Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 291 - 300 af 8360

      Publikation: Jordbrugets prisforhold 2017

      Jordbrugets prisforhold 2017, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne., Prisstigningen på mælk toppede blandt landbrugsprodukter, Mælkeprisen er steget kraftigt det seneste år. I 2017 fik mælkeproducenterne 28 pct. mere for deres mælk end året før. Prisstigningen på mælk kommer ovenpå prisfald de to foregående år, hvor mælkeprisen i 2016 faldt til det laveste niveau siden 2010. Med prisstigningen i 2017 endte mælkeprisen med at være 17 pct. højere end prisen i 2010., Væsentlig bedre bytteforhold for jordbruget i 2017, Jordbrugets prisforhold 2017, følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget. Efter tre år med fald blev bytteforholdet for dansk jordbrug forbedret i 2017, og steg med knap 8 procentpoint i forhold til 2016. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig bedre end i 2016. På trods af stigningen var bytteforholdet dog fortsat 6,2 pct. lavere end i 2010.,  , I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Andre udpluk fra publikationen:, Efter fire år med prisfald, steg priserne på vegetabilske salgsprodukter med 3 pct. ift. 2016. I forhold til 2010 var priserne 10 pct. højere., Priserne for svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 8 pct. ift. 2016. Siden 2010 er prisen steget med 15 pct. Produktionen målt i kg var dog lavere i 2017 end i 2010, bl.a. fordi flere smågrise eksporteres og færre svin slagtes i Danmark., Prisen på gartneriprodukter steg i gennemsnit med 1 pct. Mest steg frugt og bær med 13 pct., potteplanter og frilandsgrøntsager steg med 1 pct., planteskoleplanter opnåede i gennemsnit uændret pris, mens grøntsager fra væksthus faldt med 3 pct., I Tyskland, Nederlandene, Polen og Storbritannien steg priserne, som i Danmark, mere på produkterne end på indsatsfaktorerne, dvs. bytteforholdet steg., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, sml@dst.dk eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, mla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, Hent som pdf, Jordbrugets prisforhold 2017, Kolofon, Jordbrugets prisforhold, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2260-9, Udgivet: 11. april 2018 kl. 08:00, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=25114

