning om betalingsbalance mv., jf. ovenfor som tager udgangspunkt i ISO 3166-1 alpha-2 standarden., Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i publikationen , Udenrigshandel og Betalingsbalance - Kilder og Metoder, løbende årgange., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2019 , Kontor: , Udenrigsøkonomi , Kontaktperson: , Mads Møller Liedig, , mml@dst.dk, , tlf. 40 12 97 72 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, E1: Europa, B6: EU-28, I8: Euroområdet-19, BE: Belgien, CY: Cypern, EE: Estland, FI: Finland, FR: Frankrig, GR: Grækenland, IE: Irland, IT: Italien, LV: Letland, LT: Litauen, LU: Luxembourg, MT: Malta, NL: Nederlandene, PT: Portugal, SK: Slovakiet, SI: Slovenien, ES: Spanien, DE: Tyskland, AT: Østrig, 4Y: Alle EU-institutioner, organer og organismer, inkl. ECB og ESM, 4A: EU-institutioner (ekskl. ECB and ESM), 4F: Europæiske Central Bank (ECB), 4S: Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), J8: Extra euroområdet-19, BG: Bulgarien, CZ: Tjekkiet, DK: Danmark, GB: Storbritannien, HU: Ungarn, HR: Kroatien, PL: Polen, RO: Rumænien, SE: Sverige, D6: Extra EU-28, R2: EFTA, IS: Island, LI: Liechtenstein, NO: Norge, CH: Schweiz, G9: Andre europæiske lande, AD: Andorra, AL: Albanien, BA: Bosnien-Hercegovina, BY: Hviderusland, FO: Færøerne, GG: Guernsey, GI: Gibraltar, IM: Isle of Man, JE: Jersey, MD: Moldova, ME: Montenegro, MK: Nordmakedonien, RS: Serbien, RU: Rusland, SM: San Marino, TR: Tyrkiet, UA: Ukraine, VA: Vatikanstaten, F1: Afrika, F4: Nordafrika, F4: Nordafrika, DZ: Algeriet, EG: Egypten, LY: Libyen, MA: Marokko, TN: Tunesien, F2: Andre afrikanske lande, F2: Andre afrikanske lande, AO: Angola, BJ: Benin, BW: Botswana, IO: Britisk territorium i det Indiske Ocean, BF: Burkina Faso, BI: Burundi, CM: Cameroun, CV: Kap Verde, CF: Centralafrikansk Republik, TD: Tchad, KM: Comorerne, CG: Congo, Republikken, CI: Elfenbenskysten, CD: Congo, Demokratiske Republik, DJ: Djibouti, GQ: Ækvatorialguinea, ER: Eritrea, ET: Etiopien, GA: Gabon, GM: Gambia, GH: Ghana, GN: Guinea, GW: Guinea-Bissau, KE: Kenya, LS: Lesotho, LR: Liberia, MG: Madagaskar, MW: Malawi, ML: Mali, MR: Mauretanien, MU: Mauritius, MZ: Mozambique, NA: Namibia, NE: Niger, NG: Nigeria, ZA: Sydafrika, RW: Rwanda, SH: Skt. Helena, ST: Sao Tome og Principe, SN: Senegal, SC: Seychellerne, SL: Sierra Leone, SO: Somalia, SD: Sudan, SS: Sydsudan, SZ: Swaziland, TZ: Tanzania, TG: Togo, UG: Uganda, ZM: Zambia, ZW: Zimbabwe, A1: Amerika, A2: Nordamerika, A2: Nordamerika, CA: Canada, GL: Grønland, US: USA, A5: Centralamerika, A5: Centralamerika, AI: Anguilla, AG: Antigua og Barbuda, AW: Aruba, BS: Bahamas, BB: Barbados, BZ: Belize, BM: Bermuda, BQ: Bonaire, Skt. Eustatius og Saba, VG: Britiske Jomfruøer, KY: Caymanøerne, CR: Costa Rica, CU: Cuba, CW: Curacao, DM: Dominica, DO: Dominikanske Republik, SV: El Salvador, GD: Grenada, GT: Guatemala, HT: Haiti, HN: Honduras, JM: Jamaica, MX: Mexico, MS: Montserrat, NI: Nicaragua, PA: Panama, KN: Skt. Kitts og Nevis, LC: Skt. Lucia, SX: Skt. Martin (NL), VC: Skt. Vincent og Grenadinerne, TT: Trinidad og Tobago, TC: Turks- og Caicosøerne, VI: Amerikanske Jomfruøer, A7: Sydamerika, A7: Sydamerika, AR: Argentina, BO: Bolivia, BR: Brasilien, CL: Chile, CO: Colombia, EC: Ecuador, FK: Falklandsøerne, GY: Guyana, PY: Paraguay, PE: Peru, SR: Surinam, UY: Uruguay, VE: Venezuela, S1: Asien, S3: Nær- og mellemøstlige lande, S35: De golfarabiske lande, BH: Bahrain, IQ: Irak, KW: Kuwait, OM: Oman, QA: Qatar, SA: Saudi-Arabien, AE: Forenede Arabiske Emirater, YE: Yemen, S37: Øvrige nær- og mellemøstlige lande, AM: Armenien, AZ: Aserbajdsjan, GE: Georgien, IL: Israel, JO: Jordan, LB: Libanon, PS: Vestbredden og Gaza, SY: Syrien, S6: Andre Asiatiske lande, S6: Andre Asiatiske lande, AF: Afghanistan, BD: Bangladesh, BT: Bhutan, BN: Brunei, MM: Myanmar, KH: Cambodja, CN: Kina, HK: Hongkong, IN: Indien, ID: Indonesien, IR: Iran, JP: Japan, KZ: Kasakhstan, KG: Kirgisistan, LA: Laos, MO: Macao, MY: Malaysia, MV: Maldiverne, MN: Mongoliet, NP: Nepal, KP: Nordkorea, PK: Pakistan, PH: Filippinerne, SG: Singapore, KR: Sydkorea, LK: Sri Lanka, TW: Taiwan, TJ: Tadsjikistan, TH: Thailand, TL: Østtimor, TM: Turkmenistan, UZ: Usbekistan, VN: Vietnam, O1: Oceanien og Polarregionerne, O2: Oceanien og Polarregionerne, O3: Oceanien og Polarregionerne, AS: Amerikansk Samoa, GU: Guam, UM: USAs mindre øbesiddelser, AU: Australien, CC: Cocosøerne, CX: Juleøen, HM: Heard- og McDonaldøerne, NF: Norfolkøen, FJ: Fiji, PF: Fransk Polynesien, KI: Kiribati, MH: Marshalløerne, FM: Mikronesien, NR: Nauru, NC: Ny Kaledonien, NZ: New Zealand, CK: Cookøerne, NU: Niue, TK: Tokelau, MP: Nordmarianerne, PW: Palau, PG: Papua Ny Guinea, PN: Pitcairn, AQ: Antarktis, BV: Bouvetøen, GS: Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, TF: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, SB: Salomonøerne, TO: Tonga, TV: Tuvalu, VU: Vanuatu, WS: Samoa, WF: Wallis og Futuna, ORG: Organisationer, ORG: Organisationer, 9A: Internationale organisationer undtagen EU-institutioner, P4: OECD, P2: BRIK, P3: BRIIKS, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2025, 1. januar 2025, Fortsat gyldig, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020, 1. januar 2020, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2019, Tilknyttede filer, Forskelle i landekoder mellem udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester, Balance of Payments (BOP) Vademecum