      NYT: Store kommunale forskelle i biblioteksbrug

      2. november 2020, På landsplan har 42 pct. af de 16-89-årige været fysisk på biblioteket inden for de seneste tre måneder. I 30 kommuner er andelen, der har besøgt et bibliotek, højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer, som har besøgt et biblioteks filial, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. Der er 46 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. De kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek, er i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted. Her er det omkring hver fjerde borger i den pågældende kommune, der har besøgt mindst en filial., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Tallene beskriver biblioteksbrug i perioden 2018-2020, Resultaterne til denne artikel er en særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Tallene, er indsamlet over otte kvartaler i perioden tredje kvartal 2018 - andet kvartal 2020, og beskriver danskernes biblioteksaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det er et gennemsnit af otte kvartaler, derfor er betydningen af COVID-19 begrænset. , Biblioteket har forskellige tilbud - hovedaktiviteten er fortsat udlån af bøger, Der er flere forskellige årsager til at besøge biblioteket. I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges til formålet med , biblioteksbesøget, heriblandt det 'klassiske brug', som er lån og aflevering af bøger (32 pct.), cd'er eller dvd'er (2 pct.) samt finde information eller inspiration til læsestof (5 pct.) og 'ikke-klassiske brug', som omfatter en række tilbud og aktiviteter såsom at læse, studere, mødes med andre (6 pct.), hjælp og vejledning (1 pct.), foredrag, undervisning, møder (3 pct.), børneaktiviteter (3 pct.), digitalt udlån (1 pct.), udlån af lydbøger (1 pct.) og print og scanning (3 pct.)., Lån eller aflevering af fysiske materiale - det 'klassiske brug', De kommuner, hvor flest borgere svarer, at de har brugt biblioteket til lån eller aflevering af fysisk materiale eller at finde inspiration til læsestof, er Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket for at låne eller aflevere materiale eller finde inspiration. Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i enten Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale. , Brug af bibliotekets øvrige tilbud - det 'ikke-klassiske brug', I de fire sjællandske kommuner, Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af fysisk materiale eller finde inspiration til læsestof; dvs. at de har besøgt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det drejer sig om hhv. 32, 31, 27 og 27 pct. Dykker vi ned i tallene, er , 'børneaktiviteter, fx legegruppe, teater, musik eller workshop', og , ', læse, studere eller mødes med andre', nogle af de mest valgte ', ikke-klassiske', formål i Furesø Kommune med hhv. 9 og 6 pct. I Hørsholm er de mest valgte aktiviteter ', læse, studere eller mødes med andre, ' og ', andre ting, ' med hhv. 14 og 9 pct. På landsplan er gennemsnittet 19 pct., hvilket svarer til, at hver femte dansker har brugt biblioteket til andet end lån- og aflevering af fysiske materiale. De kommuner, hvor færrest har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af materialer, er Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde med hhv. 7, 8, 8 og 9 pct. , Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Især kvinder benytter bibliotekets digitale tjenester, Der er generelt flere kvinder end mænd, der har lånt eller afleveret bøger med 39 pct. af kvinderne mod 24 pct. af mændene. Der er også forskel i brugen af bibliotekernes digitale tjenester. 48 pct. af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26 pct. har benyttet de digitale tjenester. Der er generelt flere kvinder end mænd, som besøger bibliotekernes digitale tjenester, men forskellen på mænd og kvinders brug af de digitale tjenester falder med alderen. Blandt de 55-64-årige er forskellen på mænd og kvinders brug 13 procentpoint, mens det blandt de 65-74-årige er 8 pct. Der er ingen forskel på de 75-89-årige mænd og kvinder, hvor hhv. 17 og 16 pct. har været på biblioteket digitalt. At kvinder generelt er større brugere af bibliotekets digitale tjenester fremgår også af , den individbaserede biblioteksstatistik, . I andet kvartal 2020 var der på landsplan 245.000 kvinder, som lånte lyd- eller e-bøger via Ereolen. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med mandlige lånere, som udgjorde 119.500., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Borgere bosat i Frederiksberg Kommune bruger især biblioteket online, Udbredelsen af bibliotekets digitale tjenester er forskellig fra kommune til kommune. I perioden 2018-2020 ses det, at flest borgere i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte eller Hørsholm har været på biblioteket digitalt, med omkring 40 pct. De kommuner, hvor færrest personer har benyttet sig af bibliotekets digitale tjenester, er Vesthimmerland, , hvor kun hver niende har benyttet biblioteket digitalt, samt Hedensted med 13 pct. , Forskellene kan muligvis forklares ved, at det især er de 16-44-årige, der benytter bibliotekets online tjenester. , Aldersgennemsnittet, er i København og Frederiksberg på hhv. 36 år og 40 år. Dette er lavere end i Vesthimmerland og Hedensted, hvor aldersgennemsnittet ligger på hhv. 43 år og 45 år.  , Biblioteksstatistikken viser fortsat stigning i online tjenester, I 2019 , steg , udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale , lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Kulturvaner (år) 2018-2020, 2. november 2020 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33441

      NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

      27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25803

      NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

      13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1987, 1997, 2007,  , 2015, 2016, 2017,  , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9,  , 223,3, 226,0, 229,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2,  , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12,  , 13,1, 13,6, 14,1,  , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78,  , 3,17, 3,24, 3,33,  , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47,  , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

      NYT: Første fald i eksporten siden oktober

      9. juni 2021, I april faldt eksporten af varer og tjenester samlet med 3,1 pct. Den samlede import steg 0,2 pct. For eksporten bidrog både varer og tjenester til faldet i eksporten. For importen var der et fald i varehandlen, men stigning på tjenester. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Stigning i overskuddet på indkomst i april, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i april på 12,7 mia. kr., hvilket er et fald på 0,2 mia. kr. i forhold til marts 2021. Bag det beskedne fald i det samlede overskud på betalingsbalancen ligger et fald i overskuddet på tjenester på 3,4 mia. kr. i april, mens overskuddet på indkomst steg 3,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2021, Udvikling, Januar-april,  , Mar., Apr., Apr., 1, 3 mdr., 2, 2020, 2021,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 12,9, 12,7, .., .., 58,0, 40,4, Indtægter, 134,4, 131,1, -2,5, 3,4, 506,3, 512,8, Udgifter, 121,6, 118,4, -2,6, 3,6, 448,3, 472,4, Varer og tjenester, 12,3, 8,5, .., .., 56,9, 45,8, Eksport, 116,3, 112,8, -3,1, 4,5, 433,4, 440,6, Import, 104,1, 104,2, 0,2, 4,3, 376,6, 394,9, Varer, 8,1, 7,8, .., .., 45,2, 32,0, Eksport, 73,9, 71,8, -2,9, 6,5, 263,8, 280,8, Import, 65,8, 64,0, -2,7, 10,6, 218,6, 248,8, Varer som krydser dansk grænse, 2,9, 2,8, .., .., 24,7, 9,9, Eksport, 62,6, 61,3, -2,0, 8,7, 223,7, 238,5, Import, 59,7, 58,6, -1,9, 9,8, 199,0, 228,6, Varer som ikke krydser dansk grænse, 5,2, 5,0, .., .., 20,5, 22,1, Eksport, 11,3, 10,4, -7,8, -4,4, 40,1, 42,4, Import, 6,1, 5,4, -10,6, 20,0, 19,6, 20,2, Tjenester, 4,2, 0,8, .., .., 11,7, 13,7, Eksport, 42,4, 41,0, -3,4, 1,1, 169,6, 159,8, Import, 38,3, 40,2, 5,1, -4,7, 157,9, 146,1, Indkomst, 4,5, 7,6, .., .., 14,5, 10,4, Indtægter, 16,0, 16,3, 2,0, -1,4, 62,8, 62,3, Udgifter, 11,5, 8,8, -23,8, 2,9, 48,3, 51,9, Løbende overførsler, -3,9, -3,4, .., .., -13,3, -15,7, Indtægter, 2,1, 2,0, -3,5, -12,1, 10,1, 9,9, Udgifter, 6,0, 5,4, -9,6, -5,6, 23,4, 25,6, Kapitaloverførsler mv., 0,1, 0,1, .., .., -0,8, -1,3, Fordringserhvervelse, netto, 13,0, 12,8, .., .., 57,3, 39,2, 1, April 2021 i forhold til marts 2021., 