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb?id=cd088991-1b35-4b07-97ee-51bf55eca0f0

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOC_STATUS_KODE_V1_2008 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles., Gyldig fra: , 1. januar 2008 , Gyldig til: , 31. december 2021 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=ef1a498b-e0cc-4902-8d4b-80d2f3b024a8

Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , ESR_FUNKTION_V1_1994 , Beskrivelse: , Funktionskoder anvendes til sektoropdeling af arbejdssteder. Funktionskoder giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og offentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts)., Den private sektor udgør sammen med offentlige selskaber mv. den markedsmæssige del af økonomien, mens offentlig forvaltning og service er identisk med den ikke-markedsmæssige del af økonomien. Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling., Funktionskoderne revideres i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor blev Danmarks Amter afløses af Regioner. Det betyder at funktionskoder for enheder i kategorier relateret til amter enten ophører eller videreføres som enheder relateret til regioner., Gyldig fra: , 1. januar 1994 , Gyldig til: , 31. december 2006 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Offentlig forvaltning og service, 1.1: Stat, 31: Integreret juridisk statsligt ejet institution, 32: Integreret juridisk ikke-statsligt ejet institution, 33: Ikke-integreret statslig institution (quasi), 1.2: Sociale kasser og fonde, 34: Sociale kasser og fonde, 1.3: Amter, 41: Integreret juridisk amtkommunalt ejet institution, 42: Integreret juridisk ikke-amtkommunalt ejet institution, 43: Ikke-integreret amtskommunalt ejet institution (quasi), 1.4: Kommuner, 51: Integreret juridisk kommunalt ejet institution, 52: Integreret juridisk ikke-kommunalt ejet institution, 53: Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 2: Offentlige selskaber mv., 2.1: Offentlige selskaber mv., 61: Integreret juridisk statsligt selskabslignende virksomhed, 62: Integreret juridisk amtskommunalt selskabslignende virksomhed, 63: Integreret juridisk primær kommunal selskabslignende virksomhed, 70: Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 3: Privat, 3.1: Privat, 80: Private område, 4: Udland, 4.1: Udland, 90: Udland, 5: Uoplyst, 5.1: Uoplyst, 99: Ikke oplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Fortsat gyldig, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor?id=6e6017ba-9c5f-4479-b3ba-1eed83f82e65

Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , ESR_FUNKTION_V2_2007 , Beskrivelse: , Funktionskoder anvendes til sektoropdeling af arbejdssteder. Funktionskoder giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og offentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts). , Den private sektor udgør sammen med offentlige selskaber mv. den markedsmæssige del af økonomien, mens offentlig forvaltning og service er identisk med den ikke-markedsmæssige del af økonomien. Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling., Funktionskoder erstattes fra 1. januar 2013 af Sektorkoder, i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til funktionskoden, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Gyldig til: , 31. december 2012 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Offentlig forvaltning og service, 1.1: Stat, 31: Integreret juridisk statsligt ejet institution, 32: Integreret juridisk ikke-statsligt ejet institution, 33: Statslige og kvasi-statslige selvejende institutioner, 1.2: Sociale kasser eller fonde, 34: Sociale kasser eller fonde, 1.3: Regioner, 41: Integreret regionalt ejet institution, 42: Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43: Regionale og kvasi-regionale selvejende institutioner, 1.4: Kommuner, 51: Integreret juridisk kommunalt ejet institution, 52: Integreret juridisk ikke-kommunalt ejet institution, 53: Kommunale og kvasi-kommunale selvejende institutioner, 2: Offentlige selskaber mv., 2.1: Offentlige selskaber mv., 61: Integreret juridisk statsligt selskabslignende virksomhed, 62: Integreret juridisk regionalt selskabslignende virksomhed, 63: Integreret juridisk primær kommunal selskabslignende virksomhed, 70: Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 3: Privat, 3.1: Privat, 80: Private område, 4: Udland, 4.1: Udland, 90: Udland, 5: Uoplyst, 5.1: Uoplyst, 99: Ikke oplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Fortsat gyldig, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006, Tilknyttede filer, Nøgle mellem Funktionskoder og Sektorkoder

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor?id=04bfdd19-6ed7-45c6-ae90-ff59750efce0

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022

Navn: , SOC_STATUS_KODE_V2_2022 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles. , Gyldig fra: , 1. januar 2022 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 417: Tidlig pension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

Dimittender fra erhvervsuddannelser blandt OECD's ældste

Danske dimittender fra erhvervsuddannelserne er i gennemsnit 27,7 år. Dermed er de blandt OECD’s ældste erhvervsuddannelsesdimittender., 18. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, 27,7 år er dimittenderne i gennemsnit, når de afslutter en erhvervsuddannelse. Til sammenligning er de australske dimittender 32,6 år i gennemsnit., Derudover er også de canadiske, new zealandske, irske og finske dimittender i gennemsnit ældre end de danske, når de afslutter en erhvervsuddannelse., Til gengæld er gennemsnitsalderen lavere i 25 af OECD-landene. Lavest er den  i Israel, hvor dimittenderne i gennemsnit er 17,2 år., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Sammenlignet med de øvrige OECD-lande begynder en relativt lille andel af unge 15 til 19-årige på erhvervsuddannelserne i Danmark. Kun tre OECD-lande har en lavere andel af unge på disse uddannelser., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Modsat begynder en relativt stor andel af de 20 til 24-årige danskere en erhvervsuddannelse, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande., Her har blot to OECD-lande en større andel 20 til 24-årige, der begynder på en erhvervsuddannelse., Altså er de unge i Danmark ældre end i de fleste andre OECD-lande, når de begynder på erhvervsuddannelserne, hvilket formentligt afspejler forskelle i uddannelsessystemernes opbygning., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, Ser man på kønsfordelingen blandt dimittenderne fra erhvervsuddannelserne, så er Danmark tæt på en helt lige fordeling., 50,7 procent af dimittenderne er kvinder. Kun fire lande, Mexico, Israel, Nederlandene og Chile har en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige dimittender., Hvis du har spørgsmål til uddannelsesstatistikkerne her eller søger mere information om opgørelser vedrørende erhvervsuddannelserne, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen via nkl@dst.dk eller på telefon 39 17 32 59.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-18-Dimittender-fra-erhvervsuddannelser-blandt-OECDs-aeldste

Bag tallene

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20