2, Februar-april 2021 i forhold til november 2020-januar 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Årsopdatering, I forbindelse med denne offentliggørelse er der gennemført en planlagt opdatering for perioden 2018-2021., Varer og tjenester er opdateret på baggrund af ny viden som følge af den løbende kvalitetssikring. Størstedelen af ændringerne stammer fra få større virksomheder. , Ændringerne i indkomst kommer især fra formueindkomsten. Ændringerne i formueindkomsten kan primært henføres til Danmarks Nationalbanks indarbejdelse af årsregnskabsoplysninger. Indtil årsregnskabsoplysningerne kan indarbejdes, bygger opgørelsen af formueindkomsten delvist på et skøn. Der forventes en yderligere opdatering af formueindkomsten for 2019-2020 i september 2021., De opdaterede tal indarbejdes sammen med andre kilder i den kommende version af nationalregnskabet.Den opdaterede udgave af nationalregnskabet, der dækker perioden 2018-2020 vil blive offentliggjort 30. juni 2021. , Ændringer af betalingsbalancens løbende poster siden offentliggørelsen 10. maj 2021,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 1,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 5,9, -3,9, 10,8, -3,8, Indtægter, 8,2, 3,1, 21,0, -1,8, Udgifter, 2,3, 7,0, 10,3, 2,0, Varer, 2,7, 1,8, 6,0, -4,5, Eksport, -0,5, 5,1, 6,7, -2,3, Import, -3,2, 3,3, 0,7, 2,2, Varer, som krydser dansk grænse, 0,8, -5,7, -4,8, -3,9, Eksport, 1,9, -3,1, -2,2, -1,8, Import, 1,1, 2,6, 2,6, 2,1, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 1,9, 7,4, 10,8, -0,5, Eksport, -2,4, 8,2, 8,9, -0,5, Import, -4,3, 0,7, -1,9, 0,1, Tjenester, 3,3, -2,0, -6,5, 2,1, Eksport, 6,3, 0,7, 9,0, 0,4, Import, 3,0, 2,8, 15,5, -1,8, Indkomst, 0,1, -3,3, 11,3, 0,7, Indtægter, 2,4, -2,4, 4,7, 1,4, Udgifter, 2,3, 1,0, -6,7, 0,7, Løbende overførsler, -0,2, -0,3, -0,1, -2,2, Indtægter, -0,1, -0,3, 0,7, -1,2, Udgifter, 0,2, 0,0, 0,8, 1,0, 1, For 2021 omfatter revisionerne januar-marts., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vbbpm, Kilde: , www.statistikbanken.dk/vbbpm, Betalingsbalance og udenrigshandel april 2021, 9. juni 2021 - Nr. 215, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31584

      NYT: Den samlede lønsum steg i første kvartal

      15. juni 2021, Den samlede lønsum steg fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 med 0,7 pct. Stigningen var på 0,7 pct. for begge de to sektorer, virksomheder og organisationer og offentlig forvaltning og service. På brancheniveau steg lønsummen i , finansiering og forsikring, med 2,9 pct. og i , information og kommunikation, med 2,4 pct. Lønsummen steg også i , ejendomshandel og udlejning, samt , bygge og anlæg, med hhv. 1,9 pct. og 1,4 pct. I , kultur, fritid og anden service, faldt lønsummen derimod med 2,9 pct, ., Lønsummen i branchen , handel og transport mv., faldt med 0,1 pct., ,, men for , hoteller og restauranter,, der er en del af branchen og som i særlig høj grad var ramt af nedlukningen i første kvartal, var faldet 6,2 pct. Tallene i denne artikel er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr114, Beskæftigelsesfremgang i de fleste enkeltbrancher på trods af samlet fald, Den samlede beskæftigelse faldt med 0,4 pct. fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021. Faldet var på 0,8 pct. for virksomheder og organisationer, mens beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service omvendt steg med 0,4 pct. I branchen , kultur, fritid og anden service, faldt beskæftigelsen med 7 pct., mens den i , handel og transport mv, . faldt med 2,1 pct. Underbrancherne , kultur, forlystelser og sport, samt, hoteller og restauranter, havde de største fald på hhv. 11,1 pct. og 14,1 pct. , Ejendomshandel og udlejning, faldt med 0,8 pct. I de øvrige brancher var der små stigninger, idet beskæftigelse i , bygge og anlæg, samt i , information og forsikring, steg mest med hhv. 1,7 pct. og 1,3 pct., Ingen opgørelse af præsterede timer, sæsonkorrigeret, pga. stor usikkerhed, Der er i forbindelse med denne udgivelse ikke udgivet data for de sæsonkorrigerede præsterede timer for første kvartal 2021. Usikkerheden vurderes at være for stor. Det skyldes især de mange store ændringer i forbindelse med lønkompensationsordningerne, der gør sæsonkorrektionen usikker. Derudover er supplerende datakilder ift. lønkompensationsordningerne, der blandt andet benyttes til korrektioner af de præsterede timer, stadig ufuldstændige, og derfor ikke retvisende for især den seneste nedlukningsperiode, der startede 9. december 2020. Den manglende opgørelse af præsterede timer i forbindelse med opgørelsen af arbejdstidsregnskabet betyder, at nationalregnskabet for 1. kvartal 2021, der offentliggøres 30. juni 2021, heller ikke vil indeholde præsterede timer., Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 1. kvt. 2021 og relativ ændring i forhold til 4. kvt. 2020,  , Gns. antal , beskæftigede,  , Lønsum for , lønmodtagere,  , antal, pct.,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 943, 602, -0,4,  , 306, 885, 0,7 , Virksomheder og organisationer, 1, 2, 098, 331, -0,8,  , 216, 716, 0,7 , Offentlig forvaltning og service, 2, 845, 271, 0,4 ,  , 90, 169, 0,7 , Landbrug, skovbrug og fiskeri , 70, 945, 0,3 ,  , 3, 344, -0,5, Industri, råstofindvinding og,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 339, 900, 0,3 ,  , 44, 889, 0,7, Bygge og anlæg , 191, 702, 1,7 ,  , 20, 060, 1,4, Handel og transport mv., 693, 699, -2,1,  , 59, 059, -0,1, Information og kommunikation, 122, 973, 1,3,  , 16, 656, 2,4, Finansiering og forsikring, 85, 241, 0,6 ,  , 16, 090, 2,9, Ejendomshandel og udlejning, 49, 200, -0,8,  , 4, 627, 1,9, Erhvervsservice, 341, 957, 0,4 ,  , 37, 118, 1,5, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 918, 688, 0,4 ,  , 95, 316, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 124, 932, -7,0,  , 9, 692, -2,9, Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer også personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet , Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker, . , Anm. 2: Brancher med uoplyst aktivitet er ikke vist i tabellen. , 1, Virksomheder og organisationer, omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofitorganisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor., 2, Offentlig forvaltning og service, omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr112, og , atr114, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Sæsonkorrektion, Oplysninger om særlige forhold for 2020 og 2021 er lavet i et særskilt notat: , Særlige forhold ved offentliggørelse i 2020 og 2021 (pdf), ., De sæsonkorrigerede serier er generelt mere usikre end normalt pga. den atypiske udvikling på arbejdsmarkedet i 2020 og 2021 som følge af COVID-19., Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2021, 15. juni 2021 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdstidsregnskabet, Kontakt, Flemming von Hadeln Løve, , , tlf. , Kilder og metode, Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet , Databrud i ATR ved overgang til AMR, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdstidsregnskab (ATR), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31933

      NYT: Færre overnatninger i juli

      11. september 2017, Der var 2,6 pct. færre overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i juli end i juni efter en stigning på 1,7 pct. måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Overnatninger på hoteller faldt med 3,2 pct. i juli, mens antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret. Overnatninger på vandrerhjem faldt med 3,1 pct. Set over tre-månedersperioden maj-juli gik det samlede antal overnatninger ned med 3,2 pct. i forhold til perioden februar-april., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2017,  , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli,  , Feb.- apr./, maj - juli, Juni/, juli,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 804,4, 1, 752,7, 1, 838,0, 1, 735,4, 1, 765,7, 1, 720,4, -3,2, -2,6, Hoteller , 1, 315,3, 1, 288,2, 1, 321,7, 1, 272,0, 1, 286,7, 1, 246,0,  , -3,1, -3,2, Feriecentre, 332,5, 310,7, 363,1, 309,0, 323,7, 323,9,  , -4,9, 0,1, Vandrerhjem, 156,7, 153,8, 153,1, 154,4, 155,3, 150,6,  , -0,7, -3,1, En våd sommer kan have trukket overnatningstallet ned, Ifølge DMI har ingen døgn i juli 2017 været fri for nedbør set på landsplan, og der blev registreret i alt 18,9 døgn med nedbør. Til sammenligning var der heller ikke helt tørre døgn i juli 2016, hvor der var 22,5 døgn med nedbør. Det tilbagevendende våde vejr i højsæsonmåneden juli kan have dæmpet lysten til at holde ferie i Danmark, fx faldt det faktiske antal campingovernatninger med 98.500 eller 3 pct. sammenlignet med juli 2016. , Første fald i hotelovernatninger i juli siden 2009, Antallet af overnatninger på danske hoteller i juli faldt i faktiske tal med 23.600 eller 1 pct., hvilket er den første nedgang i hotelovernatninger i juli siden 2009. Det var især svenskere og nordmænd, som fravalgte de danske hoteller, idet der var 23.800 eller 6 pct. færre svenske og norske overnatninger sammenlignet med juli 2016. Omvendt var der en fremgang på 11.700 eller 2 pct. i resten af  de udenlandske hotelovernatninger. , Antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret i juli set i forhold til samme måned året før, mens vandrerhjemmene oplevede et fald på 2.300 eller 1 pct. Antallet af overnatninger i lystbådehavne var næsten uændret i samme periode. , Stadig fremgang i årets første syv måneder, Til trods for et samlet fald på 2 pct. i juli 2017 sammenlignet med juli 2016 var der en samlet fremgang i overnatninger på 1 pct. i perioden januar-juli 2017 set i forhold til den tilsvarende periode i 2016. Hoteller og vandrerhjem gik 3 pct. frem i årets første syv måneder, mens såvel feriecentre som campingpladser gik 1 pct. tilbage. Der blev foretaget 2 pct. færre overnatninger i lystbådehavnene i samme periode. , Overnatninger, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring, Året til dato , Æn-, dring,  , 2016, 2017,  , 2016, 2017,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 047,9, 6, 920,4, -2, 20, 234,4, 20, 473,0, 1, Heraf danske, 4, 435,1, 4, 340,3, -2, 13, 120,5, 13, 153,1, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 2, 348,9, 2, 269,6, -3, 8, 218,5, 8, 346,9, 2, Resten af Danmark, 4, 699,0, 4, 650,7, -1, 12, 015,8, 12, 126,1, 1, Hoteller mv. , 1, 961,9, 1, 938,4, -1, 8, 573,3, 8, 859,3, 3, Heraf danske, 926,3, 914,9, -1, 4, 733,1, 4, 876,3, 3, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 117,4, 1, 082,0, -3, 5, 094,7, 5, 225,7, 3, Resten af Danmark, 844,5, 856,4, 1, 3, 478,7, 3, 633,6, 4, Feriecentre, 762,2, 760,4, 0, 2, 392,7, 2, 375,2, -1, Heraf danske, 430,9, 442,8, 3, 1, 638,7, 1, 642,9, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 181,1, 180,1, -1, 606,4, 590,6, -3, Resten af Danmark, 581,1, 580,3, 0, 1, 786,3, 1, 784,7, 0, Campingpladser, 3, 655,4, 3, 557,0, -3, 7, 581,0, 7, 525,2, -1, Heraf danske, 2, 728,4, 2, 638,7, -3, 5, 874,5, 5, 791,8, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 756,1, 719,6, -5, 1, 596,8, 1, 589,0, 0, Resten af Danmark, 2, 899,3, 2, 837,4, -2, 5, 984,2, 5, 936,2, -1, Vandrerhjem, 255,5, 253,3, -1, 1, 066,1, 1, 102,0, 3, Heraf danske, 115,1, 109,7, -5, 542,4, 514,1, -5, Region Hovedstaden og Sjælland, 156,0, 156,9, 1, 716,2, 745,2, 4, Resten af Danmark, 99,6, 96,4, -3, 349,9, 356,8, 2, Lystbådehavne, 412,8, 411,3, 0, 621,2, 611,2, -2, Heraf danske, 234,4, 234,3, 0, 331,6, 328,0, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 138,3, 131,1, -5, 204,6, 196,3, -4, Resten af Danmark, 274,6, 280,3, 2, 416,7, 414,9, 0, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2017, 11. september 2017 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24059

      NYT: Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

      29. marts 2021, På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stor stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser,, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Underskud på den offentlige saldo, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, 29. marts 2021 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31971

      NYT: De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau

      16. januar 2019, I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse. Spanien og Belgien havde med blot 4,1 pct. og 4,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU for aldersgruppen. I den anden ende af skalaen lå Estland med en beskæftigelsesfrekvens på 27,3 pct. for den ældre gruppe. Det er 9 procentpoint højere end Letland, der havde den anden højeste beskæftigelsesfrekvens., Kønsforskellen i ældres beskæftigelse er større i Danmark end i EU, I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd og kvinder hhv. 17,5 pct. og 7,3 pct. i tredje kvartal 2018. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i denne aldersgruppe. I EU som helhed var forskellen mellem kønnene væsentligt mindre, idet 65-74-årige mænds beskæftigelsesfrekvens var 1,8 gange større end kvinders. I Belgien var forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvenser tilsvarende den i Danmark. Kun på Cypern var kønsforskellen større for de 65-74-årige, idet mændenes beskæftigelsesfrekvens var 3,8 gange større end kvindernes. Letland var det eneste land, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige var lidt højere for kvinder end for mænd., Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 65-74-årige fordelt på køn. 3. kvt. 2018,  , Alle, Mænd, Kvinder, Mænd/kvinder,  , pct., forholdstal, EU, 10,3, 13,4, 7,5, 1,8, Cypern, 12,9, 20,9, 5,5, 3,8, Belgien, 4,2, 6,1, 2,5, 2,4, Danmark, 12,2, 17,5, 7,3, 2,4, Polen, 8,6, 12,9, 5,4, 2,4, Nederlandene, 12,6, 17,8, 7,6, 2,3, Irland, 16,2, 22,7, 9,9, 2,3, Italien, 8,5, 12,0, 5,3, 2,3, Kroatien, 4,7, 6,7, 3,0, 2,2, Grækenland, 6,5, 8,9, 4,4, 2,0, Ungarn, 5,7, 8,1, 4,1, 2,0, Slovenien, 6,7, 9,0, 4,7, 1,9, Finland, 11,5, 15,2, 8,1, 1,9, Slovakiet, 6,0, 8,1, 4,5, 1,8, Portugal, 16,3, 21,5, 12,1, 1,8, Bulgarien, 9,8, 13,1, 7,4, 1,8, Østrig, 7,6, 9,9, 5,6, 1,8, Storbritannien, 16,6, 21,0, 12,5, 1,7, Tyskland, 13,5, 17,1, 10,2, 1,7, Sverige, 16,9, 21,0, 13,0, 1,6, Tjekkiet, 10,6, 13,4, 8,3, 1,6, Spanien, 4,1, 5,1, 3,2, 1,6, Litauen, 15,9, 20,2, 13,2, 1,5, Frankrig, 4,7, 5,6, 3,9, 1,4, Rumænien, 16,4, 18,6, 14,6, 1,3, Estland, 27,3, 28,4, 26,6, 1,1, Letland, 18,3, 17,6, 18,7, 0,9, Malta, 6,4, 10,7, ..., …, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. , Anm. Tal for Luxembourg er endnu ikke er offentliggjort. Tal for kvinders beskæftigelsesfrekvens er ikke offentliggjort for Malta., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2018, 16. januar 2019 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27023

      NYT: Produktionsgrænsninger i hver anden virksomhed

      Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 6, juli 2021, Ændring 2 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 0, juli 2021, Ændring 1 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, 29. juli 2021, Industrien følger i sporene af serviceerhverv og bygge- og anlægsbranchen, hvor det nu i alle tre erhverv er mere end hver anden virksomhed, der melder om produktionsbegrænsninger. I industrien er andelen på 58 pct., for serviceerhverv er det 60 pct., og for bygge- og anlægsbranchen er det 59 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro3, , , kbs2, og , kbyg33, Mangel på arbejdskraft og materialer i industrien, Industrien har historisk været mindre ramt af produktionsbegrænsninger end de to andre erhverv, vi måler på, men i juli har der været en stor stigning i meldingen om mangel på arbejdskraft og materialer. Kun én gang før er det sket, at mere end halvdelen af virksomhederne i industrien melder om faktorer, der begrænser deres produktion. Det var andet kvartal sidste år under COVID-19, hvor "andre årsager" tog et spring til 15 pct., mens det tal for tredje kvartal i år kun er på 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro3, Serviceerhvervet øger rekordniveauet for mangel på arbejdskraft, I juni var der den højeste melding om mangel på arbejdskraft i serviceerhvervet nogensinde målt i konjunkturbarometrene. Den rekord holdt kun én måned, da niveauet er steget fra 24 til 27 pct i juli. Det dækker dog over en stor spredning internt i serviceerhvervet, hvor det i turismebranchen, vidensservice, samt rengøring og anden operationel service er hhv. 40, 42 og 53 pct. af virksomhederne, der melder om mangel på arbejdskraft, mens det for finans og kultur, fritid og anden service kun er hhv. 4 og 9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbs2, Lignende tendens i bygge- og anlægsbranchen, For bygge- og anlægsbranchen fortsætter de seneste måneders stigning i meldingerne om mangel på arbejdskraft og mangel på materialer. Andelen af virksomheder, der ikke oplever begrænsninger er stort set uændret, hvilket indikerer, at de virksomheder der melder om begrænsninger, oplever mere end én produktionsbegrænsning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbyg33, Produktionsbegrænsninger, I de månedlige konjunkturbarometre bliver virksomhederne i serviceerhverv og bygge- og anlægsbranchen spurgt, om de oplever produktionsbegrænsninger som fx mangel på arbejdskraft. For industrien bliver der spurgt ind til produktionsbegrænsninger hvert kvartal. I opgørelserne er virksomhederne vægtet efter beskæftigelse, så den korrekte fortolkning af procenttallene er, at der er tale om den andelen af virksomhederne, der beskæftiger det viste procenttal af den samlede beskæftigelse inden for erhvervet eller branchen., Alle fire erhverv er nu i positivt terræn, Tre af fire erhverv viser fremgang i deres sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i juli. Den største fremgang på 4 point ses i serviceerhvervet. Dette skyldes en bred fremgang i både den faktiske situation og forventninger til fremtidig omsætning. Detailhandlen er faldet med 3 point som følge af et dyk i vurderingen af den faktiske omsætning de sidste tre måneder i juli sammenlignet med juni. Bygge- og anlægsbranchen har som den sidste løftet sig ud af det negative terræn i juli efter positive forventninger til beskæftigelsen. Indikatoren er således steget fra minus 1 til 0., Tillidsindikatorerne stiger i juli måned, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, steg fra 112,2 i juni til 115,4 i juli. , Tillidsindikatoren,, der inkluderer , forbrugertilliden, og således mere bredt belyser økonomien, steg også fra 112,0 til 115,4. I månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, sammenlignes Danmarks udvikling med tilsvarende tal for EU, Tyskland, Sverige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Risiko for afvikling pga. COVID-19 er faldet, I , opslag, og , dataark(xlsx), for juni ses, at virksomhedernes angivelse af risikoen for at måtte afvikle over de kommende måneder pga. COVID-19, anses som meget lille i de fire erhverv. , Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder opstilles tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Og i månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, findes yderligere grafer og standardanalyser. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2020, 2021,  , Juli, Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 82,7, 95,8, 102,3, 107,5, 111,6, 112,2, 115,0,  , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 81,4, 94,8, 101,7, 105,8, 111,1, 112,0, 115,4, Industri, Sammensat (bk, sk), -8, -2, 1, 1, 5, 4, 6,  , Produktionsforventning (sk), 12, 18, 21, 18, 19, 23, 24,  , Ordrebeholdning (bk), -21, -16, -14, -11, -3, -9, -6,  , Færdigvarelagre (bk), 14, 8, 4, 4, 2, 1, -1, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -14, -7, -2, 1, -3, -1, 0,  , Beskæftigelsesforventning (sk), -2, 1, 6, 8, 4, 4, 6,  , Ordrebeholdning (bk, sk), -25, -15, -9, -7, -9, -6, -6, Serviceerhverv, Sammensat (sk), -28, -9, -3, 3, 10, 10, 14,  , Faktisk omsætning (sk), -43, -11, -5, 3, 6, 10, 14,  , Forventet omsætning (sk), -7, 1, 7, 11, 16, 11, 14,  , Faktisk forretningssituation, -35, -18, -11, -4, 8, 9, 13, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 11, -12, -4, 3, -3, 4, 1,  , Faktisk omsætning (sk), 15, 0, -7, 10, 9, 10, 1,  , Forventet omsætning (sk), 27, -19, 7, 10, -8, 7, 7, Lagerbeholdning (bk, sk), 9, 16, 11, 10, 9, 6, 4, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 6, juli 2021, Ændring 2 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 0, juli 2021, Ændring 1 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene juli 2021, 29. juli 2021 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2021, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31701
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation